Vin-aktuelt i uge 13
27.marts - 2. april 2000
Links til de forrige uger
Vi ved, at nogle af vore 5-7000 læsere kun læser VinAvisen hver anden uge. De læser ugens aktuelle nyhedsbrev og finder forrige uge i arkivet.For at lette livet for disse hver-anden-uge-læsere bringer vi her links til de forgangne tre uger:
VinAvisen uge 10VinAvisen uge 11VinAvisen uge 12


.
      Denne uges motto
      Det gælder om at drikke mindre, altid mindre - og bedre, altid bedre.
Emile Peynaud

FDB beskyldes for vin-fusk
I onsdags kunne Politiken i en stort opsat forsidehistorie meddele, at FDB havde fusket med noget spansk vin, som uretmæssigt var solgt som "Reserva", og at koncernen derfor havde opnået en merpris på 10-15 kr. pr. flaske. Flere andre medier citerede beskyldningerne: - Danmarks største butikskæde beskyldes for vin-fusk. - Mere end en million flasker andenrangs-vin bliver solgt som dyre dråber hos FDB, mener spanske myndigheder.

I artiklen fik man klart den opfattelse, at det var den spanske ambassade i København, som havde afsløret fuskeriet.

Var der noget om sagen?
Dagen efter oplyste den spanske ambassade, at man har svaret på et skriftligt spørgsmål stillet af en journalist fra Politiken. Man havde svaret generelt og kom ikke ind på undtagelses-bestemmelser og andre forhold i det enkelte spanske distrikt. Denne dementi bragte avisen i en lille rubrik på side 2.
Til VinAvisen oplyser FDB, at koncernen har de nødvendige certifikater og kontrolstempler til at bekræfte, at juraen er blevet overholdt. Dette var meddelt journalisten på Politiken inden artiklen i onsdags.

Sådan forholder det sig i virkeligheden
FDB hjemtager vin på tank fra det spanske distrikt Jumilla. Det er en Reserva-vin, som har lagret den forskriftmæssige periode på fad, og som først forlader Jumilla i sit fjerde år. Den tappes i Danmark med angivelse af, at det er en Reserva-vin, men uden den lokale kontrolmyndigheds officielle "banderole", som kun tildeles, når vinen tappes lokalt.

VinAvisen kan oplyse, at dette forhold har været kendt og praktiseret i mange år, og flere gange har det været genstand for diskussion. For to-tre år siden var sagen oppe på højeste brancheplan. Man søgte at få nogle klare retningslinier og fik den besked, at lagrings-regulativet (Crianza, Reserva og Gran Reserva) principielt var det samme i hele Spanien, men at der er områder, som af den ene eller anden grund har opnået dispensation, eller som endnu ikke fuldt ud har tilsluttet sig regulativet.
Jumilla er åbenbart et af disse områder. De små producenter - og dem er der flest af - ønsker, at al vin skal tappes på stedet. De store producenter vil ikke have denne begrænsning i deres salgsarbejde. De store producenter henholder sig til, at der i distriktets Reserva-lovgivning ikke står noget om flaskelagring, og at det derfor kan være ligegyldig, hvor vinen aftappes.
Der står, at vinen skal opholde sig tre kalenderår i bodegaen, heraf mindst et år på barricas, idet barricas defineres som et egefad på under 1000 liter. Vinen må sælges i sit fjerde år.
For hvid og rosado (rosé) gælder to kalenderår i bodegaen, hvoraf de seks måneder skal være på eg. De må sælges i deres tredje år.

Ønskes: Klare regler
Vi er med andre ord i en situation, hvor producenterne i et spansk vindistrikt har mulighed for at sælge samme Reserva-vin både aftappet med kontrol-banderole og til aftapning i modtagerlandet - uden banderole.
Det ville være rimeligt, om spanierne fik indført nogle faste retningslinier, så der ikke findes distrikter med undtagelser fra reglerne.
I Politikens artikel citeres i øvrigt en anonym vinindkøber, der udtaler, at snyderi er et almindeligt våben for at sælge vin til danskerne.
- Jeg har selv været med til at købe vin hjem og sætte falske etiketter på, siger han. - Blandt spanske sælgere er det almindeligt kendt, at danskere vil have god vin uden at betale for det, og snyderiet er en måde at klare det problem på.
Hvordan er det nu, der står i sangen? Jeg fægted med åben pande - var ingen formummet skjælm ...

Fornem pris til dansk vinslot
I dag mandag den 27. marts modtager Michael Carl en fornem medalje i Paris. Begivenheden må først omtales i morgen, så derfor må vi her nøjes med at fortælle, at prisen gives for årets bedste Bordeaux supérieur.
Det er Château de Seguin Cuvée Prestige 1997, som har opnået denne hæder i konkurrence med mere end 500 kollegaer, og medaljen er et voldsomt skulderklap, som ikke kan undgå at give international respekt.
I næste uge kommer vi med detaljerne.


De tager fusen på Parker
Kampagnen står for døren i Bordeaux, Europas største vindistrikt. I denne og de kommende uger vil man sælge 1999-vinen "en primeur" - mens den altså stadig ligger på fade i kældrene. Et vigtigt salg, der omfatter 10-15 procent af den samlede omsætning i Bordeaux, svarende til cirka 2 milliarder francs.
Foreningen af de berømte slotte - l'Union des Grands Crus de Bordeaux - organiserer en samlet præsentation af vinene fra 120 slotte og får besøg af i hundredvis af smagere og købere fra hele verden. Det er flere end nogensinde tidligere, skriver den franske avis SudOuest. Her kommer også vinskribenterne med både oplag og pointskalaer i ryggen, parate til at bedømme vine, der slet ikke er færdige.
Flere slotte nægter at være med i dette show, som de finder uprofessionelt og måske ikke altid ærligt.
Blandt de besøgene er den amerikanske vinguru Robert Parker, der udgiver nyhedsbrevet "The Wine Advocat". Han har efterhånden fået konkurrence af det store amerikanske vinblad "Wine Spectator", der også giver vinene karakter efter en pointskala. Og i år tager "Wine Speculator" eller "Wine Dictator") fusen på Parker, idet bladet offentliggør sine point på Internettet, før nogen andre smagere overhovedet har fået tid til at stikke næsen i glassene. Man kan følge slagets gang på http://www.winespectator.com/99bordeaux.
Franskmændene er klar over, at de skal gøre en stor salgsindsats. I 1999 har de under 6 millioner hektoliter vin til salg, men meget snart vil produktionen være øget til 7 millioner hl. Det gælder om at holde på gamle kunder og hurtigst muligt skaffe nye.

Dinglende vinskribenter
I det britiske vinblad Decanter påstår Richard Neill, at vinskribenter forlader større smagninger mere og mere dinglende, og han giver den øgede alkohol-procent i flaskerne skylden.
For ikke så længe siden syntes 12,5% at være normen i bordvin, i dag er det snarere 14%.
Den gradvise bevægelse op ad alkohol-skalaen har nu nået et punkt, skriver Richard Neill, hvor grænsen mellem hedvin og bordvin er blevet meget tynd.
Hvorfor går procenten op? Fordi man tilstræber den størst mulige modenhed i druerne, og nye varmere vinregioner producerer mere og mere vin.
Men den moderne point-feber har også en del af skylden. I en verden, hvor vinskribenternes vurderinger tillægges større og større vægt, er "Wonderbra Wines" den bedste måde, hvorpå man kan tiltrække sig opmærksomheden i en blindsmagning.
En høj procent går an, når andre elementer som frugt og syre kan afbalancere alkoholen. Men ofte får man en vin uden tilstrækkelig krop, en sødlig start og en kras slutning.
- Er jeg den eneste, der lægger oversøiske vine i køleskabet for at gøre dem mere drikkelige? spørger Richard Neill. - En kølig temperatur dæmper jo smagen af det høje alkoholindhold.

Bordeaux kommer Argentina til hjælp
Det har været en usædvanlig våd optakt til den argentinske vinhøst. Man måtte flere steder udsætte plukningen, både fordi det var for smasket i marken, og fordi druerne var "pumpet" med alt for meget vand. Samtidig kunne man konstatere begyndende råd.
Dette var en ukendt situation for Mendoza-bønderne. Hvad skulle man gøre? En klog mand sagde, at den situation, som de stod i, ikke var fremmed for deres kollegaer i Bordeaux. De havde masser erfaring med at kæmpe mod naturens luner. Man fik sendt opskriften og gik i gang.
Først ude på marken, hvor man fjernede al den bladvækst, der skjulte druerne. Solen kunne så få bedre fat, og bare lidt vind tørrede og begrænsede råd-angrebet, og vandindholdet blev hurtigere reduceret.

Alle de producenter, som har bestemt sig til at lave top-vin, ekspres-bestilte sorteringsborde, der blev sat op ved druemodtagelsen, og så stod folk med flittige fingre og sorterede alt grønt og råddent fra inden afstilkningen og gæringen.
Og kældermesteren stod klar med endnu et Bordeaux-fif: Efter en dags gæring drænede han 15-20% af den lyse most fra cuvéen. Det betød, at det der blev tilbage, fik mere farve og tæthed, fordi kontakten til skallerne var større.
Flere argentinske producenter vil også lave en første- og en andenvin ligesom i Bordeaux.


Nu også maskinhøst i Beaujolais
I århundreder har bønderne i Beaujolais høstet druerne med hånden. Nu er høstmaskinerne efterhånden blevet så raffinerede, at de kun tager druerne og lader blade, stilke og snegle blive siddende, så i mandags gav vinavlerforeningen tilladelse til maskinhøst - idet druerne til Beaujolais Nouveau dog fortsat vil blive håndplukkede. Og det samme gælder naturligvis druerne på de ofte meget stejle bakker.
Også i de ti Grand Cru-områder vil maskinhøst være tilladt, dvs. i Morgon, Saint-Amour, Chiroubles, Brouilly, Julienas, Moulin-à-Vent, Régnié, Chénas, Côte-de-Brouilly og Fleury.


Østersåbning og vinsmagning
Der bliver fisk at smage, men også vin, når det fantastiske Nordsømuseum i Hirtshals byder på Danmarksmesterskabet i Østersåbning den 8. april kl. 18.30.
I år vil fokus naturligvis være på selve østersåbningen, hvor vinderen af konkurrencen går direkte videre til verdensmesterskaberne i Galway, Irland. Ved den efterfølgende middag tilbydes en række vine, og ved kaffetid åbner den nordjyske vinklub, Vinstyrke 12, sin berømte vintage-bar, hvor man glasvis kan købe calvados fra 1893 og madeira fra 1834 og 1920. Endelig vil jazzorkestret Siegfrieds Fodvarmere fra Ålborg spille op til dans.
Deltagelse inkl. entré til museet, middag osv. koster 300 kr., og nærmere oplysninger fås på tlf.: 98 94 44 44.
.
      Ny form for cognac-glas
      Nu skal et cognac-glas åbenbart se sådan ud. I hvert fald er dette et glas, som det kendte glasfirma Riedel har lanceret specielt til V.S.O.P. cognac. Ifølge Riedel har man i dette tilfælde forladt det sædvanlige lave og brede design med en ret lukket åbning foroven, idet man mener, at denne form fremhæver alkoholen for meget i duftbilledet. Glasset skulle også være velegnet til 10 års cognac, armagnac og rom.

Gratis vin til frokosten
I den forløbne uge afviklede man i USA den årlige "National Wine Week", hvor man i en række restauranter i seks store byer skænkede gratis vin til frokostgæsterne. Man gør det naturligvis for at trække gæster til, men også for at lære gæsterne lidt om, at vin kan drikkes til andet end ost, og at det er morsomt at smage nye vine.
De deltagende restauranter trak over 20.000 flasker op med blandt andet Stag's Leap Wine Cellars, Robert Mondavi, King Estate, Matanzas Creek, Rosemount, Dom Pérignon, Opus One og Cakebread, og der var folk fra vinfirmaerne tilstede for at fortælle om vinene og besvare spørgsmål.
Gad vide, om nogen dansk restaurant tør kopiere ideen ...?

Internettet flytter grænser
Ifølge det amerikanske Business Wire spår et analysebureau, at 10 procent af det totale vinsalg i USA inden fem år vil ske via Internettet.
Udgiveren af Wine Market Report, Richard Cartiere, udtaler: - Internettets indflydelse på vinsalget vil ikke blive en revolution, snarere en evolution. Internettet vil ikke fjerne eksisterende grænser mellem vinbranchens forskellige segmenter, men det vil flytte disse grænser.
.
.
Ædle vine
til salg
.
    Her er VinAvisens opslagstavle, hvortil læserne kan indsende besked om vine, de har til salg - eller vine, de efterlyser. Vi optager gratis indlæg fra private, og køber og sælger må selv kontakte hinanden og tinge om priser osv.
    Under disse linier kommer ugens opslag, og lignende tilbud og efterlysninger kan e-mailes til anker@vinavisen.dk
.34
    Købes: Til en vinsmagning har vi brug for Château Ferrière, Margaux 1990 og Château Pédesclaux, Pauillac 1990. Henvendelse til Kim Elmkvist, e-mail: chefen@mail.tele.dk
.35
    Sælges: 1 stk Vega Sicilia Unico 1970 til 850 kr. samt 1 stk. Château Haut Brion 1988, på hvilken jeg gerne modtager et bud. Bordeaux'en fik 98 hos Wine Spectator! Henvendelse til henrik@fougt.dk

Gode råd før auktionen
I Politiken kommer Henrik Steen Andersen med en række gode råd til dem, der vil købe vin på auktion:
* Vælg i kataloget de vine, du vil købe, og hold dig til dem.
* Vedtag med dig selv, hvor højt du vil gå - og tag højde for salær og moms.
* Aftal evt. med andre, at I deler større partier.
* Check, om en pris gælder pr. flaske eller pr. nummer.
* Blandede partier kan rumme gode vine. Men der kan også være nogle, der må hældes direkte i vasken.
* Gå til eftersyn og supplér katalogets beskrivelser med dine egne indtryk.

Verdens mest plantede druesort
Som tidligere nævnt har vi ikke nogen spørgebrevkasse i VinAvisen - og vi ser os desværre ikke i stand til at besvare spørgsmål fra den enkelte læser, hvor gerne vi end ville. Men - ind imellem kommer der spørgsmål, som vi fristes til alligevel at besvare. Som fx dette, vi har modtaget fra Peter Blomsterberg: - Hvilken af alle verdens druesorter er den mest plantede?
Man anslår, at der er cirka 10.000 forskellige sorter i plantefamilien Vinifera, men det er nu under 1000, der anvendes i moderne vinfremstilling. Franskmændene opregner under 220. Statistikken over de tyve mest plantede druesorter ser således ud:
.
DruenavnAreal (ca.)Primære lande
Airén (hvid)423.100 haSpanien
Garnacha (rød)317.500 haSpanien, Frankrig
Carignan (rød)244.330 haFrankrig
Ugni Blanc (hvid)203.400 haFrankrig, Italien
Merlot (rød)162.200 haFrankrig, Italien
Cabernet Sauvignon (rød)146.200 haFrankrig, Bulgarien, USA
Rkatsiteli (hvid)128.600 haGeorgien, Rusland, Ukraine, Bulgarien
Monastreli (rød)117.800 haSpanien, Frankrig
Bobal (rød)106.200 haSpanien
Tempranillo (rød)101.600 haSpanien, Portugal
Chardonnay (hvid)99.000 haUSA, Frankrig, Australien, Italien
Sangiovese (rød)98.900 haItalien, Korsika
Cinsault (rød)86.200 haFrankrig, Sydafrika
Welschriesling (hvid)76.300 haUngarn, Rumænien
Cataratto (hvid)75.400 haItalien (Sicilien)
Aligoté (hvid)71.800 haRusland, Ukraine, Moldova, Bulgarien
Muscat d'Alexandria (hvid)66.900 haSpanien, Australien, Sydafrika
Pinot Noir (rød)62.500 haFrankrig, Moldova, Tyskland, USA
Sauvignon Blanc (hvid)60.700 haFrankrig, Moldova, Ukraine
Chenin Blanc (hvid)53.900 haSydafrika, USA, Frankrig
Flere af druerne går under forskellige navne, fx hedder
Garnacha også Grenache og Cannonau,
Ugni Blanc hedder også Trebbiano,
Monastrell hedder også Mourvèdre og Mataro,
Tempranillo hedder også Cencibel, Ull de Liebre og Tinta Roriz,
Pinot Noir hedder også Spätburgunder, og
Chenin Blanc hedder også Steen.

Le nouveau chilien est arrivé
I sidste uge fortalte vi, at vi havde smagt det nye årtusindes første argentinske vin. Vinen var dog ikke færdig. Den skal først fadlagres.
I sidste uge kom chilenerne med årtusindets første "nouveau", og dermed overhalede de Beaujolais med adskillige måneder. Den unge friske vin blev sendt på markedet af Viña San Pedro.

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse drikkeværdige vine:

Cuvée Princesse de Aimery, Tète du Cuvée, Brut, Blanquette de Limoux, Frankrig 1997
69,95 kr., Det Franske Vinlager, tlf.: 43 30 11 40
Champagnens bobler blev slet ikke opfundet i Champagne. Det skete allerede i 1531 hos benediktiner-munkene i klostret Saint-Hilaire i Limoux nede ved grænsen til Spanien. Denne mousserende hvidvin er en fornem repræsentant for, hvad man i dag laver i Limoux. Den er tør (brut), med fyldig frugt, let krydret, og med gode bobler i munden. Den er lavet på druen Mauzac, som man i gamle dage kaldte Blanquette, fordi nogle små hår på bladenes underside er hvide (blancs). I denne vin er der dog også lidt Chardonnay og Chenin Blanc.

Bubenheimer Kallenberg Spätlese, Kerner, Weingut Winfried Hefner, Rheinhessen, Tyskland 1998
87 kr., Fionia Vinimport, tlf.: 65 93 36 96
En mild og meget dejlig hvidvin, som vi under smagningen karakteriserede som en "kontemplations-vin". Den er sød med en let parfumeret og tiltalende blomsterduft, men sødmen er ikke overvældende. Den afbalanceres fint af en frisk syre.

Vanel Chardonnay, Vieilles Vignes, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1999
56,75 kr., H.J. Hansen, tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00.
En flot og kraftig hvidvin på den fornemme Chardonnay-drue. Den har en dejlig sødme og smag af abrikos og honning, og eftersmagen er lang. Til prisen er det en fortræffelig Chardonnay.
.
    Her finder du de gode vine
    Når VinAvisens smagepanel har udnævnt en vin til at være blandt "Ugens fund, de bedste vine" (se ovenfor), vil den i en periode kunne placeres på vore sider i afsnittet Hvilken vin passer til maden? Samtidig markeres vinen med VinAvisens gyldne Etiket.
    Listen over alle vine, der aktuelt udstilles på denne måde, kan du se ved at klikke på disse ord.
Må vi sende dig VinAvisens løbeseddel?
Vil du hver uge modtage en e-mail med VinAvisens løbeseddel med en kort oversigt over ugens nyheder? Så send os en e-mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet.
OBS: Det er ikke nok bare at sende en "tom" e-mail. Din e-mail adresse skal stå i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk

Vine i top - med telefonnumre
Her kommer listen over de vine, som vinjournalisterne har fundet som værende helt i top. Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så du nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås.

Århus Stiftstidende (ved Palle Westphal):
* Le Lavandines, Château de Capitoul, La Clape, Frankrig 1998, rødvin til 62 kr. fra Høyer Import (tlf.: 86 41 91 22).

Jyllands Posten (ved Ulrik Boesen og Niels Lillelund):
* Balbas Crianza, Ribera del Duero, Spanien 1995, rødvin til 75 kr. fra A Vinstouw (tlf.: 97 12 14 16).

Politiken (ved Henrik Steen Andersen):
* Montepulciano d'Abruzzo, Elitaio, Italien 1998, rødvin til 35 kr. hos Skjold Burne.

* Malbec, Ca Capilla, Viu Manent, Colchagua Valley, Chile 1997, rødvin til 40 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 45 76 68 88).
* Moscatel de Setúbal, J.M. da Fonseca, Portugal 1996, hedvin til 50 kr. hos Netto.
* Vitiano, Falesco, Umbrien, Italien 1998, rødvin til 70 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60).
Berlingske Lokalaviser (ved Svend Erik Olsen):
* Villa Puccini, Chianti Superiore, Italien 1996, rødvin til 65 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00).

* Castello di Cacchiano, Selezione Millenio, Chianti Classico Riserva, Italien 1995, rødvin til 160 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99).
Alt for Damerne (ved Flemming Hvelplund):
* Château le Bocage, Bordeaux Supérieur, Frankrig 1998, rødvin til 56 kr. fra Bordeaux Direct (tlf.: 43 52 79 13).

Fyens Stiftstidende (ved Jørgen Aldrich):
* Vin de Pays des Côtes de Gascogne, Frankrig 1999, hvidvin til 38,50 kr. fra Risingegaard Vinimport (tlf.: 65 97 66 40).

Jydske Vestkysten (ved Peter Gram):
* Paul Zink, Gewurztraminer, Alsace, Frankrig 1998, hvidvin til 79,95 kr. hos Magasin.

Berlingske Tidende (ved Jacqueline Jensen):
* Pervini, Bizantino, Puglia, Italien 1997, rødvin til 45 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60).


Vil du hellere have VinAvisen pr. fax?
Som en speciel service tilbyder vi at sende VinAvisen pr. fax til læsere, der endnu ikke er kommet på Internettet. Et abonnement for ti uger koster 495 kr. plus moms. Ring venligst til Vinens Hus, tlf.: 33 32 62 20, og aftal nærmere. Faxen vil som regel blive sendt mandag eftermiddag.

Vil du hellere have hele VinAvisen som e-mail?
Flere travle branchefolk har spurgt os, om de kan få tilsendt VinAvisen direkte som e-mail - altså ikke kun ugens gratis løbeseddel, men hele avisens tekst. De finder det vigtigt at kunne holde sig ajour med, hvad der sker i vinens verden og få oplysninger og tips, der blandt andet kan hjælpe dem i forhandlinger med udenlandske producenter.
Dette kan godt lade sig gøre. Fra og med denne uge kan man tegne abonnement på VinAvisens friske nyheder hver mandag morgen tilsendt egen e-mail adresse. Prisen for abonnement i et halvt år er 390 kr.
Abonnement kan tegnes ved henvendelse til Vinens Hus, tlf.: 33 32 62 20.

Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de vurderinger og udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk