Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 05, 2002



Vin-aktuelt i uge 5
28. januar - 3. februar 2002
.

VinAvisen uge 2VinAvisen uge 3VinAvisen uge 4
      Vil du have vores løbeseddel?
      Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk

Europas største vinsælgere på internettet
Den tyske vom Online-Informationsdienst har opstillet en liste over europæiske firmaer, der sælger vin via internettet, og som forventet ligger det franske Château Online på førstepladsen med en årlig omsætning på 10 millioner euro (75 mio dkr.).
Chateau Online opererer i otte lande, først og fremmest Frankrig (50 procent af salget), Tyskland (20 procent) og Storbritannien (20 procent), men også Holland, Belgien, Schweiz, Østrig og Italien. Til Danmark er de endnu ikke nået, men der har været rygter om, at de er på vej.
Derefter følger bogstaveligt udelukkende tyske firmaer. Men Tyskland er jo også et stort land …..
a.......
Nr.
www-adresser
Omsætning i euro
1
ChateauOnline
10.000.000
2
Hawesko/winegate
5.300.000
3
rouge-blanc
2.556.000
4
Weinhalle
1.247.000
5
Wein & Co
1.080.000
6
rotweiss
970.000
7
Genussreich
700.000
8
Vortkamp
540.000
9
Pinard de Picard
511.000
9
Wein24
511.000
11
govino
500.000
12
ebrosia
450.000
13
weinlust
400.000
13
Wein Union
400.000
15
viva-vinum
368.000
16
winery-direct
300.000
17
WeinExpress
270.000
18
rindchen.de
250.000
19
Kohler-Wein
150.000
20
evina
97.000
20
inter-wein
97.000


På jagt efter druernes DNA
Professor Carole Meredith ved University of California, Davis, er blevet kendt for sit arbejde med DNA-analyser af druesorter. Det var hende, der fandt frem til, at Cabernet Sauvignon er en krydsning af Cabernet Franc og Sauvignon Blanc - sandsynligvis er den opstået tilfældigt i slutningen af 1600-tallet i Bordeaux.
Meredith og hendes medarbejdere har også konstateret, at Chardonnay er barn af den ædle Pinot-familie - sikkert af Pinot Noir - og den ret ukendte drue Gouais Blanc, som Meredith mener, romerne bragte til Frankrig fra Østeuropa for 2000 år siden.
Ifølge Wine Spectator har Carole Meridith nu gjort det igen. Sammen med to kroatiske forskere har hun fundet Zinfandels fjerne forfader, nemlig den kroatiske drue Crljenak.

Zinfandel lig med Primitivo
Allerede i 1967 fandt man ud af, at Zinfandel er identisk med den italienske Primitivo. En embedsmand fra det amerikanske landbrugs-ministerium, dr. Austin Goheen, rejste en tur til Europa og kom til byen Bari i Puglia, Italiens støvlehæl. Her mødte han en kollega, Giovanni Martelli, der bød ham på middag med gode vine til.
- En herlig rødvin, denneher, sagde Austin Goheen. - Men hvornår er I begyndt at importere vin fra Californien?
Efter middagen besøgte han sin værts vinmarker og konstaterede, at både druer og blade på vinstokkene svarede nøjagtigt til den Zinfandel, han kendte hjemme fra Californien.

Er Kroatien endestationen?
Siden har Carole Meridith gennem sine DNA-analyser konstateret, at Zinfandel virkelig er identisk med Primitivo. Men italienske forskere oplyser, at Primitivo kun har været dyrket i Puglia i et par århundreder. Hvor stammer den egentlig fra?
Det er det, professor Meridith nu har fundet ud af. Der er ingen tvivl: Primitivo / Zinfandel er identisk med den kroatiske drue Crljenak.
Så er spørgsmålet naturligvis: Er Crljenak identisk med en helt fjerde drue i et helt femte land?
Carole Meridith siger, at den måske kan være bragt til Kroatien fra Albanien eller Grækenland.

PS: Nogle Zinfandel-interesserede danskere har lavet en interessant website på adressen www.zin.dk. Den er ikke helt færdig, men anslaget er fint.

a..........
    Vinsmagning er ikke
    en eksakt videnskab
    I sidste nummer af VinAvisen fortalte vi om et interessant forsøg, som forskeren Frédéric Brochet i Bordeaux har udført, og som demonstrede, at såkaldte vineksperter falder igennem, når de skal genkende og beskrive en vin.
    Læge Erik Skovenborg har modtaget Frédéric Brochets rapport og har skrevet en mere uddybende artikel om forsøget og dets epokegørende resultater. Artiklen bringer vi til slut på denne side.
a........
Ikke mere champagne og sherry fra Sydafrika
Endelig er EU og Sydafrika blevet enige om, at sydafrikanerne ikke mere vil fremstille vine under navne som Porto, Champagne, Ouzo, Chianti, Sherry og Mosel. Til gengæld er EU gået med til at øge kvoten for afgiftsfri import fra 320.000 til 420.000 hektoliter og vil yderligere give et tilskud på 15 millioner euro til renovering af Sydafrikas vin- og spiritus-industri.
I 1999 eksporterede Sydafrika for 201 millioner euro (1,5 milliard dkr.) til EU-landene, mens eksporten den anden vej var nitten gange så stor.

Cru bourgeois-slagsmålet i gang
I Bordeaux går man nu i gang med arbejdet med den nye klassifikation af 470 cru bourgeois-slotte.
Det bliver ikke noget let job. Der vil blive trådt over mange tæer, når kommiteen skal afgøre, om et slot er cru bourgeois supérieur exceptionnel, cru bourgeois supérieur, cru bourgeois - eller ingen af delene.
Den nuværende cru bourgeois-klassifikation er fra 1932, men den har aldrig haft officiel status, så den er i flere tilfælde blevet misbrugt. Nogle slotte har således kaldt sig cru bourgeois uden at stå på listen, og andre har brugt benævnelsen til deres anden-vine.
Ifølge Wine Spectator skal atten eksperter blindsmage næsten 3000 vine, idet hvert slot skal indsende seks årgange fra 1994 til 1999. Første møde blev holdt i fredags.

Fremgang for LVMH
Moët & Chandon, Dom Perignon, Veuve Clicquot Ponsardin (Den gule Enke), Krug, Pommery, Château d'Yquem, Chandon, Hennessy, Hine ….. alle sammen berømte navne i vinens verden. Louis Vuiton, Celine, Loewe, Kenzo, Givenchy, Charistian Dior, Guerlain, Christian Lacroix, Thomas Pink, Fendi, Pucci ….. store navne inden for mode og parfume. Alle ejes de af luksuskoncernen LVMH - Moët Hennessy Louis Vuitton.
I onsdags offentliggjorde koncernen sit 2001-regnskab, og ifølge det har den haft en omsætning på 12,2 milliarder euro (90 mia dkr.) - hvilket er 5 procent bedre end rekordåret 2000, hvor omsætningen steg hele 35 procent.
Resultatet betragtes som særlig godt på baggrund af en nedgang i salget i fjerde kvartal som følge af katastrofen den 11. september - en nedgang, der siden er fladet ud.

Så meget tjente Californien
Ifølge fagbladet Just Drinks har den californiske vinindustri mistet en indtægt på cirka 75 millioner dollars efter katastrofen den 11. September. Det svarer til cirka 1 procent af den samlede 2001-indtægt på 6,5 milliarder dollars.
Sidstnævnte beløb ligger i øvrigt cirka 3 procent over dækningsbidraget for 2000.
a..........
    .
    VinAvisens Online Auktioner
    Successalg
    For to uger siden satte Kjær & Sommerfeldts butik i Århus en flaske Bowmore singlemalt 1968 til salg på VinAvisens Online Auktioner. I handelen koster den 2495 kr., men på auktionen var startprisen kun 100 kr. Buddene er kommet godt deropad, men der er stadig et lille stykke vej, før de når de 2495 kr. Så der er stadig penge at tjene.
    Det er i øvrigt en god idé, K&S fik - en idé, som andre meget gerne må følge. Den viser, at det godt kan betale sig at lægge ud med en overordentlig atraktiv pris. Så komme buddene strømmende.

