Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 35, 2002



Vin-aktuelt i uge 35
26. august - 1. september 2002
.

VinAvisen uge 32VinAvisen uge 33VinAvisen uge 34
      Vil du have vores løbeseddel?
      Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk.


ANNONCE >35/03
..............

....
Læs om de stjernebestrøede Savanha-vine fra Sydafrika
Klik her
............


Kældrene fulde af vand
Oversvømmelserne i Midteuropa er også gået ud over flere vindistrikter. Talrige vinbønder mellem Meissen og Dresden har således fået kældrene fulde af vand.
De steder, hvor man har ståltanke, er der dog ikke sket nogen skade på vinen, men maskiner og emballage-materialer er blevet ødelagt.
Yderligere er støttemurene på vinbjergenes mange terrasser mange steder blevet ødelagt.

Højeste niveau siden 1896
De samme problemer har østrigerne, især i Wachau, Kamptal og Kremstal, hvor flodernes vandmasser nogle steder er steget mere end 11 meter.
Til Decanter fortæller Fritz Miesbauer i Dürnstein, at hans hus, der kun ligger 3 m fra Donau, er fuldstændig ødelagt. Vinstokkene er intakte, men det vil tage mange år at genskabe terrasserne.
Weingut Bründlmayer i Kamptal var en af de første ejendomme, der blev ramt - som nævnt i sidste nummer af VinAvisen - men her undgik man at få vand ned i kældrene fra 1100-tallet. Floden Kamp nåede sit højeste niveau, siden man begyndte at føre statistik i 1896.
Det er ulykkeligt for de ramte vinbønder, men med til billedet hører, at kun 0,2 procent af Østrigs 50.000 hektar vinmarker er blevet ødelagt eller forurenet af flodvandet.


STILLINGS-
ANNONCE
34-36
Salgsbackup søges til JyskVin - det gode glas i Randers
...
Har du erfaring med vin og lyst til at bruge den i nye spændende omgivelser, så kontakt nedenstående for yderligere information eller læs mere om stillingen på www.jyskvin.dk eller hos Adecco på www.jobbanken.dk.
...
Nølgeord for stillingen: Ekspedition af kunder i butik og pr. telefon, lagerstyring, opsøgende salg, deltagelse i vinsmagninger mv.
...
Venligst send ansøgningen mrk. 198852 til britta.vinum.vissing@adecco.dk eller til Adecco, Ryesgade 29, 3. sal, 8000 Århus C. Att.: Britta Vinum Vissing, tlf.: 86 19 88 00.

.....
Net mod hagl
Det norditalienske vinhus Masi kommer ikke til at lave cru-amarone i år. Druerne blev ødelagt af forrige uges haglvejr.
Ifølge Decanter har Masi nu taget en speciel beskyttelse i brug, nemlig net, der spændes omkring den enkelte vinstok og holdes på plads af stænger.
Sådanne net har været anvendt i blandt andet i Argentina igennem den sidste snes år.
Nogle af de italienske vinbønder er dog skeptiske. De er bange for, at nettene vil ændre mikroklimaet omkring vinstokkene, og at de vil skygge for sollyset, og de mener også, at det vil blive svært at sprøjte mod de svampesygdomme, der netop fremmes i det våde klima efter regnen. Og så er nettene heller ikke billige.

Motorvej gennem vinmarker
Et af de meget interessante toskanske distrikter er Maremma ved kysten ud til Det tyrrhenske Hav.
Nu vil Berlusconi-regeringen bygge en motorvej med elleve tunneler og 33 betonviadukter ned midt igennem det.
Folk på egnen er oprørte. De frygter store ødelæggelser i det enestående landskab, der har en stigende indtægt fra agriturisme, og de foreslår, at man i stedet udbygger Via Aurelia, der siden Romertiden har ført trafikken mellem Rom og Genua langs kysten.


.
ANNONCE
>43
Billeder udlånt af www.garagevin.com
.....
Tak til alle der kiggede forbi
.....
Vin & Passion..
........
 Encore-Vin.dk's stand på Garagevin 2002
Klik her

Encore-Vin.dk
Åben for lagersalg
hver onsdag 16-18

Højvangen 13, 2860 Søborg

..a....a
VSOD flytter sekretariat
Det blev, som vi spåede i sidste nummer af VinAvisen: Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) nedlægger sit sekretariat og afskediger direktør og sekretær, der allerede nu er på jagt efter nye jobs.
Sekretariatets funktioner flyttes til HTS Interesseorganisationen, der er en del af den nye hovederhvervsorganisation, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HTS.
Ifølge VSOD’s formand, Peter Schaltz, vil foreningen bruge den nye struktur til at tiltrække flere af de mange hundrede vinimportører i Danmark som medlemmer, så branchen i endnu højere grad kan tale med én stærk, fælles stemme.

Finsk grænsehandel
Norge er ikke i EU, og Norge har stadig høje afgifter på alkohol. Dette interesserer naturligvis nabolandene, især Sverige. Det svenske monopol har således udbygget sin forretning i Strömstad for at kunne tage imod strømmen af tørstige nordmænd.
Nu vil det finske statsejede monopol, Alko Oy, også være med og planlægger derfor at åbne tre forretninger op til den finsk-norske grænse i Lapland - i henholdsvis Hetta, Karigasniemi og Saariselka.
Allerede i dag er der stor tilstrømning til den eksisterende monopol-butik i Nuorgami, hvor nordmændene kan købe flasker til det halve af, hvad de skal betale i Norge.

Det må straks forbydes!
Bag-in-Box vine er som tidligere nævnt her i VinAvisen blevet uhyre populære i Sverige. Mere end halvdelen af det svenske vinforbrug er BIB-vin.
Også nordmændene er blevet glade for kasserne med den lille hane, idet salget nu udgør næsten 40 procent af omsætningen.
Dette har fået de kristelige demokraters ordfører i alkoholspørgsmål, Magne Aarøn, op på mærkerne. Han mener, at staten omgående bør forbyde salget af BIB-vin.

Lavere afgifter på vej
Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) er ifølge Børsen på vej til at nedsætte afgifterne på vin, spiritus og øl pr. 1. januar 2003. Og det bliver han da også nødt til, hvis ikke grænsehandelen skal eksplodere, når 24 timers-reglen ophører i 2004.


ANNONCE
>12/03

........................................................
En kasse med spændende vine fra San Marco i Frascati
6 flasker for kun 405 kr.
Levering: 0 kr. overalt i landet
Klik her!
.

...........
Succes-vine fra hælen
I den forløbne uge var to charmerende vinmagere på besøg hos Philipson Wine. Det var amerikanske Mark Shannon og italienske Elvizia Sbalchiero, der fandt hinanden i vinens verden og for fem år siden besluttede at skabe vine nede på den italienske støvlehæl - i regionen Puglia.
Deres vine er velkendte her i Danmark. Christian Philipson har med sine effektive reklamer ført dem frem, og det har han kunnet gøre med stort held, fordi de i forhold til den virkelig gode kvalitet er så billige, især Promessa til 39,95 kr..
Alle vinskribenter overøste 2000-årgangen med lovord, glas og stjerner - også VinAvisen - og dette har uden tvivl medvirket til succesen.

Han bragte kulden til Puglia
Mark Shannons stædige arbejde med druer og vin har sin del af æren for succesen. Han har så at sige bragt kulden til Puglia:
De plukkede druer køles omgående ned, den færdige vin eksporteres i kølevogne, og vinen gæres ud ved kun 16 grader, hvilket giver en meget lang og blød gæring.
Mark Shannon og Elvizia Sbalchiero var i Danmark for at præsentere de nye årgange, og som det fremgår i oversigten nedenfor over denne uges smagte vine, er både Promessa og A Mano helt på toppen og alle stjernerne værd.
Og ikke mindst: Priserne er ikke sat op. Der er stadig tale om dobbelt kvalitet til halv pris.

.....
Mark Shannon og Elvizia Sbalchiero med succes-vinene, de skabte.
...........

...

...

...........
    Forrygende start for Garagevin
    Sidste søndag løb vinmessen Garagevin for første gang af stabelen, og 400 vinentusiaster tilbragte en eftermiddag med at smage vine fra de seksten deltagende garageimportører.
    Det blev et forrygende arrangement med hygge, god vin og mad mellem vinplanterne på Dansk Vincenter i Avedøre.
    Der var udstilling af malerier mellem vinstokkene. Der var akustisk musik og rundvisninger i markerne, og alt dette var med til at sætte præg på en dag, hvor den bagende sol ledte tankerne hen på de sydfranske vindistrikter.
    Efter den succes må man forvente, at der også til næste år bliver en speciel messe for garagevine.

