Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 33, 2004


......................
Vin-aktuelt i uge 33
9. august - 15. august 2004
........................

VinAvisen uge 30VinAvisen uge 31VinAvisen uge 32
........................
.
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!

..........
33-35
..........
Kvinder bliver klogere af at drikke vin
Kniber det med at løse simple matematiske opgaver, så kan det måske hjælpe, hvis man drikker et par glas vin om dagen.
Det viser en nylig undersøgelse, udført af forskere fra University College i London.
Her har man ifølge The Telegraph testet 6000 personers korttidshukommelse samt deres verbale og matematiske evner. Resultaterne blev derefter sammenlignet med deres drikkevaner.
De, der drak blot et enkelt glas om ugen, havde klaret sig langt bedre end afholdsfolkene – især når det gjaldt de kvindelige forsøgspersoner. Topkaraktererne gik dog til dem, der nød en halv flaske vin om dagen. Problemet er bare, at tre glas om dagen er lige et glas for meget – for kvinder ...

Jacob’s Creek vinder frem i USA
Det førende australske vinmærke, Jacob’s Creek, indtager nu USA med stormskridt. Det er nemlig lykkedes vinhuset Orlando Wyndham at komme indenfor i varmen hos Wal-Mart, verdens største supermarkedskæde.
Ifølge Just Drinks vil Jacob’s Creek fremover blive solgt i 300 af kædens forretninger i 22 forskellige amerikanske stater.
Wal-Mart består af i alt 4800 forretninger, hvoraf de 75% befinder sig i USA.

Mindre fart på australsk vineksport
Det går stadigvæk forrygende med eksporten af australsk vin, men nye tal fra Australiens statistiske kontor tyder på, at de helt store gyldne dage er et overstået kapitel.
I 2000-01 øgedes eksporten med 18,7%
I 2001-02 øgedes eksporten med 23,7%.
I 2002-03 øgedes eksporten med 24%.
Men i 2003-04 øgedes den kun med 11,5% til en omsætning på i alt 578,3 millioner liter – men i værdi kun med en vækst på 2%.
Hidtil har Storbritannien været hovedaftager af australsk vin – nu er det USA, der fører an.
........................
19-34
........................
Stod vinens vugge på Sardinien?
Mesopotamien eller et sted i Kaukasus har været udråbt som vinens vugge. Men nylige arkæologiske fund tyder på, at det er Sardinien, der er den retmæssige indehaver af titlen.
I Sardara-bjergene nær hovedstaden Cagliari har man nemlig fundet de hidtil ældste vindruekerner, der kan dateres tilbage til år 1200 f.Kr.
Ifølge Wine Magazine bliver kernerne nu DNA-testet. Ad den vej kan man finde ud af, om de stammer fra importerede vindruer eller måske fra Sardiniens gamle og vidt udbredte druesort Cannonau, der i så fald vil være den ældste kendte sort i verden.

De er ikke spor glade
Ifølge avisen La Tribune er de franske vinbønder ikke spor glade for de forslag, landbrugsminister Hervé Gaymard fremkom med for to uger siden. Sammenslutningen af vinbønder lukker helt og aldeles luften ud af dem:
Det skal være tilladt at kunstvande. Nej, siger vinbønderne, det vil kun øge overproduktionen og forværre krisen. Yderligere er der risiko for, at nogle vil flytte vinmarkerne til dårligere jord for at være nærmere tilgængeligt vand.
Det skal være tilladt at bruge egespåner. Nej, det er ganske vist en billig genvej til fadsmag i stedet for at lagre vinen på egetræsfade, men det vil kunne føre til en glidebane af kunstige smagstilsætninger til vin. Egespåner og -stave er "det 21. århundredes Phylloxera", siger de franske vinbønder.

Halvering af afgifterne
For at kunne hamle op med grænsehandelen er den svenske regering simpelt hen nødt til at halvere afgifterne på vin og spiritus.
Sådan lyder det fra HUI, Handelns Utredningsinstitut, et privat svensk forskningsinstitut, der foretager analyser af forskellig art.
Med så drastisk en nedskæring vil Systembolaget kunne vende bøtten og få salget til at stige med hele 37%, mener HUI.
Siden Danmark nedsatte alkoholafgiften med 47% og Finland med 40%, er salget i Systembutikkerne gået væsentligt ned.
...............
14/05
.
.




.
..
........................
    Døtrene tager over hos Antinori
    Siden 1385 har Antinori været i samme families eje. 26 generationer har siddet i direktørstolen, siden Giovanni di Piero Antinori grundlagde det toscanske vinhus, der i dag har interesser både i Napa Valley og på New Zealand.
    Firmaet ledes i dag af Piero Antinori, der er 66 år og still going strong. Alligevel har han besluttet at overlade en del af ansvaret til sin ældste datter Albiera, der ligesom sine søstre, Allegra og Alessia, arbejder i familiefirmaet.
    Det bliver hermed første gang i 600 år, at der kommer kvinder til magten hos Antinori.
.......................
Minimumspris på bordeaux
Bordeauxs vinkøbmænd skal lade være med at sælge deres vin for billigt. Prisen må ikke være mindre end 1000 euro pr. tonneau (900 liter = fire barriques).
Denne tilskyndelse kommer ifølge avisen Les Echoes fra Alain Vironneau, der er formand for Syndicat des AOC Bordeaux et Bordeaux Superieur, og fra Allan Sichel, der står for Union des Maisons de Bordeaux.
Prisen for en tonneau er i dag helt nede på 800 euro, et fald på 100 euro i forhold til tidligere på året.
Alain Vironneau og Allan Sichel siger, at hvis ikke man står sammen om en minimumspris og nægter at sælge under den, vil det ødelægge kvaliteten af Bordeauxs vine og hindre producenterne i at investere i kvalitet.
Så er det bare spørgsmålet, om det vil lykkes producenter og købmænd at stå sammen om en sådan minimumspris – ikke mindst set i lyset af den kommende meget store høst. Alternativet kan blive en masse usolgt vin.
........
>27/05
................
Han samler på mundblæste flasker
Hvor vi andre interesserer os for indholdet i vin- og spiritusflaskerne, er det selve flaskerne, der vækker Poul Lyngs begejstring. Han samler ligefrem på dem, og hans samling på flere tusinde flasker i alle mulige størrelser, farver og faconer har til huse i den ene længe af hans vestjyske bondegård.
Det er dog kun gamle danske mundblæste flasker – altså dem, som en glasmager har blæst med sin pibe – der får plads i samlingen.
Her til lands har maskinerne siden 1912 gradvist overtaget produktionen, hvorved flaskerne efter Poul Lyngs mening har mistet deres charme og håndværksmæssige udstråling.
Loppemarkeder og antikvitetsforretninger er oplagte jagtmarker for den ivrige flaskesamler. Men også i en dansk sø kan han gøre fund – især hvis der har ligget et traktørsted ved søens bred.
Men let er det ikke at supplere samlingen. Poul Lyng hører derfor gerne fra folk, der ligger inde med gamle flasker. Skriv til ham på e-mail flaske@post.tele.dk.
www.danbottle.dk kan man få meget mere at vide om hans unikke flaskesamling.
    Til venstre et lille udsnit af Poul Lyngs store samling af danske håndblæste flasker - den i midten er fra Knud Jørgensen i Hellerup. Herunder en kanonflot flaske, kunne man fristes til at sige. Den er sandsynligvis fremstillet på et nordjysk glasværk i slutningen af 1800-tallet. Forladerkanoner af denne type blev nemlig anvendt under slaget ved Dybbøl i 1864. Herover til højre ses en stor og en meget lille flaske til rhinskvin. Traditionelt er flasker til rhinskvin brune, mens flasker til moselvin er grønne.
    ...
................

