Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 04, 2001


Vin-aktuelt i uge 4
22. januar - 28. januar 2001

Links til de forrige uger
Vi ved, at nogle af vore 5-6000 læsere kun læser VinAvisen hver anden uge. De læser ugens aktuelle nyhedsbrev og finder forrige uge i arkivet.For at lette livet for disse hver-anden-uge-læsere bringer vi her links til de sidste tre uger:
.
VinAvisen uge 1VinAvisen uge 2VinAvisen uge 3
.

.
Nyhed i VinAvisen:
Vinens ABC

I dette nummer præsenterer vi Vinens ABC. Det er ikke et leksikon, snarere en ordbog, hvori vi forklarer en række vinøse udtryk og bringer nogle spændende facts om vin.
Når du kommer ind på en side i ABC'en, får du alle stikordene, der begynder med det valgte bogstav. De står naturligvis alfabetisk, men du kan også hurtigt finde ordet ved at bruge "søg-på siden-funktionen" - i Explorer ved at trykke Ctrl-B. Dette er ikke mindst nyttigt, hvis ordet ikke er et stikord, men gemmer sig i en af teksterne.
Vi tager det i etaper. I denne uge starter vi med alle stikord under A og B, og hver uge føjer vi så nye bogstaver til.
Undervejs er vi i høj grad åbne for forslag til ord, som også bør være med i Vinens ABC. Send blot en e-mail til anker@vinavisen.dk.

KLIK HER
for at se Vinens ABC
.
Tretten flasker vin på et år
Direktionen for det svenske Systembolag er oprørt over en artikel i avisen Expressen, hvori Systemet anklages for sprit- og sexorgier i forbindelse med en vinsmagning.
Ifølge artiklen har hver af Systembolagets ansatte også drukket hele tretten flasker vin i årets løb.
Systemets direktør, Anitra Steen, indrømmer, at der har været "en incident", men ikke i forbindelse med en vinsmagning. Det var en historie med en kvindelig butikschef, og det foregik i hendes fritid.
Men det er utroligt og dybt bekymrende - set med svenske forbudsøjne - at hver ansat virkelig har drukket tretten flasker vin i årets løb. Tænk, tretten flasker! Hvad tænker de dog på, de svenskere ...

Hvad er vinen værd?
Nej, du kan hverken skrive, klikke eller finde vine i skemaet under disse linier. Vi har løftet det som en "screen-dump" fra en ny britisk service, som findes på adressen www.financialwines.com.
Filosofien bag den nye service, Financial Wines, er, at priserne på ædle vine kan svinge med mere end 50 procent. Man har derfor lavet denne informations-service, hvor man løbende vil offentliggøre priser på 5000 af verdens topvine fra førende britiske udbydere.
Til dato er indlagt 2000 priser på 200 Bordeaux-vine, og først til marts vil systemet være fuldt udbygget - og gad vide, om det så ikke også kommer til at koste noget at bruge det. Men foreløbig er det altså gratis.
Som det fremgår af eksemplet ovenfor, søgte vi på Lafite og fik naturligvis både Château Lafite og Château Smith-Haut-Lafite, begge i tre årgange (flere er endnu ikke lagt ind). Priserne er pr. kasse à tolv flasker og inklusive told og skat.
Den viste difference (Spread %) er prisforskellen mellem billigst og dyrest i forhold til den dyreste pris. Man sparer altså det viste antal procent, når man vælger den billigste pris.

Halsløs gerning
I en leder om skatteministerens forslag til sænkning af afgifterne på blandt andet vin og spiritus skriver Berlingske Tidende, at Frode Sørensen godt kan forberede sig på, at forslaget vil blive mødt med skarpe protester fra velmenende personer, der vil folkesundheden det bedste.
- Sundhedsprofeterne vil ikke gøre det billigere og mindre besværligt at få fat i nydelsesmidler, som er farlige for helbredet. Og det kan jo ikke nægtes, at næsten alt, hvad der smager godt, er en helbredsbelastning. Men at holde sundhedsskadeligt forbrug nede med afgifter, hvis virkning jo flittigt undermineres af bl.a. grænsehandelen, er halsløs gerning.
- I givet fald burde der også være høje skatter på peanuts, piskefløde, chips og andre varer, som forbrugerne kan belaste deres sundhed med.
- Afgiftstilpasninger, som tilmed er samfundsøkonomisk fornuftige, skal man ikke spare på.

Ikke fornuft lige med det samme
Ja, ja, nu skal vi jo heller ikke forhaste os. I fredags kunne Børsen meddele, at skatteministeren alligevel ikke foreløbig vil fremsætte sit forslag om at sænke afgifterne. Det udtalte han, efter at han havde haft møde med partiernes skatteordførere.

Lange udsigter for købet
Det er ikke nok at købe et kæmpefirma. Man skal også have konkurrence-myndighedernes accept til det. Og det ser ud til at knibe, når det gælder Pernod Ricard og Diageos køb af Seagram’s vin- og spiritus-portefølje til en pris af 8,15 milliarder dollars.
Til den britiske avis The Independent siger direktør Richard Burrows fra Pernod Ricard, at det måske kan tage op til et år at få en godkendelse i USA, Canada og Europa og derefter endnu et år, før man har videresolgt de mærker, man ikke ønsker at beholde.
I alt skal der indgives ansøgninger til antitrust-myndighederne i 70 lande.

Sådan deler de kagen
Pernod og Diageo har allerede aftalt, at Pernod vil få mærker som Chivas Regal og Glenlivet whiskies, Martell Cognac og Seagram's Extra Dry gin, mens Diageo vil få vingårde som fx Sterling Vineyards samt Crown Royal og VO Canadian whiskies og 7 Crown American whiskey.
Diageo har også lagt billet ind på Captain Morgan rom, men her føres der en retssag med Allied Domecq ved retten i Puerto Rico, idet det bestrides, at Seagram har ret til at sælge dette rommærke.
Distributions-rettighederne til den svenske Absolut vodka kom ikke til at indgå i handelen. Vin & Sprit valgte selv at bestemme, hvem der skal stå for salget i USA.

De nyeste rygter
I december købte Allied Domecq de to champagnehuse Mumm og Perrier-Jouët. Nu siger de nyeste rygter ifølge den britiske avis The Independent, at Allied Domecq er på vej til at købe 40 procent af en af de største vinproducenter i Spanien, Bodegas y Bebidas. Disse 40 procent ejes i dag af Banco Bilbao Vizcaya Argentaria.

Fiasko for kunststof-propper
Ifølge den norske avis Aftenposten vil Aker-koncernen lukke sin propfabrik Ecorc i Fredrikstad syd for Oslo. Aker har tabt i snesevis af millioner kroner på produktionen af propper af kunststof.

Mere rødvin til svenskerne
Sidste år øgede det svenske Systembolag sin omsætning med cirka 6 procent i mængde og 4 procent i værdi. Hele denne stigning fandt dog sted før den 1. juli, da svenskerne fik lov til at bringe mere med over grænserne.
Også i Sverige steg salget af rødvin. Systemet solgte således 65,3 millioner liter, en stigning på 7,7 procent, mens hvidvinssalget kun steg 2,3 procent til 37,9 millioner liter.
Det statsejede firma Vin & Sprit er jo ikke mere den eneste aktør på markedet. Når det gælder vin, har Vin & Sprit kun en markedsandel på 20,1 procent (regnet på mængde). Der er en række andre firmaer, hvoraf Fondberg & Co. (10,8 procent) og Arvid Nordquist (6 procent) er de største. Når det gælder spiritus, har Vin & Sprit dog hele 54,7 procent af markedet.
.
Nej tak til californiske druer
Den australske Quarantine and Inspection Service havde givet grønt lys for import af californiske spisedruer, men efter protester fra landets vinindustri er der foreløbig sat en stopper for importen.
Australierne frygter med rette, at de sammen med druerne også importerer den glasvingede skarpskytte - insektet, der spreder den vinstok-dræbende sygdom Pierce’s Disease.
Tusinder af jobs og en omsætning på milliarder af australske dollars står i fare, lyder det fra både avlere og lønmodtagerorganisationer.
Australien eksporterer selv spisedruer, og man mener ikke, der er grund til at importere dem.

Temapark om vin
I februar åbner den nye temapark "The Golden Vine Winery", som Robert Mondavi har sat millioner i. Den bliver nabo til Disneyland i Anaheim, Californien, dækker 22 hektar og vil formodentlig få mellem tre og fire millioner gæster om året - hvilket næsten svarer til det samlede besøgstal i samtlige Napa’s wineries.
Temaparken vil indgå i en stor Disney-satsning, hvilket må siges at være en nyskabelse, idet man jo kun har kunnet drikke sodavand i Disneys "lande".
I "The Golden Vine Winery" vil der blive vinmarker, flere afdelinger med smagninger af vin samt vin og mad sammen, film om californisk vinhistorie samt butik og restaurant - med Mondavi-vine, naturligvis.

Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en vinbranchens blå bog.
.
..

    Michael Carl (f. 1953) blev bogstaveligt talt født ind i vinbranchen. I 1973 grundlagde hans far, Erling Carl, Chris-Wine i Glostrup, og i 1975 kom sønnen Michael ind i familiefirmaet, hvor han fik en grundig uddannelse, blandt andet med studieophold i Tyskland og Frankrig.
    Hans far var en kapacitet og iværksætter, og det samme er Michael Carl blevet. Han har forstået at udbrede kendskabet til vin og finde nye spændende vine fra det meste af verden, og Chris-Wine dækker i dag alle kunde-segmenter på det danske marked. Yderligere har han ikke været bange for at tage meget ambitiøse initiativer. Sammen med faderen købte han i 1985 Château de Seguin i Bordeaux, som han efter faderens død overtog sammen med sin bror, Gert, og i årene siden er slottet løbende blevet restaureret. I dag omfatter det 210 hektar med en årlig produktion af mere end 1 million flasker og fremstår som et mønsterbrug i Bordeaux. Det hører til mellem de ti største og mest imponerende slotte i Bordeaux.
    Château de Seguin er løbende blevet honoreret med langt over 100 medaljer, og i 2000 blev slottets Cuvée Prestige 1997 kåret som den bedste af de 7000 vine i appellationerne Bordeaux og Bordeaux Supérieur, ligesom slottets mousserende hvidvin, Perle de Seguin, blev valgt som Frankrigs bedste crémant.
    Michael Carl er meget tit i Bordeaux, hvor han er accepteret på lige fod med de andre store slotsejere.
    I 1998 købte Chris-Wine det svenske firma Edström Trading International AB for at markere sig på det svenske marked, og i dag er Château de Seguin det næststørste mærke på dette marked.
    Også i Finland har Michael Carl markeret sig. I 2000 stiftede firmaet det finske selskab OY Chris-Wine Finland AB, og allerede ombord på flyet til Helsingfors kan man smage dets vine.
    Sidste skud på stammen af selskaber er vingården Villa Bona Terra i Rumænien, som familien forventer sig meget af.
    Michael Carl er gift med finske Maria-Pia, som er jordemoder på Rigshospitalet, og sammen har de tre børn. I sin fritid er han en ivrig sejlsportsmand, og når vejret ikke tillader en tur på havet, fræser han ned ad de alpin pister eller løber på rulleskøjter.
    Adresse: Chris-Wine A/S, Herstedøstervej 21, 2600 Glostrup, tlf.: 43 43 65 65, fax 43 43 43 73, e-mail: office@chris-wine.dk.
.
    Château Batalje i syv årgange
    Ugens store smagning foregik hos Kjær & Sommerfeldt i København, hvor der blev smagt Château Batailley i syv årgange - fra 1959 til 1998 - og det var interessant at smage vinene og opleve, hvad årene havde gjort ved dem.
    1959-årgangen havde en vidunderlig bouquet, men smagen tabte sig hurtigt i glasset. Alligevel havde den klaret sine 41 år forbavsende godt. Her i top var 1985, 1990, 1996 og 1997.
    Generelt må man sige, at de nyere årgange er drikkemodne, når de er tre-fire år gamle, og i de gode årgange kan vinen holde både femten og tyve år.
    Nedenfor under rubrikken "Ugens fund: De bedste vine" anmelder vi 1997-årgangen, der er den eneste til salg netop nu. 1998'eren kommer til landet til marts.
    Château Batailley, der er femte cru i Pauillac, menes at være opkaldt efter et slag: Netop på det sted, hvor de ædle druer gror, udkæmpedes en batalje, hvor franskmændene slog englænderne. Det skal være sket under Hundreårskrigen. Det eneste bevis for den historiske begivenhed er dog navnet: Château Batalje.

.....
Peter Jac Olsen med det store fad, hvori man opbevarede whiskyen. Faktisk havde man nok whisky til gode kunder under hele krigen.
    Historien om et gammelt fad
    Under ugens lodrette smagning af vine fra Château Batailley i Bordeaux fortalte Kjær & Sommerfeldts marketingchef, Peter Jac Olsen, en historie om et stort og flot fald, der står i den 125 år gamle forretning i København.
    Indtil 1975 aftappede man selv vinen, der ankom med skib i fade. Den 8. april 1940, dagen før Danmarks besættelse, kom en hestevogn med et par fade til forretningen, og kusken fortalte, at han nede i havnen havde set, hvordan der ude i Øresund lå flere tyske skibe, der så meget mistænkelige ud. - Jeg tror, tyskerne kommer, sagde han. - De må nok hellere se at få hentet alle fadene med White Horse whisky, der ligger nede i haven.
    - Det lyder da mærkeligt, sagde forretningens kældermester. - Nej, lad bare fadene blive ligge ...
    Et par timer kom kusken tilbage igen. - Det ser altså mærkeligt ud med de skibe. Skal jeg ikke hente de fade?
    Det fik han så lov til. Whiskyen blev bragt hjem og fyldt på det store fad i forretningen. Hvorefter man ringede til Forsvarskommandoen: - Det er fra Kjær & Sommerfeldt. Vi har været nede i havnen og hente whisky og har set nogle mistænkelige tyske skibe. Vi er bange for, at der er noget på vej ...
    - Whisky, lød svaret. - Har De hentet whisky? Nej, vi tror bestemt ikke, der er noget at være bange for!

Ny appellation i Oregon
I USA er det The Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms, der styrer appellations-systemet, og i tirsdags holdt kontoret, der også tager sig af revolvere, en ny appellation over dåben.
Den nye AVA (American Viticultural Area) ligger i det sydlige Oregon og har fået navnet Applegate Valley.
I modsætning til statens øvrige fem AVA’s er Applegate Valley præget af et varmere klima, der er egnet til druesorter som Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon, mens det jo i Oregons køligere klima mest er Pinot Noir, der præger billedet.
I Applegate er der syv wineries og næsten 30 vinbrug med cirka 100 hektar vinmarker.
De andre AVA’s i Oregon er Columbia, Rogue, Umpqua, Walla Walla og Willamette Valleys.

Clos Fourtet solgt
Premier Cru-slottet Château Clos Fourtet er ifølge Decanter blevet solgt til den parisiske forretningsmand Philippe Cuvelier. Prisen for ejendommen på 18,5 hektar er ikke offentliggjort, men man mener, at den ligger på omkring 250-280 millioner francs.
Sælgeren er André Lurton, der fortsat vil have ansvaret for slottets vin.

Høsten i gang på sydlige halvkugle
I den forløbne uge begyndte vinhøsten i Australien - i Swan Valley i Western Australia - og man spår en rekordhøst på mellem 1,3 og 1,4 millioner tons. Først om en måneds tid går man i gang med at høste på New Zealand.
I Sydafrika gik man i gang allerede den 9. januar med Chardonnay og Pinot Noir til mousserende vin. Man forudser en god årgang - hvis vejret ikke driller.

Nye navne til gamle kendinge
Til Decanter skriver Stuart Pigott, at tyske vinproducenter har indført to nye benævnelser på hvidvine i billigere priskategorier.
"Classic" står for tørre enkeltdrue-vine af klassiske druesorter, og hver af de tyske vinregioner vil have sit eget begrænsede udvalg af druer. Fx er der i Rheingau kun to druer, mens der er ni i Nahe.
"Selection" ligger et trin højere, idet man her yderligere begrænser høstudbyttet til 60 hektoliter pr. hektar, håndplukker druerne, holder mindst 12,2 procent alkohol og godkender vinene i en blindtest.
Tyskerne håber, at "Classic"-vinene vil omfatte 20 procent af den tyske vinproduktion, mens "Selection" kommer til at stå for 2-3 procent.

    Prins Henriks Gobelin-vin
    Hvis Prins Henrik ikke var blevet prins, var han sikkert blevet vinbonde. Har har det i sig. Han brænder for sagen og stræber efter kvalitet.
    Nu har han lavet en ny vin, der er sammenstukket af cuveer fra flere ejendomme i Cahors. Der indgår dog kun én druesort i den, nemlig Auxerrois, som andre steder går under navnet Malbec.
    Vinen hedder Gobelin, og på etiketten ses en af Bjørn Nørgaards gobeliner, der blev ophængt i riddersalen på Christiansborg i forbindelse med dronningens 60 års fødselsdag. Det er tanken hvert år at vise en af disse gobeliner på etiketten.
    Der er kun lavet 3000 flasker Gobelin-vin til det danske marked, så den skal nok blive revet væk. Der er lagt op til et samleobjekt, idet vinen sælges i en fin paprørs-dåse med en indlagt reproduktion af årets etiket-gobelin.
    Prisen er 199 kr. Men man får en krone tilbage. Den sidder øverst på etiketten.
    Hvordan vinen smager? Det fortæller vi nedenfor under rubrikken "Ugens fund: De bedste vine".

    Rettelse: I ovenstående tekst skrev vi oprindelig, at en del af Gobelin-vinen kom fra Prins Henriks eget slot, Château de Caïx. Dette er ikke tilfældet, og vi har derfor korrigeret teksten.

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Château Batailly, Pauillac, 5. Cru Haut-Médoc, Frankrig 1997
286,25 kr., Kjær & Sommerfeldt, tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11
En dejlig Bordeaux Grand Cru med en kraftig og kompleks duft og en blød og indtagende, lidt "feminin" smag med fin balance mellem frugt, syre, tannin og sødme. Den er fuldt drikkemoden i dag, men vil også kunne ligge i endnu ti-femten år.

Domaine de Grangeneuve, Cuvée Tradition, Côteaux-du-Tricastin, Frankrig 1999
55 kr., Vinslottet i Greve, tlf.: 43 69 11 62
Selv om denne rødvin har en - i vide kredse - upopulær pris på over 50 kr., er den faktisk et fund til prisen. Den leverer en virkelig god mundfuld. Den er blød, har masser af ren frugt og en tilpas syre. Anbefales på det bedste som hverdagsvinen - når det ikke er helt hverdag.

Château de Donjon, Minervois, Frankrig 1998
45 kr. (ved 12 flasker), Philipson Wine, tlf.: 70 22 68 88
En meget dejlig rødvin og til prisen af virkelig god kvalitet. Den har en fin sødme og en fyldig frugt - lidt i retning af svedsker og jordbær. Den er en vin, som de allerfleste vil kunne lide.

Guelbenzu, Navarra, Spanien 1998
72,50 kr., Kjær & Sommerfeldt, tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11
Druesorterne Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot mødes i denne rødvin, der er både blød og meget harmonisk med en fin afbalanceret sødme og en smag lidt efter svedsker og chokolade. Vinen kan drikkes nu, men også gemmes fem år endnu.

Gobelins, Cahors, Frankrig 1996
199 kr., Scanwine, tlf.: 70 15 65 00
En flot rødvin, som det er en fornøjelse at drikke. Den har en kraftig duft af bær og lidt træ fra den cirka et år lange fadlagring. Og smagen er fyldig, blød og med masser af frugt. Vinen kan nydes nu, men vil sikkert udvikle sig i de kommende fem år. Den er skabt af Prins Henrik, og den leveres i en paprørs-dåse med indlagt reprodukton af Bjørn Nørgaards gobelin på etiketten.

Château Paran Justice, Saint-Émilion Grand Cru, Frankrig 1995
130 kr., Chris-Wine, tlf.: 43 43 65 65
En dejlig og meget typisk Saint-Émilion, der vækker gode minder om Frankrigs dejligste vinby. Den er blød og dejligt moden, har god frugt og et lille mundrensende bid i garvesyren, der klæder maden.

Angaro, Chardonnay, Uco Valley, Argentina 2000
29,95 kr., Fakta
Til prisen er denne Chardonnay-hvidvin et fund. Nej, det er ikke en af de store, dyre Chardonnay'er, men den har en frisk og fyldig smag med god og let krydret frugt. Glimrende som hverdags-vin - og som apéritif, når man er mange.

Domaine Deshenrys, Cuvée Tradition, Vin de Pays des Côtes de Thongue, Frankrig 1998
45,50 kr. (ved 12 flasker), Lloyd Wine, tlf.: 59 44 60 18
En glimrende dagligvin, blød og og lækker. Den er fyldig og har en masse frugt, men den er ikke en vin, der maser sig på med alkohol og muskler. Den har kun 12 procent alkohol. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før middagen.

Primitivo, Merum, Salento IGT, Italien 1998
59,75 kr. (300 kr. for 6 flasker), H.J. Hansen Vinhandel, tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00
Denne rødvin har virkelig "hår på brystet". Den har en kraftig, intens frugt, men også en vis blødhed og imødekommende sødme. Det er en vin, der slår i bordet og forlanger store bøffer og krydret mad. Og den vil også meget gerne plaskes over i en karaffel et par timer før, så den rigtigt kan folde sig ud.

Duca Enrico, Corvo Rosso, Sicilien, Italien 1995
299 kr., Kjær & Sommerfeldt, tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11
- Den er afsindig lækker, lød det under smagningen. Og det er den bestemt. En blød og meget harmonisk rødvin, vellagret og lige til at skænke i store glas, der kan give duften albuerum. Italiens berømte vinmager Tachis har stået fadder ved dens vugge.


VinAvisens gyldne etiket
Når VinAvisens smagepanel finder vine til "Ugens fund: De bedste vine" (se ovenfor), arbejder vi med kun to muligheder: Enten er en vin godkendt - eller også skriver vi ikke om den.
VinAvisen er jo en gratis-omdelt avis, hvis økonomi bæres af annoncer. Derfor giver vi importørerne mulighed for - mod betaling - at udstille godkendte vine på vore sider i afsnittet Hvilken vin passer til maden? Samtidig markeres de udvalgte vine med VinAvisens gyldne etiket med teksten "Udvalgt af www.vinavisen.dk".
Vi kan sammenligne ordningen med en censureret maleriudstilling, og kun vine, som VinAvisen smagepanel har udvalgt, prøvesmagt og godkendt, vil kunne udstilles på denne måde i vore udstillingslokaler i Cyberspace.
I afsnittet Hvilken vin passer til maden? er aktuelt optaget disse vine:

RØDVIN
* Evo, Guelbenzu, Navarra, Spanien 1998 til 109 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). Læs om vinen ved at klikke her. (03-15)
* Omrah, Shiraz, Plantagenet, McLaren Vale, Western Australia 1999 til 135 kr. (ved 12 flasker) fra Laudrup Vinimport (tlf.: 44 84 80 86). Læs om vinen ved at klikke her. (04-16)
      Må vi sende dig VinAvisens løbeseddel?
      Vil du hver uge modtage en e-mail med VinAvisens løbeseddel med en kort oversigt over ugens nyheder? Så send os en e-mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet.
      OBS: Det er ikke nok bare at sende en "tom" e-mail. Din e-mail adresse skal stå i tekstfeltet, gerne sammen med anden tekst. Klik her: anker@vinavisen.dk
.
    .
    Hvem skriver hvor?
    Nedenfor bringer vi listen over vine, som de forskellige aviser og andre medier har fremhævet som særligt gode. Og som en særlig service har vi også lavet en liste over, hvem der skriver hvor. Listen finder du ved at klikke her.
    .

Disse vine fandt de trykte medier
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet. Listen gentages og suppleres uge efter uge, og når en henvisning har stået i tre uger uden yderligere tilføjelser af bladnavne, sletter vi den.
Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så man nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås.