    Italiensk inspirerede lækkerier
    Til venstre ses tre billeder fra messen, hvor der blev serveret frokost med italiensk inspirerede lækkerier fra Restaurant Coquus.
    Udstillerne var The Wine Company, Portugals Perler, Vinfirmaet, KATH, Det lille Enoteca, Encore-Vin.dk, Atelier Occitanien, Sydfranske Vine, MJ Vinimport, Vindruen, New World Vine, Risbjerg Vinimport, Marisol, Vinhuset Cepages, Epicur og Godsets Vin. Og for det store arrangement stod Dansk Vincenter og Encore-Vin.dk.

ANNONCE
14/03
.
.




.
..
    Internet VinShop ...Udvalgte vine, kun via Internettet
    Aktuelle tilbud og Månedens Vin
    Klik og Vind .... Ny Vinquiz hver uge
    Vinguiden .... Find den rette vin til maden
    www.skjold-burne.dk (01-52)


Fransk jord dyrere
Vil du købe en fransk vinmark? Så må du hellere skynde dig, for priserne stiger.
Alene i 2001 er gennemsnitsprisen for AOC-jord steget med 8,3 procent til 65.420 euro pr. hektar - ifølge tal fra det franske landbrugsministerium.
I 2000 steg priserne også betragteligt, nemlig 10 procent, hjulpet af en sænkning i ejerskifteafgifterne. Siden 1993 har stigningen været 44,2 procent.
Champagne fører. Her steg priserne med hele 10,8 procent.

De planter på livet løs
Når Bulgarien kommer ind i EU, vil det være slut med at tilplante flere vinmarker. Derfor har bulgarerne netop nu travlt - med at plante.
Ifølge Just Drinks ønsker de at udvide det beplantede areal fra de nuværende 150.000 til 190.000 hektar.


.ANNONCE
>26/03
.
.
..
...
    Vi henter danskernes vin
    Læs om WHT-Spedition, der er specialister i at hente vin og spiritus hjem fra det sydlige Europa - og som også kan sørge for lagerhotel, banderolering og distribution. Website: www.wht.dk
    Klik her (47-20)
    .

...........
    Smagehjulets moder går på pension
    I Wine Spectator står at læse, at den kendte ønolog, professor Ann Noble ved University of California, Davis, går på pension efter 28 år ved vinuniversitetet.
    Det var Ann Noble, der i 1984 opfandt det originale smagehjul, der er blevet eftergjort mange gange. VinAvisen har således tidligere bragt et meget specielt smagehjul, der kan bruges, når man vil "smage" på vinskribenter.
    En meget fin gengivelse af Ann Noble’s smagehjul får man med et klik på www.turningleaf.com, og selve hjulet kan købes via Ann Noble’s website på universitetet: wineserver.ucdavis.edu.


ANNONCE
25 33 34 35
..........

JYLLANDS STORE VINFESTIVAL
Vi fylder 20 år, og i den forbindelse afholdes vinfestival
fredag den 30 august kl. 13-17 og
lørdag den 31. august kl. 11-14 og kl. 15-18
Smag langt over 100 vine repræsenteret af mere end 25 vinproducenter fra
Frankrig, Italien, Spanien, Australien og Sydafrika.
Desuden vil en række Slow Food-producenter præsentere deres produkter.
Se yderligere information samt de deltagende producenter på
www.jyskvin.dk - Tilmelding nødvendig - Pris: 150 kr.
Jysk Vin - Haraldsvej 68 - 8900 Randers - tlf.: 86 40 44 44
E-mail: jyskvin@jyskvin.dk Web: www.jyskvin.dk


Tokaj - og ikke Tokay
Mange, mange steder staver man det ungarske distrikt Tokaj med Y - altså Tokay. Men det er forkert, skriver Laszlo Kacsor fra Laszlo´s Vin/Hungary til os.
På ungarsk staves det Tokaj, og vine fra distriktet benævnes med ordet Tokaji - et ord, der kan oversættes med "fra Tokaj". Altså ligesom vi fx kan bruge ordet århusianer.

Slut i 2006 med Tokay fra Alsace
Den forkerte stavemåde med Y’et kommer uden tvivl fra Alsace, hvor man i århundreder har haft druen Tokay d’Alsace.
For at undgå forvekslinger med den ungarske Tokaj-vin gav EU vinbønderne i Alsace besked om fremover at bruge navnet Pinot Gris, men de valgte kompromiset Tokay Pinot Gris. Det skal de dog høre op med i 2007.
...........

...
Lazare de Schwendi
    En vinglad feltherre
    I mange år har man i øvrigt ment, at Tokay d’Alsace netop kom fra Ungarn. At det var feltherren Lazare de Schwendi, der i 1565 angreb borgen i Tokaj og i den forbindelse erobrede 4000 fade ægte tokajer.
    Han blev så glad for vinen, sagde man, at han ikke alene bortførte fadene, men også gravede vinstokkene op og plantede dem hjemme i Alsace.
    I dag ved man, at Tokay Pinot Gris er identisk med en helt anden ungarsk druesort, nemlig Szürkebarat, og at begge druer sandsynligvis kommer fra Italien, hvor stamfaderen ganske rigtigt hedder - Pinot Grigio.
Førertrøjen til Pinot Grigio
Mens vi nu er ved Pinot Grigio, kan vi med Wine Spectator som kilde fortælle, at de italienske hvidvine på denne drue er blevet "in" i USA, hvor salget af dem sidste år steg med 39 procent til 60 millioner flasker.
I år forventes salget at nå over de 70 millioner flasker, og Pinot Grigio er dermed blevet den foretrukne import-vin i USA og har snuppet førertrøjen fra Merlot og Chardonnay.
De mest solgte italienske Pinot Grigio-vine kommer fra vinhusene Cavit, Bolla, Folonari, Santa Margherita, Ecco Domani, Mezza Corona, Bella Sera og Casarsa.
a..a..
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
...........
.
.

.

    Lisbeth Maag (f. 1949) grundlagde i 1992 sammen med sin mand, Jes Maag, LMT Vin-Import med vægt på brasiliansk økologisk vin.
    Hun er vokset op i Brasilien, har studeret på italienske og franske nonneskoler i Sydamerika og er uddannet som journalist og korrespondent i fransk.
    Da Lisbeth Maags far bosatte sig i São Paulo i 1952, kunne han ikke undvære ordentlig vin, som han havde fået hjemme i Danmark, så noget af det første, han foretog sig, var at importere chilensk vin til Brasilien. Datteren, Lisbeth, kunne ikke helt klare tropeklimaet. Hun skulle have malurt, men i stedet ordinerede hendes far rødvin, og det blev nok starten på hendes store interesse for vin. I begyndelsen af 70’erne arrangerede hun således busture for brasilianske familier og turister til de små portugisiske vingårde omkring São Paulo.
    Efter nitten år flyttede Lisbeth Maag tilbage til København, men beholdt Brasilien i sit hjerte. I en årrække arbejdede hun som sekretær på den brasilianske ambassade, senere som regnskabsfører i sin mands køle- og ventilations-virksomhed. I dag er den brasilianske vin trængt i baggrunden - hovedsagelig på grund af den høje dollarkurs - og erstattet af vine fra især Bourgogne.
    I København har parret en vinklub og vinkælder, La Petite Chaume (Den Lille Høj), der benyttes til præsentation og smagning af vine samt som mødested for forretningsfolk - byggemøder, kurser m.m. Det er ikke en vinforretning med synlige priser på flaskerne, men et samlingssted for vininteresserede med gildesal, køkken og et nyåbnet galleri.
    La Petite Chaume er også navnet på parrets franske vingård ved Mercurey i Côte Chalonnaise. Her er der en lille vinmark med de fire druer fra Bourgogne - Pinot Noir, Gamay, Chardonnay og Aligoté - og gården fungerer som opsamlingssted for de eksklusive vine, der skal transporteres hjem til Danmark.
    Adresse: Lager og kontor, LMT Vin-Import A/S, Håndværkervangen 2, 3550 Slangerup. Vinkælder og galleri, La Petite Chaume, Nørre Farimagsgade 7, København. Tlf.: 47 33 54 81, fax: 47 38 20 25, e-mail: lmtvin@mail.tele.dk.


