Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 42, 2002


Vin-aktuelt i uge 42
14. oktober - 21. oktober 2002
.
VinAvisen uge 39VinAvisen uge 40VinAvisen uge 41
      Vil du have vores løbeseddel?
      Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk.
........
Vi importerer stadig mere vin
To gange om året køber V.S.O.D. (Vin og Spiritus Organisationen i Danmark) en 200 siders særkørsel fra Danmarks Statistik vedrørende vinimporten fra forskellige lande.
Den nye opgørelse er netop kommet, og den viser, at brutto-importen af vin i første halvår 2002 er steget med 10,73 procent i forhold til samme halvår sidste år - fra 89,01 millioner liter til 98,56 mio liter.
Samtidig er detailsalget i Danmark dog faldet med 1,6 procent, og forskellen er her det afgiftsfrie industrisalg og reeksport af en stigende mængde vin, især bulk, der tappes her og eksporteres videre til Sverige og Tyskland.

Stadig mere omfattende grænsehandel
Herunder ses statistikken over de forskellige vinlandes markedsandele på det danske marked sammenlignet med 1. halvår 2001.
Det er dog ikke teknisk muligt at lave en 100 procent pålidelig statistik over netto-importen opdelt efter lande, skriver V.S.O.D. De officielle statistikker er ikke tilstrækkeligt specificerede til at afsløre hvilke vine, der reeksporteres eller går til industribrug.
Når salget i de danske butikker nu falder efter mange års stigning, kan det skyldes den stadig mere omfattende private grænsehandel.
....
.
Import fordelt
på lande
1. halvår 2002
mio. liter
Markeds-
andel
1. halvår 2001
mio. liter
Markeds-
andel
1
Frankrig
32,93
33,41 %
34,23
38,46 %
2
Spanien
16,43
16,67 %
16.99
19,09 %
3
Italien
14,62
14,83 %
10,58
11,89 %
4
Chile
10,88
11,04 %
8,60
9,66 %
5
Tyskland
7.01
7,11 %
5.57
6,26 %
6
Sydafrika
4,42
4,48 %
3,06
3,44 %
7
Australien
3,99
4,05 %
2,34
2,63 %
8
USA
2,19
2,22 %
1,90
2,13 %
9
Portugal
1,43
1,45 %
1,46
1,64 %
10
Ungarn
1,06
1,08 %
0,33
0,37 %
11
Argentina
0,96
0,97 %
1,14
1,28 %
12
Rumænien
0,49
0,50 %
0,13
0,15 %
13
Bulgarien
0,35
0,36 %
0,35
0,39 %
14
Grækenland
0,32
0,32 %
0,48
0,54 %
15
Cypern
0,21
0,21 %
0,11
0,12 %
Øvrige
1,27
1,29 %
1,74
1,95 %
I alt
98,56
100 %
89,01
100 %
.....
Op- og nedgange
Som det fremgår af statistikken herover, er Frankrig fortsat vores største vinleverandør. Men igen har landet måttet se en nedgang, denne gang fra en markedsandel på 38,46 % i første halvår 2001 til 33,41 % i tilsvarende halvår 2002.
Hvor Frankrig for nogle år siden (før bomben) leverede to tredjedele af al vin til det danske marked, er landet for fuld fart på vej ned til tredjedelen.
Spanien er gået lidt tilbage, mens Italien, Chile, Tyskland, Sydafrika, Australien og USA er gået frem.

Vi importerer mere bordvin
V.S.O.D. har - på basis af særkørslen fra Danmarks Statistik - lavet en række oversigter over importens sammensætning.
Som det fremgår af skemaet herunder, så er importen af kvalitetsvin (områdevin) faldet fra 45,9 mio liter i 1. halvår 2001 til 43,8 mio liter i 2002, dvs. et fald på næsten 5 procent.
Samtidig er importen af bordvin steget fra 43,1 til 54,7 mio liter - dvs. 27 procent.
....
Sammensætning
af importen
1. halvår
2002
i mio liter
1. halvår
2002
1. halvår
2001
i mio liter
1. halvår
2001
Kvalitetsvin
43,82
44,5 %
45,9
51,6 %
Bordvin
54,74
55,5 %
43,1
48,4 %
I alt
98,56
100 %
89,0
100 %
....
Større stigning i flaskevin end i bulk
Af skemaet herunder fremgår, at der (igen) er en øgning i importen af bulkvin, dvs. vin, der indføres på tankvogn og i containere til aftapning her i landet.
Hvor bulk-importen i 1. halvår 2002 lå på 31,6 mio liter, så steg denne mængde i samme halvår 2001 til 35,1 mio liter, dvs. en stigning på 11 procent. Samtidig steg importen af vin på flaske fra 57,4 til 66,4 mio liter, altså næsten 16 procent.
....
Sammensætning
af importen
1. halvår
2002
i mio liter
1. halvår
2002
1. halvår
2001
i mio liter
1. halvår
2001
Vin i bulk
35,13
35,6 %
31,6
35,51 %
Vin i flaske
66,43
64,4 %
57,4
64,49 %
I alt
98,56
100 %
89,0
100 %
.....
Tre flasker rød for én flaske hvid
Endelig viser det sidste skema, at fordelingen mellem rødvin (og rosé) og hvidvin er status quo - og med en ganske lille stigning til hvidvinen.
De dage, hvor man kunne regne med, at der solgtes to flasker rødvin for hver flaske hvidvin, er forbi. I dag sælges der næsten tre flasker rød for hver flaske hvid. Egentlig besynderligt, når man ved, hvor herligt hvidvin kan smage. Forbrugerne må have bidt sig fast i det med, at rødvin er sundt og forebygger alverdens dårligdomme.....
........
Sammensætning
af importen
1. halvår
2002
i mio liter
1. halvår
2002
1. halvår
2001
i mio liter
1. halvår
2001
Rødvin og rosé
70,99
72,0 %
64,8
72,8 %
Hvidvin
27,57
28,0 %
24,2
27,2 %
I alt
98,56
100 %
89,0
100 %
....
Toget er kørt
Der lyder opgivende toner fra den franske handelsminister François Loos. Ifølge Just Drinks mener han, at toget er kørt med hensyn til at redde Frankrigs image og økonomiske formåen i vinsektoren. Der skal i hvert fald gøres en meget kraftig indsats på flere fronter.
Frankrig er stadig verdens største vinproducent og har den næststørste eksport. Men i 2000 faldt eksporten med 3,4 procent og sidste år med 2,8 procent, mens vine fra Sydafrika, Australien, New Zealand, USA, Chile og Argentina har set en stigning i eksporten på i alt 169 procent siden 1994.

Fremgang for Sydafrikas eksport
I 2001 eksporterede Sydafrika 176,1 million liter vin, og det er lige ved, at denne mængde overstiger forbruget på hjemmemarkedet.
Siden 1998 er eksporten steget med i alt 51 procent, mens salget på hjemmemarkedet ikke er steget ret meget og primært til restauranter og turister.
I princippet er sydafrikanerne øldrikkere, og det gennemsnitlige forbrug af vin er kun 9 liter pr. næse. I Danmark er det 31,2 liter (og i 1990 var vi nede på 21,3 liter).

Ny australsk eksport-rekord
Ifølge Just Drinks fortsætter den australske vineksport med at sætte nye rekorder. September udviste således den største eksport nogensinde med i alt 49 millioner liter, 6 procent over salget i samme måned 2001.
I de seneste tolv måneder har australierne eksporteret 438 millioner liter vin, hvilket er 81 millioner liter eller 23 procent mere end i samme periode for tolv måneder siden. Omsætningen steg med 25 procent til 2,1 milliarder AUS$.


....
    Öchslerekord i Tyskland
    De to tyske økovinbønder Walter og Tobias Zimmer i Westhofen, Rheinhessen, kan melde om en rekord.
    Lige før høsten af Weissburgunder-druerne til deres Trockenbeerenauslese har de ifølge Wein Reporter målt sukkerindholdet i druerne til 238 grader Öchsle. De er aldrig før kommet over de 180 grader Öchsle, og på grund af det meget høje syreindhold på 23,8 gram pr. liter vil de få en overordentlig holdbar vin.

    Hvad er Öchsle?
    Skalaen til måling af druernes sukkerindhold er opkaldt efter den tyske guldsmed og opfinder Christian Ferdinand Öchsle (1774 -1852), der konstruerede en mostvægt - en termometer-lignende flydevægt. Og sukkerindholdet måles ved at bestemme mostens vægtfylde i forhold til vands vægtfylde.
    Druesaft med en vægtfylde på fx 1,075 siges således at holde 75 grader Öchsle.
    Alt efter Öchsle-graderne kan man ret nøje forudsige, hvor meget alkohol der vil være i den færdige vin, samt hvor sød den eventuelt vil være.

    Måles med refraktometer
    Til at måle koncentrationen af sukker bruger man i dag ofte et såkaldt refraktometer, der nærmest kan beskrives som et lille forstørrelses-apparat. Heri måler man, hvordan lysets bølgebevægelse ændres, når det passerer igennem i en dråbe druesaft.
    Der findes både store laboratorie-modeller og små lommemodeller som den, der ses på billederne til venstre.
....
    Luk vinduet, hvis du ikke vil se ham
    Den italienske vinbonde Bartolo Mascarello kan ikke lide landets premierminister, Silvio Berlusconi - og han kan heller ikke lide for meget fadlagring.
    Dette giver han udtryk for på etiketten til sin Barolo, der er forsynet med teksten "No Barrique, No Berlusconi".
    Oven i købet er etiketten forsynet med et lille vindue, der kan åbnes og lukkes. I det ses et billede af Berlusconi, og en tekst lyder: - Når du er træt af at se hans ansigt, så luk vinduet!
    Premierministeren har gjort alt for at stoppe salget af vinen, men uden resultat. Tværtimod har hans forsøg gjort vinen kendt, så den går som varmt brød.

Optimisme i Østrig
Trods oversvømmelserne i august i Kamptal, Kremstal og Wachau ser de østrigske vinbønder lyst på 2002-årgangen. Nogle af dem er ligefrem entusiastiske. Ifølge Wine Spectator er høsten nu gået i gang, og druernes kvalitet er i top
Det er dog for tidligt at spå om de søde vine, som landet er berømt for. Druerne til dem bliver først høstet om et par uger, og indtil da vil vinbønderne holde et godt øje med udviklingen af såvel sukker som Botrytis, den ædle råddenskab.

Et vintage-år i Champagne
Også i Champagne ser man frem til en virkelig god høst, og ifølge Decanter er mange af vinhusene ret sikre på, at de vil erklære 2002 som et vintage-år.
Glimrende vejr i september har mere end kompenseret for en regnfuld og kold august, der gav Botrytis-problemer på nogle af markerne.

Frost ødelægger Chardonnay
På den sydlige halvkugle er det forår, og vinen knoppes. Men i Hawkes Bay på New Zealand har der været nogle ualmindelig sene frostdage, og det er gået ud over Chardonnay.
Ifølge Decanter vil det medføre en reduktion af Chardonnay-høsten på op til 25-30 procent, og også andre tidlige sorter som Sauvignon Blanc og Pinot Noir ventes at blive ramt.
Problemet skyldes en særlig tidlig knopsætning i år samt et koldt forårsvejr med forbindelse til El Niño-mønsteret i klimaet.
a...
Forskning i mælkesyrebakterier
Når vin gærer, sker det i to tempi. Først den alkoholiske gæring, hvor gæren spalter druernes sukker i alkohol og kuldioxid. Og dernæst den såkaldte malolaktiske gæring, hvor en særlig bakterie, Oenococcus oeni, omdanner vinens æblesyre (æble = malo på latin) til mælkesyre (mælk = lac på latin).
Ifølge Decanter er forskere på US Joint Genome Institute i gang med at kortlægge bakteriens gener. På den måde vil man bedre kunne forstå, hvad der forårsager diverse fejl i vin. Og man vil bedre kunne hindre disse fejl og udnytte bakteriens egenskaber til at lave endnu bedre vine.
..a....a....a..a..........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
....
Hul i Alko-monopolet
Også Finland har sit monopol at trækkes med. Alko hedder det. Og det er klart, at man forsøger at skyde huller i det.
Det har et spansk firma, Cybeerwine, nu gjort. Det tilbyder vin og øl på sin finske webside og lover at levere varerne ved døren fra fem til fjorten dage efter bestillingen.
Andre har forsøgt at gøre det samme, men Cybeerwine har arrangeret sig med det finske firma TG-Partners Oy, der betaler afgifterne til toldvæsenet.

I Sverige gik den ikke
Ifølge den finske avis Helsingin Sanomat er det ikke muligt at sælge vin på denne måde i Sverige. Her opregner loven alle måder, hvorpå man legalt kan importere alkoholholdige produkter.
Så nu er det finske social- og sundhedsministerium i gang med at udarbejde et tillæg til den finske lov om alkohol.
Hvis nogen har lyst til at læse finsk, så er her et link til www.cybeerwine.com.

    Dansk Bordeaux-slot vokser stadig
    Danskejede Château de Haux i Bordeaux vokser stadig. Slottet har netop købt 17 hektar vinmarker fra naboejendommen Château Lagorce.
    Château de Haux med oprindelig 21 ha vinmarker blev i 1985 købt af A/S Franske Vingårde med brødrene Flemming og Peter J. Jørgensen som initiativtagere sammen med en større kreds af vininteresserede. I dag har selskabet mere end 10.000 aktionærer, ejer tre vingårde og har yderligere to i forpagtning.
    Det tilplantede areal udgør i alt lidt mere end 75 ha, og den samlede produktion vil i år blive på omkring 560.000 flasker.
    Vinene forhandles i Danmark af Kjær & Sommerfeldt, men en betydelig del af dem sælges til aktionærerne og eksporteres herudover til ni lande.
    På billedet til venstre ses selve slottet og dets tilbygninger, hvoraf flere er helt nye. Også de rustfrie ståltanke i det fri er af nyere dato. Ejendommen kan i øvrigt føre sin historie mere end 300 år tilbage i tiden.
....
Danske rødvine med 12-13 procent
- Aldrig har vi haft så modne druer som i år, siger Jens Michael Gundersen på Dansk VinCenter. - Det har været lunt eller varmt siden maj, og selv om det regnede i juli, så var det stadig varmt. Planterne har sat god frugt, og modningen slår alle rekorder.
- Hvidvins-druerne er ved at være i hus, mens de, der producerer rødvin, stadig er i gang med at høste. Og i år bliver det rødvine med 12-13 procent naturligt alkoholindhold!

10.000 flasker til salg
Jens Michael Gundersen regner med, at fem-seks danske vinproducenter høster druer til "kommercielle" vine, som vil være til salg til næste år: Jesper Poulsen på Bornholm høster for første gang, ligeså Frederiksborg Vin ved Hillerød. Hertil kommer Skærsøgaard ved Kolding og Domæne Aalsgaarde ved Helsingør samt Bjarne Thougaard ved Holbæk
Dansk VinCenter i Avedøre har endnu ikke høstet ret meget. Her venter man for at få det sidste solskin med. Men Jens Michael Gundersen forventer, at årets udbytte vil være omkring 5000 flasker, måske mere.
Totalt vil der nok komme 10.000 flasker dansk vin på markedet til næste år. Hertil kommer al den vin, som de 700 hobbyavlere i Foreningen af Danske Vinavlere fremstiller til eget behov.
....
..
....
Fra Bilbao med dets Guggenheim-museum er der ikke lang vej til Riojas vinmarker på billedet herunder.
...
    Verdens vinhovedstæder
    The Global Network of Great Wine Capitals er en organisation - eller måske snarere en forretningsmæssig klub - der siden 1999 har set det som sin opgave at fremme international vinturisme samt en økonomisk, akademisk og kulturel udveksling mellem verdens berømte vincentre.
    Organisationen omfatter Melbourne, Bordeaux, San Francisco, Santiago de Chile, Porto, Cape Town og Firenze, og på dens møde i sidste uge i Cape Town blev også den spanske Bilbao-Rioja optaget.
    Bilbao har jo ikke mindst gjort sig bemærket med sit Guggenheim-museum, og fra Bilbao er der ikke lang vej til Riojas vinmarker.
    Læs mere på: www.greatwinecapitals.com.

Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
aa..a..a....a..a..a....
..
.
.

    Tom Laursen (f. 1950) er i dag "den ene halvdel" af New World Vinimport, hvor Peter Kjelgaard er den anden. Som uddannet bankmand begyndte han som valutahandler, og besøg fra udlandet førte uvægerligt til middage med gode vine - og dermed til en interesse for vin.
    I 1986-89 var han ansat i Midland Bank i London, og her stiftede han for første gang bekendtskab med australske vine, som han importerede til sig selv og til vennerne i Danmark.
    Atter hjemme i Danmark meldte han sig ind i Australian Wine Club, der senere ændrede navn til Australian Wine Import, og da han ved en smagning udbredte sig om, hvad firmaet burde gøre, kom svaret promte: - Du kan jo bare købe nogle anparter. Så kan du være med til at bestemme.
    Sådan fik Tom Laursen foden inden for i vinbranchen, og det har han haft siden. Under Australia Day Tasting i 2000 luftede han tanken om et samarbejde for Peter Kjelgaard fra New World Vinimport, og året efter fusionerede de to firmaer.
    Internettet er Tom Laursens store lidenskab, og han var blandt de første inden for vinbranchen med en hjemmeside - han lagde ud allerede i januar 1996. - Jeg har sat en ære i at få hjemmesiden til at være så god og overskuelig som muligt, siger han, - uden de store investeringer og driftsomkostninger. Alt laves hjemme i min egen kælder på nær shoppingsystemet, som er købt.
    Fritiden tilbringer han med udlandsrejser, i sommerhuset på Læsø og på golfbanen. Han er gift med Lise Stryhn (datter af leverpostejen), og sammen har de to piger, Kristina, 22 år, som er kokkeelev, og Maria, 20 år, som studerer.
    Adresse: New World Vinimport, bottleshop.dk, Ålekistevej 229, 2720 Vanløse, tlf.: 70 20 85 55, e-mail: info@bottleshop.dk.

Ikke enig med Irma
I uge 40 refererede vi et Ritzau-telegram, der fortalte, at snaps og bitter er på retur til fordel for fransk brændevin, dvs. cognac, armagnac og cognac.
Dette viste en opgørelse fra Irma, hvis omsætning af de franske dråber er steget med 9 procent i år.
Nu melder Lars Tonne Andersen i E-Pressen, at dette ikke stemmer overens med tal fra Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter. Ifølge den seneste opgørelse fra DLF er akvavit- og bitter-andelen af det samlede spiritussalg i Danmark uændret over det seneste år, mens andelen for cognac og brandy er gået tilbage med 9,1%.
Det samlede salg af akvavit og bitter udgør i øjeblikket 52,2 procent af det samlede spiritussalg, mens cognac og brandy udgør 2,2 procent.
At Irmas kunder har ændret deres købevaner, ændrer således ikke på det overordnede faktum, at akvavit og bitter fortsat er danskernes foretrukne spiritus, skriver Lars Tonne Andersen.
........

....
Her er reolen brugt i Penfolds' kælder i Australien.
    Enkle og elegante vinreoler
    I uge 40 viste vi et par billeder fra det nye store vinhus, The House i Hvidovre. Et par af vore læsere har spurgt, hvor man kan købe de meget enkle og elegante vinreoler, der ses på et af billederne.
    Reolerne er fra Bordex Wine Racks Denmark, Svanholm Vænge 70 i Ølstykke, tlf.: 22 99 61 89, e-mail: info@bordex.dk.
    De er udført i stål og mahogni af sorten Red Meranti, som man laver havemøbler af, og som ikke slår sig selv ved meget lav fugtighed, og stålet er galvaniseret og ovnlakeret, så også det tåler fugt.
    Reolen leveres som standard til henholdsvis 12, 30, 72 og 110 flasker. Til 12 flasker er prisen 200 kr., mens de større størrelser koster 12 kr. pr. flaskeplads. Vil man have endnu større reoler efter mål, er prisen 16 kr. pr. flaskeplads.
    Man skal selv samle reolerne, men det er nu ikke noget problem.

....
Reolerne er udført med kvadratiske mahogni-stave i dybden og næsten usynlige stålskinner på langs.
....
Også skurke drikker vodka
Firmaer er villige til at betale summer for at få deres produkter eksponeret i en Hollywood-film. I den nye James Bond-film er det efter sigende gået fuldstændig over gevind med reklamer.
Der er imidlertid ét firma, der ikke har været glad for at blive eksponeret, nemlig den russiske producent af vodkaen Red Army.
I actionfilmen xXx, der netop går i danske biografer, drikker den russiske skurk Red Army, og ifølge Moscow Times er der nu et sagsanlæg på vej imod Columbia Pictures.

De vandt også en bog
Så sluttede vi vores lille læserkonkurrence, og i alt 25 læsere har vundet et eksemplar af bogen "Test din viden om vin". I sidste runde vandt følgende fem, som vi har udtrukket blandt de mange hundrede indsendte e-mails:
    Kirsten Rasmussen, Birkholmvej 11 b, 2720 Vanløse.
    Robert Zetterlund, Klokkertoften 22, 2765 Smørum.
    Per Kongsgaard, Ægirsvej 9, 8600 Silkeborg.
    Alan B. Madvig, Virum Stationsvej 145, 1. th., 2830 Virum.
    Tue Svenningsen, Marstalsgade 47, 3.tv., 2100 København Ø.
Og det rigtige svar på spørgsmålet var: Chiles nationale drue hedder Carmenère. Det er druen, der nærmest er blevet et symbol for landets vin.
Enkelte indsendere havde skrevet País, der indtil 1990'erne var den mest plantede drue i Chile. Det dyrkede areal er dog siden mere end halveret, og druen har aldrig været en "bannerfører" for chilensk vin - snarere tværtimod.
....a..... aa..a..a..aa..a.-----a..
.
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.
.
    Hvad tjener bulen til?
    Vor læser Vivi vil gerne lære noget om vin og er derfor blevet medlem af en vinklub - og "nu griner de ad mig", skriver hun, fordi hun har gentaget, hvad hun engang har hørt. Nemlig at man kan føle i bunden af en flaske, om det er en bedre vin eller ej. Jo højere bulen i bunden går op, desto bedre er vinen.
    Det var bestemt ikke pænt af dem at gine ad Vivi, men der er faktisk intet om snakken. Bulen i bunden - det såkaldte opstik - er lavet for at give flasken styrke. Det er ligesom med bølgeblik på et tag. En helt glat plade vil bue nedad, mens bølgerne i bølgeblik gør pladen stiv på den lange led.
    Endvidere tjener den ringformede bund til, at flasken ikke står og vipper. I dag kan man ganske vist godt lave flasker med fuldstændig plan bund, men det kunne man ikke i gamle dage, da opstikket blev opfundet.
    Endelig bruger vintjenerne opstikket, når de nøjes med at holde flasken med én hånd og en tommelfinger op i bunden. Det ser meget professionelt ud, men det er også farligt. For ikke så længe siden sad vi på en restaurant, hvor tjeneren simpelt hen tabte flasken ned i tallerkener og glas, så vinen flød ud på dugen.
    Meget få vinflasker er uden opstik. Det gælder blandt andet Roederer-champagnen Cristal.
    .
    Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
    .
Vil du have vores løbeseddel?
Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk


Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.


Casteggio, Pinot Grigio, Oltrepo Pavese, Italien 2001
49 kr., Vinissimo
Meget lækker hvidvin med frisk og god druefrugt og en rimelig pris i forhold til kvaliteten.


Seidelberg, Un Deux Trois, Paarl, Sydafrika 2000
119,95 kr., First Brands
Stor og flot rødvins-bamse med en kompleks og inviterende næse og mægtig frugtfylde. Den kan drikkes nu - hvis man plasker den over i en karaffel en time før måltidet - men den kan også gemmes et par år.


Santa Helena, Seleción del Directorio, Chile 2001
60 kr., Fakta
Herligt afrundet og blød rødvin med dejlig frugt. Vi tør roligt sige, at det er n vin, som alle vil elske.


Parallèle "45", Côtes du Rhône, Frankrig 2000
68 kr., Best Selection
Det prestigefulde Rhône-vinhus Paul Jaboulet Aîné har kaldt denne rødvin for "45. breddegrad". Markerne ligger nemlig præcis midt imellem Ækvator og Nordpolen. Vinen er en meget dejlig Rhône-vin med saft og sødme og et bredt smagsbillede.


Domaine la Genestière, Cuvée Raphaël, Lirac, Frankrig 1999
69 kr., A Vinstouw
Fortræffelig Rhône-rødvin med fyldig, let krydret frugt og indtagende sødme.


Cesari, Valpolicella Classico Superiore, Italien 2000
48 kr., Vinodan
Let og overordentlig venlig rødvin med frisk frugt og uden kanter. En fornøjelse at drikke og pengene værd.


Château du Tertre de Fronsac, Fronsac, Frankrig 2000
58 kr., Vinfirmaet
En virkelig dejlig rødvin med ren og fyldig frugt og en indtagende sødme. En af de bordeaux'er, man drikker med fornøjelse.


Homenaje, Marco Real, Tinto, Navarra, Spanien 2000
39,75 kr., GrandVin
Rødvin på Tempranillo og Garnacha med en ren og frisk duft af vin, fyldig, solmoden frugt og en indtagende sødme. Til prisen er den overraskende flot.


Quinta do Pégo, Vintage Port, Portugal 2000
249 kr., Amka Vinimport
Vinen fra portvinshuset, som Amka i Randers ejer halvdelen af. Den er stadig ung, så det er barnemord at drikke den nu - lad den ligge otte-ti år. Men allerede nu er den meget delikat med dejlig frugt og sødme.


Columbia-Crest, Merlot, Columbia Valley, Washington State, USA 1999
135 kr., Vinens Verden
En af smagningens bedste vine - nogle i smagepanelet gættede på, at den kostede 300 kr. Den er meget lækker, blød og harmonisk og de mange penge værd.


Alamos, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2001
69,95 kr. (ved 12 flasker), Philipson Wine
En sjældent flot hvidvin fra Bodega Catena Zapata, der helt fortjent nævnes som et af Argentinas bedste vinhuse. Den er harmonisk og meget lækker med alle Chardonnay-druens mange facetter.


Domaine Saint-Jean, Vin de Pays du Mont Baudile, Frankrig 2001
39 kr., Vinslottet i Greve
Ikke nogen stor rødvin, men den smager faktisk godt - rar, rund og venlig. Og til en rimelig pris.


Chapmans Peak, Vintage Reserve, Coastal Region, Sydafrika 2001
47,95 kr., Vingaarden
Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz mødes i denne vellavede rødvin med en meget saftig og frugtagtig smag og let sødme. Prisen værd.


Grand Cru Hengst, Gewurztraminer, Alsace Grand Cru, Frankrig 1999
69 kr., Fakta
Fint duftende hvidvin med en dejlig fedme og frugt samt alle de toner, der er karakteristiske for Gewurztraminer-druen. Vinen ender med et lille bittert bid.


Carlo di Rapsodo, Primitivo Salento, Italien 2001
49 kr., Østjysk Vinforsyning
Rødvin med intens frugt og fylde og en let sødme. En god ledsager til stegt kød, pasta og oste.


Martins, Syrah, Mendoza, Argentina 2001
120 kr. for 3 flasker, ViniPortugal
Pæn, kraftig og solmoden hverdags-rødvin med frugt og sødme.


Rubesco, Lungarotti, Rosso di Torgiano, Italien 1999
77,95 kr., Bilka
Vellavet, blød og saftig rødvin - en rigtig italiener af den slags, man vil forvente at finde på en god restaurant med rødternede duge og spaghetti i mængder.


Domaine du Vieux Pressoir, Marcel Schlosser, Muscat, Alsace, Frankrig 1999
75 kr., VinBlanc.dk
Hvidvin med en ren og frisk duft af Muscat-druen, der jo ellers som oftest bruges til søde vine. Her er vinen tør, men med toner af honning og en behagelig fedme. Også egnet til apéritif.


Château Pierrail, Bordeaux Supérieur, Frankrig 2000
87,50 kr., H.J. Hansen
Dette er en af de rødvine, der har fået tildelt "Den franske Lilje", og det er bestemt en vin, der smager godt. Den har ligget tolv måneder på eg.


Chiàro di Lùna, Primitivo di Puglia IGT, Italien 2000
49 kr., Kjær & Sommerfeldt
Rødvin med god frugtfylde og et godt glas til prisen. En hverdags-vin, som alle vil kunne lide.


Masia Esplanes, Capafons-Ossó, Tarragona, Spanien 1998
115 kr., Ki-Ma Vinimport
Ikke billig, men bare lækker med dejlig duft og toner af chokolade og kaffe i smagen.


Penny’s Hill, Goss Corner, Sémillon, McLaren Vale, Australien 2000
108 kr., New World Vinimport
Man kan ikke frakende denne ret dyre hvidvin kvalitet. Den er fed og fyldig med en intens frugtsmag, der ender i en lidt bitter tone.


Clos des Guettes, Bernard Dubois & Fils, Savigny-lès-Beaune 1. Cru, Bourgogne, Frankrig 1999
129 kr., Benedict Vin
Ret let og umiddelbart drikkelig rødvin, som mange vil kunne lide. Den har pæn frugt og en markant syre.


.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
.
B.T.
Calem, LBV Port, Douro, Portugal 1997Portvin75 kr.Føtex
Homenaje, Bodegas Marco Real, Navarra, Spanien 2000Rødvin39,75 kr.GrandVin
A mano, Primitivo, Puglia IGT, Italien 2001Rødvin59,95 kr.Philipson Wine
.
Børsen
Duc de Foix, Cabernet Sauvignon, Penedès, Spanien 2001Rødvin39,95 kr.Amka Vinimport
.
Ekstra Bladet
Ca Bianca, Barbera d'Asti, Italien 2000Rødvin110 kr.First Brands
l'Esprit de la Grande Plantade, Costières de Nîmes, Frankrig 2000Rødvin90 kr.PrimaFasanvej
.
ErhvervsBladet
Hacienda Monasterio, Ribera del Duero, Spanien 1999Rødvin185 kr.Sigurd Müller
.
Frederiksborg Amts Avis
Lungarotti, Rubesco, Rosso de Torgiano, Italien 1999Rødvin77,95 kr.Bilka
Lungarotti, Sangiovese, IGT, Umbria, Italien 2001Rødvin57,95 kr.Bilka
Lungarotti, Vino Santo, Italien, 1996, halvflaskeSød vin42,95 kr.Bilka
.
Information
La Guita, Manzanilla, Bodegas Hijos de Rainera Perez Marin, SpanienSherry75 kr.Magasin
.
Jyllands-Posten
Selection de Remejeanne, Côtes du Rhône, Frankrig 2001 (5 liter)Rødvin259 kr.Bichel Vine
.
Næstved Avis
Grappolo d'Oro, Rosso Salento, Italien 2001Rødvin29-32 kr.Chris-Wine
.
Penge & Privatøkonomi
Candidato Oro, Tempranillo, Vino de la Tierra del Bajo Aragón, Spanien 1997Rødvin42 kr.Vinens Verden
.
Smag & Behag
Domaine Combier, Crozes-Hermitage, Frankrig 2000Rødvin135 kr.KB Vinimport
Domaine Combier, Clos des Grives, Crozes-Hermitage, Frankrig 1999Rødvin160 kr.KB Vinimport
Comaine de la Millière, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 1998Rødvin164 kr.GrandVin
Delas les Reinages, Gigondas, Frankrig 1999Rødvin195 kr.H.J. Hansen
Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 1999Rødvin295 kr.Sigurd Müller

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.