    Med et klik på denne bjælke kommer du ind på auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
Første EU-vingård i Bulgarien
I nærheden af landsbyen Hadji Dimitrovo har man netop åbnet den første bulgarske vingård under EU’s SAPARD-program.
Vingården har kostet 1,5 millioner euro (11 mio dkr.). Den er blevet til med fransk hjælp og har fået navnet Château Rouceau.
SAPARD er en forkortelse for Special Accession Programme for Agriculture and Rural Development, og programmets opgave er at støtte udviklingen i landbruget i de central- og østeuropæiske lande, der har søgt om optagelse i EU.

Falsk Lafite 82
I Hong Kong har det kinesiske politi arresteret tre mænd, der har fabrikeret falske Château Lafite Rothschild i superårgangen 1982.
Forbryderne har trykt falske etiketter og klistret dem på flasker med en vin, der - det skal siges - ikke var helt ringe. Den koster ifølge territoriets toldmyndigheder cirka 200 kr. Men en Lafite 82 kan koste op til 30 gange så meget!

Vinen er kommet til Island
Ifølge landets myndighed for alkohol og tobak er salget af vin på Island steget med hele 64 procent i løbet af de sidste fem år.
I 2001 drak islændingene 2,2 millioner liter vin. Samtidig faldt forbruget af spiritus (over 22 procent alkohol) med 6 procent.
Islændingene drikker dog fortsat meget øl. Sidste år skænkede de 10,3 millioner liter i glassene, en stigning på 51 procent i løbet af fem år.
a..
    .
    Den danske vinbranche
    * Viniberia fusionerer pr. 1. februar med Skandinavisk Vin Kompagni under et ny navn: Vinodan A/S. Indehaver, administrerende direktør og ansvarlig for indkøb er Christian Mortensen, og ansvarlig for salg og indkøb er Freddy S. Hansen.
    * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ...
..

Euro for længst indarbejdet
Ingen tvivl om, at euro har store fordele. Hvis en vin koster 20 euro i Italien (38.700 af de gamle lire) og 40 euro i Spanien (6655 pesetas), har forbrugerne straks klart for sig hvilken vin, der er billigst.
Ifølge Wine Spectator har amerikanerne været bange for, at man ved overgangen til euro bare skulle runde op til den nærmeste hele dollar, og at europæiske vine ville blive dyrere, men det synes ikke at være tilfældet, skriver bladet.
Euro’en er i tre år langsomt blevet integreret i Europa, og i mere end et år har næsten alle europæiske eksportører af vin faktureret i euro.

Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en Vinbranchens Blå Bog. Nedenfor kommer denne uges portræt.
.

Klik på de små billeder for at se Vinbranchens Blå Bog
a..
.

    Cort Trap (f. 1929) er en af provinsens markante vinfolk med en fornem vinhandel på hjørnet af Kongensgade og Danmarksgade i Fredericia. Han er tredje generation i en vinhandlerfamilie fra Skive, men flyttede til Fredericia i 1960, da han købte Martin Christoffersens Vin-Import, grundlagt i 1881. Inden da havde Viborg Katedralskole, Den kongelige danske Marine, Hans Just, Schröder & Schÿler i Bordeaux, det fædrene firma i Skive samt endnu et par vinfirmaer taget sig af hans uddannelse.
    I 1962 stiftede Cort Trap sammen med Rasch Vinhandel i København, Frederiksberg Vinimport og A.L. Ishøys Eftfl. i Randers en fælles organisation, som de kaldte Quality Wine Importers eller blot Q-gruppen. Formålet med den var at samle mindre vinhandlere og stå stærkere over for de store vinfirmaer. Her kunne man mødes og udveksle erfaringer og samarbejde om at finde gode producenter til fælles markedsføring.
    På et tidspunkt i midten af 60’erne var der femten medlemmer af Q-gruppen. I dag er der fem i et glimrende og målrettet samarbejde.
    I mange år var Cort Trap medlem af bestyrelsen for Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD), indtil han i 1995 faldt for aldersgrænsen. Han er medlem af bestyrelsen for Vinhandlerforeningen for Danmark, hvor han siden 1987 har været formand.
    Siden 1954 har han været gift med hustruen Ebba, der er med i forretningen, og sammen har de to voksne børn, Helene og Jens. Datteren viderefører i dag firmaet med Cort Trap som direktør.
    Adresse: Cort Trap, Danmarksgade 63, 7000 Fredericia, tlf.: 75 92 06 44, fax: 75 92 11 33, e-mail: corttrapvin@vip.cypercity.dk.

.....
    Nu er Financial Wines gratis
    Du kan ikke udfylde felterne til venstre - det er bare et billede. Det rigtige skema findes på adressen www.financialwines.com, og vi bringer det, fordi denne glimrende service nu er blevet gratis.
    Financial Wines har påtaget sig at skabe gennemsigtighed i markedet for kostbare vine. Priserne i handelen og på auktioner kan variere med op til 200 procent, så det er en god idé at holde et vågent øje med markedet og fortælle, hvor man kan gå hen og købe vinen billigst muligt. På Financial Wines' site kan man søge mellem 6000 vine.
    Man skal stadig have et password for at kunne bruge denne service, men det får man lynhurtigt. Derefter udfylder man et skema som det til venstre (husk ikke at skrive Château foran slotsnavnet).
    Man kan oven i købet vælge hvilken valuta, man ønsker priserne opgivet i - dog ikke i danske eller svenske kroner, men mærkværdigvis godt i norske.
    Når man så trykker på "Find Wine", får en man en liste over de steder, hvor vinen er på lager, og hvad den koster. Endnu et klik giver forhandlerens adresse, telefonnummer, e-mail adresse og website.
    Prøv at søge! Det er en virkelig interessant service.
.
Seks vine på hver sin klon
Vin laves ikke kun på bestemte druesorter, men også på bestemte kloner af disse. Fx kan en Chardonnay være meget forskellig, alt efter hvilken klon den er lavet på.
Hidtil har det været svært for vinnyderne at konstatere forskelle på klonerne, fordi vin nu engang laves af forskellige vinbønder med hver deres metoder. Men nu har Chalk Hill Estate i det californiske Sonoma lanceret seks forskellige Chardonnay’er på hver sin klon. Ifølge Los Angeles Times’ vinskribent, Rod Smith, er det første gang, nogen har gjort dette og dermed givet forbrugerne mulighed for at smage forskel.

Klon-numre på etiketterne?
Rod Smith skriver, at der er en markant forskel på de seks vine: - Det er som at opleve seks forskellige pianister spille det samme stykke musik på det samme flygel.
Han kunne bedst lide vinen på klon 4, der i 1800-tallet blev bragt til USA fra Bourgogne af Wente-familien. Super-klonen, har man kaldt den.
Gad vide, om vi nu ikke kun skal kigge efter navne, distrikter og årgange på etiketterne, men også efter klon-numre …..?

Go’ morgen vin på tv2
Igen på tirsdag den 29. kl. cirka 08.15 mødes Tim Vollerslev, Per Pallesen og Michael Meyerheim i tv2’s "Go’ morgen Danmark", og den gang handler det om rødvine fra Rumænien og Bulgarien:
* Villa Bona Terra, Sangiovese Merlot, Dealul Mare, Rumænien 2000 fra Chris-Wine. Normal pris: 45-49,50 kr. og på tilbud 100 kr. for tre flasker.
* Villa Mott, Sangiovese Merlot, Dealul Mare, Rumænien 2000 til fra Gobi. Normal pris: 50 kr. og på tilbud 69 kr. for to flasker.
* 1996 Merlot Reserve, Suhindol, Bulgarien hos Kvickly. Normal pris: 40 kr. og på tilbud 69 kr. for to flasker.

No icewine this year
Tiden er ved at løbe ud for canadierne. Der bliver næppe ret meget icewine i år. Dertil har klimaet været for mildt.
Endnu har termometeret ikke været under de krævede 8 minusgrader, og druerne er angrebne af råd eller spist af fugle.
Måske holder Riesling-druerne. De plejer at klare sig bedst i et fugtigt og mildt klima.
I Ontario - i distriktet ved Niagara Falls - vil måske en femtedel af vinbønderne kunne høste icewine. I British Columbia, hvor klimaet er endnu mildere, har man bogstaveligt talt givet op.
Der er dog ingen af dem, der går neden om og hjem af den grund. Icewine er kun en lille nicheproduktion.