MOUSSERENDE VINE
Billecart-Salmon, Brut, Reserve, Champagne, Frankrig til 198 kr. hos Vinrosen (tlf.: 35 38 80 08). (JP-København/01)
Engel, Brut, Crémant d'Alsace, Alsace, Frankrig til 99,50 kr. hos Lars Bjørn Vinimport (tlf.: 39 64 30 00). (ErhvervsBladet/02)
Gewurztraminer, Cuvée Réserve, Cave des Vignerons à Turckheim, Alsace 1999 til 100 kr. for 2 flasker i Irma. (Politiken/03)
Gran Baron, Brut, Cava, Spanien til 44,95 kr. i SuperBrugsen. (Politiken/52, B.T./01)
Laurent-Perrier, Brut, Champagne, Frankrig til 250 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Børsen/52, JP-København/01)
Le Grand Bussière, Saint-Véran, Frankrig til 140 kr. hos Le Domaine (tlf.: 33 24 71 70). (Politiken/02)
Meyer Fonné, Brut Extra, Crémant d'Alsace, Alsace, Frankrig til 79 kr. hos A Vinstouw (tlf: 97 12 14 16). (ErhvervsBladet/02)
Pommery, Brut, Champagne, Frankrig til 200 kr. fra Bacardi Martini (tlf.: 44 86 66 44). (ErhvervsBladet/01)
Veuve Clicquet, Brut (Den gule Enke), Champagne, Frankrig til 200 kr. fra Hans Just (tlf.: 35 26 72 00). (ErhvervsBladet/01, JP-København/01)
Villa Maria Estate, Sauvignon Blanc, Hawkes Bay, New Zealand 1999 til 90 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Frederiksborg Amts Avis/01, Alt for Damerne/02).

HVIDVINE
Cape Berghof, Chardonnay, Sydafrika 200 til 110 kr. for tre flasker i Gobi (tlf.: 36 13 00 67). (JP København/03)
Lindemans, Bin 65, Chardonnay, Australien 2000 til40 kr. i Netto og Føtex. (JP København/03)
Selaks, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2000 til 49,95 kr. i Netto. (ErhvervsBladet/01).

RØDVINE
Castello Banfi, Poggio all'Oro, Riserva, Brunello di Montalcino, Italien 1993 til 395 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Jyllands-Posten/01)
Castillo de Maluenda, Calatayud, Spanien 1999 til 39,50 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Berlingske Tidende/02)
Celli, Sangiovese di Romagna Superiore, Italien 1999 til 59,50 kr. i Vinmonopolet (tlf.: 87 20 08 88). (Alt for Damerne/02)
Chapoutier, "La petite Ruche", Crozes-Hermitage, Frankrig 1998 til 99 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (Jyllands-Posten/02)
Château Bellegrave de Poujeau, Cru Bourgeois, Haut-Médoc, Frankrig 1998 til 110 kr. for 2 flasker i SuperBrugsen. (Politiken/03)
Château Cadet, Côtes de Castillon, Frankrig 1996 til 80 kr. for 2 flasker i Bilka. (Politiken/01)
Château Coulon, Cuvée Respect de la Nature, Corbières, Frankrig 1999 til 40 kr. i Obs!, Kvickly og SuperBrugsen. (Penge og Privatøkonomi/02)
Château de Cazeneuve, Pic Saint-Loup, Le Roc des Mates, Coteaux du Languedoc, Frankrig 1998 til 99 kr. hos Karla Vinimport (tlf.: 45 42 19 23). (Penge og Privatøkonomi/02)
Château du Donjon, Minervois, Frankrig 1998 til 45 kr. (ved 12 flasker) hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (JP København/01)
Château Haut Mazeris, Canon Fronsac, Frankrig 1996 til 79 kr. hos hos Erik Sørensen (tlf.: 39 62 61 67). (Politiken/01)
Château Viranel, Saint-Chinian, Frankrig 1998 til 84 kr. fra K.B. Vinimport (tlf.: 33 14 99 14). (Penge og Privatøkonomi/02)
Curatolo, Sicilien, Italien 1999 til 99 kr. for 3 flasker fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Berlingske Tidende/02)
Cuvée Carl, Bordeaux Supérieur, Cru Exceptionnel, Frankrig 1998 til 175 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Information/51, Århus Stiftstidende/01)
Delas Frères, "Les Launes", Crozes-Hermitage, Frankrig 1999 til 100 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (Jyllands-Posten/02)
Domaine Bernard Chave, Crozes-Hermitage, Frankrig til 79 kr. hos Wine Company (tlf.: 38 80 74 72). (Jyllands-Posten/02)
Domaine Berrod, Beaujolais Villages, Frankrig 1999 til 59 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Århus Stiftstidende/02)
Domaine Berrod, Fleurie, Beaujolais, Frankrig 1998 til 85 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Århus Stiftstidende/02)
Domaine de Grangeneuve, Côteaux du Tricastin, Frankrig 1998 til 100 kr. hos Vinslottet i Greve (tlf.: 43 69 11 62). (Politiken/02)
Domaine de la Rocaille, Vacqueyras, Frankrig 1998 til 100 kr. for 2 flasker i Irma. (Politiken/03)
Domaine du Pourpre, Moulin-à-Vent, Beaujolais, Frankrig 1998 til 75 kr. hos Alberte Vin (tlf.: 22 70 85 50). (Århus Stiftstidende/02)
Evo, Guelbenzu, Navarra, Spanien 1998 til 109 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (Frederiksborg Amts Avis/02)
Domaine La Combe Blanche, La Livinière, La Chandelière, Minervois, Frankrig 1998 til 117 kr. fra CH-Vin (tlf.: 66 14 76 70). (Penge og Privatøkonomi/02)
Domaine du Pavillon-Mercurol, Crozes-Hermitage, Frankrig 1998 til 95 kr. fra CH Vine (tlf.: 66 14 76 70). (Jyllands-Posten/03)
Domaine Gilles Robin, Cuvée Albéric Bouvet, Crozes-Hermitage, Frankrig 1998 til 111 kr. hos Victoria Vine (tlf.: 66 15 16 25). (Jyllands-Posten/03)
Guelbenzu, Navarra, Spanien 1998 til 72,50 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (Frederiksborg Amts Avis/02)
Lautus, Guelbenzu, Navarra, Spanien 1996 til 257 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (Frederiksborg Amts Avis/02)
Le Devoy, Côteaux du Tricastin, Rhône, Frankrig 1990 til 110 kr. for 2 flasker i Gobi (tlf.: 36 13 00 67). (JP København/01)
Mentor, Peter Lehmann, Barossa Valley, Australien 1996 til 237,50 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (Berlingske Lokalaviser/03)
Notarparano, Rosso del Salento, Italien 1994 til 72,95 kr. i Bilka. (Politiken/03)
Palmeras Estate, Merlot, Maipo Valley, Chile 1998 ti 65 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Femina/02)
Paul Jaboulet Ainé, Domaine Raymond Rure, Crozes-Hermitage, Frankrig 1998 til 199 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60). (Jyllands-Posten/03)
Primofiore, Leone de Castris, Italien til 30 kr. for 1 liter i Irma. (Information/01)
Primum, José Maria da Fonseca, Terras do Sado, Portugal 1997 til 64,95 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 67). (B.T./01)
Rawson's Retreat, Penfolds, South East Australia 1999 til 50 kr. i Netto. (Politiken/02)
Santa Rita Carmínère, Reserva, Chile 1997 til 75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Berlingske Lokalaviser/02)
Santa Rita Casa Real, Cabernet Sauvignon, Chile 1997 til 275 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (ErhvervsBladet/03)
Santa Rita Triple C, Chile 1997 til 150 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Berlingske Lokalaviser/02)
Springbok, Merlot, Western Cape, Sydafrika 1998 til 40 kr. i Netto. (Berlingske Tidende/02)
Tres Torres, Spanien 1999 til 38 kr. i Netto og Bilka. (Nordjyske Stiftstidende/03)
Viu Manent, Malbec, Colchagua Valley, Chile 1998 til 49,95 kr. fra Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Politiken/03)

SPECIALITETER
Lustau Jarana, Solera Reserva, Sherry, Spanien til 89,50 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90) - samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (Frederiksborg Amts Avis/01, B.T./02, Fyens Stiftstidende/03)
Muscat, Baron de Farnais, Valencia, Spanien, sød dessertvin til 40 kr. hos Skjold Burne. (Politiken/02)
Warre's, Late Bottled Vintage, Traditional, Portugal 1992, portvin til 149,95 kr. i Magasin. (Nordjyske Stiftstidende/03)
Wisdom & Warter, Fino Sherry, Jerez, Spanien til 38 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Fyens Stiftstidende/03)

Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk.