Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 38, 2003



Vin-aktuelt i uge 38
15. september - 21. september 2003
........................

VinAvisen uge 35VinAvisen uge 36VinAvisen uge 37
........................
Rødvin sænker kolesteroltallet
Der er da heller ikke grænser for rødvinens gode egenskaber. Som bekendt findes der i skindet på de blå druer et stof, resveratrol, der modvirker forskellige hjertesygdomme.
Nu har forskere fra University of California fundet endnu et godgørende stof i druernes skind. Det drejer sig om saponin, som skulle kunne forhindre optagelsen af kolesterol i kroppen.
Undersøgelser viser, at Zinfandel indeholder mest saponin, skarpt forfulgt af Syrah.
Desuden spiller alkoholprocenten en rolle – jo mere alkohol, des mere saponin.

Tysk pap-spiritus skal lokke os
I forbindelse med, at danskerne til oktober sænker skatten på spiritus, tager tyskerne kampen op om grænsehandelen. Og det gør de med et tiltag, der vil noget.
De tilbyder en 5 liters papdunk med gin eller vodka for 400 kr.
5 liter spiritus er nøjagtigt den mængde, man ifølge WOW FaxNews må tage over grænsen til Danmark efter 1. januar uden at blive stoppet af tolderne.
Hvis man fra prisen på dunken trækker skatten på 240 kr. og momsen på 55 kr., så koster selve varen kun 100 kr.
Man ser endnu ikke nogle af de etablerede spiritusmærker på papdunkene.

Panik over skat på rødvin
- Skandaløst. Mord på fransk vin … Sådan lød det for nylig fra de franske vinbønder.
Årsagen var ifølge Decanter, at den franske stat, der mangler penge til socialt arbejde, pønsede på at hæve skatterne på rødvin.
I øjeblikket ligger rødvins-skatten i Frankrig på €0.03 (22 øre) pr. flaske. Den påtænkte forhøjelse på 300% ville få den op på €0.08 (52 øre). Men ærlig talt, er der noget at pive over? Her i landet betaler vi 5,29 kr. pr. flaske!

Storm i et glas vin
Og så blev den franske afgiftsforhøjelse endda slet ikke til noget. Alarmen blev nemlig afblæst i onsdags:
Der kommer alligevel ingen forhøjelse af skatten på rødvin, forlyder det fra den franske regering.
Så de franske vinbønder kan godt lægge stridsøksen og slappe af.
....................................
Så meget bruger EU-landene på alkohol
Det kan godt være, at en irer på indkøb lader mælken og sodavanden stå på hylden. Til gengæld er der hurtig omsætning, når det gælder vin, spiritus og tobak.
Ifølge Just Drinks køber irerne mere alkohol og tobak end indbyggerne i noget anden EU-land.
En undersøgelse, foretaget af statistik-bureauet Eurostat, viser, at omkring 6% af irernes husholdningsbudget går til alkohol og tobak. Som det kan ses af skemaet til højre over de fleste af EU-landene, indtager Danmark en smuk tredjeplads.
    Irland
    Finland
    Danmark
    Grækenland
    Sverige
    Storbrit.
    Portugal
    Tyskland
    Belgien
    Frankrig
    Spanien
    Holland
6,0%
5,5%
4,6%
4,5%
4,3%
4,1%
4,0%
3,9%
3,8%
3,4%
3,3%
3,2%

Beskyttelse af geografiske navne
På topmødet, som Verdens Handels Organisation (WTO) netop har afholdt i Cancun i Mexico, fremgik det, at såvel organisationen som EU-kommissionen ønsker at beskytte visse geografiske navne for vin og spiritus.
Listen tæller ifølge Just Drinks 22 navne, blandt andet Bordeaux, Sherry, Portvin og Cognac.
Whisky – Scotch - bliver ikke lukket indenfor i det gode selskab.
....................................
....
    Vinmager på besøg
    I fredags var en af Bordeauxs store vinmagere på besøg i København. George Pauli, hedder han, og han har igennem årene haft ansvaret for vinen på næsten 30 slotte, flere af dem tilhørende vinfirmaet Cordier.
    Han burde slet ikke have været her. Høsten var gået i gang hjemme på Château Meyney i Saint-Estèphe, men et gammelt løfte til Philipson Wine havde bragt ham herop på en sviptur med nogle af de fornemste årgange fra to af ”hans” slotte, Château Gruaud Larose, 2. cru i Saint-Julien, og Château Lafaurie-Peyraguey, 1. cru i Sauternes.

Pas des problèmes
Hvordan har druerne klaret den varme tørre sommer? spurgte vi George Pauli. – Godt. Pas des problèmes. Begge slotte ligger på et meget tykt lag grus, der er ført dertil af floderne for 60.000 år siden. Det giver en god dræning i fugtige år, så vinstokkene stikker deres rødder meget dybt ned – og dernede er der fugt selv i tørre år.
Ikke siden 1893 har man høstet så tidligt på Château Gruaud Larose, og George Pauli var ikke i tvivl om, at 2003 bliver en meget stor årgang.

Sådan er hans vine
Under mødet med George Pauli smagte vi Château Gruaud Larose i seks årgange tilbage til 1964.
1990’eren, der naturligvis for længst er udsolgt, viste, hvor dejlig en vin som denne kan blive. Og 1964’eren viste, hvor længe den kan holde – og hvor helt vidunderlig den kan blive.
Yderligere smagte vi andenvinen, Sarget du Gruaud Larose, der også er en meget dejlig vin. Og endelig nød vi den formidable sauternes fra Château Lafaurie-Peyraguey – hvis umulige navn udtales Lafåri-Péra med tryk på den sidste stavelse i hvert ord.
Kommentarer til vinene findes nedenfor under gennemgangen af ugens smagte vine.

Vin på plakatsøjler er ulovligt
Det svenske vinfirma Enosvezias reklamer kan ses på plakatsøjler rundt omkring i Sverige.
Og selv om firmaet har haft jurister med på råd, lader det til, at den slags er ulovligt.
I maj blev det tilladt at bringe vinreklamer i aviser og magasiner, men den nye lov siger ikke noget om reklamer uden døre.
Det svenske forbrugerråd, Konsumentverket, har allerede modtaget flere anmeldelser mod Enosvezias reklameplakater.

Systembolaget mod gratis vinblad.
Første nummer af Spumante, et nyt svensk vinblad, er netop kommet på gaden.
Bladet, der finansieres gennem annoncer, deles ud foran Systembolagets butikker. Og det falder ifølge WOW FaxNews bestemt ikke i god jord hos det svenske monopolforetagende.
Det ønsker ”markedsneutralitet” og vil derfor ikke forbindes med et blad, der reklamerer for bestemte vine.
Systembolaget kan dog ikke gøre noget som helst for at stoppe uddelingen – den foregår jo i offentligt rum.
....................................
    En prop af glas
    Slut med både propsmag og genstridige plasticpropper. En elegant prop af glas har set dagens lys.
    Det er det tyske firma Alcoa, der laver skruepropper og andre produkter af aluminium, som står bag proppen Vino-Lok.
    Når proppen først kommer i masseproduktion - og det forventes den at gøre i 2004 - vil den ikke blive dyrere at fremstille end en almindelig korkprop.
    En udgave af plexiglas er også på trapperne.

Fald i fransk vineksport
Ifølge Just Drinks er det ikke gået så godt for Frankrigs eksport af vin i første halvår i år.
Landet fik ganske vist 0,7% flere penge ind, men faldet i mængde var næsten 3%.
Appellations-vin, der hidtil har klaret sig godt, faldt 9,6% i mængde og 0,3% i omsætning, men Bordeaux klarede sig takket være eksporten af 2000-årgangen.
I alle andre distrikter var faldet i eksporten over 10%, undtagen i Languedoc-Roussillon. Her klarede ikke mindst Vin de Pays d’Oc, de l'Herault og du Gard sig fint takket været øget omsætning på det britiske marked.
Generelt øgede Frankrig sin eksport til Storbritannien, Schweiz og Italien, mens der var et markant fald i Nordeuropa, Japan, Canada og USA.

Med amerikansk bagetiket
I nyeste tid har man her i landet kunnet købe flasker med en dramatisk advarsel om vinens farlighed på bagetiketten – på engelsk.
Vinen kommer fra Frankrig, men den har i første række været bestemt for det amerikanske marked.
Fransk vin har – af velkendte grunde – problemer i USA. Mange ordrer er blevet annulleret, og det er sådanne partier, der nu finder vej til andre markeder i Europa – til nedsatte priser.
Så problemerne på det amerikanske marked kommer altså danske importører og forbrugere til gode.
....................................
    < En international forsamling af vinfolk. Til venstre fire topfolk fra det sydafrikanske vinhus Winecorp: Vinmager Frans Smit, Bryan Culhane, Eve Jell og Gerrie Wagener (the boss). Derefter Carlos Longhi fra Chiles største vinhus, Concha y Toro, samt Jonas Hillergren fra Constellation, USA, der hvert år står for salget af 770 millioner flasker vin fra Argentina, Californien, Australien og flere andre lande. Længst til højre Erik Larsen, som er chef for Coop Danmarks vinafdeling.

Bestseller-vine
Der var engang en klog mand, der sagde, at det er tosset at ofre penge og kræfter på at trykke en lille digtsamling i 300 eksemplarer – og undlade at gøre det samme med bestsellers i millionoplag.
Sådan er det også i vinens verden, og derfor er det meget vigtigt at smage de vine, der distribueres i meget stort antal i supermarkederne.
Cremen af den danske vinøse verdenspresse var da også mødt talrigt op, da Coop Danmark i tirsdags bød til smagning af 42 vine fra Sydafrika, Chile, Argentina, Uruguay, Californien, Australien og New Zealand. Vi mødte vinfolk fra de oversøiske lande og i løbet af nogle timer nåede vi igennem alle vinene (men så havde vi også smagt nok den dag).

23 vine til fem stjerner
Vi skal forskåne vore tålmodige læsere for en opremsning af alle vinene og nøjes med at bringe denne liste over de 23 vine, der ubetinget fortjener fem stjerner. De øvrige vine fik fire stjerner, og nogle enkelte fik tre. Så det må siges at være en god høst.


Chardonnay
Don Pascual, Juanico, Uruguay 2001, 50 kr. (Irma)
Explorer, Concha y Toro, Chile 2002, 74,95 kr.
Hardy’s Crest, Chardonnay / Sauvignon Blanc, Australien 2003, 69,95 kr.

Viognier
Trio, Concha y Toro, Chile 2002, 64,50 kr.

Cabernet Sauvignon
Explorer, Concha y Toro, Chile 2002, 74,95 kr. (Kvickly xtra)
Hardy’s Crest, Cabernet / Shiraz / Merlot, South Eastern Australia, 2002, 69,95 kr. (Kvickly)
Longridge, Winecorp, Stellenbosch, Sydafrika 2001, 109,95 kr. (Kvickly)
Naledi, Winecorp, Sydafrika 2000, 165 kr. (Kvickly)
Terrunyo, Concha y Toro, Chile 2001, 139 kr. (Kvickly samt til 79 kr. i SuperBrugsen i uge 39)
Trio, Concha y Toro, Chile 2002, 64,50 kr. (Irma)

Merlot
Explorer, Concha y Toro, Chile 2002, 74,95 kr. (Kvickly xtra)
Sejana, Winecorp, Sydafrika 2000, 165 kr. og 6 for 495 kr. (Kvickly)
Spier, Winecorp, Western Cape, Sydafrika 2002, 64,50 kr. (Irma)

Pinot Noir
Trio, Concha y Toro, Chile 2002, 64,50 kr. (Irma)

Zinfandel
Ravenswood Vintners Blend, Californien 2001, 89 kr. (Kvickly og SuperBrugsen)
Ravenswood, Lodi, Californien 2000, 115 kr. (Kvickly xtra)
Ravenswood, Sonoma County, Californien 2000, 129 kr. (Kvickly xtra)
Ravenswood Single Vineyard, Barricia, Sonoma Valley, Californien 2000, 1495 kr. for 6 flasker (medlemstilbud)
Ravenswood Single Vineyard, Monte Rosso, Sonoma Valley, Californien 2000, 1495 kr. for 6 flasker (medlemstilbud)
Ravenswood Single Vineyard, Teldeschi, Dry Creek Valley, Californien 2000, 1495 kr. for 6 flasker (medlemstilbud)

Pinotage
Longridge, Winecorp, Stellenbosch, Sydafrika 2001, 109,95 kr. (Kvickly)

Malbec
Santa Ana, Special Reserve, Mendoza, Argentina 2001, 59,95 kr. (Kvickly)

Carmenère
Terrunyo, Concha y Toro, Chile 2001, 139 kr. (Kvickly samt til 79 kr. i SuperBrugsen i uge 39)
....................................

.....
Der var 60 deltagere i smagningen af de italienske vine. I baggrunden styrer Birger Vejrum og hans assistent, Flemming Bisgaard, slagets gang.
    Den store opera-smagning
    I uge 33 skrev vi om den gode idé, som Birger Vejrum i Det lille Enoteca i Ringsted har fået – at lave en kombineret vinsmagning og operaaften.
    Torsdag aften var VinAvisens udsendte med, og det var bestemt en succes. Der var fuldt hus til smagningen i restaurant Casa d’Antino, og det var der også til den pragtfulde opførelse af "Rigoletto" på Det kongelige Teater.
    Vi smagte i alt fjorten italienske vine, og her er vore favoritter, der alle er til fem stjerner:


    Fattoria Corsignano, Chianti Classico Riserva, Italien 2000, 128 kr.
    Herlig rødvin, blød, lækker og afrundet og med et lille pift af kaffe i smagen. Værd de ret mange penge.


    Fattoria Presciano, Greti, Toscana IGT, Italien 2000, 180 kr.
    Harmonisk og saftig rødvin med fyldig frugt.


    Fattoria Presciano, Vin Santo, Toscana, Italien 1998, 168 kr.
    Ikke en af de sliksøde vinsanto’er, men blid og venlig og glimrende til en ikke alt for sød dessert.


    Azienda Terrabianca, Moscato Passito Carolottin, Piemonte, Italien 122 kr.
    Utrolig lækker dessertvin med honningsødme og syre i fin balance.
.....................................................
    .
    Den danske vinbranche
    * Sopexa Norden har i fem år haft Nils Andresen som direktør. Nu har han overtaget Sopexa's kontor i Holland, og som efterfølger har han fået Anne Juel Christensen, der hidtil har været Sopexa's pr-ansvarlige. Nedenfor portrætterer vi Anne Juel Christensen i Vinbranchens Blå Bog.
    * Juuls Vinhandel på Værnedamsvej har fået en ny medarbejder i Alexander Strand, der tidligere har været hos Adriat Vinimport.
    * Skjold Burne har udvidet kæden med endnu en forretning (det er lige ved at blive en vane). Denne gang gælder det vinafdelingen i Vin-Post-Helse, Storegade 18 i Tarm, hvor Anita Stefansen styrer flaskerne (tlf.: 97 37 10 53). I forbindelse med optagelsen i kæden er der åbent hus med et glas vin fredag d. 19. ds. kl. 16-19.
    * Restaurant The Diplomat på den amerikanske ambassade med Keld Johnsen ved roret kan fejre sin 25 års fødselsdag. På dagen, d. 31. oktober kl. 14-17 – altså om mere end en måned! – byder Keld Johnsen venner, kolleger og kunder på reception og udbeder sig tilmelding på madvin@post9.tele.dk eller tlf.: 35 55 31 44 af hensyn til planlægningen og sikkerheden på ambassaden.
.......
........................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
....................................
    Vin og musik
    Det er blevet mere og mere almindeligt at afholde koncerter på vinslotte. Vin og musik passer jo så fint til hinanden.
    I Bordeaux har man holdt en stor koncert, der blev gentaget på tre slotte, i Margaux, Barsac og Lignan, og i lørdags var turen kommet til det danskejede slot Château de Seguin, der ligger i kommunen Lignan.
    Vor udsendte medarbejder fortæller, at egnen var fuld af plakater, folk strømmede til, og den store slotsgård var "pakket med pinger" - som han så poetisk udtrykker sig.
    På billedet til venstre ses Michael Carl sammen med Lignans borgmester, Madame Francoise Guimont. Med ryggen til Michaels Carls mor, Birthe Carl.

........................

...
Bogen er illustreret med kort over vinlande og distrikter, vinetiketter og forklarende vignetter.
    Vind en helt ny vinbog
    Den ene af VinAvisens to redaktører har begået en bog med titlen "VinABC" (Forlaget Sesam, 152 sider, 149 kr.). Vor medfødte beskedenhed forbyder os selv at anmelde bogen, så i stedet er vi i gang med en rask lille læserkonkurrence.
    Fem uger i træk bortlodder vi et eksemplar af bogen, og for at følge gældende lov gør vi det i forbindelse med en opgave, hvori vi udbeder os det rigtige svar.
    I opgaven herunder er der tre mulige svar. Find det rigtige svar, skriv det tilhørende bogstav, A, B eller C, samt dit navn og din postadresse i en mail, og send mailen til quiz@vinavisen.dk. Blandt alle indsendere med det rigtige svar trækker vi lod om et eksemplar af bogen.
    Sidste frist for indsendelse i denne tredje runde er nu på lørdag den 20. september.
    Da dette nummer af VinAvisen er lagt på nettet allerede fredag nat, kan vi først afsløre sidste uges vinder i næste nummer - hvor vi kommer med chance nr. fire for at vinde bogen.
    ........................
      .....
      Her er denne uges spørgsmål
      Et af disse Bordeaux-slotte er ikke danskejet, hvilket?
      A. Château de Haux.
      B. Château Seguin.
      C. Château Danois.
      .....

Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
......................................................
..
.
    Anne Juel Christensen (f. 1966) er siden 1. august 2003 direktør for den nordiske del af Sopexa, det franske landbrugs afsætningsråd, der blev grundlagt i 1961 og arbejder for, at vi alle sammen skal nyde Frankrigs 365 gode oste, de tusinder af vine og alle de andre gode sager fra det dejlige land.
    Hun er uddannet ønolog fra universitet i Montpellier i 1992. I fem år har hun været PR-ansvarlig i Sopexa Norden og har i den egenskab organiseret smagninger af vine fra mange forskellige franske områder og været på utallige presserejser til Frankrig. Derfor kender hun også en god portion af den danske vinbranches aktører.
    Anne Juel Christensens vininteresse startede på Château Loudenne i Médoc i 1986, hvor et sommerjob som guide gav hende mulighed for at møde franske ønologer. Herefter gik turen tilbage til Danmark for at få den matematiske studentereksamen, som det franske universitet krævede.
    Hun har lavet vin i Champagne, Beaujolais og det ungarske Tokaj i fem år indtil 1997, da familien besluttede at flytte tilbage til Danmark, og hun har prøvet lidt af hvert inden for faget: Hun har plukket druer, klippet vinstokke, lavet vin, filtreret, tappet, etiketteret og solgt. Et enkelt job som shippingmand i et vinfirma er det også blevet til.
    Privat er hun gift med tegneren Dominique Jal - der her har tegnet hende - og sammen har de datteren Eva på ni år.
    Adresse: Sopexa Norden, Højbro Plads 15, 1200 København K, tlf.: 33 73 05 00, fax: 33 73 05 01, e-mail: anne.christensen@sopexa.com.

....................................
    Ugens vinøse billede
    Niels Ole Madsen, der skriver om vin i tolv aviser for Dagbladenes Bureau, var sammen med tre gode venner på besøg hos en vinbonde i Alsace.
    Og det var her, han snuppede dette herlige billede. Det forestiller ikke vinbonden. Han havde nemlig travlt, så han stak de besøgende en flaske vin med ordene: - Hyg jer med den. Så er jeg tilbage om en halv time!
    Vennen, Jens Mortensen, fik en idé. Slank, som han er, snoede han sig ind gennem lugen i en tom ståltank medbringende flaske og vinglas. De andre kunne af velnærede årsager ikke følge med.
    Før han satte sig mageligt tilrette for at tømme flasken, stak han lige hovedet frem til fotografering.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
........................
.....................


Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.
I den forløbne uge har vi - inkl. ovennævnte vine - smagt i alt 66 vine. Heraf var der 44, som fik mere end to stjerner, og hele 34, som fik fem stjerner.
........................
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....


Diane de Belgrave, Haut-Médoc, Frankrig 1999
109 kr., i denne uge: 69 kr., SuperBrugsen
Dette er andenvinen fra Château Belgrave, og til tilbudsprisen i denne uge er den et kup. Vinen er en fremragende bordeaux, blød og lækker og med en fin og diskret fadlagring.


Domaine St. Genest, Cairanne, Côtes du Rhône, Frankrig 2000
68 kr., GrandVin
Blød og lækker rødvin, en af de rigtig gode Rhône-vine med frugt og sødme, men også med rygrad. Den er lavet på fire store Rhône-druer: Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Glimrende til mad, men plask den gerne over i en karaffel et par timer før.


Hengst, Gewurztraminer, Alsace Grand Cru, Frankrig 2000
99,50 kr., Irma
Elegant Gewurztraminer med forførende duft, fedme, sødme, hyben, kvæde og et fint krydderi, der gør den fin til mad.


Château Faurie de Souchard, Saint-Émilion Grand Cru Classé, Frankrig 1997
199 kr., i denne uge: 99 kr., Kvickly xtra
Endnu en tilbuds-vin til en pris, der gør den til noget af et kup. Vinen er blød, ret let og meget elegant. En meget dejlig bordeaux.


Sarget de Gruaud Larose, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig 1996
199,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Andenvinen fra Château Gruaud Larose er en flot vin, blød og harmonisk med en duft af unge blommer og en smag lidt i retning af ribs og tranebær. Den findes også i årgangen 2002 til samme pris - og også til fem stjerner - men vi foretrækker nok 1996'eren.


Château Gruaud Larose, 2. cru Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig 2000
999,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Supervin i superårgang. En stor, blød og meget flot vin, der naturligvis stadig er lukket og skal gemmes mindst til år 2010. Da den blev solgt en primeur, kostede den cirka 350 kr., så den har trukket gode renter. Aktuelt fås 2002-årgangen i forsalg til 299,95 kr. Også den får fem stjerner.


Château Lafaurie-Peyraguey, 1. cru Sauternes, Bordeaux 1997
399, 95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Herlig vin med honningsødme, citrus, nødder og hele det store sauternes-orgel inkl. en udpræget botrytis-karakter. Aktuelt fås 2001-årgangen i forsalg til 369,95 kr. Også den får fem stjerner.


Vino da Ca' Sfurzat, Plozza, Valtellina, Italien 1998
169 kr., VinBlanc.dk
En ret fantastisk rødvin med en moden duft og en afrundet og lækker smag.


Château de Cabriac, Cuvée Marquise de Puivert, Corbières, Frankrig 2000
60 kr., 55 kr. ved 6 flasker, Con a'more
Kraftig rødvin præget af intens frugt og med en flot vinøs duft.


Castillo d' Maluenda, Calatayud, Spanien 2002
49,95 kr., 2 flasker for 90 kr., ViniPortugal
Varm og kraftig rødvin med masser af frugt til at opveje de 14% alkohol.


Les Aphillanthes, Cuvée des Galets, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2001
98 kr., Jysk Vin
Rødvin med en kraftig smag præget af de 14,5% alkohol, men samtidig blød og med en let sødme.


Terra Noble, Merlot, Gran Reserva, Maule Valley, Chile 2000
120 kr., Premier Cru
Fløjlsblød og venlig rødvin med en dejlig duft og en smag, som alle vil kunne lide.


Mas de Liban, Côtes du Rhône, Frankrig 2001
65 kr., Fionia Vinimport
Ikke nogen helt billig vin, men en rigtig Rhône-vin, blød og uden kanter og et lille garvesyre-bid, der er så godt til mad.


Villa Russiz, Pinot Grigio, Collio, Italien 2002
112 kr., Jysk Vin
Tør hvidvin med en fin sødme, god frisk frugt og et lille bid i eftersmagen.


Castle Island, Tokají Hárslevelü, Ungarn 2002
37 kr., Laszlo's Vin
Denne tørre hvidvin er lavet på druen Hárslevelü, der også lægger ryg til den søde Tokaj, og vinen her kommer da også fra Tokaj-distriktet. Vinen er tør, ret mild, med en let fedme og en aromatisk duft. Kvaliteten er i god overensstemmelse med prisen.


Solealto, Nero d'Avola, Sicilien IGT, Italien
49,95 kr., 3 flasker for 110 kr., Gobi Vin
Saftig hakkebøffe-vin med en let sødme, tilpas syre og lidt garvesyre.


Plozza, Valtellina, Italien 1999
69 kr., VinBlanc.dk
En ikke helt billig rødvin. Den er meget let og saftig og med en moden smag.


Mas de Liban, Vin de Pays des Coteaux de l'Ardèche, Frankrig 2002
45 kr., Fionia Vinimport
Den er så lys, at den næsten er en rosé. Ifølge etiketten har den 12% alkohol (og det har den nok), men på bagetiketten står der 13,5%. Vinen er blød og mild med tilpas syre.


Domaine de la Brune, Beaumes de Venise, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2002
84,75 kr., Køge Vinhandel
En ikke helt billig hakkebøffe-vin, der er rigtig rar at drikke.

Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.

Da vi jo udkommer en dag før vi plejer, har vi ikke nået at få de seneste udklip fra vores udklipsbureau. Så en del af de vine, der er blevet fremhævet i fredagens aviser, må vente til næste uge.
.
Ekstra Bladet
Réserve de la Comtesse, Pauillac, Frankrig 2000Rødvin170 kr.Magasin
Domaine Marchand-Grillot, Gevrey Chambertin, Frankrig 1999Rødvin99 kr.Magasin
.
Frederiksborg Amts Avis
Tenute Silvio Nardi, Brunello di Montalcino, Italien 1998Rødvin395 kr.Sigurd Müller
Tenute Silvio Nardi, Rosso di Montalcino, Italien 2001Rødvin125 kr.Sigurd Müller
Crane Lake, Californien, USA 2002Rødvin49,95 kr.Østjysk Vinforsyning/Vignoble
Candela Classic, Malbec / Syrah, Argentina 2002Rødvin55 kr.Østjysk Vinforsyning/Vignoble
.
Hjemmet
Hardys Varietal Shiraz, Australien 2002Rødvin42,95 kr.Kvickly
.
Jyllands-Posten
La Bastide Dominique, Côtes du Rhône, Frankrig 2001Rødvin67 kr.Norma Vin
Château-Grillet, Frankrig Hvidvin500 kr.Østjysk Vinforsyning/Vignoble
.
Nordjyske Stiftstidende
Elsa, Barbera, Argentina 2000Rødvin60 kr.H.J. Hansen

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.