Fra kloak til nationalsang
En af VinAvisens læsere, Gert Rasmussen, har sendt os sin egen skala til bedømmelse af vine. Den svarer faktisk til de kriterier, vi selv går frem efter. Vi giver fx fem stjerner til vine, der får os til at springe op og danse rundt på gulvet på ét ben. Vine, der får nul, én eller to stjerner, omtaler vi dog slet ikke. Dem er der ingen grund til at spilde læserne telefonregning på.
Gert Rasmussens formuleringer er meget morsomme, så dem bringer vi her:

0 stjerner
Uden omsvøb direkte i kloakken eller til ukrudtsbekæmpelse på terrassen om sommeren. Om vinteren i stedet for salt på fortovet.


Til rensning af stålvask i stedet for Rens-let.


Til medisterpølse på en mandag aften i november.


Til hyggemiddag på lillefredag (torsdag).


Englesang høres i det fjerne, når vinen ruller over tungen.


Det andet glas drikkes stående under afsyngelse af det pågældende lands nationalsang.

Vil du have vores løbeseddel?
Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk


Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.


Villa Bona Terra, Merlot, Dealul Mare, Rumænien 2000
45 kr., Chris-Wine
Blød, lækker og saftig rødvin. Den har hele 14 procent alkohol, men de mange procenter markerer sig ikke i smagen, men opvejes af den gode, solmodne frugt. Til kun 45 kr. er den muskuløse, men også milde og venlige vin simpelt hen et fund. Link til producenten: www.chris-wine.dk.


Santa Ana, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2000
46,95 kr., OBS!, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen
Denne hvidvin er ikke fadlagret, og det klæder den. Den har bevaret den dejlige friske frugt og er blød og meget lækker. Og så er prisen jo virkelig til at komme i nærheden af. Link til side om Argentina: www.promza.org.ar.


Villa Pillo, Cabernet Sauvignon, IGT Toscana, Italien 1999
129,50 kr., Norton Co.
I Chianti, i nærheden af Volterra og San Gimignano, ligger Villa Pillo. Altså en Chianti-producent. Men denne fremragende rødvin er kun en landvin med Indicazione Geografica Tipica - fordi man har tilladt sig at bruge den franske Cabernet Sauvignon. Resultat: En meget flot vin, let krydret, med god frugt, tilpas syre og en lille sødme. Link til slottet: www.millbrookwine.com.


Dehesa la Granja, Alejandro Fernández, Vino de Mesa, Spanien 1998
129 kr., Philipson Wine
En bamse af en vin - en af dem, der mætter. Den er lavet af en af de store vinmagere i Ribera del Duero, Alejandro Fernández, og den har en lækker, kødfuld og intens frugt med toner af sorte bær, lakrids og anis. Den er lavet på Tempranillo-druer og har ligget to år på amerikansk eg. Den kan drikkes nu - og må meget gerne plaskes over i en karafel et par timer før. Men den kan også mageligt ligge en fire-fem år endnu. Link til side om vinen og producenten: www.classicalwines.com.


Fonseca, Bin no. 27, Portvin
98 kr., Sigurd Müller
Netop fordi denne portvin er så let, kan man faktisk godt drikke den til mad. I hvert fald til et godt ostebord. Og det gør ikke noget, hvis den skænkes let afkølet. Den har god frugt og en indtagende sødme. Fås også i magnum (150 cl til 230 kr.), hvilket jo ret usædvanligt for en portvin. Link til producenten: www.fonseca.pt.


Saint Esprit, Delas, Côtes du Rhône, Frankrig 2000
84,75 kr. (3 flasker for 200 kr.), H.J. Hansen
En glimrende rødvin til mange forskellige retter - også fordi den ikke er toppet op med ekstra procenter. Den har en mellemfyldig og dejlig frugt og tilpas syre. Den vil nok vinde ved at lige et par år, og hvis den drikkes nu, vil det være en god idé at plaske den over i en karafel et par timer før. Link til side om producenten: www.mmdusa.net.


Château Cap de Merle, Lussac-Saint Émilion, Frankrig 1998
79,95 kr., Philipson Wine
Her en net og ret let bordeaux, læskende og med god frugt. En rødvin, som man drikker med glæde. Link til side om slottet: www.cam.org.


Alma, Terra Mater, Zinfandel - Shiraz, Central Valley, Chile 2000
49 kr., Erik Sørensen
Vellavet og harmonisk rødvin med god frugt, fint krydderi og sødme og tilpas syre. Glimrende til mad. Link til side om chilensk vin: www.chilewinemarket.com.


La Castagnole, Barbera, Villa Demonte, Piemonte, Italien 2000
47 kr., Viniberia
Let, saftig og umiddelbart drikkelig. Ikke en vin, der kræver de store overvejelser. Link til side om Piemonte: www.dolcevita.com.


.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.

.
Berlingske Tidende
Archidamo, Primitivo di Manduria, Puglia, Italien 1998Rødvin59,95 kr.Gobi
.
B.T.
Domaine Deiss, Pinot Blanc, Bergheim, Alsace, FrankrigHvidvin90 kr.Fransk Dansk Kompagni
.
Børsen
Villa Bona Terra, Sangiovese / Merlot, Dealul Mare, Rumænien 2000Rødvin45 kr.Chris-Wine
Villa Bona Terra, Merlot, Dealul Mare, Rumænien 2000Rødvin45 kr.Chris-Wine
.
Ekstra Bladet
Le Devoy, Coteaux du Tricastin, Rhône, Frankrig Rødvin59 kr.Gobi
.
ErhvervsBladet
Maison Chandesais, Mâcon-Villages, Frankrig 1998Hvidvin79 kr.Premier Cru Wine
.
Frederiksborg Amts Avis
Delas, Saint Esprit, Côtes du Rhône, Frankrig 2000 (3 for 200 kr.)Rødvin84,75 kr.H.J. Hansen
.
Jyllands-Posten
Tautavel la Torre, Domaine Gardiès, Roussillon, Frankrig 1999Rødvin113 kr.KB Vinimport
.
Mad & Bolig
Luigino & Marco Provolo, Valpolicella, Italien 1999Rødvin50 kr. (v.12 fl)Bergman Vinimport
.
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.



    Er vinsmagning
    en eksakt videnskab?

    Af Erik Skovenborg
        Spørgsmålet stilles af Frédéric Brochet, Bordeaux, i en prisopgave om emnet vinsmagning, der netop har vundet Amorim Academy’s “Coup de Coeur”-pris på 3000 euro. I modsætning til vores viden om vinens kemiske sammensætning, der er vokset eksplosivt de seneste år, hviler den vigtige bedømmelse og beskrivelse af en vin kun på et spinkelt, teoretisk grundlag. Til gengæld vrimler det med myter om vinsmagningens kunst. Man tør nok sige, at de fleste af myterne får én på hattepulden af den franske forsker.

    Først gik Frédéric Brochet i gang med en edb-baseret tekstanalyse af en samling smagenotater, blandt andet 100.000 notater fra ti årgange af Hachette Guide to the Wines of France og 9000 notater fra Robert Parkers blad, The Wine Advocate. Tekstanalysen fortæller tre ting om vineksperterne:
    * Deres valg af ord til at beskrive en vin er stærkt påvirket af vinens farve: Røde vine giver associationer til røde bær, og hvide vine leder tankerne hen på fersken, melon og honning.
    * Hver vinkender har sin egen smag og stil, som typisk afviger fra kollegernes preferencer på så mange punkter, at det ikke lader sig gøre at udpege en "superkender" med patent på sandheden.
    * Vinkenderne er ikke i stand til at sætte sig ud over deres egne smagspreferencer; de vine, de godt kan lide, får mange rosende ord med på vejen, og vine, de ikke bryder sig om, får det glatte lag.