38-38/04

Energikrise er skyld i dyrere vin
Energikrisen kradser fortsat i Argentina. Der er mangel på naturgas, og det er et alvorligt problem for flaskeproducenterne, der er storforbrugere af netop denne energikilde.
De har derfor måttet anvende andre og langt mere kostbare energiformer – nogle af dem koster op til syv gange mere end naturgassen.
Og bolden bliver givet videre til vinproducenterne, der nu må regne med en ordentlig udskrivning, når det gælder indkøb af flasker. Ifølge Decanter vil det i sidste ende gå ud over forbrugerne med en forhøjelse af vinpriserne på hele 15%.
........................

.....
Modeller af Frank Gehry's nye bygning til Le Clos Jordan Winery i Canada.
    Berømt arkitekt bag vinhus i Napa Valley
    Med sine krøllede og snoede former minder arkitekten Frank Gehrys bygninger om kæmpemæssige abstrakte skulpturer. Eksempler er Guggenheim Museum i Bilbao og Walt Disney koncertsalen i Los Angeles.
    Den berømte arkitekt har også ladet sin fantasi komme til fri udfoldelse inden for vinens verden. Som vi fortalte i VinAvisen uge 27 har han en tilbygning til Marqués de Riscals vinhus i Rioja under opførelse. Og et nyt vinhus for Le Clos Jordan på Niagara-halvøen i Canada forventes færdig i 2006.
    Nu har det californiske vinhus Kathryn Hall bedt Frank Gehry om at stå for en ombygning af deres ejendom. Gehry er dyr, men med sine 5 ejendomme og ca. 400 hektar vinmarker i Napa og Sonoma skulle vinhuset nok have råd til ham.

    Skeptiske naboer
    Kathryn Hall Winery består af en fin gammel bygning fra 1885, der dog er helt skjult af vægge og ståltanke.
    Det vil Gehry ifølge Wine Spectator lave om på ved at opføre en fabulerende konstruktion af glas, træ og stuk uden om den historiske bygning.
    Det lyder jo spændende, men der har allerede rejst sig skeptiske røster fra såvel naboer som myndigheder i Napa. Så Gehrys tegnestue holder vejret og venter på, at gemytterne falder til ro.
..................

........
39-38/04
    ....
    Samlast A/S fragter vinimportørernes vin
    Vi er udelukkende beskæftiget med transport af vin og spiritus fra Europa til Danmark.
    Mere end 30 års erfaring i dør/dør transporter med vin og spiritus.
    Nøgleord: Ordreopfølgning, regularitet, erfaring, flere ugentlige afgange, højt serviceniveau. Klik her
    Telefon: 66 12 90 96 / Website: www.samlast.dk
.......

Samlast A/S
International transport
af vin og spiritus
.......


28 postkort fra USA
VinAvisen har igen været på vinrejse, denne gang til Californien. Også denne gang har vi skrevet postkort, og i disse sommeruger bringer vi i alt 28 postkort "med venlig hilsen fra USA". De første 16 bragte vi i uge 28, uge 29, uge 30, uge 31 og uge 32. Her kommer de næste fire.
Alle de hidtil sendte postkort fra vore vinrejser har vi samlet på en særlig side.
.......

.....
Mark D. Greenspan med et kort over Barelli Creek Vineyard. Farvekoderne fortæller ham præcist om planternes tilstand i de forskellige områder.
    17. postkort fra USA: Videnskaben ud i vinmarken
    På vingården Barrelli Creek demonstrerede dr. Mark D. Greenspan den ultramoderne teknik, der i dag ligger bag dyrkningen af druer.
    - Kortet her, sagde han, - er genereret fra satellitoptagelser. Fine forskelle i bladhangets fylde er blevet omsat i farvekoder, der helt præcist viser, hvilke dele af markerne, der er mest i vigør.
    - Det giver os et redskab til at afgøre, hvor der eventuelt skal sættes ind med kunstvanding, hvor der skal plantes hvad, og hvilke vinstokke, der skal høstes før andre.
    - Ved hjælp af GPS – det geografiske positions-system – kan vi indtil få meter lokalisere de enkelte steder og gå ud og analysere planter og jordbund.
    Af Gallos 1214 hektar vinmarker i Sonoma er cirka 200 ha sat af til eksperimenter. I det hele taget er dette stedet, hvor Gallo eksperimenterer for at opnå den ultimative kvalitet. Man siger, at hvis der er ti måder at gøre en ting på, så afprøver Gallo tolv måder.
.......

.....
I hele den lange række vinstokke markeret med et rødt rør beskæres vinstokkene på en speciel måde. I den næste række med et gult rør beskæres de på en anden måde.
    18. postkort fra USA: 160.000 liter testvin om året
    Mens vi var der, havde Mark Greenspan seksten videnskabelige undersøgelser i gang rundt omkring i Gallos marker. Og det var ikke små undersøgelser. Hvert forsøg resulterer i 2 tons druer og næsten 2000 flasker færdig vin, der flere år efter kan smages, så man også kan få et billede af udviklingen.
    De mange betingelser for at lave god vin kombineres på kryds og tværs, og i løbet af et år fremstiller det store firma mere testvin - vin, som ikke skal sælges - end en middelstor italiensk vingård. Alene på Gallos vingårde i Sonoma bliver det til 160.000 liter testvin om året.
    På Barrelli Creek Vineyard er rækker af vinstokke markeret med nogle forskelligt farvede rør. Her er eksperimenter i gang.
    Blandt andet tester man, hvor mange skud der skal skæres væk under beskæringen, hvordan jordens bakterier påvirker planterne, hvilken bevoksning mellem vinstokkene, der er bedst, og hvordan forskellige former for gødning virker.
(fortsættes)
...............................

14-13
...........................

.....
Der skal tilføres flere liter vand til den enkelte vinplante, men den får kun vandet drypvist.
    19. postkort fra USA: Kunstvanding på den rigtige måde
    En af de ting, Mark Greenspan undersøger, er kunstvandingens betydning. I modsætning til fx i Frankrig er det tilladt at kunstvande i Californien. Men det gælder naturligvis om at kunstvande på de rigtige tidspunkter og med så lidt vand som muligt.
    Vandet hentes i højtliggende reservoirer og føres gennem filtre, først gennem et primært filter med sand og grus, og ude på markerne gennem sekundere filtre som dem, der ses på postkortet her. Derfra sendes det så ad underjordiske rørledninger ud til de lange sorte slanger med et lille hul ud for hver vinstok.
    Tre parametre er vigtige for korrekt kunstvanding: Mængden af vand, der allerede er i jorden – hvor meget jorden er villig til og i stand til at afgive – og hvor meget vinstokkene behøver.
    Ved normal kunstvanding får hver vinstok 4 liter vin i otte timer to-tre gange om ugen.
.......

.....
Et forsøg med kunstvanding. I denne række får vinstokkene dobbelt så meget som i naborækken. Der er simpelt hen trukket to slanger.
    20. postkort fra USA: Dobbelt kunstvanding med to slanger
    Dr. Greenspans undersøgelser bekræfter, at den rigtige mængde kunstvanding kan ændre mange ting, blandt andet bladhangets fylde og druernes størrelse.
    Jo mindre vand, desto mindre druer med tykkere skind – og en vin med mere koncentreret farve og garvesyre.
    På forsøgsmarken fik nogle vinstokke dobbelt så meget vand som andre – der var simpelt hen trukket to slanger til drypvandingen. Andre vinstokke fik kun vand før druerne fik farve (den såkaldte veraison), mens andre igen kun fik vand efter veraison’en.
    Men så lidt vand som muligt. – Keep me poor, and I will make you rich, sagde vinstokken – ifølge Julio Gallo.
(flere postkort i næste uge)
............

30-33
...............
    Italiensk marked
    Ligesom sidste år er der også i år italienske markedsdage foran Thorvaldsens Museum i København. En lang række firmaer udstiller deres italienske varer, og her er vinen et vigtigt indslag.
    Det er tredje gang, markedet afholdes, og på de tre lørdage – den 14., 21. og 28. august – er der ikke kun gratis adgang til markedet (naturligvis), men også til museet.
    Yderligere oplysninger om markedet findes på www.thorvaldsensmuseum.dk.

På jagt efter vinens Jamie Oliver
Seerne sidder klistret til tv, når den engelske mesterkok Jamie Oliver på underholdende vis jonglerer med gryder og gulerødder, alt imens han skaber fabelagtige retter.
Nu har den britiske afdeling af det store australske vinfirma Hardys Wines sat sig for at finde en ”vinens Jamie Oliver” – altså en person, der på en lige så sprælsk og sjov måde kan få vin-lærdommen til at glide ned hos et stort publikum.
For at finde frem til denne vinøse troldmand har Hardys udskrevet en konkurrence. Deltagerne skal være englændere, mellem 25 og 35 år, teatralske, charmerende – og selvfølgelig have en god portion viden om vin.

400 liter vin gaflet
Roskilde Tidende har historien om 400 liter hvidvin i papbokse, der forleden blev stjålet under et indbrud i en hal på Køgevej.
Vinen stod på en palle, og da der meget bekvemt stod en gaffeltruck ved siden af, var det nemt at køre den væk.
Hvis nogen bliver budt på billig hvidvin, vil politiet i Roskilde sikkert være glad for et praj.
........................
    ...
    Den danske vinbranche
    * Jan Hartwig, der står for den skandinaviske import af de berømte Spiegelau-glas, fylder 50 år nu på torsdag, d. 12. august. Nedenfor, i denne uges ”blå bog”, bringer vi et portræt af ham.
    * Les Cépages, der hidtil alene har markedsført sig som internetbutik, har åbnet lagersalg af vin på Bregnerødvej 132 B i Birkerød. Åbningstiden er onsdag, fredag og søndag kl. 14-17.30.
    ...

Aktivitetskalenderen
VinAvisens aktivitetskalender er ved at vågne op efter sommerferierne med en hel del spændende arrangementer. Men der må meget gerne komme endnu flere smagninger, udstillinger osv. med, og det vil Claus Skov Christensen herefterdags sørge for. Han glæder sig til at modtage tips og pressemeddelelser på e-mail adressen revclaus@worldonline.dk.
.......................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
.........

05-30/05
..........
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
..........................................................
..

.
    Jan Hartwig (f. 1954) er manden, der sætter en hel masse vinglas på vore middagsborde – både i restauranter og hjemme hos vinelskere, der ved, at livet er for kort til dårlig vin - og til forkerte glas.
    I 1992 grundlagde Jan Hartwig et skandinavisk salgskontor for den tyske Kristallglasfabrik Spiegelau, men allerede i flere år inden havde han været ”glasmand”, fra 1984 i firmaet Allesen-Holm og senere i Schott Danmark A/S, hvor han hovedsaglig beskæftigede sig med glasprodukter til brug i husholdningen.
    Men fra 1992 blev det så Spiegelau, det store glasværk, der siden 1521 har holdt til i landsbyen Spiegelau 40 km nord for Passau.
    Det skandinaviske salgskontors samhandel med både restauranter og vinhandel har udviklet sig positivt gennem årene, og i 2003 udvidede Jan Hartwig sit sortiment med vintilbehør, hvor der lægges vægt på funktionalitet frem for smart design.
    Privat er Jan Hartwig siden 1986 gift med Susanne og har to hjemmeboende hunde.
    Adresse: Inducon Spiegelau A/S, Østbanegade 21, 2100 København Ø, tlf.: 35 43 55 18, fax: 35 43 55 19, e-mail: inducon@spiegelau.dk, www.spiegelau.dk.
...............................
28-01
....................
    Ugens vinøse billede
    Henning A. Pedersen er et af de flittige mennesker, der afholder talrige vinkurser på landets aftenskoler. Og han rejser ustandselig ud for at opleve nye vinlande og for at hente billeder og facts til sine kurser.
    Senest har han været i New Zealand, hvor han tog dette dramatiske billede under et besøg hos Louis og Rolfe Mills på Rippon Vineyard i distriktet Central Otago - det sydligste vinområde i New Zealand. Her ligger vinmarkerne med Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og flere andre druesorter ned til den smukke Wanaka-sø, og vinstokkene er overdækket med net som et værn mod sultne fugle. Hvert år bruger den newzealandske vinindustri net for over 50 millioner dkr.
    – Det er vel nok nogle af verdens smukkest beliggende vinmarker, skriver Henning A. Pedersen, og vi kan kun give ham ret..

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
....................
Gæssene arbejder skam for føden
I sidste uge bragte vi et billede af en række vinøse gæs i en australsk vinmark, optaget af Søren Gundersen. Vi fandt det som lidt af et særsyn, men det er det skam langtfra, skriver Laura West til os fra Australien.
– I vores hjørne af Australien er skadedyrsbekæmpelse ved hjælp af diverse fugle meget almindelig. Tamfuglene går og fouragerer på insekter og snegle, og ibiser kommer af sig selv og er velkomne. Med deres lange næb er ibiserne gode til at rode alt muligt frem, især netop snegle.
– Af tamfuglene ses hyppigst perlehøns, som dog er ret dumme og inden for overskuelig tid bliver taget af de mange ræve, der plager kontinentet.
– Perlehønsene er måske nok en velsignelse for vinmarkerne, skriver Laura West, – men for de mennesker, der bor og arbejder i og omkring markerne, inklusive undertegnede, er de en stadig kilde til støjforurening. Magen til skrattende, gennemtrængende og fantasiløst kagl skal man lede længe efter – især klokken meget tidligt om morgenen.
....................
33-36 + 2x
.......................
....
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.

Skal vinflasker med skruelåg ligge ned?
P. Jacobsen i Odense er overbevist om, at skruelåg er det eneste rigtige til vin. – Korkproppen er død, skriver han, – ligesom skrivemaskinen og regnestokken. Men eftersom skruelåget er helt tæt, så behøver man vel heller ikke mere at opbevare sine vinflasker i liggende stilling?
Svaret lyder: Nej, det er helt unødvendigt. Flaskerne kan stå op – eller stå på hovedet. Den lille skive af inaktivt materiale forsegler flasken 100 procent, og vinen er ikke i kontakt med skruelågets aluminium.
Det er forståeligt, at skruelågene vinder frem. Selv om vinindustrien åbenbart har kunnet overleve med en fejlprocent på over 5%, så koster problemerne med propsyge og iltning også penge. Man regner med en årlig udgift på verdensplan på 5-6 milliarder kr. til erstatning for kasserede vine og propper.
...
....Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
....
...................
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
..........

>36/04
..........

- en djævelsk god vin!
Læs om den, klik her


................
I den forløbne uge har vi smagt i alt 28 vine. Heraf var der 20, som fik mere end to stjerner, og 8 fik fem stjerner.
........................
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....
................
Mousserende vin


Bernardi, Elegant Line, Brut, Vino Spumante, Italien
55 kr., 6 flasker for 315 kr., VinInvest
Der er ikke mange bobler i glasset, men lidt mousse i munden, og i slutningen er der et lille bittert bid. Til gengæld er prisen meget rimelig.




Hvidvine


Domaine Nicolas Maillet, Mâcon Verzé, Frankrig 2003
65 kr., The Wine Company
Hvid bourgogne med en kraftig og krydret duft og en elegant og dejlig smag. Brug den både til mad og som terrassevin. Sammenlignet med mange oversøiske Chardonnay-vine til samme pris er denne langt at foretrække. Jo, franskmændene kan godt – når de vil …


Anselmann, Huxelrebe, Auslese, Pfalz, Tyskland 2002
85 kr., Fionia Vinimport
Lækker sød hvidvin – vi er faktisk helt vilde med den. Den har en vidunderlig frugt, og sødmen balancerer fint med den friske syre. Brug den fx sammen med gåselever, milde oste, en lidt tør dessert – eller simpelt hen DRIK den.


Domaine de Banon, Sancerre, Frankrig 2003
110 kr., Herning Vin Import
Elegant og ret let hvidvin, som man nyder med største glæde – sådan kan en vin på Sauvignon Blanc-druen også smage. Vinen er velegnet til en frokost, til lette madretter og som en fornem terrassevin.


Torricella, Ricasoli, Chardonnay di Toscana IGT, Italien 2002
120 kr., Herning Vin Import
En meget flot hvidvin med herlig frugt og integreret fadsmag. En virkelig nydelse.


St. Helena, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2004
69,75 kr., 2 flasker for 119 kr., Skjold Burne
En af de gode newzealandske Sauvignon-hvidvine med ren frugt og en markant syre, der gør den fortræffelig til fx fiskeretter.


Château de Chantemerle, Muscadet Sèvre et Maine Sur Lie, Frankrig 2003
50 kr., Herning Vin Import
Denne hvidvin har gæret og lagret på sit bundfald, hvilket har givet den en krydret duft og smag. Glimrende til mad.


Beau-Monde, Chardonnay, J. Moreau & Fils, Bourgogne, Frankrig 2002
72 kr., Chris-Wine
Hvidvin med god frisk frugt og tilpas fadlagring. Meget velegnet til lettere fiskeretter, skaldyr, en frokost.


Noemus, Blanco, Rioja, Spanien 2003
44 kr., Ki-Ma Vinimport
Hvidvin på økologisk dyrkede druer. Vinen har en kraftig duft og en ret fed smag, der dog klinger ret hurtigt ud med et strejf af bitterhed.


Kenwood, Vintage White Wine, Californien 2002
98 kr., Cissus
En ret fed og fyldig hvidvin. Drueblandingen er ikke nævnt på etiketten, men vi gætter på, at der i hvert fald er Chardonnay i den. Og lidt markant fad. Vinen må siges at være ret dyr.




Rosévin


Kenwood, White Zinfandel, Californien 2003
91 kr., Cissus
En rigtig terrassevin – der dog også kan bruges til mad. Den er lavet på Zinfandel-druen, men ordet White betyder – at den er rosé. Vinen er dejlig, frugtagtig og elegant. Billig er den desværre ikke.




Rødvine


Paesaggio, Peruini, Primitivo di Manduria, Italien 2002
78 kr., Carlo Merolli
Nogle Primitivo’er kan være ret robuste – lad os bare sige rå. Sådan er denne her bestemt ikke. Det er en kultiveret rødvin med en interessant duft og en afrundet, blød smag med stor frugtfylde.


Longridge, Cabernet Sauvignon, Costal Region, Sydafrika 2001
109 kr., på tilbud: 6 flasker for 399 kr., Kvickly og SuperBrugsen
Rødvin med en indtagende duft og en flot smag med herlig frugt – brombær, solbær. Og tilpas fadlagring. Den femte stjerne er for tilbudsprisen.


Los Robles, Reserva Privada, Cabernet Sauvignon, Curico Valley, Chile 2001
75 kr., Osted Vin
En meget flot og elegant vin med vidunderlig ren frugt. Nyd den til en god bøf eller fine, ikke for kraftige oste.


Domaine la Condamine l’Évéque, Mourvèdre, Vin de Pays des Côtes de Thongue, Frankrig 2001
55 kr., Emmory
En skøn rødvin – den har sødme, den har frugt, krydderi, tilpas syre, blødhed … Prisen er utroligt rimelig.


Mellianum, Montepulciano d’Abruzzo, Italien 2001
59 kr. ved 6 flasker, Bacchus Vinimport
Vellavet rødvin, der med sin bløde, friske frugt er meget nem at drikke.


Le Pas de la Beaume, Côtes du Rhône, Frankrig 2003
45 kr. ved 12 flasker, Slagelse Vinkompagni
En virkelig god hverdags-rødvin med frisk frugt – lidt ribs og solbær. Nem at drikke – og betale.


Starsa, Tenuta del Portale, Basilicata IGT, Italien 2001
58 kr., Carlo Merolli
En kraftig rødvin, der kræver kraftig mad. Fortræffelig til sommerens grillmad.


Cape Maclear, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Western Cape, Sydafrika 2003
55 kr., 48 kr. ved 12 flasker, Glud Vin
Fyldig rødvin med mange facetter – tobak, lakrids, noget røget … Plask den over i en karaffel et par timer før måltidet. Eller lad den ligge et år eller to. Rimelig pris – især ved tolv flasker.


Carpe Diem, Reserva, Syrah, Valle del Itata, Chile 2001
60 kr., Park Wine
Rødvin med en krydret duft og god frugt – men uden det store smagsspektrum. De latinske ord carpe diem betyder brug dagen. Det er et citat fra den romerske digter Horats (65 f.Kr. til 8 e.Kr.). Det var også ham, der meget fornuftigt skrev nunc est bibendum – nu skal der drikkes!
.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet enten med topkarakter - som regel seks stjerner - eller på anden vis.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
B.T.
Heartland, Stickleback White, Chardonnay / Verdelho / Sémillon, South Australia 2003Hvidvin59,95 kr.Philipson Wine
.
Ekstra Bladet
Renato Ferrero, Barbera d'Alba "Goretta", Italien 2001Rødvin129 kr.Strandgades Vinhandel, Helsingør
.
ErhvervsBladet
Tabisco, Shiraz, Western Cape, Sydafrika, 3 liter i papboksRødvin119,95 kr.Amka Vinimport
.
Frederiksborg Amts Avis
Promessa, Rosso Salento, Italien 2003, 3 liter i papboksRødvin129,95 kr.Philipson Wine
Da Luca, Primitivo / Merlot, Tarantino IGT, Italien (u.å.), 3 liter i papboksRødvin149 kr.ViniPortugal
Domaine de Cassan, Les Esclausels, Côtes du Ventoux, Frankrig 2003Rødvin55 kr.ViniPortugal
Sipp Mack, Pinot Gris, Reserve, Alsace, Frankrig 2002Hvidvin66 kr.Jysk Vin
Domaine de la Conciergerie, Chablis Premier Cru Montmains, Frankrig 2002Hvidvin125 krJysk Vin
.
Hjemmet
Viña Santa Rita, Rosé, Cabernet Sauvignon, Valle del Maipo, Chile 2003Rosévin49,95 kr.Amka Vinimport
.
Mad & Bolig
La Sabounet, Roger Sabon, Frankrig, 5 liter i papboksRødvin180 kr.Prima / SuperBest
Domaine Raymond Usseglio & Fils, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 2000Rødvin239 kr.Erik Sørensen Grand Vin
.
Nordjyske Stiftstidende
Valentin Bianchi, Malbec, Argentina 2001Rødvin75 kr.H.J. Hansen
New World, Sauvignon Blanc, Sydafrika 2003Hvidvin55 kr.Vinens Verden
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.