ANNONCE
>52
.

dddddd..
...
    Cava-fremstød år 2002:
    Få inspiration til CAVA
    Cava Nyheder

    Se den komplette liste over Instituto del Cava's medlemmer og deres danske importører, juni 2002
    Ny opskrift:
    Katalanske muslinger
    Klik her


To nye rødvins-druer
Der kommer stadig nye druer som resultat af et avlingsarbejde på højt plan.
Senest har Østrig fået to nye rødvinsdruer, Rösler og Rathey. De er fremdrevet på Weinbauschule in Klosterneuburg og opkaldt efter to af instituttets tidligere direktører.
Planterne klarer selv hårde frostgrader på minus 25, og de giver vine med masser af farve og garvesyre, der egner sig til lagring på egetræ.
..........
    .
    Den danske vinbranche
    * Taster Wine har fået fire nye agenturer. De tre af dem er fra Italien, nemlig Corte Pavone fra Montalcino, Cantine Brusa fra Puglia samt Masseria Trajone med vine fra Sicilien og Puglia. Det fjerde agentur er fra Spanien: Bodegas Los Llanos fra Valdepeñas.
    * Horesta’s månedsblad har skiftet navn til Visitor, og fra og med september har Jens G. Eilertzen en fast månedlig klumme, Værtens Vin, hvori han vil sætte fokus på vine med speciel adresse til hotel- og restaurantbranchen.
    * Vinslottet i Greve har overtaget forhandlingen af en række vine: Portvinen fra Quinta de la Rosa, der ejes af den svenske familie Bergqvist - vinene fra Ck-Vineyards og Napa Vista, Napa Valley, der begge ejes af Peter Mondavi - samt vinene fra Fromm Winery i Marlborough. New Zealand.
    * Philipson Wine har overtaget agenturet på vinene fra Erik Banti i det italienske Maremma.
..
..a....a....a..a..........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
...........

ANNONCE
    .
      Nye tapas-opskrifter - dennegang fra Biscaya i København
      Læs alt om de glimrende vine fra Navarra                             
      Nyhedsbrev forår 2002                                                
      Opdateret importørliste, august 2002   
    Nyt fra bodegaerne forår 2002
    Klik her...(> 52)

.....
Tim, Per og Michael
På tirsdag den 27. kl. 08.15 er Tim Vollerslev, Per Pallesen og Michael Meyerheim igen i TV2’s "Go’ Morgen Danmark", denne gang med tre "vine fra ferien":
* Kourtakis, Retsina, Grækenland til 25 kr. fra Kvickly.
* Mateus Rosé, Vinho de Mesa, Sogrape, Portugal til 34 kr. fra Bacardi-Martini.
* Altavilla della Corte, Casa Firriato, Sicilien, Italien 1999 til 69 kr. fra Allied Domecq.
Desuden anmeldes to nye vinbøger: "Alt om Vinsmagning" af Michael Schuster (Lademann) og "Smag på Vin" af Jancis Robinson (Gads Forlag).
...........

.....
Flemming, Roald og Carlo
I denne uge slutter Flemming Kyed sin serie "Noget i glasset" på hybrid- og satellit-kanalen dk4, og som gæster i studiet har han de to gode venner, Carlo Merolli og tegneren Roald Als. Sammen udgav de fornylig bogen "Vin og vrøvl" (se uge 18).
Det er en munter samtale om Bavl og Barolo, og den sendes i alt seks gange på disse tidspunkter:
Mandag d. 26. august kl. 15.30.
Tirsdag d. 27. august kl. 22,50.
Torsdag d. 29. august kl. 02.30.
Fredag d. 30. august kl. 13.30.
Søndag d. 1. september kl. 02.30.
Søndag d. 1. september kl. 18.30.


STILLINGS-
ANNONCE
34-35
Ekspedient
til travl, lidt gammeldags butik i spændende handelsgade på Frederiksberg
Klik her og læs!
JUUL's VINHANDEL
Værnedamsvej 15, 1819 Frederiksberg

...........a.-----a..
...........
    Ugens vinøse billede
    Fra Chresten Hell har vi fået dette meget typiske høstbillede, som hylder de mange mennesker, der trodser regn og mudder og ømme rygge og forrevne fingre for at skaffe os vin i glasset.
    Mange af plukkerne er løsarbejdere. De begynder i Portugal og Spanien og arbejder sig op igennem Europa, efterhånden som druerne modner. Og til sidst hiver de så roer op i Belgien.
    Hvem kommer med det næste billede til os? I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.