    Fra tidligere undersøgelser ved vi, at selve synsindtrykket påvirker hjernens sprogbehandling. Fx opfatter vi hurtigere ordet rød, når ordet skrives med rødt, end ordet blåt skrevet med gult.
    Frédéric Brochet bad 54 franske vineksperter beskrive en hvid vin og en rød vin, og helt som forventet valgte eksperterne "gule" ord til den hvide vin og "røde" ord til den røde.
    Nogle dage senere blev de samme eksperter stillet den samme opgave, men denne gang var den hvide vin skænket i begge glas. Blot var vinen i det ene glas farvet rød med nogle dråber smagsneutral farve. Den røde farve var nok til at lokke kenderne til at vælge de sædvanlige røde ord til den "røde" vin.
    Duft og smag rettede ind efter farve, og de franske næser og smagsløg måtte bøje sig for de franske øjne.
    Beregninger over resultater fra lignende tests har vist, at informationer fra lugte- og smagssans til hjernen er tyve gange mindre vigtige og ti gange langsommere end det første synsindtryk.

    Et gammelt ord siger, at et blik på vinflaskens etiket erstatter ti års erfaring som vinsmager. - Men sådan forholder det sig nu ikke helt, siger Frédéric Brochet. - Faktisk er netop de ti års erfaring helt nødvendige for vinsmageren som den kulturelle bagage, der gør det muligt for ham at omsætte et blik på etiketten til en forhånds-forventning om netop denne vins duft og smag. Og jo flere smagsoplevelser en vinkender har med i bagagen, desto lettere vil et blik på etiketten derfor kunne lede ham på vildspor.
    Det demonstrerede Frédéric Brochet elegant ved at servere et glas bordeaux supérieur for 57 Bordeaux-kendere.
    Om mandagen blev vinen skænket fra en flaske, hvis indhold ifølge etiketten var en simpel bordvin (vin du table); kun 1/5 af kenderne sagde god for vinen.
    Næste mandag var samme vin hældt i en flaske med en Grand Cru etiket. Nu var hele 80% begejstrede for smagen. Bare ved at bytte etiket havde vinen skiftet karakter fra tynd til fyldig, den var kommet i balance, og superlativerne regnede ned over den.
    Mon ikke det er klogt at følge rådet fra den legendariske, franske vinekspert Emile Peynaud om at undgå blindsmagning af de største vine. Det giver for mange skuffelser!

    Med de nævnte forsøg in mente ville mange sikkert gerne vide, hvad der egentlig foregår oppe i hovedet på en vinkender, når han skal bedømme en vin.
    Ved hjælp af en avanceret hjernescanner, der måler de forskellige hjernecentres aktivitet og blodforsyning, kan dette faktisk lade sig gøre i vore dage.
    Pladsen i en scanner er godt nok meget trang, men med et rør og lidt fingersnilde fik Frédéric Brochet sprøjtet små (1 ml) smagsprøver af vin ind i munden på sine forsøgspersoner, mens de lå i scanneren med lukkede øjne.
    Deres koncentration om smagsoplevelsen udløste straks aktivitet i højre hjernehalvdel. Det er den del af hjernen, vi bruger, når vi er i biografen, hører musik, ser på kunst etc. Hvorimod venstre hjernehalvdel mest tages i brug, når vi læser en side i en bog eller løser en regneopgave.
    Scanningen viste desuden, at smagsoplevelsen udløste aktivitet i tilknyttede hjernecentre, hvor fantasi og erindringer om tidligere smagsoplevelser råder.
    Det udløste aktivitetsmønster var forskelligt fra person til person, hvilket ikke er så mærkeligt. Vi har hver især vores egen fantasi og vore personlige erfaringer at spille på.

    De smukke billeder i scanneren tyder på, at nydelsen af en vin taler til vore følelser snarere end til vort intellekt. Det samlede billede peger desuden på vinsmagning som en hjerneaktivitet, der integrerer informationer fra vores øjne, næse og smagsløg med vores fantasi og erindringer om tidligere gode oplevelser i selskab med vinen. Det giver derfor ingen mening at sammenligne resultatet af en blindsmagning af en serie vine med en bedømmelse af samme vine med fri adgang til etiketten.