......................
Vin-aktuelt i uge 42
17. oktober - 23. oktober 2005
..............................................

VinAvisen uge 39VinAvisen uge 40VinAvisen uge 41
.........
.
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.

.......
42-43
.............
9 millioner flasker konfiskeret
Den italienske vinproducent Piero Conticelli, der ejer vinhuset Cavico i Chianti Classico, er kommet bag lås og slå i forbindelsen med en omfattende svindelsag.
Gennem flere år har han ifølge Decanter solgt store mængder vin, som han påstod var Chianti Classico, til en række af top-producenterne i DOCG-området – men vinen var hverken Chianti eller Classico.
I alt har myndighederne beslaglagt 9 millioner flasker vin fra diverse producenter – værst er det gået ud over vinhuset Ruffino, der var storaftager af vin fra Cavico.
Intetanende har såvel Ruffino som mange af svindlerfirmaets andre kunder anvendt vinen til at blande op i egne ædle produkter.
Politiet er nu i samarbejde med vinhusene i gang med at efterspore de mange sendinger af falsk vin.

Vinhuset Jaboulet skifter ejermand
I uge 39 skrev vi om det gamle familieejede Rhône-vinhus, Paul Jaboulet Aîné, som tredje generation havde tænkt sig at sælge til vinproducenten Jean-Jacques Frey. Familien har ifølge Wine Spectator nu sagt ja tak til et – endnu ikke offentliggjort – tilbud fra Frey. Forhandlingerne er indledt, og salget forventes afsluttet i begyndelsen af det nye år.
Og det kommer til at omfatte hele molevitten – vinhuset med samtlige produktionsanlæg, 100 hektar vinmarker med nogle af Rhône-dalens bedste vinstokke, der breder sig over appellationerne Hermitage og Crozes-Hermitage, samt Jaboulets flagskib, marken La Chapelle i Hermitage.
Den samlede årlige vinproduktion hos Jaboulet ligger på 3,3 millioner flasker, hvoraf de 850.000 havner på det amerikanske marked.
Køberen, Jean-Jacques Frey, ejer i forvejen Bordeaux-slottet Château la Lagune i Médoc og er delejer af champagnehuset Billecart-Salmon.

Unge kvinder er til dåsevin
Den australske vinproducent Barokes har ifølge Just Drinks stor succes med sin dåsevin, der i dag sælges i otte forskellige lande. I løbet af de sidste to år er salget steget med hele 200%, og i 2006 regner Barokes med at runde de 2,1 millioner dåser.
Det er frem for alt kvinder mellem 22 og 29 år, der knapper dåserne op og nyder indholdet.
........
42-43
........
Maskine forvandler billig vin til vintage
Måske er det snart slut med at vente år ud og år ind på, at den store årgangsvin, man har i kælderen, skal blive drikkemoden.
En japansk videnskabsmand, Hiroshi Tanaka fra Innovative Design and Technology (IDT) i Shizuoka, har nemlig udviklet en maskine, der med et tryk på en knap kan forvandle en billig rød- eller hvidvin til en blød og harmonisk vintage med en elegant og kompleks aroma. Ifølge den britiske avis The Times er det således muligt i løbet af et minut at fremstille hele fire liter fornem vin.

En model til hjemmebrug
Maskinen består i al sin enkelhed af en lang latexslange, der er forbundet til et elektrolysekammer, og det er inde i dette kammer, at vinen undergår sin lynhurtige modnings-proces.
Hvis alt går vel, kommer maskinen på markedet i begyndelsen af næste år, men allerede nu er den til afprøvning i flere vinhuse rundt omkring i verden.
Denne første model er fremstillet til brug for vinproducenter. Men Tanaka har også tænkt sig at lave en model til opstilling i restauranter, så tjenerne hurtigt kan modne vinene til gæsterne. Tillige er der en hjemmemodel på programmet.
........
33-52
........
Sulfitter og sorbater
Fra og med den 25. november træder et regulativ fra Fødevarestyrelsen i kraft. Det handler om, hvad der her i Danmark skal stå på vinetiketterne om vinens indhold af konserverende stoffer – sulfitter og sorbater.
Danmark har hidtil været det eneste EU-land, der kræver denne oplysning, men nu skal den findes på alle flasker, der sælges i samtlige EU-lande.
Oplysningen imødekommer de få procent af befolkningen, der er allergiske over for stofferne, og som derfor alligevel udmærket er klar over, at de ikke skal drikke vin. Så der er faktisk tale om højtlæsning for dværge.
Man skulle efter vores mening hellere oplyse, om flasken har korkprop eller en af disse væmmelige plasticpropper. Man kan jo som regel ikke se proppen i en flaske. Den er skjult af kapslen.

Sådan er reglerne
Fødevarestyrelsen forlanger, at mærkningen skal være på dansk eller andre sprog, hvor stavningen kun ved uvæsentlige forskelle adskiller sig fra dansk.
Fx kan følgende udenlandske angivelser accepteres: (sulfitos) spansk, (sulfite) tysk, (sulphites) engelsk, (sulfites) fransk, (sulfitos) portugisisk og (sulfiter) svensk, mens de forskellige italienske ord for sulfit må afvises.
I stedet for ordet "indeholder" kan det svenske "innehåller" accepteres, mens fx italiensk (contiene), tysk (enthält) og fransk (contient) ikke kan accepteres, ligesom "svovldioxid" på andre sprog end dansk umiddelbart må afvises.

Et kostbart problem
Mærkningen må med andre ord ikke være på engelsk, fx "Contains sulphites". Det kan danskerne ikke forstå – selv om de fleste afleverer de tomme flasker i en container. Der skal stå "indeholder" eller "innehåller".
De meget solgte mærkevare-vine leveres med specielle etiketter, så her er det ikke noget problem at få advarslen sat på flaskerne. Men for alle andre vine er det et kostbart problem.
Importørerne skal åbne containere, sprætte krympepack og papkasser op, åbne gavekartoner og -trækasser, tage flasker ud, sætte mærkater på og hele proceduren tilbage igen.
Det danske krav om, at teksten skal være på dansk (eller svensk), koster i hundrede tusindvis af kroner. Og hvem betaler? Det gør vi, der drikker vin.
I Sverige accepterer Statens Livsmedelsverk, at indholdsdeklarationen er på engelsk.
.............
15/06
.
.




.
..
........
De lader druerne hænge
I den største californiske vinregion, Central Valley, er høsten slut, men der hænger stadig en masse druer på vinstokkene.
Dette er dog ikke nogen større ulykke for vindyrkerne. Et fugtigt forår og en perfekt sommer har nemlig givet flere druer end forventet, og der er simpelt hen ikke mulighed for at bruge eller afsætte overskuddet. Tankene er fulde, og man har høstet lige så stor en mængde druer som sidste år.
En fordel ved at lade druerne hænge er, at saften efterhånden vil finde tilbage til planten, der på den måde bliver endnu stærkere. Og en hær af solsorte er naturligvis ellevilde med festmåltidet.
........
Så meget vin eksporterer de
Frankrig ligger stadig i top, når det handler om vineksport. Men tallene for 2004 viser, at konkurrenterne haler ind på det gamle vinland.
Italien har øget sin eksport og ligger faktisk på linie med Frankrig, og Spanien fortsætter sin fremgang og nærmer sig de to andre.
Den største fremgang står imidlertid Australien for, nemlig plus 19,9% i forhold til 2003. I alt eksporterede Australien 6,4 millioner hektoliter vin, hvilket svarer til over 850 millioner flasker.
Men mest bemærkelsesværdig er Argentina. Landet har ganske vist en nedgang i den eksporterede mængde, men i værdi er eksporten øget med hele 36%.
I skemaet til højre ses tallene for de ti største eksportlande.
Eksporteret mængde
    Frankrig
14,21 mio hl ( 6%)
    Italien
14,20 mio hl (+ 9,9%)
    Spanien
13,50 mio hl (+ 9,4%)
    Australien
6,40 mio hl (+ 19,9%)
    USA
3,90 mio hl (+ 17,6%)
    Portugal
3,10 mio hl (+ 2,1%)
    Tyskland
2,70 mio hl ( 2,3%)
    Sydafrika
1,80 mio hl (+ 0,5%)
    Argentina
1,60 mio hl ( 16%)
    New Zealand
0,30 mio hl (+ 14,8%)
........
>12
........
Den helt store tamtam
Der er lagt op til den helt store tamtam i dagene 4.-5. november, hvor Holte Vinlager afholder en stor vinfestival, den første dag i Varna Palæet i Århus, den anden på Børsen i København. Her vil man kunne smage over 120 forskellige vine, og for de flestes vedkommende er det slotsejerne selv, der skænker vinene i glassene.
Yderligere afholdes i København den 5. om aftenen en gallamiddag i den gamle børssal med efterfølgende vinbar, dans og underholdning af Dario Campeotto.
Til arrangementerne er der stadig billetter, men Karlin Nielsen (Kalle) fra Holte Vinlager siger, at man skal skynde sig, for der er ved at være udsolgt.
Holte Vinlagers store fest er kun et af i alt 76 arrangementer i VinAvisens Aktivitetskalender, som i dette efterår er federe end nogensinde. Aldrig har der været så mange aktiviteter på denne side, som Claus Skov Christensen redigerer.
........
.............
En af arrangørerne, Birger Vejrum fra Det lille Enoteca i Ringsted, smager på en af kollegernes vine.
    Årets Viniditalia i Århus
    I de sidste fem år har den italienske vinmesse, Viniditalia, været afviklet i København, men i år var det Århus’ tur.
    I sidste weekend lagde Centralværkstedet i Århus lokaler til messen, hvor sytten mindre vinimportører gav cirka 300 interesserede gæster mulighed for at smage nogle af Italiens største vine, blandt andet Barolo, Barbaresco, Amarone, Brunello, Vernaccia og Soave.
    I forbindelse med udstillingen var der en konkurrence, hvor publikum kunne stemme på deres favoritter i seks forskellige klasser og samtidig vinde ædle dråber. Her er en liste over de italienske vine, der vandt i konkurrencen – med importørernes navne i parenteser:

    Bedste rødvin under 100 kr.
    1. La Rosina, Azienda Erbaluna, Barbera d´Alba 2003 (Cibi e Vini).
    2. Azienda La Giaretta, Valpolicella Superiore Ripasso 2003 (Domaine Brandis).
    3. Vigneti Brunate, Azienda Francesco Borgogno, Barolo 1992 (Italian Wines).

    Bedste rødvin mellem 100 og 200 kr.
    1. Felciaino, Azienda Chiappini, Bolgheri 2003 (Viniropa).
    2. Doccio a Matteo, Azienda Caparsa, Chianti Classico Riserva 2000 (Det lille Enoteca).
    3. Marina Cvetic, Azienda Masciarelli, Montepulciano d’Abruzzo 2001 (Vinissimo).

    Bedste rødvin uanset pris
    1. Feudi di San Gregio, Taurasi 2001 (Cappa Vinimport).
    2. Paleo, Azienda Le Macchiole, Bolgheri Rosso 2000 (Cibi e Vini).
    3. I Quadretti, Azienda La Giaretta, Amarone della Valpolicella 1999 (Domaine Brandis)

    Bedste hvidvin uanset pris
    1. Azienda Savian, Pinot Grigio 2003 (Vinotopia)
    2. Ca Perlar, Aldegheri 2004 (Galeone Vin)
    3. Cantina Terlano, Pinot Bianco 2003 (Laudrup Vinimport)

    Bedste dessertvin til under 100 kr.
    1. Azienda Santero, Asti Spumante (Cappa Vinimport)
    2. Azienda Piancanelli, Moscato d´Asti 2004 (Det lille Enoteca)
    3. Azienda Santero, Brachetto (Cappa Vinimport)

    Bedste dessertvin til over 100 kr.
    1. Azienda Tamellini, Recioto di Soave 2001 (Pran Vinimport)
    2. Azienda i Veroni, Vin Santo 1997 (Det lille Enoteca)
    3. Fattoria di Felsina, Vin Santo 1995 (Domaine Brandis)
.............
39-42
........
På natarbejde i vinmarkerne
At se vinhøsten løbe af stabelen under sydlige himmelstrøg, badet i solens klare stråler, er et farvestrålende syn.
Men en dag er det måske slut med dette sceneri – stadig flere vinproducenter er nemlig begyndt at høste i nattens mulm og mørke.
Blandt andet i Californien bliver det stadig mere udbredt, såvel når det gælder maskinhøst som plukning i hånden.

Problemer med belysningen
Der er flere fordele ved natarbejdet: Man undgår, at varmen får druerne til at begynde at gære, mens de ligger i plukkekasserne på marken. Og den lavere temperatur er også mere behagelig for høstfolkene, der kan arbejde i længere tid ad gangen – hvilket igen er en fordel for producenterne.
Vinhusene bakser dog stadigvæk med at finde gode metoder til at få lys over land, så de kan se, hvad der foregår i mørket.
Natteplukningen kan også kun lade sig gøre på marker, hvor vinstokkene er beskåret og bundet op, så drueklaserne er synlige. Og terrænet skal være fladt og jævnt. Ellers snubler høstfolket i mørket.
.............
35-46
........
Fald i salg af Rioja-vine
I årets første otte måneder har pilen vendt nedad, når det gælder salget af Rioja-vine. Det fremgår af de seneste tal fra distriktet.
Der er i alt solgt 152,2 millioner liter vin, hvilket svarer til et fald på 2,84% i forhold til samme periode i 2004.
Ifølge Just Drinks er det ikke eksporten, det kniber med – tværtimod er den steget med 6,7% sammenlignet med sidste år. Hjemmemarkedet er derimod skrumpet med 6,2%.
Når det gælder Rioja-vine med betegnelsen Joven, er der solgt i alt 56,2 millioner liter, hvilket svarer til et fald på 8,1%. Crianza-vinene steg derimod med 2,15%, Reserva-vinene med 1,8% og Gran Reserva’erne med 7,4%. Altså en opgang for de bedre, lagrede vine.
Mens vi nu er i gang, så lad os lige bringe en oversigt de forskellige typer Rioja. Der er fire kvalitets-trin, som fremgår af bagetiketten på flasken:
........
    Joven, unge vine, et eller to år gamle. De skal drikkes umiddelbart, mens de har bevaret deres friskhed og frugt. Spanierne kalder også disse vine for Sin Crianza (Uden Kreering, Uden Lagring, "Uopdragen"). Crianza betyder "opdraget" altså vin, der er plejet og modnet.
    Crianza er vine, der er over to år gamle. De har ligget mindst et år på egetræsfade og nogle måneder i flaske. Hvidvinene ligger dog kun mindst seks måneder på fad.
    Crianza betyder som nævnt "opdraget".
    Crianza er mere sammensatte vine, mere fuldendte i duft og smag og med et lille strøg af egesmag. C
    Reserva er udvalgte vine fra de bedre årgange. De har lagret mindst tre år, hvoraf mindst et år på fad. Hvidvinene har dog kun lagret mindst to år, hvoraf mindst seks måneder på fad.
    Gran Reserva er udvalgte vine fra fremragende årgange. De har ligget mindst to år på fad og tre år på flaske. Hvidvinene har lagret mindst fire år, hvoraf mindst et år på fad.
    Her er tale om fuldendte og harmoniske vine, hvor smagen af de udvalgte druer og af fadenes egetræ går op i en højere enhed.
........
14-17
.............
En mærkelig konstruktion
En af vore læsere, Christoffer Hall-Frederiksen, har været i byen Pittsburgh i Pennsylvania de sidste tre måneder og har på nærmeste hånd oplevet alkohollovene i denne stat.
Det er den mest mærkelig konstruktion jeg nogensinde har set, skriver han. Vin og spiritus må kun sælges i særlige butikker, der ejes og drives af staten Pennsylvania. Øl sælges privat, men kun i særlige ølbutikker (og ikke fx i supermarkeder), og der må kun sælges hele kasser.
Eneste undtagelse er, at barer, caféer osv. godt må sælge sixpacks, men naturligvis til en noget højere pris.
Selvfølgelig er det et resultat af mange årtiers hård politisk kamp, men resultatet er godt nok lidt spøjst.

En omvæltning
USA er netop nu inde i en omvæltning, når det gælder salget af vin. Hidtil er det lykkedes grossisterne i flere stater at bevare eneretten til at føre vin fra andre stater ind over statsgrænserne, og vovede en privat forbruger fx via internettet at købe nogle flasker vin fra et californisk winery, blev han afhentet af politiet, lagt i håndjern og stillet for en streng dommer.
De enkelte staters alkohollove, der er en arv fra forbudstiden, er imidlertid sidste år blevet underkendt af den amerikanske højesteret, og flere stater er i gang med at ændre lovene. Men det sker under skrig og skrål og en kraftig lobbyindsats fra grossisterne, og der er stadig mange forsøg på at sabotere ændringerne ved hjælp af alle mulige undtagelser og særregler. Dette er blandt andet tilfældet i staterne Michigan og Minnesota.
........
38-37/06
..........
Er 215.237 flasker vin stjålet?
Ifølge Decanter har franske toldere stjålet 215.237 flasker vin til en værdi af cirka 6 millioner dkr.
Vinen blev i 1999 beslaglagt i forbindelse med en sag mod den tidligere ejer af Château Tour Seran, der var anklaget for svindel, fup-etiketter og underslæb.
Da dokumenter vedrørende vinene fornylig blev fremlagt i retten, opdagede advokaterne, at vinene var væk. Nu beskylder de tolderne for at have taget for sig at retterne og solgt ud af flaskerne, og de forlanger, at toldvæsenet enten fremskaffer vinene eller erstatter deres værdi. Toldvæsenet siger til gengæld, at det har returneret vinene.
........
.........
På Rune Gregers Meyers billede ses rigsdagsmedlemmerne Järrel, Leyvraz, Lantz og Fremling samt fru Jacobs fra den schweiziske ambassade i Stockholm.
    Politikere imod Systembolaget
    Rune Gregers Meyer, der af og til sender os stof om schweizisk vin, bistod forleden den schweiziske ambassade i Stockholm ved at deltage i en delegation af svenske rigsdagsmedlemmer, der blandt andet skulle introduceres til schweizisk vin.
    Under turen fik han en snak med politikerne om Systembolagets fremtid, og de var bredt enige om, at tiden er inde til at gøre op med monopolforetagendet.
    Politikerne var fra Moderaterne, Krist Demokraterne og Folkepartiet, tre partier, der repræsenterer oppositionen i Riksdagen og forventes at danne regeringsalliance efter det svenske Rigsdagsvalg til næste år.
    Får de magt, som de har agt, er der altså udsigt til, at Systemmonopolets dage er talte.
........
51-01/06
.......ø


........
Til venstre ses Jean-Henri Schÿler, tidligere dansk konsul – og dansktalende – på Château Kirwan. Han fremviser gerne slottets park og udpeger stolt et træ, som Dronning Margrethe plantede, da hun i sin tid besøgte slottet.

    Den bedste vinturisme i Bordeaux
    For tredje gang har man i Bordeaux uddelt priser for den bedste indsats for vinturismen.
    Ifølge Decanter sagde Alain Sichel, der er formand for Bordeaux’s vinmæglere, at turismen er ny i regionen, men han er overbevist om, at den er meget vigtig.
    – Det er den bedste måde, sagde han, til at få genoprettet Bordeaux’s renommé at få folk til at komme og se den omhu og kærlighed, vi lægger i hver eneste flaske.
    Vinderne i Bordeaux-konkurrencen blev Château du Grand Mouëys for bedste arkitektur, Château Loudenne for bedste indkvartering, Château d'Arsac for kunst og kultur, Château Giscours for begivenheder, Maison des Vins de Bergerac for vininformation og Château Kirwan for parker og haver (billedet). Der var næsten 100 deltagere i konkurrencen.

    Også konkurrence i syv andre regioner
    Lignende prisuddelinger for god vinturisme er i gang i de syv andre regioner, der sammen med Bordeaux deltager i netværket De Store Vin Hovedstæder, dvs. Bilbao, Cape Town, Firenze, Melbourne, Mendoza, San Francisco og Oporto.
    Og alle de nationale vindere vil gå videre i konkurrencen, hvor man udpeger internationale vindere. Det sker ved en ceremoni i San Francisco den 16. november.
........


    Beer-to-go
    De mange bryghuse med servering, der er skudt op herhjemme i de senere år, har ikke lov til at sælge aftappede flasker ud af huset.
    Det syntes man var rigtig ærgerligt på Nørrebro Bryghus, hvor gæsterne ofte spurgte, om det var muligt at købe et par flasker med hjem af husets bryg.
    Bryghuset har derfor indført noget, som det på godt dansk kalder for "beer-to-go" – gåøl. Gæsterne køber simpelt hen en 2-liters flaske med patentprop samt retten til at få flasken fyldt op med frisktappet fadøl så ofte, de lyster.
    Idet flasken er gæstens egen og derfor ikke behæftet med pant eller depositum, er der ikke noget at komme efter for myndighederne.
.............
34-33/06
..............
    En hel lille bog om chilensk vin
    Det nye nummer af Vinbladet, der netop er udkommet, er en hel lille bog om et stort emne, nemlig chilensk vin. Og emnet er ikke kun stort, men også brandaktuelt, idet chilensk vin gennem de sidste år har erobret knap en femtedel af Danmarks spiseborde.
    For blot ti år siden havde de chilenske vine i Danmark en beskeden markedsandel på kun 2,5%. I dag er andelen steget til næsten 18%.

    Femte største eksportør
    I 1990 eksporterede Chile 0,3 millioner hektoliter vin, i 2002 var tallet steget til 3,5 millioner, og Chile var blevet verdens femte største eksportør af vin.
    I 2002 var det totale areal med vin 107.000 hektar med en produktion på 5,3 millioner hl, hvoraf de 66% blev eksporteret. Intet andet vinland i verden har så høj en eksportandel.
    Efter et par kapitler med facts om chilensk vin gennemgår Vinbladet en række af de mest markante producenter, og til slut er der så smagekommentarer til 394 vine, der vurderes efter Parkers 100 point-skala. Vinene ligger stort set alle i 80’erne.
.............
    Masser af rødvine med skruelåg
    Skruelåg til hvidvin er okay, siger mange. Men til rødvin? Nej, det går ikke, lyder det fra traditionalisterne. Heller ikke selv om flere forsøg har vist, at en rødvin udvikler sig lige så godt under skruelåg som under korkprop – og tilmed bevarer aromastofferne bedre og undgår iltning og propsyge.
    I Australien er man ikke bange for at sætte skruelåg på rødvin – hvilket fremgår af dette billede, som den danske ønolog Laura West har sendt os.
    Laura West bor i Mount Barker i Western Australia, og forleden var hun på det årlige Qantas Wine Show, hvor 214 vinhuse udstillede 1159 vine. Mest markant, skriver hun, var måske en meget stærk, omend ikke så stor rosé-klasse og det i et land, der er kendt for sine rødvine på druen Shiraz.
    De to største klasser var dog fortsat Shiraz, og derefter kom Cabernet Sauvignon. Og mange af rødvinene havde altså skruelåg.
.............
>30/06
........................
    På rejse gennem hedvinens verden
    Hedvin er et stort og broget emne, som det godt kan være lidt svært at få styr på. Men nu er der hjælp at hente i en ny bog af Flemming Hvelplund med titlen "Portvin, sherry og andre hedvine" (151 sider, 249 kr., Politikens Forlag).
    Bogen fortæller om både kendte og mindre kendte hedvine fra hele verden, om jordbundsforhold, druesorter, fremstillingsmetoder og producenter. Og det hele formidles i et let og underholdende sprog, hvor enhver kan være med.
    Hedvinens gammeldags image som noget, man udelukkende får serveret til en vaniljekrans hos mormor, bliver også for alvor støvet af: I dag nydes sherry til tapas og portvin til blåskimmelost.
    Bagest i bogen er der desuden en række opskrifter på lækre retter med hedvine som vigtigste ingrediens, illustreret med billeder, der simpelt hen får tænderne til at løbe i vand. Mariette
...........
    Smed de fiasco’er efter skuespillerne?
    I uge 40 skrev vi, at navnet fiasco (nederlag) på den italienske flaske med bastomvikling efter sigende stammer fra italienske glaspustere. Lavede de en flaske med mislykket bund, der kun var værd at skjule i bast, havde de ikke haft succes, men – fiasko.
    Vor læser Bernt Bresemann mener at have læst, at navnet skyldes, at de iltre italienere smed flasker efter skuespillere eller sangere, når de var utilfredse med en forestilling i teateret. Forestillingen var dermed en fiasko – fiasco (flaske).
    Den forklaring har vi aldrig hørt. Er der nogen, som kan be- eller afkræfte den, så skriv meget gerne til anker@vinavisen.dk.
....................
39-42
................
    Tag temperaturen på vinen
    Et smart digitalt vintermometer har set dagens lys. Når man har stukket det ned i flaskehalsen, kan man indtaste, hvilken af nitten forskellige typer vin, det drejer sig om.
    Termometret sladrer, hvis vinen er for kold eller varm, og når den omsider har opnået den rette temperatur, giver det lyd fra sig, så man kan komme ilende og skænke vinen i glasset.
    Vi ved ikke, om termometret forhandles herhjemme. Hvis det kommer en dag, skal vi nok oplyse, hvor det kan fås.
.............
39-42
..............
..............
Et billede fra sidste års skandinaviske vinmesse i Paris. Den afholdes i Den Svenske Klubs lokaler.
    En vinmesse for skandinavere
    Lørdag den 11. februar 2006 slås dørene for tredje gang op for "Scandinavian Wine Fair" i Den Svenske Klub i Paris – et etablissement, der svarer til Det Danske Hus i samme hovedstad.
    Det er VinAvisens parisiske samarbejdspartner, BKWine, der arrangerer denne særlige messe, hvor samtlige udstillere er skandinavere, der enten har slået sig ned som vinbønder rundt omkring i verden, eller som handler med vin i udlandet.

    Unik konkurrence på programmet
    Som noget helt specielt vil verdens første konkurrence for "skandinaviske vine" løbe af stabelen i forbindelse med vinmessen. Og det er ikke bare udstillerne på messen, der kan være med. Alle skandinaviske vinproducenter, der har slået sig ned i fremmede lande – og dem findes der på verdensplan hele 100 af – kan komme med deres vinøse bidrag.
    Et panel af kyndige internationale vinfolk vil smage sig frem til vindervinene, der vil blive offentliggjort, når messen åbner.
    Der er mere information at hente om Scandinavian Wine Fair på adressen www.bkwine.com.
.............
39-42
.............
--....
    Den danske vinbranche
    * Fionia Vin har fået forhandling af vinene fra Brunello-producenten Casanova di Neri i Toscana.
    ....................--....
...........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
.........
41-43
............
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
..........
..
    Kees Graste (f.1955) er født og opvokset i Holland, men har tilbragt næsten halvdelen af sit liv i Danmark. Han er således halvvejs dansker og dermed en af de danske vinbønder.
    I 1982 begyndte han med base i Padborg at arbejde med salg og markedsføring af norsk opdrætslaks. Men han havde en drøm, der var næret af en række rejser til Norditalien: Han ville være vinbonde.
    I 1999 mente Kees Graste, at tiden var inde til at føre drømmen ud i livet, og det blev den i Sydfrankrig med købet af Château Peyriac de Mer, lige syd for Narbonne.
    Der skulle masser af knofedt og store investeringer til for at få vingården op at stå. Men det har været det hele værd. 60% af produktionen består af Corbières i både rød, hvid og rosé. Lidt søde vine bliver det også til, og det hele fremstilles med høj kvalitet for øje. Vinene importeres til det danske marked af CH-Vin i Odense.
    Kees Graste har ikke bare travlt – han ligger vandret, da han er alene om at drive Château Peyriac de Mer. Selv om han har en håndfuld gode medarbejdere, er der meget at se til, når man både skal holde øje med druerne i marken, være på kontoret og tage på kundebesøg i omegnen.
    Foreløbig har han derfor måttet lægge sine hobbyer fra gode gamle Danmark – sejlads og golf – lidt på hylden.
    Adresse: Château Peyriac de Mer, 24 Chemin Neuf, F-11440 Peyriac de Mer, Frankrig, tlf.: (00 33) 4 68 42 82 47, fax: (00 33) 4 68 42 13 00, e-mail: kees@chateau-peyriacdemer.com, www.chateau-peyriacdemer.com.
........
Nedenfor smager vi en af vinene fra Kees Grastes Château Peyriac de Mer.

41-42
........

.....
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.
.....
Påvirker rødvin nattesøvnen?
En af vore læsere, Torben Bülow, har altid holdt af rødvin, men nu står han i den ærgerlige situation, at selv et par glas af de røde dråber næsten konsekvent berøver ham den dybe nattesøvn. En mulig årsag kunne være polyfenoler (farve- og garvestoffer), men selv om nogle vine, blandt andet Beaujolais, skulle være fattig på netop disse stoffer, så har de efter alt at dømme samme effekt som de øvrige vine. Torben Bülow kan derimod godt tåle hvidvin, så det er da en trøst.
Vi har forelagt tilfældet for den vinkyndige læge Erik Skovenborg, der i sin fortræffelige bog, "Vin og helbred – myter og facts", har et kapitel om alkohol og søvn.
Han siger, at der er lavet en række undersøgelser, som samstemmende viser problemer med søvnfase 5 (den dybe søvn) ved en promille på omkring 0,8 og derover. Men det ville jo så også gælde hvidvin, hvis vinen ellers indtages i samme mængde som rødvin.
Det særlige ved rødvin er ganske rigtigt det store indhold af polyfenoler, som der kan opstå en intolerance overfor; og det kan godt være tilfældet her. I så fald er løsningen at søge rødvine med et lavt indhold af farve- og garvestoffer som fx Beaujolais, Pinot Noir fra Alsace, Bardolino fra Italien samt generelt rosévine. Men – måske ligger disse vine også over den tærskel, som Torben Bülow åbenbart har.
Både Erik Skovenborg, Torben Bülow og vi her på VinAvisens redaktion er meget interesserede i at høre, om andre læsere har lignende oplevelser. Skriv gerne til anker@vinavisen.dk.
...............
.......
>33
.........
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
.............
41-42
..............
    Ugens vinøse billede
    Birgit og Eyvind Holm Pedersen har været i Toscana og boede to uger på den danskejede vingård Colle ai Lecci lige uden for Siena.
    – Agriturismo er en god måde at komme lidt nærmere på vinproduktionen, skriver de. – Vores havebord stod under oliventræer lige i kanten af vinmarken, så vi kunne følge med i arbejdet.
    – Dyrkningen af druer er økologisk, og indholdet af kobbersulfat, som de sprøjter med, er faldet fra tidligere næsten 80% til nu kun 17%.
    – Det var varmt, da vi boede der i slutningen af juni, og mens vi længselsfuldt kikkede på, at håndværkerne gjorde svømmepølen færdig, blev der beskåret vinplanter.
    – Et par albanske kvinder startede ved sekstiden om morgenen og sluttede ved middagstid, når det blev for varmt.
    – Vi fik at vide, at alle vingårde har deres egen idé om, hvordan der skal beskæres, og at det var faste folk, der kom og gjorde det.
    – Om aftenen sad vi så og drak San Cosma Riserva og kikkede på de vinstokke, hvor den kom fra.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.

..............
>43
..............
I den forløbne uge har vi smagt i alt 41 vine. Af disse vine var der nedenstående 27, som fik mere end to stjerner, og hele 21, som fik fem stjerner. En fantastisk flot høst, men mange af vinene er jo også ret kostbare. Rigtige festvine! To flasker havde så meget propsmag, at vi opdagede det.
...........
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....
...........
Hvidvin


Lincoln, Heritage, Sauvignon Blanc, Hawke’s Bay, New Zealand 2004
125 kr., Skovgaard Vine
Flot hvidvin med fornemt blomstrende duft og en frugtagtig smag præget af citrus og grape. Lang eftersmag. Og så har vinen bevaret alle de nuancer, som vinmageren lagde i den, fordi den har skruelåg.


Colle dei Venti, Pecorino, Terre di Chieti IGT, Italien 2004
79,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Denne hvidvin smager virkelig godt. Det er en dejlig vin med fin duft, god, let parfumeret smag, tilpas syre og lang eftersmag.


Fox Creek, Verdelho, South Australia 2004
79 kr., The Wine Company
Spændende hvidvin med en flot duft og en kompleks smag med toner af lime og grape. Den er tør og udpræget egnet til mad. Flasken har skruelåg.


Vorberg, Riserva, Pinot Bianco, Südtirol-Alto Adige Terlaner, Italien 2003
125 kr., Vinens Verden
Spændende og lækker hvidvin med god frisk frugt og mineralsk karakter. Meget lang eftersmag.




Rødvine


Ascheri, Podere di Rivalta, Barbera d’Alba, Italien 2004
140 kr., Park Wine
En meget flot rødvin med en frisk og intens frugt og en masse facetter. Den kan drikkes nu, men gem den hellere fire-fem år. Så bliver den helt perfekt.


Cascina Cucco, Vigna Cucco, Barolo, Italien 2000
138,90 kr., Carlo Merolli
Denne rødvin er kun én af de i alt 18 vine, som Carlo Merolli sælger i et sæt til 2500 kr. – en pris, som vi her har divideret med 18. Vinen er en enkeltmarks-vin med en meget spændende duft og en vidunderlig smag, rig på facetter. Den må godt ligge fire-fem år endnu.


Altas Cumbres, Cabernet Sauvignon / Malbec, Lagarde, Argentina 2003
49,75 kr., Vinmonopolet
Der er masser af modne brombær og figner i såvel duften som smagen af denne dejlige rødvin. Den har måske ikke de mange facetter, men er blød og lækker og fuld af al Argentinas sol og varme. Et godt glas vin til prisen og til de kolde vinteraftener.


Feudo Montoni, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien 2002
99,75 kr., Erik Sørensen GrandVin
Flot og kompleks rødvin, der fylder munden med intens frugt og mange facetter – nødder, mandler … Lang eftersmag. Glimrende til mad.


Caliterra, Cabernet Sauvignon, Reserva, Rapel Valley, Chile 2003
64,95 kr., V&S Wine
En lidt bamset, men meget karakteristisk Cabernet-rødvin, varm, fyldig frugt, ingen spritkant. Et godt køb.


Cuvée Philipson, E. Guigal, Côtes du Rhône, Frankrig 2001
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne vin har vinhuset fremstillet specielt til det danske marked i samarbejde med Christian Philipson, og resultatet er virkelig vellykket. Det er en dejlig, krydret og harmonisk vin – en rigtig Rhône-vin, fire år gammel.


Domaine Durieu, Côtes du Ventoux, Frankrig 2000
59 kr., MacWine
Lækker og blød rødvin, der fylder munden med frugt og krydderi. Attraktiv pris for en fem år gammel vin.


Domaine Bouvachon Nomine, Châteauneuf du Pape, Frankrig 2003
185 kr., Vinens Verden
Herlig vin. Stor vin. En rødvin med et væld af facetter og i fin balance med frugt, krydderi, syre, sødme …


Lindemans, Shiraz / Cabernet Sauvignon, South Eastern Australia 2004
149 kr. for 3 liter i boks, Føtex og Bilka
Til prisen en fortræffelig rødvin med fyldig frugt – lidt i retning af boysenbær – og med en sødme, som mange vil kunne lide.


Brown Brothers, Shiraz, Victoria, Australien 2002
99 kr., indtil den 20. oktober: 79,75 kr., Østjysk Vinforsyning/Vignoble
Flot, flot rødvin med intens og herlig smag, saftig frugt, kirsebær, og fin sødme …


Ascheri, Nebbiolo d’Alba, Italien 2003
150 kr., Park Wine
Nu er vi der! Sikke en dejlig vin, harmonisk, kompleks, med en vidunderlig smag, der breder sig i munden og bliver liggende der – længe.


Schiavenza, Riserva, Barolo, Italien 1999
250 kr., Carlo Merolli
Moden og excellent rødvin, helt i top, med en fantastisk duft og en bred smag, dybde, fylde, krydderi, frugt, frugt, frugt. Den beslaglægger hele munden. Også velegnet som meditations-vin.


Karri, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Donnelly River, Western Australia 2003
69 kr., Vesterstrøm Vine
Den er godt nok lækker, denne rødvin – blød, saftig, kompleks og nem at drikke. Med sine kun 13% samtidig yderst elegant.


Château Guiot, Élevé en Fût de Chêne, Costières de Nîmes, Frankrig 2004
67,95 kr., The Wine Company
Élevé (opdraget, modnet, lagret) i Fût (fade) af Chêne (egetræ), står der tværs over etiketten, men der er ikke spor splinter i denne prægtige rødvin. Fadsmagen er fornemt integreret i den dejlige frugt. En elegant vin og meget typisk for distriktet. En nydelse til en meget rimelig pris.


Mt. Difficulty, Pinot Noir, Central Otago, New Zealand 2003
212 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vinimport
En oplevelse! En fornem rødvin med en meget spændende duft og smag fuld af facetter. I duften er der hø og stald og skovbund, og smagen er kompleks med dejlig frugt og en charmerende syre. Det er ligesom at blive kildet under tæerne, sagde én i smagepanelet. En Sideways-vin.


Domaine la Machotte, Gigondas, Frankrig 2003
119,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Dejlig Rhône-rødvin med fin duft og en afrundet, frugtagtig og krydret smag. En klassisk Gigondas!


Mas de la Serranne, Le Clos des Immortelles, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2003
129 kr., Rungsted Vinhandel
Ædel rødvin med en fornem duft og en bred og harmonisk smag. Jo, de kan også lave store vine i Languedoc! Vinen har mange facetter og er nem og forførende at drikke.


Château Peyriac de Mer, Cuvée Bacchus, Corbières, Frankrig 2001
69 kr., CH-Vin
Dette er en af vinene fra Château Peyriac de Mer, der ejes af den dansk talende Kees Graste – se denne uges Blå Bog. Det er en velbygget rødvin med fire år på bagen. Men den kan sagtens ligge nogle år endnu og vil så blive mere afrundet. Alkoholen (14½%) er efter vor mening lige i overkanten.


Symphony, Terra Noble, Cabernet Sauvignon / Carmenère / Merlot, Maule Valley, Chile 2003
60 kr., Premier Cru
Vellavet rødvin, blid og i god balance.


Itynera, Nero d’Avola / Cabernet Sauvignon, Sicilien IGT, Italien 2003
74,75 kr., i november 3 flasker for 200 kr., H.J. Hansen
Blød og "glat" rødvin, der bare glider ned. Den har god, fyldig frugt og en masse sol – lidt i retning af en vin fra Chile eller Australien.


Rawson’s Retreat, Shiraz / Cabernet, Penfolds, South Eastern Australia 2004
64,95 kr., V&S Wine
En lidt uharmonisk rødvin med en markant sødme og toner af tobak. Duften er god.


Verbeia, Bordvin, Italien 2003
65 kr., Italian Wines
Okay rødvin uden det helt store smagsmæssige vingefang.


La Misión, Reserva, Merlot, Maipo Valley, Chile 2004
79 kr., Fionia Vin
Pæn, lidt ansigtsløs Merlot-rødvin. Det vil være en god idé at plaske den over i en karaffel et par timer før måltidet. Prisen gør ondt.
.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet enten med topkarakter - som regel seks stjerner - eller på anden vis.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
Alt for Damerne
Domaine de la Curnière, Vacqueyras, Frankrig 2003Rødvin49,95 kr. Fakta
Domaine du Mas de la Tour, Costières de Nîmes, Frankrig 2001Rødvin49,75 kr.Skjold Burne
.
Børsen
Cuvée Guigal, Côtes du Rhône, Frankrig 2003Rødvin69 kr.Bichel Vine
.
Ekstra Bladet
Laurence Féraud, Côtes du Rhône, Frankrig 2004Rødvin70 kr.SuperBest
.
ErhvervsBladet
Gran Elias Mora, Toro, Spanien 2000Rødvin215,75 kr.Ki-Ma Vinimport
Simonsvlei Lifestyle, Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika 2004Rødvin29,95 kr.Fakta
.
Nordjyske Stiftstidende
Montes, Cabernet Sauvignon / Carmenère, ChileRødvin69 kr.Bichel Vine
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.