ANNONCE
12-37
.......

samt Gova, Strandberg, Nærum Stormarked og Superstore
    TILBUD I UGE 35:
    Domaine de la Miravine
    Costières de Nîmes 2000
     Nu er den her i den forrygende årgang 2000. Pragtvinen til prisen fra producenten Costieres de Vauvert i Rhônedalens sydligste ende.
    Pris: 59,95 kr. 2 flasker for 90 kr.
    Klik her og læs om vinen


Hvad er der i propperne?
Fra Mads Olsen på Fyn har vi fået en mail, der bifalder den foragt for ulækre plasticpropper, VinAvisen har lagt for dagen i de seneste uger.
Nu er spørgsmålet, skriver Mads Olsen, om der er brugt plastic-blødgørere til disse propper. Altså de såkaldte pthalater, der er blevet forbudt til legetøj af plastic.
Under alle omstændigheder bekymrer det Mads Olsen, at vi ikke rigtigt ved noget om, hvad propperne indeholder. De kommer jo i ret tæt kontakt med vinen. Mon det er noget, Miljøstyrelsen har undersøgt eller burde undersøge? Og hvad siger man i Forbrugerrådet?
Vi hører meget gerne fra læsere, der ved noget om dette emne. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.

Vil du have vores løbeseddel?
Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk


Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.


Promessa, Rosso Salentino, Puglia IgT, Italien 2001
39,95 kr., Philipson Wine
I forhold til den tidligere årgang har denne charmerende rødvin fået en lille smule mere Primitivo, og det har gjort den endnu mere elegant og lækker. Den er præget af fuldmodne druer, har tilpas syre og en indtagende sødme. Et kup til prisen. Link til side om Puglia: www.made-in-italy.com.


Promessa, Primitivo, Puglia IgT, Italien 2001
39,95 kr., Philipson Wine
En rødvin med en kraftig og herlig duft og en flot struktur med ren og solmoden frugt, blød, lækker og lang i munden. Den er nok en lidt mere "maskulin" vin end ovennævnte Rosso Salentino. Den er en vin til mad, mens den anden udmærket kan drikkes alene. Link til side om Puglia: www.made-in-italy.com.


A Mano Primitivo, Puglia IgT, Italien 2001
59,95 kr., Philipson Wine
Rødvin på druer fra 70-100 gamle vinstokke. Den har en kraftig og flot duft og en stor krop uden kanter. Den er meget lækker med et ren frugt og en indtagende sødme. Vinen har ligget fire måneder på fad, og det er lige præcis nok til at understrege uden at overmale det fine smagsbillede. Den kan sagtens drikkes nu, men vil uden tvivl blive ekstra god om et år. Og lad den gerne ligge to-tre år. Link til side om Puglia: www.made-in-italy.com.


Chaminé, Rosé, Vinho Regional Alentejano, Portugal 2001
95 kr., Cappa Vinimport
En usædvanlig og interessant rosévin på druen Aragonez fra den danskejede Cortes de Cima i Portugal. Billig er den ikke, men absolut vellavet med en kraftig, parfumeret duft og en fed og frugtagtig smag med udpræget sødme. Men er 14 procent alkohol i en rosé ikke overraskende (for) meget? Link til producenten: www.cortesdecima.pt.


Precioso, San Rafael, Mendoza, Argentina 2000
49,75 kr., H.J. Hansen
En meget, meget let vin med en lys farve, en frisk og indbydende duft og en smag uden kanter, lidt i retning af kirsebær. Den er lavet på druerne Bonarda og Malbec. Link til side om argentinsk vin: www.promza.org.ar.


Corvo, Sicilien IgT, Italien 2000
49,95 kr., Vingaarden
Kraftig, let krydret rødvin på druerne Nero d'Avola, Perricone og Merello Mascalese (lyder det ikke som navnene på tre mafiosi?). Vinen har ligget tolv måneder på eg og fremtræder med kraftig frugt, fin sødme og kultiverede 12,5 procent alkohol. Link til side om siciliansk vin: www.sicilianculture.com.


Adamo, Primitivo del Salento IgT, Italien 1999
45 kr., Premier Cru Wine Agent
God hverdags-rødvin med fyldig frugt og tilpas sødme. Link til side om Puglia: www.made-in-italy.com.


Côtes du Rhône Villages, Cave des Vignerons de Bourg-Saint-Andéol, Frankrig 2000
47,50 kr., 44 kr. ved 12 flasker, La Côte
Lækker rødvin med en dejlig blød smag uden kanter. God frugt - lidt efter jordbær. Link til side om Rhône-vine: www.vins-rhone.com.


Delicato, Shiraz, Californien 2001
79,75 kr., H.J. Hansen
Harmonisk og lækker rødvin, der fylder munden med frugt og bløde tanniner. Link til producenten: www.delicato.com.


Fruit & Oak, Tempranillo, Utiel-Requena, Spanien, uden årgang
90 kr. for 3 flasker (i september), SuperBest, Det franske Vinlager
En udpræget her-og-nu rødvin. Dette fremgår også af, at vinen er uden årgangs-benævnelse (hvilket egentlig er en uskik). Vinen er venlig og velsmagende, og til den billige pris (i september) er den en god og pæn hverdags-rødvin. Link til producenten: www.gandiawines.com.


Lafleur Naujan, Bordeaux Blanc, Frankrig 2000
39 kr., Fionia Vinimport
Ikke nogen stor hvidvin, men heller ikke nogen dyr vin. Den har en frisk, krydret duft og en enkel og pæn smag. Link til side om Bordeaux: www.vins-bordeaux.fr.


Torre Vento, Castel del Monte Rosso, Italien 2000
3 flasker for 120 kr., Kjær & Sommerfeldt
I forhold til så mange andre af de alkoholiske bamser, der kommer fra Syditalien, er dette en ret let rødvin med god frugt og tilpas sødme. Ikke nogen stor vin, men en god vin til en rimelig pris. Appellationen er opkaldt efter Castel del Monte, den flotte borg fra 1200-tallet på den italienske støvlehæl: www.inmedia.it.


Di Marco, Malvanegra, Cantina di Marco, Salento Rosso IgT, Italien 1999
45 kr., Lahvino
Pæn og enkel rødvin med god frugt og sødme og med en let bitterhed i eftersmagen. Link til side om Puglia: www.made-in-italy.com.


Armentano, Primitivo Salento IgT 2001
45 kr., ViniPortugal
Under plasticproppen gemmer sig en kraftig rødvin med et pænt smagsbillede uden de store dimensioner. Link til side om Puglia: www.made-in-italy.com.


.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her
B.T.
Errazuriz, Cabernet Sauvignon, Aconcagua Valley, Chile 2000Rødvin69,75 kr.H.J. Hansen
.
Børsen
Villa Bona Terra, Merlot, Dealul-Mare, Rumænien 2001Rødvin45 kr.Chris-Wine
Villa Bona Terra, Sangiovese / Merlot, Dealul-Mare, Rumænien 2001Rødvin48 kr.Chris-Wine
Villa Bona Terra, Reserva, Dealul-Mare, Rumænien 2000Rødvin55 kr.Chris-Wine
Domaine Bernard Moreau, Chassagne-Montrachet, Frankrig 2000Hvidvin325 kr.H.J. Hansen
Domaine Chavy, Les Folatieres, Puligny-Montrachet 1. cru, Frankrig 1999Hvidvin299 kr.GrandVin
.
ErhvervsBladet
Finca Las Moras, Viognier, San Juan, Argentina 2001Hvidvin53 kr.Glud Vin
.
Frederiksborg Amts Avis
Grande Cassagne, Civette, Costières de Nîmes, Frankrig 2000Rødvin54 kr.A Vinstouw
Cassagne Rameaux, Costières de Nîmes, Frankrig 2000Rødvin59 kr.A Vinstouw
Cassagne Hippolyte, Costières de Nîmes, Frankrig 2000Rødvin92 kr.A Vinstouw
Valcombe Prestige, Costières de Nîmes, Frankrig 2000Rødvin71 kr.A Vinstouw
.
Hjemmet
Ernest & Julio Gallo, Barbera, Californien 2000Rødvin45 kr.Taster Wine

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.