Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 44, 2000

Vin-aktuelt i uge 44
30. oktober - 5. november 2000

Fire smage med hver sin farve
I den nye butik, som Kjær & Sommerfeldt åbner den 1. november i Odense, fokuserer man på vinens smag. Man har simpelt hen delt alle vinene op i fire smagsretninger, så kunderne får lettere ved at vælge.
Smagsretningerne er: De krydrede vine, de fyldige vine, de søde vine og de lette vine.
Hver katergori har fået en markant farve, og de fire farver vil gå igen i markedsføringen og i de butikker, som Kjær & Sommerfeldt er ved at etablere rundt om i landet.
Yderligere vil der blive opsat sorte kridttavler med diverse budskaber, ligesom der vil være en smage-bar med et udpluk af de bedste køb, igen opdelt efter de fire smage.
.
    .
    Hvor mange stjerner
    har disse vine?

    Velkommen til VinAvisens on-line vinsmagning
    Deltag i en ny morsom konkurrence
    .
    I november udkommer »Vinnøglen«, der i tyve år har været redigeret af den legendariske Erik Olaf-Hansen (t.v.) med god hjælp fra Gert Horst. En lille håndfuld af bogens over 1300 vine vil blive fremhævet som "gode køb" eller "træffere" - altså vine helt i top - og det er lykkedes VinAvisen at få en liste over disse vine, der ud over den særlige fremhævelse også har fået tre, fire eller fem stjerner.
    Vi har udvalgt seks af de fremhævede vine, og som læser af VinAvisen inviteres du til at bedømme en eller flere af dem.
    Bedøm hver vin i listen herunder. Find ud af, om den er til tre, fire eller fem stjerner, og send os din bedømmelse pr. e-mail senest onsdag den 8. november.
    For hver vin, du giver stjerner, har du en chance for at vinde en kasse (12 flasker) af netop den bedømte vin.
    Vi ser på de indsendte bedømmelser af hver vin for sig og trækker lod mellem de læsere, der rammer det antal stjerner, som Erik Olaf-Hansen og "Vinnøglen" har givet til netop denne vin. Vinderen i lodtrækningen får derefter tilsendt præmien.
    Vi modtager kun én bedømmelse pr. vin fra hver e-mail adresse.
    Resultatet offentliggøres i VinAvisen mandag morgen den 13. november, en uge før "Vinnøglen" er på gaden.

    Sådan sender du din bedømmelse
    Skriv blot vinens eller vinenes navne efterfulgt af dine stjerner (tre, fire eller fem) i en mail, og send mailen til quiz@vinavisen.dk. Du behøver ikke at skrive navn og adresse. Vi sender en retur-mail til de seks heldige vindere og aftaler levering af præmierne.
    Vil du gøre det rigtig nemt for dig selv, markerer du denne lille liste med musen, kopierer den (Ctrl-C) og klistrer den ind i din mail (Ctrl-V) - hvorefter du blot skriver dine stjerne-tal ind:
      Torres Gran Viña Sol, antal stjerner:
      Tierra del Sol, antal stjerner:
      35 Sur, antal stjerner:
      Mystic Cliffs, antal stjerner:
      Linden Estate, antal stjerner:
      Ernest & Julio Gallo, antal stjerner:
    .
Her fås vinene:

    Torres
    Gran Viña Sol
    Chardonnay
    Penedès
    Spanien 1998

    67,95 kr.
Bacardi-Martini
tlf.: 44 86 66 44
Vinen kan fås i Superstore, Prima, ISO, Gobi, Magasin, Dreisler og Salling

    Tierra del Sol
    Tannat / Merlot
    Uruguay 1999

    40 kr.
.
Chris-Wine
tlf.: 43 43 65 65
Vinen fås over hele landet i FDB-butikker, Spar, Prima, Favør og KC
www.chris-wine.dk

    35 Sur
    Cabernet Sauvignon
    Viña San Pedro
    Lontué Valley,
    Chile 1998

    36,95 kr.
Fakta
Vinen fås i Fakta-butikkerne over hele landet.
www.fakta.dk
.

    Mystic Cliffs
    Shiraz
    Californien 1997

    54,95 kr.
FDB
Vinen fås i SuperBrugsen, Kvickly og OBS!
fdb@fdb.dk

    Linden Estate,
    Esk Valley Merlot,
    Hawke's Bay,
    New Zealand 1997

    99,50 kr.
GrandVin
tlf.: 43 46 99 00
Vinen forhandles direkte fra GrandVin på ovenstående telefonnummer eller e-mail:
vin@grandvin.dk
Levering i hele landet: 50 kr. (36 flasker eller derover frit leveret)
 www.grandvin.dk

    Ernest & Julio Gallo
    Turning Leaf
    Cabernet Sauvignon
    Sonoma County
    Californien 1995

    99 kr.
.
Taster Wine
tlf.: 43 45 14 22
Vinen fås hos Gobi, SuperStore, BS Supermarked m.v. samt hos mange selvstændige supermarkeder og købmænd, hvortil henvises på tlf.: 43 45 14 22 eller e-mail: taster-wine@taster-wine.com


Problemer med vores server
I tirsdags og onsdags lå VinAvisens domaine-server desværre i sengen med høj feber, så vi ikke var i stand til at modtage e-mails. Hvis nogen har sendt mails til os de to dage - fx med tilmelding til vores løbeseddel - vil vi være glade for at få disse mails sendt endnu en gang til adressen anker@vinavisen.dk.

Gen-modificerede vinstokke
En afstemning i Europa Parlamentet i Strasbourg godkendte i tirsdags genetisk modificering af vinplanter.
Ifølge det britiske vinblad Decanter har denne afgørelse vakt protester fra mange sider, blandt andet fra Italien.
- Vin fra gen-modificerede vinstokke er simpelt hen uforenelig med DOC, udtalte den italienske landbrugsminister Alfonso Pecoraro Scanio.
Og miljøorganisationen Legambiente tilføjede, at dette skridt er et slag både imod produktionen af kvalitet, imod forbrugerne og imod de talrige, især italienske, vinbrug, hvis styrke ligger i deres vines biologiske egenart.

Den store fest for Saint-Vincent
Vintjenernes medlemsblad, Sommelier'en, bringer i sit seneste nummer en lille reportage om festen for vinens skytshelgen, Saint-Vincent, i Bourgogne.
I år var den store fest lagt i hænderne på vinbønderne i Gevrey-Chambertin, og i løbet af de to dage, festen varede, blev der drukket 40.000 flasker Gevrey-Chambertin i ti forskellige årgange.
I alt deltog cirka 2000 frivillige hjælpere, 800 vinbønder gav deres bidrag, og byen var pyntet med 2.000.000 papirblomster.
Der blev afholdt en middag for over 1500 personer, som betalte mere end 2000 francs pr. næse.
Maden stod nogle af Frankrigs bedste køkkenchefer for, og vinene blev kommenteret af landets syv dygtigste sommelierer.
Festens mest prominente gæst var den franske astronaut Jean-Pierre Hagignere, der i februar medbragte en flaske Gevrey-Chambertin 1989 på sin færd op til rumstationen Mir. Flasken blev nydt i vægtløs tilstand sammen med de russiske kolleger. - Jeg gjorde det, sagde Hagignere, - for at ære Jules Verne, som i sin roman "Rejsen til Månen" lod helten Michel Ardan åbne en flaske Chambertin 1863 for at fejre den vellykkede månelanding.

Absurd og hyklerisk
Det svenske fagblad "Gourmet" fik i 1995 konsumentombudsmannens tilladelse til at bringe annoncer for vin og spiritus i sit abonnements-oplag.
To år efter ændrede ombudsmanden sin beslutning og anmeldte "Gourmet" for brud mod den svenske markedsføringslov.
Tingsrätten besluttede at forelægge sagen for EU-domstolen, efter at "Gourmet" havde påpeget, at den svenske lov sandsynligvis er et brud mod EU-reglerne. Nu har EU-kommissionen givet "Gourmet" ret.
Til WOW FaxNews siger bladets chefredaktør, Anna Mickelson: - Vi mener, at det er fuldstændig absurd og stort hykleri, når den svenske stat forbyder annoncer, samtidig med at den selv gennem Vin & Sprit anvender sig af tekstreklame, PR-sprogbrug og annoncer i udenlandske blade, som spredes i Sverige.
.
    Nyt magasin om vin
    Til sine mange kunder og andre vininteresserede har Chris-Wine udgivet et flot trykt magasin, "Tidens Vin", og netop nu er første nummer på gaden.
    Artiklerne knytter sig naturligvis til Chris-Wine's portefølje, men de giver også gode oplysninger om en række distrikter og om emner knyttet til vin - samt naturligvis om familien Carls slot i Bordeaux, Château de Seguin, og slottets vine, der høster den ene medalje efter den anden.
    Magasinet har en vejledende udsalgspris på 29,95 kr.


Første side af vinmæglernes liste med de fire 1. cru slotte: Château Lafite, Château Margaux og Château Latour, alle i Médoc, samt Château Haut Brion i Graves. Først i 1973 rykkede Château Mouton-Rothschild op på første klasse. Det vender vi tilbage til.
...
De sendte aben videre
Da man i 1855 skulle holde verdensudstilling i Paris, ville man også udstille vine fra Bordeaux. Formanden for udstillingskomiteen var prins Napoléon Bonaparte, en fætter til kejser Napoléon d.3., og fætteren ønskede naturligvis at udstille de bedste vine. Han bad derfor handelskammeret i Bordeaux om en liste med en rangfølge.
Flere vinkøbmænd og slotsejere var medlemmer af handelskammeret, og de var ikke begejstrede for at skulle lave den ønskede liste. Det lykkedes dem derfor at sende aben videre til byens vinmæglere – dvs. de konsulenter, der også i dag formidler køb og salg af vin.
Mæglerne påtog sig opgaven, men med alle forbehold. Den 18. april præsenterede de to lister, den ene med overskriften ”Klassificerede røde vine fra departementet Gironde”, den anden med de hvide vine.

Gik kun efter vinenes priser
Listerne var ikke et resultatet af en smagning af vinene. Placeringen blev alene bestemt af, hvad vinene kunne sælges for. Siden 1730’erne havde man ført lister over priserne, og disse lister var et ganske godt udgangspunkt: Jo bedre vin, desto højere pris – og omvendt.
Listerne viste klart, at det var i Médoc, Graves og Sauternes tingene skete. Det var, hvad departementet Gironde kunne byde på. Der var endnu ingen broer fra Médoc-halvøen til Entre deux Mers og videre til Pomerol og Saint-Émilion. Hvis de lavede vin på de fjerne marker, var det helt til eget brug. Det var i hvert fald ikke noget, der kunne interessere verdensborgerne i Paris.

Med alle mulige forbehold
Klassifikationen blev lavet uden større lyst og med alle mulige forbehold. Den var kun tænkt som et dokument, der skulle holde de måneder, som verdensudstillingen varede.
Hvis vinmæglerne havde vidst, hvilke diskussioner og slagsmål klassifikationen ville skabe igennem 150 år – ja, så havde de nok sendt aben tilbage til handelskammeret og til den kejserlige fætter.

Den komplette liste over de 61 slotte kan ses ved at klikke her.

20 år i Sølvgade
Vinhuset Millésime i Sølvgade i København fylder 20 år og fejrer det med en række jubilæumssmagninger. Vi siger til lykke til Henrik Madsen og hans team og henviser til omtalen af smagningerne i VinAvisens aktivitetskalender - der i øvrigt bugner med mange spændende muligheder for en vinøs oplevelse, ikke kun i København men mange steder rundt om i landet.
.
    Årets snapsevise
    Hvert år afholder det glimrende Vin & Sprithistoriska Museet i Stockholm en konkurrence, hvor det gælder om at forfatte den bedste snapsevise.
    Nu er dette års vinder fundet, og hans vise går på den gamle Evert Taube-melodi "Solig morgon i norra Bohuslän".
    Teksten kan læses på museets hjemmeside, www.vinosprithistoriska.a.se
.



Et ekstraordinært stort indhold
Vi har gentagne gange fortalt om stoffet resveratrol, der findes i de blå druers skind og dermed i rødvin, og som har en godgørende effekt over for en lang række sygdomme. Men hvordan måler man så dette vindunderstof? Og er der nogle druer og vine, der har et ekstra stort indhold af resveratrol?
Koncentrationen af resveratrol måles i en enhed, der kaldes micromol (μM), og undersøgelser udført af dr. LeRoy Creasy fra Cornell University i New York har vist, at de fleste rødvine indeholder 3-4 μM. Et indhold på over 5 μM betragtes som højt, over 7 μM som meget højt og over 10 μM som ekstraordinært.
I en af Pinot Noir-vinene fra Willamette Valley Vineyards fandt LeRoy Creasy den indtil videre største mængde, nemlig 71 μM.
Til højre ses hans graf over resveratrol-indholdet i en række testede vine på forskellige blå druer. De fleste af vinene er fra New York State – fra regionerne Long Island, Hudson Valley, Finger Lakes og Lake Erie. Resten er fra Californien, Oregon og Washington samt Argentina, Australien, Canada, Chile, Frankrig, Italien, Slovenien og Sydafrika.
Skalaen forneden forstår vi vist ikke helt, men der synes at være en ret stor variation i indholdet af resveratrol for de enkelte druer.
..
    Bulgarsk vin netop nu
    Klik her, og se vores specialsektion om bulgarsk vin netop nu - om den udvikling, der er sket, og om landets glimrende vine, der er alt for ukendte i det store udland. Læs også om distrikter, druesorter og bulgarsk vinhistorie, og se listen over de vine på det danske marked, der er værd at drikke.
    ..
Kongelig vinsmagning
I Ålborg Stiftstidende beretter Jørgen la Cour-Harbo om Dronning Margrethe og Prins Henriks smagning af de bulgarske vine under statsbesøget i Bulgarien.
Anne-Mette Krygell fra Lovico Bibendum i Charlottenlund var med dernede og kommenterede vinene fra Lovico Suhindol, som hun formidler importen af til Danmark (tlf.: 39 90 08 44).
Dronningen talte blandt andet pænt om en fadgæret Chardonnay 1999 fra vingården i Preslav. Den var da også en af topscorerne, da VinAvisen smagte den i Bulgarien for en måneds tid siden, men selv om prisen vil være under 40 kr., findes den mærkværdigvis endnu ikke på det danske marked.
.
    De 1500 bedste vine
    Så kom den flittige Henrik Oldenburgs årlige "Vinguide" (Gyldendal, 99 kr.) med Danmarks 1500 bedste vinkøb.
    Det er ikke en bog, man læser, men en opslagsbog, hvori de mange vine har fået glas-symboler på en skala fra 1 til 10, idet 5 fulde glas står for den perfekte vin, 4½ står for den fremragende vin - og ½ glas står for den utilfredsstillende vin. Ingen af vinene har dog fået under 1½ glas = beskeden vin.
    I indledningen konstaterer Oldenburg, at det stadig går tilbage for hvidvinen, således at rødvinen efterhånden står for cirka 85 % af det danske marked.
    Omkring 120 fremtrædende importører og -agenter har fået tilbud om at indsende vine til bedømmelse, men kun godt halvdelen tog imod tilbuddet. I alt blev der indsendt 1623 vine, hvilket - et slag på tasken - er cirka 10-15 procent af, hvad der findes på markedet fra de i alt cirka 1200 importører.

Spansk vinhøst drukner i regn
I tirsdags blev der sat en brat stopper for afslutningen af vinhøsten i de spanske distrikter langs Middelhavet fra Valencia til Barcelona. Det styrtede simpelt hen ned, og man melder både om oversvømmede vinmarker og ødelagte druer.
Også Penedès-området fik sin bekomst, men her var høsten overstået for en uge siden.
I løbet af nogle få timer faldt der 8-10 cm regn, og floden Ebro flød over sine bredder fra Zaragoza og sydpå gennem distrikterne Terra Alta og Campo de Borja.
I Rioja og Ribera del Duero var nedbøren mindre kraftig, men en høj fugtighed kan give råd i druerne og reducere høstmængden med 10-15 procent.
.
    .
    Billeder fra portvinens land
    Da George Sandeman for nogen tid siden var på besøg hos Vingaarden i Odense, medbragte han en CD-ROM med dejlige billeder fra portvinens land. Vi har plukket i billederne, og på en særlig side bringer vi nogle af de mest interessante. Klik her for at se billederne.
.

.........
Neil Bester præsenterede sine vine på Restaurant Kanalen i København.
    Topvine fra Sydafrika
    I torsdags havde Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00) besøg af den sydafrikanske vinmager Neil Bester, der i en årrække har haft ansvaret for vingården Plaisir de Merle i Paarl.
    Vingården har en historie, der går helt tilbage til 1687, da hugenotten Charles Marais og hans familie forlod Frankrig på grund af religionsforfølgelse og slog sig ned i Sydafrika. Han kom fra den franske landsby Le Plessis Marly, og dette navn gav han sin vingård. Senere blev navnet forvansket til Plaisir de Merle (Solsortens Nydelse).
    I 1964 blev ejendommen købt af Stellenbosch Farmer's Winery, og igennem de sidste ti år har man udviklet topvine i samarbejde med Paul Pontallier fra Château Margaux i Bordeaux.
    Fire af vinene kan købes i Danmark - de er omtalt nedenfor under rubrikken "Ugens fund" - og det er glimrende vine. Man mærker, at de kommer fra et land, hvor Solen virkelig skinner - og at de kommer fra en vingård, hvor man arbejder traditionelt og virkelig har forstået håndværket at lave vin.
    Mange ejere af Bordeauxs Grand Cru-slotte ville være stolte over at kunne præsentere vine som disse.

Erosion truer vinmarker
Vinmarker i først og fremmest Spanien, Italien og Grækenland er truede af jord-erosion, meddeler et landbrugsinstitut i Sevilla i Spanien.
Halvdelen af vinmarkerne kan være forsvundet om 50 år, advarer instituttet, og det vil aldrig være muligt at udbedre skaderne.
De forende Nationer vil nu indlede en undersøgelse for at klarlægge årsagerne og finde frem til, hvad der eventuelt kan gøres.
.
    .
    Den danske vinbranche
    * Jørgen Scheele, Ludvig Bjørns Vinhandel i København, er med udgangen af oktober gået på pension efter mere end 50 år i vinbranchen.
    * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ...
..

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Plaisir de Merle, Chardonnay, Paarl, Sydafrika 1999
109 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Denne hvidvin, som kældermester Niel Bester præsenterede i torsdags, er virkelig flot. Den har en herlig og meget kraftig duft og en krydret smag med god frugtfylde og et lille bittert bid i eftersmagen. Prøv den fx til en fed fisk som fx laks.

Plaisir de Merle, Merlot, Paarl, Sydafrika 1998
109 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
En dybrød og fyldig rødvin, der med sit liflige krydderi minder om alle sommerens dufte (prøv selv). Den har et alkohol-indhold helt oppe på 14 procent, men det afbalanceres fint af den muskuløse frugt og de tolv måneders fadlagring.

Plaisir de Merle, Shiraz, Paarl, Sydafrika 1998
109 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Australierne laver rødvine på druen Shiraz - identisk med Rhône-dalens Syrah. Sydafrikanerne kan også være med, og resultatet i denne flaske minder nok mest om en af de store vine fra den nordlige Rhône-dal. Vinen er dybrød og koncentreret. Duften er meget indbydende og smagen blød og lækker med en dejlig sødme og en diskret egesmag fra fadlagringen.

Plaisir de Merle, Cabernet Sauvignon, Paarl, Sydafrika 1998
109 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Ved smagningen i torsdags smagte vi denne fornemme vin i seks årgange, der demonstrerede, at det er en vin med stort gemme-potentiale. Den kan drikkes nu - den har masser af moden frugt og en let sødme med blød garvesyre - men den bør faktisk have lov til at ligge i mindst fire-fem år. Så skal I bare se! Og smage!

Saint Cosme, Côtes-du-Rhône, Frankrig 1999
65 kr., Vinslottet i Greve, tlf.: 43 69 11 62
Et muskelbundt af en rødvin, dybrød og med koncentreret frugt - man mærker, at det lille domaine i Gigondas ikke filtrerer. Vinen er fuld af solmodne druer (100% Syrah) og stutter af vitalitet. Den vil kunne hamle om med selv den mest julede julemad.

Deakin Estate Cabernet Sauvignon, Australien 1999
65 kr., Vinens Verden, tlf.: 66 14 44 48

En virkelig flot vin, afrundet og meget lækker. Den har en dejlig frugt, bløde tanniner og en en fin og imødekommende sødme. Til prisen er den yderst anbefalelsesværdig. Den vil gå fint med alle kødretter, pasta og ost.


Nekeas, Reserva, Navarra, Spanien 1996
89,95 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Det er ikke noget problem, at vinene fra Rioja er blevet så dyre. Så tager Rioja's nabo-distrikter bare over og laver noget, der er lige så godt. Som fx denne bløde og meget lækre rødvin. Den har en intens duft og en smag lidt efter svedsker, blomme og sorte bær med en indtagende sødme. Vinen er lavet på Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot, og den giver lidt vinsten i glasset, hvilket jo kun er et tegn på kvalitet.

Nekeas, Tempranillo / Cabernet Sauvignon, Navarra, Spanien
54,95 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
En vellavet og umiddelbart drikkelig rødvin med blød, frisk og dejlig frugt. Den glider bare ned og er i forhold til kvaliteten yderste rimelig i pris.

High Gables, Cabernet Sauvignon, Coastal Region, Sydafrika 1998
79,95 kr., OBS!, Kvickly og SuperBrugsen
Denne sydafrikanske rødvin er blød og glimrende til mad. Den har en tiltalende duft, helt uden kanter, og en god og ren frugtsmag med tilpas syre og garvesyre. Den kan nydes nu, men må også gerne ligge et år eller to.

Carmen, Merlot, Reserve, Rapel Valley, Chile 1998
95 kr., Vinens Verden, tlf.: 66 14 44 48
Denne flotte rødvin vandt guld i "International Wine Challenge 2000", og det kan man godt forstå. Den har en kraftig og inviterende duft og en afrundet smag med god frugt og lækker sødme. Ikke billig, men pengene værd.

Disse vine fandt vinskribenterne
Her kommer listen over nogle af de vine, som vinjournalisterne har fremhævet. Vinene er anført i alfabetisk orden, først hvidvine og derefter rosé- og rødvine.
Listen gentages og suppleres uge efter uge, og når en henvisning har stået i tre uger uden yderligere tilføjelser af bladnavne, sletter vi den.
Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så man nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås. Nævn meget gerne VinAvisen i den forbindelse.

HVIDVINE
Castello della Sala, Chardonnay, Italien 1999 til 85 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
Cervaro, Castello della Sala, Italien 1999 til 220 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
Cloudy Bay, Marlborough, New Zealand 1999 til 165 kr. fra Wine Selection (tlf.: 45 88 40 20). (Børsen/41)
Domaine de Dagueneau, Pouilly Fumé, Frankrig 1999 til 110 kr. hos Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Børsen/41)
Fillaboa Albariño, Rias Baixas, Spanien 1999 til 125 kr. hos La Cava (tlf.: 32 96 95 77). (Politiken/41)
Khan Krum, Chardonnay / Sauvignon, Bulgarien 1999 til34,95 kr. i Fakta. (Nordjyske Stiftstidende/41)
KWV, Chardonnay, Western Cape, Sydafrika 1999 til 46,95 i Føtex. (B.T./42)
Monatine Blanc, Vin de Table, Frankrig til 55 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Nordjyske Stiftstidende/38, Information/38, Fyens Stiftstidende/41).
Palliser, Sauvignon, Martinborough, New Zealand 1999 til 109 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60). (Børsen/41)

RØDVINE
Almenar, Reserva, Rioja, Spanien 1995 til 50 kr. i Netto. (Penge og Privatøkonomi/41)
A-mano, Primitivo di Puglia IGT, Italien 1999 til 59,95 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Penge og Privatøkonomi/41)
Avegiano, Montepulciano d'Abruzzo, Italien 1999 til 40 kr. hos Enoteca (tlf.: 38 88 48 38). (Penge og Privatøkonomi/41)
Badia a Passignano, Riserva, Chianti Classico, Italien 1997 til 185 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
Barrelli Creek Vineyard, Merlot, Ernest & Julio Gallo, Alexander Valley, Californien 1995 til 159,75 kr. hos Skjold Burne. (ErhvervsBladet/41)
Bourgogne Pinot Noir, Denis Philibert, Bourgogne, Frankrig 1996 hos Skjold Burne. (ErhvervsBladet/42)
Carmen, Cabernet Sauvignon, Chile 1998 til 62 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Frederiksborg Amts Avis/43, JP København/43)
Carmen, Merlot, Chile 1999 til 65 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Alt for Damerne/43)
Castellare in Castellina, Chianti Classico, Italien 1997 til 80 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Politiken/42)
Castello di Farnetella, Toscana, Italien 1998 til 80 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60). (JP-København/41)
Château de Saint Cosme, Gigondas, Frankrig 1998 til 112 kr. hos Jysk Vin (tlf.: 86 40 44 44). (Jyllands Posten/41)
Château Haut-Fompeyre, Côtes de Castillon, Frankrig 1999 til 110 kr. for 3 flasker i Føtex. (Politiken/41)
Château PlainPoint, Fronsac, Frankrig 1998 til 98 kr. hos Alex Vinhus (tlf.: 33 93 36 67). (JP København/42)
Clos Pegase, Carneros/Napa, Californien 1997 til 175 kr. hos Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (ErhvervsBladet/41)
Deligato, Merlot til 59 kr. fra Viniberia (tlf.: 38 86 26 46). (ErhvervsBladet/41)
Domaine Bressy Masson, Rasteau, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 1998 til 55 kr. fra Memfeed (tlf.: 66 14 85 53). (Penge og Privatøkonomi/41)
Domaine de la Croix Jacqueld, Mercurey, Frankrig 1997 fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (ErhvervsBladet/41)
Domaine de la Monardière, Vacqueuyras, Frankrig 1998 til 79 kr. hos Bichel (tlf.: 86 22 94 00). (Jyllands Posten/43)
Domoaines des Amouriers, Vacqueuyras, Frankrig 1998 til 129 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Jyllands Posten/43)
Domaine du Cayron, Gigondas, Frankrig 1998 til 149 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Jyllands Posten/41)
Domaine Preignes le Vieux, Merlot, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1998 til 64 kr. i Rungsted Vinhandel (tlf.: 45 57 03 20). (JP København/42)
Domaine Sang des Cailloux, Cuvée de Lopy, Vacqueyras, Frankrig 1998 til 149 kr. hos Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Jyllands Posten/43)
Domaine Santa Duc, Gigondas, Frankrig 1998 til 125 kr. hos Bichel (tlf.: 86 22 94 00). (Jyllands Posten/41)
Dom Martinho, Alentejo, Portugal 1995 til 69 kr. fra DZ-Wine (tlf.: 38 11 44 33). (ErhvervsBladet/42)
Guardo al Tasso, Bolgheri, Italien 1997 til 285 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
High Gables, Merlot, Coastal Region, Sydafrika 1998 til 79,95 kr. i OBS!, Kvickly og SuperBrugsen. (Århus Stiftstidende/43)
High Gables, Cabernet Sauvignon, Coastal Region, Sydafrika 1998 til 79,95 kr. i OBS!, Kvickly og SuperBrugsen. (Århus Stiftstidende/43, Nordjyske Stiftstidende/43)
Houdamond, Reserve, Stellenbosch, Sydafrika 1998 til 64,95 kr. i Føtex. (Berlingske Lokalaviser/42, JP København/42)
Ironstone, Cabernet Franc, Sierra Foothills, Californien til 50 kr. i Føtex. (Politiken/43)
Katnook Estate, Cabernet Sauvignon, Coonawarra, Australien 1998 til 165 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Politiken/41)
La Braccesca, Vino Nobile di Montepulciano, Italien 1997 til 139 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
La Pirsch, Côtes de Provence, Frankrig 1998 til 54,95 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf.: 70 15 65 00). (B.T./41)
Leone de Castris, Salice Salentino, Italien 1997 til 69,50 kr. i Irma. (ErhvervsBladet/40)
Lindemans Bin 50, Shiraz, Australien til 39,95 kr. i Netto. (Alt for Damerne/43)
Los Caminillos, Viños de Madrid, Spanien 1999 til 39,95 kr. fra Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Alt for Damerne/42)
Lovico Suhindol, Cabernet Sauvignon Reserve, Bulgarien 1996 til 29,95 kr. i Netto. (Nordjyske Stiftstidende/41)
Marques de Monistrol, Cabernet Sauvignon, Penedès, Spanien 1997 til 55 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Frederiksborg Amts Avis/43)
Pervini, Archidamo, Primitivo di Manduria, Puglia, Italien 1997 til 59,95 kr. i Gobi (tlf.: 36 13 00 60). (B.T./41)
Pian delle Vigne, Brunello di Montalcino, Italien 1995 til 269 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
Quinta do Côtto, Douro, Portugal 1998 til 99,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (ErhvervsBladet/42)
Rocca Guicciarda, Ricasoli, Chianti Classico Riserva, Italien 1997 til 89,95 hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60). (Berlingske Tidende/43)
Solaia, Toscana IGT, Italien 1997 til 540 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
Somerton Shiraz/Cabernet, Miranda Wines, South Eastern Australia til 100 kr. for 3 flasker i Irma. (Politiken/41)
Tenute Marchese Antinori, Chianti Classico, Italien 1997 til 159 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
Terra Del Sole, Pasqua Collection, Sangiovese, Sicilien, Italien 1999 til 29,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Frederiksborg Amts Avis/43)
Tignanello, Toscana IGT, Italien 1997 til 335 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
Tradeaux, Reserve, Klein Karoo, Sydafrika 1998 til 54,95 kr. i Føtex. (Berlingske Lokalaviser/42)
Turning Leaf Merlot, Ernest & Julio Gallo, Californien 1997 til 85 kr. fra Taster Wine (tlf.: 43 45 14 22). (ErhvervsBladet/41)
Valpolicella Classico, Ripasso, Monte Croce, Veneto, Italien 1995 til 75 kr. i Holte Vinlager (tlf.: 45 42 04 15). (Politiken/42)
Viña Erenia Reserva, Bodega Uriz, Navarra, Spanien 1994 til 360 kr. for 3 flasker hos La Cava (tlf.: 32 96 95 77). (Politiken/41)
Villa Antinori, Reserva, Chianti Classico, Italien 1997 til 119 kr. fra Maxxium Danmark (tlf.: 43 22 55 00). (Information/42, Berlingske Tidende/43, Børsen/43)
Villa Bona Terra, Sangiovese/Merlot, Terra Dealul Mare, Rumænien 1999 til 49 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (ErhvervsBladet/38, Børsen/39, Århus Stiftstidende/42, Fyens Stiftstidende/43)
Villa Bona Terra, Merlot, Terra Dealul Mare, Rumænien 1999 til 48 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (ErhvervsBladet/38, Børsen/39, Århus Stiftstidende/42, Fyens Stiftstidende/43)

MOUSSERENDE VIN
Deakin Estate, NV Brut, Australien, mousserende hvidvin til 75 kr. fra Vinens Verden (tlf: 66 14 44 48). (Alt for Damerne/42)

SPECIALITETER
East India Madeira, Old Reserve, 10 years old, Madeira, Portugal til 115 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Nordjyske Stiftstidende/39, Alt for Damerne/42)
Il Raggio, Umbrien, Italien 1995, dessertvin til 100 kr. (37,5 cl) fra D.W.C. (tlf.: 35 43 26 33). (Information/41)
Lustau Papirusa Manzanilla, Solera Reserva, Sanlucar de Barrameda, Spanien, sherry til 89,50 kr. hos H.J. Hansen Vinhandel (tlf.: i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten. (Berlingske Tidende/42)
Niepoort LBV 1994, Portugal, portvin til 119 kr. hos Skjold Burne. (Nordjyske Stiftstidende/43)
Porto Pocas LBV, Douro, Portugal 1995, portvin til 79,95 kr. hos OBS!. (B.T./43)
Solera Manzanilla, Antonio Barbadillo, Sanlucar de Barrameda, Spanien, sherry til 79 kr. fra Troels-Smith (tlf.: 75 71 16 00). (Berlingske Tidende/42)

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de vurderinger og udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk.