Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 51, 2005





Vin-aktuelt i uge 51
19. december - 26. december 2005
...............

...............
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden.
Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.


VinAvisen uge 50
VinAvisen uge 49
VinAvisen uge 48
...............


..............
51-01/06
...............
,,,,,,


Vi her på VinAvisen
ønsker alle vore læsere en
GLÆDELIG JUL
med god vin i glassene
,,,,,,
............
....
Næste nummer af VinAvisen udkommer
tirsdag den 27. december
....
............
9 millioner kasser vodka
Den svenske stats arbejde for sprede alkohol i verden har fejret en ny triumf. I torsdags kl. 10.30 overskred den statsejede Absolut-fabrik i Åhus en magisk grænse, idet årets kasse nummer 9 millioner forlod samlebåndet. Det svarer til 81 millioner liter vodka – eller en terning, der er 43,3 m på hver led. Et helt hus!
Det er første gang siden starten i 1979, at så mange kasser med Absolut- og Level-vodka er blevet fremstilles i løbet af et år. I 2005 blev der produceret lige så meget som i de første ni år tilsammen.

Enøjet og sjov film
Den stærkt kritiserede kampagne-annonce til 8 millioner skr. mod alkoholisme, som Systembolaget har indrykket i Financial Times, er lagt ud som en pdf-fil på nettet, så interesserede kan studere den. Adressen er www.systembolaget.se.
Samtidig er det muligt at se en lille film, "Dear Mr. Barosso", som er både meget vellavet, utroligt enøjet og faktisk ret sjov. Den har i hvert fald været dyr. Filmen ligger på adressen www.dearmrb.se og fortæller blandt andet, at det er farligere at drikke alkohol end at spise rabarber. Man kan vælge at se filmen med enten engelske og svenske undertekster.
Mens filmen kører, kører også bestikkelsessagen i Stockholm. Angiveligt skal der være bestukket for 1 million skr. Systemets udgifter til advokater ligger på cirka 11 millioner skr.
............
34-07/06

............
Transportgaranti mod toldsnup
De svenske toldere snupper stadig flasker, der er bestilt i udlandet via Internettet – selv om EU-retten sandsynligvis kommer til at afgøre, at Sverige naturligvis skal tillade fri handel over grænserne.
Det er surt at få snuppet flasker i tolden, og derfor har et af importfirmaerne, www.goodspirits.se, indført en såkaldt transportgaranti: Bliver dine flasker snuppet, får du pengene igen.
Denne forsikring koster 5% af vinens pris. Men firmaet mener faktisk selv, at den er unødvendig. Beslaglæggelserne omfatter nemlig kun 2-3 promille af pakkerne, viser firmaets statistikker.

Monopoldirektøren gik
Og så til Norge – til det norske Vinmonopolet. Her har den administrerende direktør, Knut Grøholt, taget sin afsked. Årsagen skyldes den misstemning, der er vokset frem blandt de ansatte i forbindelse med mistanker om bestikkelse.
De ansatte mener, at ledelsen er gået alt for hårdt frem. Blandt anden har den stukket næsen i de ansattes e-mails, uden at disse eller deres faglige repræsentanter er blevet informeret – hvilket i øvrigt fik det norske datatilsyn til at melde Vinmonopolet til politiet.
Tre ansatte, der blev afskedigede i forbindelse med anklager om utilbørlig påvirkning fra en leverandør, fik efter et forlig lov til at blive i firmaet. To butikschefer blev dog degraderet til almindelige ekspedienter.
............
14-17
.............
Vrede og håbløshed i det franske Midi
Den franske avis Midi Libre bragte i ugen der gik en reportage fra et Onivins-kontor, hvor stemningen var præget af vrede og håbløshed.
Onivins (Office National Interprofessionnel des Vins) er den statslige organisation, der regulerer fransk vin – og efter vinbøndernes mening gør den det dårligt. I hvert fald i det kriseramte Languedoc.
En række vinbønder var mødt op. – Det er den totale krise, lød det. – Det er slut! Der er ingen grund til at tale om det. Vi er døde!
– Der er overhovedet ingen politisk vilje til at hjælpe fransk vin. Alle er ligeglade – politikerne, vore repræsentanter, alle!

Regler og bureaukrati
Til Midi Libre siger en pensioneret vinmægler, at den franske vinhandel ikke har spillet sin rolle. Den virker ikke. 70-75% af den franske vinproduktion bliver solgt til supermarkederne, og dér er der kun fem store spillere, som hver morgen bliver ringet op fra Argentina, Chile og Sydafrika. Det er dem, der sætter dagsordenen.
– Her i regionen kan vi ikke sælge vores vin, og vi får at vide, at vi skal producere mindre mens det tværtimod gælder om at sætte alt ind på at sælge mere.
Et af problemerne i Frankrig er, at produktionen er strengt reglementeret. Der er alt for mange regler og et tilhørende enormt bureaukrati. – Der er kolleger, som ligger i retssager, fordi de har købt deres plantebeskyttelsesmidler i Spanien, hvor de er meget billigere.
Et problem er også, at bønderne ikke kan sælge deres marker. Jo, hvis de ligger i byzone, men alle andre steder er priserne helt i bund.

Raslende jordpriser
Ifølge Decanter rasler jordpriserne også ned i Bordeaux. I nogle appellationer er de i dag 30% lavere end i 2003, og vinbønderne frygter, at de vil falde yderligere i 2006, når mange vingårde drejer nøglen om.
Værst er det gået ud over kommunen Saint Estèphe og den nordlige del af Médoc samt Entre-deux-Mers, men også på højre bred er situationen alvorlig – i Saint Émilion, Pomerol, Fronsac, Canon Fronsac, Montagne og de andre satellit-appellationer.

CRAV stiller krav
I Languedoc er man alvorligt bange for, at vinbøndernes aktioner skal eskalere. Bag de fleste af dem står den mere eller mindre hemmelige Comité Régional d'Action Viticole (CRAV) – komiteen for vinmæssig aktion – og en af dens talsmænd har til fagbladet Beverage udtalt, at man planlægger lignende aktioner som dem, der i år har været rettet imod supermarkeder, toglinier og regeringsbygninger samt lagerbygninger og tankvogne med spansk eller italiensk vin. Ledende CRAV-folk har dog samtidig opfordret de aktionerende til ikke at ramme personer.
Man regner med, at der alene i egnen omkring Nîmes og Montpellier er 500 CRAV-medlemmer, og at der er mindst yderligere 200 og måske flere længere sydpå mod Narbonne.

Penge på vej
Den franske landbrugsminister Dominique Bussereau har under et møde i Nîmes stillet landets trængte vinbønder et statstilskud på 11,5 millioner euro i udsigt.
Pengene skal gå til at reducere mængden af vin, der for øjeblikket er på markedet, og 80% af beløbet skal gå til vinbønderne i Languedoc-Roussillon, først og fremmest til kooperativerne.
Endvidere vil Bussereau til næste år henvende sig til Bruxelles vedrørende en "krise-destillering", hvis markedet ikke i de kommende måneder retter sig op og styrkes.
..........
>33
...............
Australiens vinkældre er en stor vinsø
Fra 1995 til 2002 er vinhøsten i Australien blevet fordoblet, og i år ser den ud til at nå op på hele 1,92 millioner tons druer. Vinproducenterne jubler dog ikke ligefrem over udsigten til endnu en kolossal høst – i vinkældrene ligger der nemlig hele 25 millioner hektoliter vin, som de ikke er kommet af med endnu.
Ifølge Vitisphere vil en del af producenterne i år højst sandsynlig vælge at lade druerne blive hængende på vinstokkene. De vil nødigt have al arbejdet med at høste og presse for blot at øge vinsøens omfang.
En australsk vinbrancheforening, NSW Wine Industry, råber vagt i gevær og opfordrer til, at der bliver sat fut under eksporten – kun et øget salg på 15% til udlandet vil kunne rette op på de katastrofale forhold.
............

...........
Det kan af og til være svært at få fat på hanen og få den trukket frem – og derefter at få den til at sidde fast i pappet.
    Rød i ti måneder, hvid og rosé i otte
    Det svenske Systembolag har afprøvet holdbarheden af boksvine og er nået frem til, at rødvinen kan holde sig frisk i ti måneder, mens hvid og rosé holder i otte måneder.
    Systembolaget har med udgangspunkt i denne test besluttet, at alle bokse fra og med 1. januar skal mærkes med tappedato og en bedst-før-dato. En glimrende ting, som danske forbrugere sikkert også vil være glade for..
    Yderligere forlanger Systembolaget, at en boksvin har mindst tre måneder til bedst-før-datoen, når den leveres til Systemets butikker.

    Svært at fange hanen
    Boksvine er bestemt en udmærket opfindelse. Men spørgsmålet er, om den nuværende løsning med den lille hane, der skal graves frem fra boksens dyb, er den optimale. Det må kunne gøres på en smartere måde.
    Forleden skulle vi gøre en boks klar til dagens vinsmagning, og det var os næsten umuligt at få fat på hanen. Den lå nærmest omme i den modsatte side af boksen, så vi skulle – undskyld udtrykket: bokse med den fyldte pose for at få fingre i hanen.
    Og når så endelig en hane er trukket frem, skal den holdes fast af en papflap, der er meget uvillig til at holde på noget som helst.
    Her er en oplagt opgave for en kreativ designer, der kan tænke både i funktion og formmæssig skønhed.
............
44-43/07
..........
Superhøst i Californien
USA er verdens fjerde største vinproducent næst efter Frankrig, Italien og Spanien, og Californien står for hele 90% af den amerikanske vin. I år overstiger høsten endog alle forventninger – såvel når det gælder kvalitet som kvantitet. 3,15 millioner tons druer er det blevet til. Det er den næststørste høst nogensinde i Californien.
Men den megen vin skal nok også få ben at gå på; vinforbruget i USA er nemlig for opadgående. I 1993 lå det på 2,3 millioner flasker – i 2004 blev der drukket 3,4 mio flasker. Og mens 36% af de amerikanske forbrugere foretrækker øl, kommer der som regel vin på bordet hos hele 39%.
............
    Château Cantenac Brown sælges
    Det er gået op og ned med de rosende ord, når det gælder vinene fra Margaux-slottet Cantenac Brown. Terroiret har ofte fået skylden. Det siges, at det ikke er af helt samme gode karat som det, de andre store Bordeaux-slotte nyder godt af.
    Men i de senere år er kurven vendt, og superlativer af den gode art er væltet ned over vinene. Årgang 2004 er således blevet hævet til skyerne for sin kompleksitet og koncentration.
    Alligevel har Cantenac Browns ejer, firmaet Axa Millesimes, der i forvejen har en række andre slotte, ifølge Decanter valgt at sælge slottet med dets 42 hektar vinmarker.
    Såvel køberens navn som salgssummen er endnu ikke offentliggjort, men handelen forventes afsluttet til januar.
............
35.000 flasker vin ødelagt
Brennans Restaurant i New Orleans har i mange år været kendt viden om for sin store og fornemme vinkælder. Gennem en menneskealder har Jimmy Brennan, bror til ejeren Ted Brennan, med omhu opbygget kælderens beholdning, og i 1983 blev den af Wine Spectator nævnt blandt verdens 85 bedste vinkældre.
Men i dagene efter orkanen Katrinas hærgen forvandledes de 35.000 flasker vin til eddike – heriblandt fornemme gamle årgange af Château Margaux, Château Lafite og Château Mouton Rothschild.
Som en følge af orkanen røg elektriciteten, så det blev umuligt at kontrollere temperaturen i vinkælderen. Og så havde den efterfølgende hedebølge ifølge Washington Post frit spil til at lægge sig som en tung dyne omkring flaskerne, hvis indhold nåede kogepunktet.
............
>30/06
.............
    Vinøst julemarked en succes
    Dansk VinCenters julemarked sidste søndag var en succes. Over 300 lagde vejen forbi vingården i Avedøre, hvor tolv garage-importører udstillede deres vine, og hvor der yderligere var et flot opbud af kulinariske boder.
    På markedet deltog gæsterne i en blindsmagning, hvori de kunne kåre deres favoritvine inden for tre kategorier: Bedste vin, bedste vin til julemaden og bedste vin til prisen. Her vandt Dionysos Wines i to af de tre kategorier med den græske rødvin Papaioannou Agiorgitiko 2000 til 76 kr.
    Da vi smagte vinen i uge 33, beskrev vi den som ”en lækker, fadlagret rødvin med blød og venlig frugt og en fin sødme. En virkelig god vin.” Nu har 300 julegæster kunnet bekræfte, at den også er god til juleanden.

    < En af de kulinariske boder slog et slag for olivenolie.
............
Snydt af etiketten
De fleste har prøvet det: Man sidder på en solrig bjergknold i Provence med en fantastisk udsigt til hav og pinjetræer og nyder en lokal vin, der smager helt formidabelt. Men når man så et halvt år senere en mørk og kold vinteraften snupper sig et glas af den selv samme vin til frikadellerne, falder den helt til jorden.
Hvordan en vin dufter og smager er nemlig afhængig af en masse ydre omstændigheder, hvilket fornylig blev demonstreret af et forsøg, udført af det franske forskningsinstitut INRA (Institut de Recherche Agronomique).
Ifølge La Presse bad forskerne 57 studerende på det ønologiske institut i Bordeaux om at være forsøgskaniner. Deltagerne fik serveret en flaske grand cru classé vin – noget, som de med deres vinøse viden udmærket forstod at værdsætte.
To uger senere fik de et glas af den samme vin, men denne gang var flaskerne forsynet med en anden etiket med ordene "vin de table". Nu var begejstringen knap så stor.
Nydelsen af en vin er ikke kun selve vinen. Det er en totaloplevelse, hvori indgår omgivelserne, selskabet, flaskens udstyr, etiketten, historien ... Sådan er det. Heldigvis.
............
48-51

...............
..........
Steen H. Rasmussen og Lars Møller under optagelsen i broderskabet. De nye mundskænke fik en magnumflaske Châteauneuf-vin, et diplom samt en stor nøgle til at hænge i et violet bånd om halsen. Nøglen er et vigtigt symbol for paverne, der i 1300-tallet holdt til i Avignon og i deres Châteauneuf (deres nye slot). To korslagte nøgler indgår i pavestatens våben. "Jeg vil give dig nøglerne til Himmerriget," sagde Kristus til apostlen Peter, som katolikkerne regner som den første pave.
    To danske "pavelige mundskænke"
    Forrige lørdag blev to danske vinfolk optaget som æresmedlemmer i Châteauneuf du Pape-broderskabet "Eschansonnerie des Papes" – dvs. Pavernes korps af mundskænke.
    De to danskere, Steen H. Rasmussen og Lars Møller fra The Wine Company, blev optaget i det fornemme broderskab som tak for deres ti års arbejde med vinene fra Châteauneuf du Pape, og optagelsen blev afholdt i den restaurerede kælder under pavernes gamle slot, som tyskerne sprængte i luften i slutningen af anden verdenskrig.

    Ærværdigt og fornøjeligt
    Et fransk vinbroderskab er faktisk en både ærværdig og fornøjelig foreteelse, hvor en masse mennesker mødes omkring den gode vin, og hvor broderskabet optager nye medlemmer, som findes værdige.
    I arrangementet forleden lørdag var der således cirka 225 deltagere, og 21 nye mundskænke blev optaget, heriblandt to franske generaler, en oberst fra Fremmedlegionen, en provst, ejeren af Londons ældste restaurant, "Rules", samt en fransk tv-stjerne. Plus de to danskere.
    Mere om vinbroderskabet kan læses på Søren Gudiksens glimrende website om Châteauneuf du Pape. Her er der en længere forklaring om broderskabet Eschansonnerie des Papes.

............
Boykot-problemer hos Codorníu
Som nævnt i uge 48 har spanierne igen i år boykottet den katalanske cava. Årsagen er, at Katalonien, der er en del af Spanien, ønsker selvstyre. Og mens regeringen i Madrid overvejer sagen, viser en stor del af spanierne deres modvilje imod løsrivelsen via boykotten.
Sidste års boykot har ifølge Just Drinks givet efterdønninger – blandt andet hos cava-firmaet Codorníu, hvis nettofortjeneste dalede med 70% til 3,7 millioner euro (cirka 27,6 mio dkr.).
Dette års boykot vil ligeledes gøre et dybt indhug i årets fortjeneste, lyder det fra vinhuset. Men ligesom med gyngerne og karrusellerne, så vindes der terræn, når det gælder eksporten. Næsten fra samtlige eksportmarkeder er der en stigende efterspørgsel på Codorníus cava. Sidste år steg salget til Storbritannien med 160.000 euro (cirka 1,2 millioner dkr.).
Også når det gælder internationale markeder som Japan, Brasilien og USA ser fremtiden lys ud.
............
49-52
...............
Et italiensk Château de Haux
I sidste uge spurgte Pernille N. Simonsen i Kirke Flinterup, om der findes en italiensk pendant til Bordeaux-slottet Château de Haux, som har over 10.000 danskere som aktionærer. Pernille Simonsen vil gerne investere i en lignende vingård, men altså i Italien.
Vi efterlyste et sådant foretagende og har nu hørt fra Helene og Iakob Schjerbeck, der i to år har boet i Toscana. De er ved at købe en vingård mellem Pienza og Montepulciano med mulighed for at udleje ferielejligheder og en villa.
Iakob Schjerbeck skriver, at ideen om at sælge anparter er en spændende mulighed. Fx kunne interessenterne være vin- og oliven-entusiaster, evt. med lyst til egen import.
Interesserede kan kontakte ægteparret Schjerbeck pr. e-mail is@divin.fr. Vi andre følger spændt, om der kommer bukser ud af det skind.
............
    < Iakob Schjerbeck har sendt os dette billede, der viser vinmarkerne i retningen mod syd og med byen Montechiello på bjerget i det fjerne. Fra vingården kan man også se Pienza mod vest og Montefolinico mod nord.
........
En god udvikling under skruelåg
Thomas Dam fra Laudrup Vinimport har delagtiggjort os i sine gode erfaringer med en hvidvin med skruelåg.
For to år siden havde han det newzealandske vinhus Mt. Difficulty på besøg og smagte deres Dry Riesling 2002 med skruelåg. Han konstaterede, at vinen var sprød med god syre og masser af frugt, men ikke med så meget duft af petroleum. Hvorefter han gemte et par flasker.
I år havde han igen besøg fra vinhuset, og i den forbindelse kom de gemte flasker frem. Flere af deltagerne havde deres smagenotater med fra dengang, og de var meget forbavsede:
Vinen havde nu fået en flot petroleums-næse med masser af flint og mineraler, og samtidig var frugten blevet mere afdæmpet på en god måde. Det var blevet en virkelig flot vin.
– En vin udvikler sig altså også under skruelåg, skriver Thomas Dam. – Stod det til mig, var alle vinflasker med skruelåg.
............
>43/06
..............

............
Skål i drager og dødningehoveder
Vi har tidligere i VinAvisen skrevet om, hvordan nye og anderledes motiver breder sig på vinetiketterne – blandt andet i form af hunde i sjove situationer.
Nu er en ny serie vine fra Californien, The Traditions Collection, ifølge Wine Spectator blevet forsynet med tatoo-design af bedste Nyhavn-skuffe. Etiketterne er udført af flere forskellige tatovører, der – nu hvor det er gået af mode at tatovere overarme – altså har slået sig på flaskerne.
Så hvis man er træt af æstetiske etiketter med fornemt krøllede bogstaver, kan man jo altid sætte en ildspyende drage på middagsbordet eller måske øge romantikken under en candlelit dinner med et nuttet dødningehoved.
Der er mere information at hente om etiketterne på adressen www.thetraditionscollection.com.
... ...........
Til middag med Georg W. Bush
Hvilken kendt person ville du helst invitere over til en middag i weekenden? Det spørgsmål stillede en af USA's største vinklubber, The California Wine Club, sine mere end 20.000 medlemmer, der omfatter såvel garvede vinnørder som nye vinentusiaster. Og der var frit valg på alle hylder.
Svaret blev ifølge California Business Wire George W. Bush, der med hele 22% af stemmerne løb af med sejren, skarpt forfulgt af Robert Mondavi og studieværten Oprah Winfrey.
Ikke engang Brad Pitt eller Tom Cruise – der ellers begge må siges at høre til kategorien "enhver svigermors drøm" – kunne nå sværvægterne til sokkeholderne.
Medlemmerne blev også spurgt om, hvilken vin de ville sætte på bordet til den celebre middag. Her blev det Cabernet Sauvignon, der kom ind på en klar førsteplads.
...........
--....
    Den danske vinbranche
    * Laugsmagistrene fylder rundt, og vi siger tillykke. Denne forening af danske vinskribenter er den ældste forening af sin art i verden, og den kan i denne måned fejre sin 50 års fødselsdag. Foruden de 16 laugsbrødre tæller Laugsmagistrene 23 æresbrødre, der er blevet optaget, fordi de har gjort en særlig indsats for vinkulturen i Danmark. Laugets medlemmer har gennem de sidste fjorten år haft Jacqueline Jensen som oldermand.
    ...........--....
...........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
............
15/06
.
.




.
..
............

Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
...................
..
    Jens Winther Simonsen (f. 1959) smagte sit første glas vin til sin konfirmation, da han var fjorten år gammel. Og det var ikke et hvilket som helst glas. Hans far var nemlig bidt af gode vine og serverede intet ringere end en Château Phelan Ségur 1970 for sønnike. Det var startskuddet til en omfattende interesse for vinens verden.
    Alligevel blev det i første omgang til en uddannelse inden for salg og produktarbejde hos virksomheden Philips. Men efter syv år valgte Jens Winther Simonsen så at tage springet over i vinbranchen.
    I mange år arbejdede han som ansvarlig for salg og indkøb hos diverse vin- og spiritusfirmaer
    et år som eksportsælger i et vinfirma i Bordeaux blev det også til.
    Under en rejse til Italien tabte han sit hjerte til landet og frem for alt til dets vine, og i de sidste snart fem år har han virket som selvstændig vinkonsulent og brandmanager for en række italienske topproducenter.
    Arbejdet kræver, at Jens Winther Simonsen ligger mere eller mindre i pendulfart mellem Danmark og Italien. Men når han er hjemme, gælder det hustruen Marianne, deres to små drenge og huset i Kolding. Løbeture og træning bliver der også tid til, og så er han på pletten hvert år, når fasanjagten sætter ind.

    Adresse: Jens Wine & Spirits Agent, Bakkegærdet 3, 6000 Kolding, tlf.: 27 11 73 30, fax: 76 30 73 43, e-mail: jens@wisi.dk.
...............
50-51
.......... .........
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
............
>12
............
    Ugens vinøse billede
    Da Henrik Olsen i sommer var på operaferie i Verona, var det oplagt også at tage til Venezia, og i den endnu ret uberørte bydel Cannaregio fandt han denne vinhandel, hvor man stadig kan komme med sin plasticdunk og få fyldt vin direkte fra de store glasballoner i beskyttende spånkurve.
    En liter Chardonnay fra Veneto koster 1,93 euro, mens en liter "Malbek" – åbenbart en Malbec – koster 1,97 euro. Det er under 11 kr. pr. helflaske. Henrik Olsen skriver ikke, om han smagte vinene ...
    Cannaregio er det store område nord for Canal Grande, mellem Banegården og Rialto.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.

............
38-37/06
............
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 40 vine. Af disse vine var der nedenstående 26, som fik mere end to stjerner, og 16, som fik fem stjerner. I alt 110 stjerner. En rigtig god høst med fem stjerner til to femtedele af de smagte flasker. En enkelt flaske havde propsmag i så høj en grad, at vi opdagede det.
...........
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....

Mousserende vin


Castello di Tagliolo, Brut, Spumante, Italien
93,50 kr., Italian Wines
En mild, men fyldig mousserende hvidvin med en god tør druesmag og et hav af fine vedvarende bobler. Et rigtig godt køb til prisen. Alle tiders til nytårsaften.


Delamotte, Brut, Champagne, Frankrig
169,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Klassisk champagne, tør, med frisk frugt, gode bobler og en fin syre.




Hvidvine


Weingut Franz Zang, Rieslaner, Franken, Tyskland 2003
68 kr, Cosyway Vinimport
Tør, let krydret og frugtagtig hvidvin på Rieslaner-druen, tappet på den karakteristiske flade og runde frankiske Bocksbeutel. Med sin tørre fyldighed og lette fedme er vinen en glimrende følgesvend til lettere retter eller en frokost.


Cono Sur, 20 Barrels, Chardonnay, Casablanca Valley, Chile 2002
99,95 kr. i næste uge (uge 52), SuperBest
Der er noget meget spændende over denne hvidvin. Den er helt anderledes end så mange andre Chardonnay’er – let parfumeret i duft og smag med toner af citron, fersken og pære, meget frisk og med en ret markant, men fint integreret fadsmag. Navnet ”20 barrels” henviser til, at der i hver årgang kun fremstilles 20 fade af denne vin. Vinen er skabt af Adolfo Hurtado, som i uge 38 præsenterede sin vine i København. Han er netop blevet udnævnt som Chiles bedste vinmager af vinguiden Guia de Viños de Chile.


Weingut Bach-Wagner, Thörnicher Ritsch, Spätlese, Riesling, Halbtrocken, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 2004
65 kr., Retro Wines
En rigtig tysker – halvtør, med en liflig duft, med frisk og samtidig blød frugt og en syre, der holder sødmen i balance. Overordentlig nem at drikke med venlige procenter, 11% alkohol.




Rødvine


Sacravite, D’Angelo, Basilicata IGT, Italien 2003
60 kr., Carlo Merolli
En dejlig rødvin, der dufter af mandler og figner. Smagen er kraftig og koncentreret med masser af mørke bær samt toner af sort peber.


Menada, Reserve, Merlot, Stara Zagora, Bulgarien 2003
32 kr., Vinodan
Udmærket hverdags-rødvin med god duft og en saftig, blød, let sød smag. Den femte stjerne får den for den yderst rimelige pris i forhold til kvaliteten.


Angove’s, Vineyard Select, Cabernet Sauvignon, Coonawarra, Australien 2003
119 kr., Amka
Blød, saftig, krydret og med fine fadtoner – sådan er denne herlige rødvin. En stor nydelse.


Tenuta del Portale, Riserva, Aglianico del Vulture, Italien 2000
125 kr., Carlo Merolli
Kraftig og saftig rødvin, afrundet og flot. Den har en fin duft og en smag, der kan minde om blåbær, og den lægger sig godt i munden. Lang eftersmag. Vinen er fem år gammel, men kan udmærket ligge endnu et par år.


Anna Maria Abbona, Dolcetto di Dogliani Superiore, Italien 2001
115 kr., Italian Wines
Denne rødvin folder sig ud i munden som en påfuglehale med saftig frugt, krydderi, bløde tanniner og en rank syre. En fortræffelig vin. Den kunne vi godt lide!


Puerta de Alcalá, Reserva, Vinos Jeromin, Cosecha, Spanien 2000
59,75 kr., Ki-Ma Vinimport
Man ser tyrefægtere og arenastøv for sit indre øje, når man dufter til denne temperamentsfulde spanske rødvin. Den fylder munden og bliver hængende med sin koncentrerede smag af krydderurter, brombær og solbær. Den er alle pengene værd og sagen til en krydret ret fx med fjerkræ.


Donato d’Angelo, Aglianico del Vulture, Italien 2001
117 kr., Carlo Merolli
Se, den er jo lækker, denne rødvin. Blød, moden, med god frugt, let krydderi og en lang eftersmag. En fremragende vin.


Masos d’en Cubells, Caparons-Ossó, Priorat, Spanien 2002
185,50 kr., Ki-Ma Vinimport
Elegant og skøn rødvin med dejlig frugt, der fylder hele munden med brombær, solbær og krydderier. En harmonisk oplevelse.


Capitoso, Rioja, Spanien 2002
49 kr., Fionia Vin
En meget lækker rødvin med duft af blandt andet jordbær og friskplukkede druer. Smagen er varm og blød med en forfriskende, elegant syre. Et rigtig godt glas til prisen.


Tesanese, Olevano Romano, Italien 2003
45 kr., Carlo Merolli
En meget lækker rødvin, der dufter af friske blommer, kirsebær og mandler. Smagen er koncentreret, fyldig og rig på frugt. Et rigtig godt glas til en lav pris.


Domaine des Cyprés, Cahors, Frankrig 2002
50 kr., Dansk Vincenter
Det er den danske vinmager Lars Geertsen, der har stået for denne rigtigt dejlige rødvin med en flot duft og en let, tør og saftig smag, der gør den velegnet til mange ikke alt for kraftige retter. Prisen er rimelig.


"g", Dehesa Cago, Toro, Spanien 2004
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Muskuløs, men også elegant rødvin med flot duft og smag. Den må meget gerne blive plasket over i en karaffel et par timer før måltidet. Og lad den få noget kraftig mad som selskab.


Château du Champ des Treilles, Sainte-Foy Bordeaux, Frankrig 2002
88 kr., Dansk Vincenter
En typisk rød bordeaux, tør, meget tør og med god frugt. Men den skal ubetinget have mad til.


Castel, Cuvée Reserve, Bordeaux, Frankrig 2003
69,95 kr., Vintappergaarden
En rødvin, der er sagen for den, som holder af god klassisk Bordeaux-vin. Den dufter og smager af mørke bær og druekerner og har et fint tørt strejf af eg. Nyd den fx til milde oste.


Lincoln Heritage, Pinot Noir, Te Kauwhata, New Zealand 2003
100 kr., Skovgaard Vine
Mild og saftig rødvin, er er en venlig ledsager til lettere retter. Flasken har skruelåg.


Emiliana, Special Reserve, Syrah, Cachapoal Valley, Chile 2003
79,75 kr. ved 12 flasker, Vintjeneren.dk
En ganske flot bamsevin med intens frugt, en lille spritkant og en tør eftersmag. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Tabiso, Shiraz, Western Cape, Sydafrika 2005
119 kr. for 3 liter i boks, på tilbud til 99 kr., Amka
Denne boks-rødvin er ikke mere værd end prisen – fire for en hund. Den vil være udmærket til gløgg.




Hedvin


Fernando di Castilla, Palo Cortado, Sherry, Spanien
223,75 kr. for 50 cl, Laudrup Vinimport
For pokker, hvor smager den godt. Den har en fornem duft og en blød, kompleks smag. Men – er man kun til sød sherry, vil man måske finde den for "mærkelig".


Dacosta, Late Bottled Vintage, Portvin, Portugal 1998
79 kr., Fionia Vin
En lidt enkel portvin med en lille spritkant i både duft og eftersmag. I smagen er der svedsker og figner.



.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet enten med topkarakter - som regel seks stjerner - eller på anden vis.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
Alt for Damerne
Penfolds Rawson's Retreat, Shiraz / Cabernet Sauvignon, South Eastern Australia 2004Rødvin64,95 kr.V&S Wine
.
Berlingske Tidende
André Montessuy, Meursault Tastevinage, Frankrig 2000 (tilbudspris)Hvidvin59 kr.Netto
.
B.T.
Burmester, 10 Years Tawny, Portvin, Portugal (pris ved 12 flasker)Hedvin79,95 kr. (v12)Philipson Wine
.
Ekstra Bladet
Laurence Féraud, Rasteau, Frankrig 1999Rødvin90 kr.Lars Bjørn
.
ErhvervsBladet
Domaine Courbis, Saint Joseph, Frankrig 2003Rødvin174,75 kr.H.J. Hansen
Vieilles Vignes, Côtes du Rhône, Frankrig 2003Rødvin65 kr.The Wine Company
.
Information
Privillegio, Feudi di San Gregorio, Italien 2001 (½ flaske)Sød vin300 kr. (½fl)Cappa Vinimport
.
Jyllands-Posten
Quintarelli, Amarone della Valpolicella Classico, Italien 1997Rødvin1995 kr.Erik Sørensen Grand Vin
.
Næstved Tidende
Plaisir de Noël, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 2004Rødvin43,50 kr.Sigurd Müller
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.