Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Jens Skovgaard


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Jens Skovgaard (f. 1957) blev oprindelig uddannet som købmand hos Kvickly. Efter endt læretid fik han overdraget ansvaret for vinafdelingen, og det blev startskuddet til hans store interesse for vin.
    Vinen blev dog midlertidigt lagt på hylden, da Jens Skovgaard besluttede sig for at tage en uddannelse som assurandør.
    Efter endnu en afstikker som sælger af kopimaskiner og printere vendte han i 2004 tilbage til vinens verden. Og denne gang blev det som selvstændig med vinfirmaet Skovgaard Vine, hvor vægten ligger på italienske og oversøiske vine. Kunderne, der omfatter såvel private som erhvervslivet, kan være sikre på at få noget godt i glassene, da samtlige vine bliver testet af et kyndigt syv mand stort smagepanel.
    Ud over salget i butikken kan kunderne få tilsendt en månedlig smagekasse, sammensat af vinfirmaet, med vine fra et bestemt land eller af en bestemt druesort.
    Vinen opsluger det meste af Jens Skovgaards tid. Hans anden store passion er campinglivet, som han deler med sin hustru gennem 25 år, Søs. Europa bliver kørt tyndt med campingvognen på krogen, og turene byder på både kulturelle og vinøse oplevelser. En god opera i Det Kongelige Teater er heller ikke at foragte. Og hvis vinmanden kan se sit snit til det, er det også sagen med en fisketur.
    Adresse: Skovgaard Vine, Dalsvinget 16, 4200 Slagelse, tlf.: 58 50 00 19, e-mail: jens@skovgaardvine.dk, www.skovgaardvine.dk.