Vin-aktuelt i denne uge
Uge 41 - 5.-11. oktober


Et godt glas i 25 år
På lørdag udgiver Fyens Stiftstidende en specialsektion om vin for at fejre, at det er 25 år siden, Jørgen Aldrich skrev sin første artikel om “Et godt glas” på avisens bagside. Hver søndag har Aldrich delt sine oplevelser og erfaringer med læserne, og ingen anden dansk vinskribent kan fremvise samme trofasthed. I de 25 år har Jørgen Aldrich været vinverdenen rundt flere gange, og ofte har han som den første rapporteret om nye distrikter og nye trends.
Ifølge den redaktionelle plan, som VinAvisen er kommet i besiddelse af, vil specialsektionen i Fyens Stiftstidende indeholde artikler af blandt andet Flemming Hvelplund, Jacqueline Jensen, Henrik Oldenburg, Erik Olaf-Hansen, Jørgen la Cour-Harbo, Flemming Kyed, Jens Linde, Peter Jørgensen samt naturligvis Jørgen Aldrich selv. Endvidere vil Danmarks bedst kendte slotsejer, prins Henrik, medvirke, ligesom der bebudes en kontroversiel artikel af britiske Hugh Johnson.

Sorterer druerne med neglesaks
BOURGOGNE. Så er VinAvisen nået til Bourgogne på efterårets lange vinhøstrejse, og vi kan melde nyt om 1998-årgangen.
Ingen kan vel med sikkerhed spå, hvordan den klassiske bourgogne bliver, men et ret sikkert skud er, at de hvide vine bliver særdeles gode, og at de bedste af dem er til henlægning. De røde er lette og charmerende og bliver hurtigt drikkemodne - og alene af den grund vil årgangen ikke blive en af de mindeværdige.
I vinhuset Henri de Villamont i Savigny-les-Beaune anslår Gérard Salmon, at man vil få nogle pæne rødvine, acceptable, men ikke store. - Vi må regne med 5-10 procent rådne druer som følge af problemer tidligere på året, siger han.
I Domaine Jacques Prieur i Meursault sorterer man druerne bogstaveligt talt med neglesaks. Her er Martin Prieur femte generation som vinmager, og hans danskfødte kone, Josephine, er uddannet ønolog. - Sidste år fik vi helt perfekte druer, fortæller Martin Prieur. - De kunne gå lige i gæringstankene. I år må vi sortere meget strengt.
Sorteringen foregår på et bredt transportbånd og under et skarpt hvidt lys, der afslører alle fejl. Druerne kommer ind fra marken i små transportkasser og bliver forsigtigt lagt på båndet, der langsomt glider forbi otte årvågne kontrollører. Og de fjerner ikke bare blade og rådne klaser. De løfter hver eneste klase op og klipper umodne og dårlige druer af. Igen og igen stopper de transportbåndet for at kunne gøre sorteringen så perfekt som muligt.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi får gode priser for vore vine, siger Josephine Prieur. - Men så må vi til gengæld gøre vores yderste for at holde en høj kvalitet - også i de år, hvor vejrguderne nægter at samarbejde.
I Chablis forventer man en “gennemsnitlig” årgang. Til Global Wine News udtaler Michel Laroche fra Domaine Laroche, at et problem i år er den reducerede høstmængde og dermed øgede priser på druerne. Han forudser en stigning på 20-25 procent for Premier Crus og op til 15 procent for almindelig chablis.

ANNONCE Her finder du alle vinene på druen Zinfandel

Siden 1850'erne har Zinfandel været den foretrukne drue i Californien. Nu er den også blevet populær i Europa. På en særlig side i VinAvisen findes en komplet liste over de Californiske producenter - og hvem som importerer deres vine. Læs mere her

Hver flaske er 25 øre værd
Der vil komme færre tomme vinflasker i landets genbrugs-containere. FDB’s butikker er nemlig begyndt at give 25 øre for hver tom flaske (bortset naturligvis fra flasker, der er pålagt den sædvanlige pant på 2,25 kr.). Ordningen er indført af hensyn til miljøet - og for at spare penge for koncernen. Nye flasker, der indføres i Danmark, er nemlig pålagt en afgift på 2 kr. pr. stk.


Gode ord med på vejen
I ErhvervsBladet har Claus Kallerup besøgt Harlequin Wines på Vesterbrogade 149 i København (tlf.: 33 27 01 01). Her har Claes Schæffer Jensen fået en god idé: Når man køber en af hans italienske vine, får man samtidig en grundig beskrivelse af vinen. På den måde får vinen en større værdi, når den gives som gave, og senere kan modtageren finde beskrivelsen frem, når vinen skal drikkes - og endnu en gang mindes den glade giver.

Fuld tilfredshed, eller pengene er spildt
I sin vinspalte i Information skriver Flemming Kyed, at fine vine desværre sjældent bliver gamle nok. Producenterne vil gerne have pengene hjem og har sjældent tilstrækkelig lagerplads. I detailledet er hyldepladsen kostbar, og hjemme hos forbrugerne er der sjældent plads til at lagre vinen. Derfor er Flemming Kyed så glad for de spanske producenter, der først slipper deres bedre vine løs, når de er drikkemodne.
Og hvad gør man så, hvis man gerne vil smage en fuldmoden eller endog gammel vin? Flemming Kyed nævner, at man fx kan gå til Kjær & Sommerfeldt (tlf.: 70 11 13 05), der har indrettet et skatkammer for anvisningssalg af ældre vine fra kunde til kunde.
Ved den slags salg gælder dog naturligvis reglen: Fuld tilfredshed, eller pengene er spildt.

Gamle champagner på auktion
Christie’s i London (dansk tlf.: 33 32 70 75) har hentet gamle flasker i champagnehusenes dybe kældre og holder auktion over dem den 22. oktober. De ældste flasker er fra 1892, de yngste fra 1985. Endvidere sælges 24 flasker Heidsieck Gôut American 1907, der har ligget på bunden af Den botniske Bugt siden 1916 - se VinAvisens arkiv, uge 28. Vurdering pr. flaske: Mindst 5000 kr.

Et smukkere og bedre menneske
Ifølge en artikel af Gynther Adolphsen i Børsen er ægteparret Florence og Daniel Cathiard ved at indrette et etablissement for vinterapi ved deres Château Smith Haut-Lafitte i Bordeaux. Her vil man kunne få en kur på basis af vindruekerne-olie og blive et smukkere og bedre menneske. Pris for et to-dages ophold i højsæsonen: 3550 francs.


Hvad blev der af barolo?
Roald Als er ikke kun en af Politikens tegnere. Han skriver også levende og engageret om vin. Sidst har han taget den italienske barolo ved vingebenet: - Hvorfor smager barolo ikke mere som barolo, spørger han? Og svaret får han under en smagning sammen med Carlo Merolli samt på en rejse i Piemonte.
Rigtig, ægte barolo er blevet dyr, skriver han, så for at spare penge fremstiller en række producenter en vin med en kortere gæring, en langt kortere udblødning af druernes skaller og en kortere lagring. Det giver en blødere barolo, der er lettere at drikke og derfor også lettere at sælge. Man undgår de aggressive garvesyrer og tilfører bløde tanniner gennem moderne fadlagring.
Trods dette ændrede billede lykkes det dog Roald Als at finde de traditionelle, oprindelige baroloer med hår på brystet. Så de eksisterer altså. Til glæde for de trofaste.

Drikkeværdige vine
I flere og flere dagblade er vinjournalistikken blevet til en opremsning af drikkeværdige vine med et eller andet antal point, vinglas, stjerner, superlativer etc. - uden tvivl efter ønske fra redaktionerne, der gerne vil gøre det så nemt for deres læsere som muligt.
VinAvisen vil også gøre det nemt for sine læsere, så vi vil fremover bringe en samlet liste over vinjournalisternes gode fund. Denne uges liste kommer her:
Politiken (ved Jørgen Mønster Pedersen):
- Sutter Home Cabernet Sauvignon, Californien 1996 til 36,95 hos Føtex.
- Cagiolo, Montepulciano d’Abruzzo, Cantine Tollo, Italien 1994, Italien til 59 kr. hos Føtex.
- James Halliday Cabernet Sauvignon, Coonawarra, Australien 1994 til 75 kr. hos Bilka.
Jyllands Posten København (ved Anders Grøndahl):
- Terre al Sole, Vino da Tavola, Sardinen, Italien 1997 til 49,75 kr. hos Bernina Vinhandel (tlf.: 42 81 24 70 og 33 15 31 55).
- Domaine de Fondrèche, Cuvée Charles Nadal, Côtes du Ventoux, Frankrig 1996 til 57 kr. (eller 50 kr. ved 12 fl.) hos Lars Bjørn (tlf.: 39 64 30 00).
- Château Haut Bertinerie, Premières Côtes du Blaye, Frankrig 1995 til 79 kr. hos Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00).
Berlingske Tidende (ved Jacqueline Jensen):
- Morrisons Extra Dry Manzanilla-sherry, Spanien til 75 kr. hos Erik Sørensen (tlf.: 39 62 61 67).
- Tio Pepe Sherry, Gonzales Byass, Spanien til 74 kr. fra Better Brands (tlf.: 47 33 99 99).
- La Guita Sherry, Spanien til 80 kr. fra KH Import (tlf.: 33 25 11 17).

Opstandelse i Sydafrika
I Sydafrika laver man både “sherry” og “portvin”. Til en melodi af 750 millioner Rand om året (780 mio kr.). Nu er sydafrikanerne ifølge den britiske avis Sunday Times vrede på EU, der kun vil gå med til en øget import af sydafrikanske landbrugsprodukter, hvis landet fremover undlader at bruge ordene sherry og port på de lokale produkter - selv om man har gjort det i 300 år. Kun ægte sherry fra Spanien og ægte portvin fra Portugal vil - hvis aftalen går igennem - kunne sælges i sydafrikanske forretninger.
Den sydafrikanske handels- og industriminister Alec Erwin beskylder EU for at have dårlige “forhandlings-manerer”. - Det er totalt uacceptabelt at blande tingene sammen på den måde, siger han.
Og fra Katishi Masemola, økonomisk ansvarlig i Food and Allied Workers' Union forlyder det ifølge den britiske avis Sunday Times: - Måske er Sydafrikas kvalitet bedre end den, der kommer fra Spanien og Portugal. Hvorfor skulle de ellers være så bekymrede over vores produkter. Vi er ikke villige til at gå på kompromis med hensyn til de to navne.
Sydafrika har cirka 7 procent af det britiske sherry- og portvins-marked og cirka 14 procent af det canadiske marked.


Spanske Priorato har succes
For få år siden var det spanske distrikt Priorato, 140 km fra Barcelona, et vildt og ufremkommeligt landskab med få og spredte vinmarker. I dag er vinene blevet top-vine, og vildnisset erstattes af vinmarker. Alene Bodegas Miguel Torres har ryddet jord for til næste forår at kunne plante 150.000 vinstokke, og i år 2000 vil Prioratos 730 ha vinmarker være øget med 37 procent, udtaler Salustia Alvarez, der er president for appellationens kontrolråd.
De fleste nye vinstokke er Garnacha med lidt Cabernet Sauvignon og Syrah ind imellem.
Ifølge Wine Spectator solgte Prioratos nitten vingårde sidste år i alt 58.000 kasser vin à tolv flasker, hvilket er næsten dobbelt så meget som for fem år siden.
Vi vil komme til at høre meget mere til det lille kvalitets-distrikt i de kommende år.

Korkproppen taber terræn
Flere og flere vinproducenter taber tålmodigheden med korkproppen og dens problemer. Sidst har velrenommerede firmaer i det italienske Friuli-Venezia Giulia valgt at lukke deres flasker på en anden måde.
Gianni Venica, Marco Felluga og Silvio Jermann følger således i sporene på det store toscanske vinhus Avignonesi og bruger den amerikanske SupremeCorq-forsegling, mens Mario Schiopetto bruger en ny og meget smart form for skruelåg. Forbrugerne synes at være tilfredse med løsningen, og restauratørerne er næsten alle begejstrede.

Mindre vin fra Napa og Sonoma
The California Department of Food and Agriculture forudser en vinhøst på 2,8 millioner tons druer, hvilket er lige under sidste års rekordhøst. I Napa og Sonoma Valleys ser det dog ikke helt så rosenrødt ud. I Napa stipulerer man kun 111.000 tons mod 144.200 tons sidste år, og i Sonoma kun 145.000 tons mod 187.700 tons sidste år. Hvert ton druer giver cirka 60 kasser vin à tolv flasker.
Vindyrkerne er også ved at miste troen på en høj kvalitet, idet det meget kølige vejr i april, maj og juni blev afløst af en stegende hede i juli og august.

Vinbondens bedste ven
Saccharomyces cerevisiae - dette er navnet på vinbondens bedste ven: Gærcellen, der omdanner vindruens sukker til alkohol. Men den kan også give problemer, og ofte ved man ikke, hvorfor problemerne opstår.
For to år siden afsluttede 600 forskere fra 100 laboratorier i Europa, USA, Canada og Japan et mangeårigt forskningsprojekt, koordineret af det tyske Forschungszentrum für Umwelt und Gesundheit i nærheden af München, og man har nu en langt dybere forståelse af gæren, helt ned på molekyle-niveau.
Fx synes visse gærsorter - ifølge det amerikanske fagblad Wine Business Monthly - at kunne give mindre ethylalkohol (ethanol) under gæringen og et tilsvarende højere indhold af glycerol, som bidrager til at give vinen fylde og krop. Netop for meget alkohol kan være et problem i varmere vinlande.


Hvidvinsdruer giver en dybere rød farve
I Rhône-dalen kommer man hvidvins-druer som Rousanne og Marsanne i rødvinen. I Chianti kommer man de hvide Trebbiano og Malvasia i rødvinen. I Bourgogne er det tilladt at iblande en smule Chardonnay. Og man gør det - paradoksalt nok - for at give rødvinen en mørkere farve.
I to år har professor Roger Boulton ved det amerikanske vin-universitet i Davis, Californien, studeret denne praksis, og han har fundet, at de farveløse elementer fra de hvide druers skind medvirker til at danne større molekyler, der virker mere røde.
I dag prøver man at få farve i rødvinen gennem en kraftig og langvarig udblødning af det røde drueskind i gæringstankene. Men man risikerer samtidig at få for meget garvesyre, så vinen bliver rå og snerpende. Noget tyder på, at man hellere skal tilføje lidt af skindet fra hvidvins-druer.

En smagfuld computer
Det måtte jo komme: Computer-programmer, der registrerer alle vinsmagernes mange indtryk, bringer orden i dem på en systematisk måde og vægter dem ud fra kendte menneskelige adfærdsmønstre og psykologiske profiler.
Et af programmerne er TasteBoss fra firmaet SoftwarePoint i Espoo, Finland, der her i landet forhandles af Bie & Berntsen A/S, tlf.: 44 94 88 22. Det finske firma er på Internettet på adressen:
http://wsp.fi/tb_e.html

Endnu en gang bekræftet
En ny britisk undersøgelse bekræfter, at rødvin i moderate mængder kan beskytte mod hjerte/kar-sygdomme. Tre grupper indgik i forsøget: Den ene fik rødvin, den anden tannin i kapsler og den tredje vodka and soda.

Østrigske Winzerhaus delt
Den største østrigske vinorganisation, Winzerhaus, der er en sammenslutning af flere store kooperativer i Niederösterreich, er blevet delt. Den største luns er købt af Lenz Moser, der ejes af GHG-gruppen i Linz, mens det kendte Wachau-kooperativ Dinstlgut Loiben vil markedsføre egne vine.

Lidt færre vinmarker
Trods nyplantninger i visse oversøiske lande er det totale areal af verdens vinmarker blevet lidt mindre, nemlig 0,3 procent fra 1996 til 1997. Og i de femten EU-lande er faldet 0,5 procent.
Som følge af de relativt små høstmængder i Frankrig og Italien lå produktionen i EU cirka 3,3 procent under 1996. Salget af vin har dog næppe ændret sig på verdensplan.

Man skal ikke kimse ad en vin til 17 kr.
I Euroman citerer Jesper Uhrup Jensen denne prisopstilling, som Løgismose Vinklub har lavet over en Alberello 1997, som sælges for 52,25 kr.:

Købspris	17,76 kr.
Transport	1,70 kr.
Rejseomkostninger	0,50 kr.
Banderole og ekspedition	1,45 kr.
Punkt- og flaskeafgift	6,98 kr.
Tryksager og porto	3,60 kr.
Administration	1,50 kr.
Fragt i Danmark	4,50 kr.
10 procent avance	3,80 kr.
Moms, 25 procent	10,45 kr.
Ialt	52,24 kr.

Codorniu i Alexander Valley
Det spanske Cava-firma Codorniu har allerede foden på amerikansk jord. Nu har firmaet udvidet sine californiske besiddelser med den 165 hektar store Preston Ranch i den nordlige ende af Sonoma County’s Alexander Valley. Ifølge Global Wine News var prisen 1,97 millioner dollars.
For 100 år siden var stedet et religiøst og medicinsk center under ledelse af en spiritist og healer ved navn Emily Preston, der solgte sine mediciner og hjertestyrkende drikke pr. postordre. Nu vil Codorniu tilplante 60 ha med Cabernet Sauvignon og andre Bordeaux-druesorter.

Vinpriserne i Bordeaux
Vinmæglerne i Bordeaux udarbejder en ugentlig statistik over priserne for 1997-årgangen pr. tonneau (900 liter = 96 kasser à 12 flasker) og en vrac (bulk) fra ejendommen. Beløbene er gennemsnit i franske francs og uden afgifter.

	Uge 35	Uge 36	Uge 37	Uge 38	Uge 39
Bordeaux rouge	12.000	11.500	11.500	11,250	11.000
Bordeaux Sup.	13.000	12.750	12.750	12,250	12.000
Côtes de Bdx	13.000	13.000	13.000	12.750	12.500
Médoc	19.000	18.500	18.500	18.500	18.000
Graves	15.500	15.500	15.500	15.500	15.500
Saint-Émilion	24.000	23.500	23.500	22.000	21.000
Bordeaux blanc	7.250	7.250	7.250	7.250	7.000
Entre-deux-Mers	7.750	7.750	7.750
Sauternes	38.500	38.500	38.500	39.000	39.000
Bergerac rouge	7.900	7.900	7.900	7.900	7.900
Bergerac sec	4.250	4.250	4.250	4.250	4.250
Bergerac moelleux	5.625	7.250	7.250	7.250	7.000
Monbazillac 1996	14.500	14.000	14.500	14.500	14.500

Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.

Eftertryk er tilladt
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden:
VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk