Vin-aktuelt i uge 10
6. marts - 12. marts 2006
...............

...............
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden.
Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.


VinAvisen uge 9
VinAvisen uge 8
VinAvisen uge 7
...............

.........
    Så er den her:
    Flasken med glasprop
    For første gang har vi oplevet en flaske med den tyskproducerede glasprop Vino-Seal, og det var en både opmuntrende og overraskende oplevelse. Her har vi endnu et meget fint alternativ til de forkætrede propsyge korkpropper.
    Flasken er en østrigsk hvidvin på druen Grüner Veltliner, som får fem stjerner i denne uge. Og proppen er ret lille og elegant med en næsten usynlig manchet af blød, gennemsigtig plast.
    Vi blev lidt overraskede, da vi havde trukket i den lille flap og revet toppen af aluminiumskapslen, som holder proppen på plads. Hvordan skulle vi nu få glasproppen op? Men det gik legende let. Den var lige til at vippe op med fingrene. Ingen korksved på panden! Få fat på vinen i den nærmeste Vignoble-butik, og prøv selv.

    Allerede 350 europæiske vinfirmaer
    Vino-Seal er designet af firmaet Alcoa i Tyskland, og ifølge Alcoa er allerede 350 europæiske vinfirmaer gået over til glasproppen, de fleste af dem i Tyskland.
    Firmaet har også fået en eksport i gang til USA, hvor to wineries, Whitehall Lane i Napa Valley og Sineann i Oregon, som de første, har taget den til sig. De bruger den til deres dyrere vine.
    Til bladet Wine Enthusiast siger Whitehall Lane’s ejer, Thomas Leonardini: – Folk har spurgt mig, hvem der dog vil betale 75 dollars for en flaske, som ikke har en korkprop. Og jeg har svaret dem: Hvem vil betale 75 dollars for en flaske med en korkprop, gemme den i nogle år – og opdage, at den har propsyge?

    Som en gammeldags klunk
    Nedrige personer har med et stort glimt i øjet sagt, at vi her på VinAvisen er nogle forskruede skruelågsfreaks – og det er jo nok korrekt. Men vi er godt på vej til at konvertere til glasfreaks.
    Vino-Seal glasproppen er godt nok en lidt dyr løsning. Den fås både af glas til cirka 4,50 kr. og i akryl til cirka 2,50 kr. – hvor en god korkprop højst koster 3,25 kr. og et skruelåg ikke mere end 1,25 kr. Men hvad betyder de par kr., hvis der tappes dyr kvalitetsvin i flasken?
    Det bliver sikkert fremover sådan, at de billige her-og-nu vine får skruelåg, mens de kostbare gemmevine får glasprop.
    Glasproppen har et elegant og lækkert udseende, som selv traditionelle korkelskere og restauratører må kunne acceptere. Den minder om den gode, gamle klunk af glas, som man sætter i fine karafler.
..............
Hvilke restauranter har skruelåg?
I sidste uge stillede vi spørgsmålet: Findes der overhovedet restauranter, der sælger kvalitets-vine med skruelåg? Og vi skrev samtidig, at vi tvivlede på det.
Det ser ud til, at vi havde ret. Vi efterlyste nemlig en mail fra modige restauratører og bad dem afkræfte vor tvivl, og vi har ikke hørt fra en eneste.
Nu kan vi udvide spørgsmålet til: Er der nogle af jer, der har vine med glasprop? Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.
Mens restauratørerne var tavse, har vi imidlertid hørt fra en af vore læsere, Klaus Meiner, der skriver:

Skruelåg på Kong Hans
– Vi har lige være på restaurant Kong Hans i København, og der fik vi serveret en hvidvin fra New Zealand – med skruelåg!
– Der blev på ingen måde lagt skjul på det. Metallet blev knækket med højlydte klik ved bordet. Så det kan altså godt lade sig gøre.
Men Klaus Meiner skriver også – hvad mange andre sikkert vil kunne følge ham i:
– Personligt har jeg en kamp mellem hjertet og hjernen i denne sag. For mig er skruelåg i forhold til korkprop at sammenligne med strømpebukser i forhold til selvsiddende strømper. Skruelåget er praktisk; det beskytter bedre indholdet, men det er ikke særlig romantisk.
..............
    Vingård producerer succesfilm
    Den gamle sydafrikanske vingård Spier har som den første vingård nogensinde skabt sin egen spillefilm. Den hedder U-Carmen eKhayelitsha og er en udgave af Bizets berømte opera på Xhosa-folkets sprog.
    Filmen har fået en guldbjørn i Berlin og var med blandt de officielt udvalgte film ved filmfestivalen i Cannes. Den blev delvis optaget i Khayelitsha, der er et township ved Cape Town, og delvis på Spier, der har sin egen friluftsopera. Filmen får Europa-premiere i London den 21. april.

    Oplevelser i vinmarkerne
    Vingården Spier uden for Stellenbosch blev grundlagt i 1695, og på dette sted har moderne sydafrikanske vinfolk skabt noget helt enestående: Et oplevelsescenter midt i vinmarkerne.
    Nej, det er ikke endnu et Disney World, men et stort område med alle mulige former for aktiviteter, som hvert år besøges af 700.000 gæster. De gamle farmbygninger er nænsomt restaureret og bygget om til restauranter. Der er et glimrende hotel, et amfiteater med opera og symfonikoncerter, picnic areas, et tennisakademi, en golfbane og en zoologisk have med rovfugle og geparder (der kan løbe 100 meter på 6,123 sekund).
    Og udenom kranses det hele så af vinmarkerne, hvor man gør et stort arbejde med organisk dyrkning, og hvor man støtter de sorte landarbejdere med jord og uddannelse og skole til deres børn.
    Da man grundlagde Spier Village, som stedet hedder, sagde man: – Alle, der bor inden for 5 km herfra, hvide og sorte, kan få et job.
    Det løfte har man holdt.
..............
Et tyve års jubilæum
I år er det tyve år siden metanol-skandalen i Italien. Nogle idiotiske vinproducenter havde tilsat metanol til deres vine, hvilket krævede mange forgiftede personer og 19 dødsofre.
Året før, i 1985, rullede en lige så stor skandale i Østrig. Hen døde heldigvis ingen mennesker, men skandalen lagde fuldstændig den østrigske vinindustri i ruiner i flere år. Ganske uretfærdigt, naturligvis – alle landets vinbønder og -producenter kom til at undgælde, fordi nogle få forargede verden.
I Italien, hvor der som nævnt var dødsofre, var konsekvenserne ikke helt så alvorlige som i Østrig. Vinindustrien kørte videre. Men den tog ved lære. Der er ingen tvivl om, at skandalen gav et ordentlig skub til udviklingen imod den moderne vinindustri, som vi finder i Italien i dag.
..............
    Københavns Vinfestival blev en succes
    I sidste uge afvikledes den første udgave af Københavns Vinfestival, som Fiasco Vine og Italian Wines havde taget initiativet til, og den havde fint besøg. Ud af de 600 billetter blev der afsat 555, så der var kun plads til 45 til.
    I alt var der mulighed for at smage mere end 250 forskellige vine, som tyve importører rundhåndet skænkede ud af.
    Fiasco Vine og Italian Wines bebuder allerede nu, at anden udgave af Vinfestivalen vil blive afholdt den 27. januar 2007.
..............
Vin i "Hvad er det værd"
På tirsdag d. 7. marts er der et vinøst indslag i programmet "Hvad er det værd", kl. 19.30 på DR1. Claus Hjelt fra Gour Vin i Horsens er blevet interviewet i 2½ time, så der kommer sikkert fem minutter med ham, hvor han snakker om sin vinsamling, der ligger i en krybekælder og kun kan nås gennem en lang gang. – Vi kører flaskerne ind på et skateboard, siger han, – og kravler rundt med pandelamper à la de syv små dværge.
.............
Rekordhøst på New Zealand
Ifølge Just Drinks er årets vinhøst i New Zealand endnu en gang ved at slå alle tidligere rekorder.
Høsten er netop begyndt, og druerne vil blive hentet ind fra marker på i alt 22.000 hektar, en forøgelse på 1000 hektar i forhold til sidste år.
Den samlede høst vil ligge på mellem 165.000 og 185.000 tons druer. Sidste år høstede man 142.000 tons og året før 165.000 tons.
Den store høstmængde falder på et tørt sted efter den mindre høst sidste år og en effektiv salgsindsats. Alligevel kan der meget vel blive mangel på vine af visse druesorter – vi gætter på Sauvignon Blanc og Pinot Noir.
..............
En ny amerikansk AVA
Amerikanerne har også deres system med geografisk afgrænsede vindistrikter – en slags appellation contrôlée. De kalder dem for AVA, hvilket er en forkortelse for American Viticultural Areas.
Den 20. marts får staten Washington sin niende AVA, hvis navn, Rattlesnake Hills, herefterdags vil figurere på etiketterne.
I distriktet Rattlesnake Hills er der sytten wineries samt 29 vineyards, der blot producerer druer. I alt er der over 400 wineries i Washington, der er Amerikas næststørste vinproducerende stat.
Til højre ses en liste over de nu ni AVA'er i Washington, deres størrelser i hektar og i parenteserne årene, hvori de blev oprettet.
    ...
    De syv AVA i Washington
    Yakima Valley – 4450 hektar (1983)
    Columbia Valley – 6700 hektar (1984)
    Walla Walla Valley – 400 hektar (1984)
    Puget Sound – 32 hektar (1995)
    Red Mountain – 280 hektar (2001)
    Columbia Gorge – 160 hektar (2004)
    Horse Heaven Hills – 2430 hektar (2005)
    Wahluke Slope – 2025 hektar (2006)
    Rattlesnake Hills – 600 hektar (2006)
    ...

.... .
    Barossa i krise
    Det berømte australske distrikt Barossa er i krise, skriver ABC News. Høsten er i gang, og der er ikke et marked for vinen. Under et møde forleden i Tanunda kom det frem, at op mod halvdelen af vinerierne vil blive ramt af den aktuelle overproduktion og den svindende efterspørgsel på Barossa-vinene.
    Som andre steder i Australien er der en række vinerier og endnu flere vinbønder, som leverer druer til vinerierne – som altså ikke har brug for mange af druerne. På mødet blev det slået fast, at det var nødvendigt, at hele industrien tak på samme hammel for at løse problemerne, ikke kun dyrkerne, men også vinerierne.

    Historien om Barossa
    Det lille distrikt Barossa Valley i staten South Australia blev opdaget i 1837 af kaptajn William Light, der gav det navnet Barossa – det mindede ham om et sted med en rød, jernholdig jord i Spanien, hvor han havde kæmpet imod Napoléons tropper.
    Her fandt de britiske nybyggere en perfekt grobund for deres vin – og ikke mindst fandt de guld, så de kunne grave den nødvendige kapital op af jorden.
    En af nybyggerne var George Fife Angas fra Newcastle, og da han gerne ville have folk til at hjælpe sig, fik han finansieret tre skibe, der i 1842 bragte 28 protestantiske familier til Australien. De var flygtet fra religions-forfølgelser i Schlesien i grænselandet mellem Tjekkoslovakiet og Polen.
    Disse tysktalende emigranter fik stor betydning for australsk vin, og flere af dem og deres efterkommere grundlagde firmaer, der i dag er blevet store. Det gælder fx Peter Lehmann, der bogstaveligt talt er et ikon for Barossa. Han er selv efterkommer i femte generation efter en protestantisk præst, der kom til Australien med nybyggerne.
..............
Et spark til VDP
Rainier Lingenfelder er en af dem, der laver god vin i det tyske Pfalz. Forleden var han på besøg i Canada, og ifølge avisen Edmonton Journal rettede han et velrettet spark imod Verband Deutsche Prädikatsweinguters bestræbelser på at indføre en klassifikation af tyske slotte – ligesom som den i Médoc.
– Medlemmerne af eliteorganisationen VDP promoter et system, der påstår, at nogle vingårde er bedre end andre, sagde han. – Af Tysklands cirka 80.000 vinproducenter er der måske 100 medlemmer af VDP. Men sandheden ligger i glasset. En masse vingårde har, hvis de bliver drevet godt, potentiale til at fremstille fremragende vine.
– Ingen tog sig særligt af den franske 1855-klassifikation, før den blev opreklameret efter krigen, sagde han. – Vi er alle voksne mennesker, og vi behøver ikke at have nogen til at fortælle os, at den ene vin er 100 dollars værd og en anden kun 50 dollars.
Lingenfelder sagde, at han var blevet indbudt til at blive medlem i VDP men havde afslået.
.................
    Den eksploderede kirke
    Vancouver-bladet Straight bringer en artikel om canadiske wineries, som meget gerne vil have, at man skal lægge mærke til deres vine. De har derfor engageret en opfindsom marketingmand, der er nået frem til navne som Blasted Church, Laughing Stock, Lotusland, Tantalus og Therapy. Ja, der er endog en vin, der hedder Dirty Laundry.
    Blasted Church lyder jo dramatisk, men navnet virker. Det trækker kunder til. Og så er det jo også en hel del lettere at huske end vingårdens tidligere navn: Prpich Hills.
    Der er oven i købet en historie bag navnet. Ved vingården i Okanagan ligger der en kirke, som blev flyttet i 1929. Det gjorde man ganske enkelt ved at løsne alle søm og fyre en stang dynamit af inde i kirken. Så var tømmer og brædder lige til at bære væk til den nye placering.
    Hvilket snavset vasketøj, der ligger bag vinen Dirty Laundry, fremgår ikke af artiklen i Straight.
    (fortsættes)
..............
(fortsat)
..............

De råber: Køb mig!
Der sker i det hele taget meget på etiketfronten i disse år, og de dage er for længst slut, hvor etiketter krævede, at folk var eksperter, før de overhovedet kunne finde ud af, hvad det egentlig var, de købte. Men man kan nu også nemt styre over i den anden grøft.
Ikke mindst i Australien og Californien gælder det nogle steder om at lave fængende etiketter, der råber: Køb mig! Enten med et kulørt eller mærkeligt design eller som nævnt med et underligt navn – som fx Old Tart, Old Fart, Bare Foot, Fat Bastard (den er fransk), Original Zin, Screw Kappa Napa, Le Pousseur (pusheren) – eller Cat’s Pee on a Gooseberry Bush (kattetis på en stikkelsbærbusk) på en Sauvignon Blanc eller Spatzendreck (spurveskid) på en tysk vin.
Igennem flere år har det været på mode at sætte dyr på etiketten, og især er hunde, katte og heste populære. Man holder sig dog tilbage fra tegninger af dyr, der henvender sig til børn, så vi ser næppe en Mickey Mouse Merlot. Men godt nok en Little Penguin, en Fat Cat og Three Blind Moose.
..............

..............
Franske kvinder vil have klassiske etiketter
Det er et faktum, at en stor del af vinen i supermarkederne købes af kvinder. Nogle vinproducenter mener derfor, at flaskernes udstyr i design og farver skal henvende sig til kvinder.
Men det skal de i hvert fald ikke i Frankrig. Det viser en markedsundersøgelse, som Observatoire Economique des Vignerons Indépendants netop har foretaget.
Ifølge undersøgelsen går de franske kvinder tværtimod efter klassiske og gammeldags værdier, og en etiket med et château og et navn på ejeren har større succes end en "packaging rose à froufrou" – en indpakning som en rose af knitrende silke (hvis vi ellers har oversat det franske udtryk nogenlunde rigtigt).
................
................
Hologrammerne fremstilles i brede bånd, der skæres i strimler og svejses på kapslerne som en ring forneden.
    Beskyttet af et hologram
    Alle disse forfalskede vine ... Nu vil Brunello di Montalcino ikke være med mere. Fremover vil flaskerne fra det italienske topdistrikt blive forsynet med et hologram.
    Samme fabrikat i hologrammer bruges af 150 banker, inkl. den europæiske centralbank – samt producenter af prestigevarer som Rolex og Ferrari.
    Ifølge nyhedsbureauet ANSA er Ciacci Piccolomini d'Aragona det første vinhus i Montalcino, der benytter de nye kapsler på sine 40.000 årlige flasker. Det er i øvrigt det samme vinhus, som i 2002 indførte etiketter med en speciel mikrochip, hvori var lejret informationer om vinens oprindelse og kvalitet.
    Den nye hologram-kapsel blev præsenteret her i weekenden på den årlige "Benvenuto Brunello" – Velkommen Brunello. På denne udstilling præsenterede man 2001-årgangen af Brunello di Montalcino samt yngre årgange af Rosso di Montalcino og Sant-Antimo såvel som grappa’er og vinsanto.
...............
    Mere og mere sake
    Ifølge Japan Economic Newswire slår eksporten af sake rekorden for tredje år i træk. I forhold til 2004 steg eksporten sidste år med hele 17,7% til 5,3 milliarder yen (285 mio dkr.). 23,8% af eksporten gik til USA.
    Der er ingen tvivl om, at den øgede eksport er et udtryk for den popularitet, japansk mad har opnået i Vesten. Da vi for nylig besøgte den nye japansk-inspirerede restaurant Umami i København, beundrede vi den lange række af forskellige sake-mærker i baren. Og beundrede i øvrigt også de dygtige kokkes arbejde på den anden side af det lange sushi-bord, der ses på billedet her.
............
Atter fald i Bordeauxs eksport
Bordeauxs vinkommité, Conseil Interprofessionnel des Vins de Bordeaux, melder om endnu en nedgang i eksporten af vin fra det store område.
Sidste år fald eksporten med 3% i mængde til 1,7 millioner hektoliter, og i værdi faldt den med 5% til 1,03 milliarder euro.
Regner vi tallene om, får vi, at 227 millioner flasker ved en omsætning på 7,68 milliarder dkr. har givet en eksportindtægt på 33,83 kr. pr. flaske.
Ifølge Just Drinks var Belgien den største aftager, der øgede importen med 22%. Eksporten til Italien øgedes med 26% og til Canada, Rusland og Luxembourg med 12% for hvert land.
Eksporten af Bordeaux-vin til Storbritannien og Tyskland faldt derimod med henholdsvis 17 og 8%. Til gengæld tog Kinas import et tigerspring på 56%.

Endnu et par Mozart-vine
Mozart-vinene, som vi nu har skrevet om i uge 8 og uge 9, dukker stadig frem fra kældrene. Der er flere af dem her i landet, end vi troede. Nu melder Finn Klysner, at han i sit vinfirma, DWC Vin, har hele to fra huset Tarczal – en Marzemino 2002 til 95 kr. og en Marzemino Husar 2001 (en cru-version) til 140 kr.
..............
Flere bobler fra Bulgarien
I sidste uge fik Bulgarien en aftale på plads i Bruxelles, og ifølge den kan landet eksportere mere end dobbelt så meget mousserende vin toldfrit til EU-landene. Hidtil har grænsen ligget ved 1800 hektoliter om året. Nu er den ifølge Just Drinks sat op til 4200 hl.
Kvoten for bulgarsk bulkvin er fortsat 195.000 hl om året.
Aftalen løber, indtil Bulgarien optages i EU, og landet underlægges de gældende EU-markedsregler.
..............
    Mirakeldrik forbudt
    Et fransk firma har lanceret en mirakeldrik, der nedsætter blodets indhold af alkohol seks gange hurtigere end normalt, men nu har de franske myndigheder forbudt salget af drikken. De mener, at den frister folk til at tro, at de kan køre bil med alkohol i blodet.
    Drikken hedder Security Feel Better, og den består af juice på artiskokker med tilsætning af diverse planteekstrakter.
    Virker den? Det påstår firmaet ifølge Decanter. En mand, der havde drukket en whisky efterfulgt af en hel flaske vin og en likør, fik målt 187 mg alkohol i blodet, før han drak en flaske Security Feel Better. Efter 40 minutter målte man 80 mg.
    Den franske supermarkedskæde Auchan er allerede før forbudet og efter egne forsøg ophørt med at sælge drikken, men den sælges i andre supermarkeder og eksporteres til Korea, Tyskland, Schweiz og USA – eksporten kan de franske myndigheder ikke forhindre.
    Fra lægelig side er man skeptisk med hensyn til drikkens virkning. Til den britiske avis Daily Mail siger alkoholeksperten Guy Ratcliffe, at der ikke er noget kendt stof, som kan speede leverens stofskifte op.
.............
Pletten oven på proppen
I sidste uge skrev vi, at vi gerne hørte fra læsere, der havde erfaringer med vinflasker, som slipper lidt vin igennem korkproppen, så der dannes en lille, måske skimlet plet oven på proppen.
Nu har vi hørt fra "propmanden" Jens Faurschou – www.propmanden.com – og få ved som han noget om propper.
Han fremhæver, at lidt skimlet vin oven på en prop intet betyder for vinens kvalitet, og man vil da også se, at skimmelen ikke fortsætter ned langs proppen men kun findes oppe oven på toppen.
Jens Faurschou kalder fænomenet, at vinen "skyder op" mellem glas og prop, og han nævner en række årsager, som måske først og fremmest har interesse for vinaftappere. Vi bringer dem alligevel her til højre, så alle vi andre kan følge med i teknikken.
    ..................
    OPSKUDT VIN
    oven på en prop kan opstå på flere måder - hvis ...
    HVIS flaskerne lægges ned direkte efter, at proppen er sat i. Det tager nemlig et stykke tid, inden proppen udvider sig og kommer helt tilbage med optimal fjedervirkning. For at hindre, at vinen bliver skudt op af overtryk, kan man lade flaskerne stå op et stykke tid, inden de lægges ned. Eller man kan have en propmaskine, der arbejder med vakuum – så kan flaskerne lægges ned efter et halvt eller et helt minut.
    HVIS der fyldes for meget vin i flaskerne, så der skabes endnu mere overtryk lige efter propningen.
    HVIS de netop fyldte flasker ryster, fx på et dårligt justeret transportbælte. Derved kommer der vin op på indersiden af flaskehalsen og op mellem glasset og proppen, og denne vin vil blive skudt op sammen med overskudsluften.
    HVIS propmaskinen klemmer propperne for meget sammen ved isætningen. Herved får vinen igen let adgang til at skyde op, inden propperne når at "sætte sig".
    HVIS der bruges dårlige propper – propper med en revne eller sprække, der går hele vejen på langs ad proppen.
    HVIS der opstår en pumpevirkning, hvor opvarmet vin vil udvide sig og skyde ud, hvis vinflasken ligger ned.
    HVIS vinen tilsættes en "snert" kuldioxid lige inden aftapningen – det kan man gøre for at peppe fx en sød hvidvin op og gøre den lidt mere "spændstig". Denne snert CO2 vil igen skabe øget overtryk med udskydning af vin til følge lige efter propningen
    ............
..............
--....
    Den danske vinbranche
    * I denne uge er der ikke nyheder fra den danske vinbranche.
    ...........--....
...........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
............
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
...............
Om baskiske navne i Bordeaux
I uge 6 bragte vi i forbindelse med ugens vinøse billede den oplysning, at Janouiex er et af flere Bordeaux-navne, som er af baskisk oprindelse. Et andet er Moueix – familien, der blandt andet ejer Château Pétrus.
Dette er da også, hvad man har fortalt os dernede. – Men det er ikke rigtigt, skriver Espen F. Jensen til os fra Napa Valley. – Min kone er tilfældigvis basker, og de nævnte navne ligner mere gamle galliske navne. Jeg ved, at familien Moueix kommer fra Auvergne. Derimod er familiens meget dygtige vinmager, Jean-Claude Berrouet, basker.
– Jeg har også forstået, at familien Janouiex kommer fra Limousin i Frankrig og ikke fra Baskerlandet.
– Men der er godt nok en del baskere i vinindustrien i Bordeaux. Og man finder mange baskiske navne i Navarra og Rioja, da disse områder jo delvis er baskiske. I Latinamerika ses der ligeledes baskiske navne, især i Chile men også i Argentina og Uruguay.
............................
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
.....................
..
    Bo Madsen (f. 1973) har rent bogstaveligt tilbragt hele sit professionelle liv i vinbranchen. Efter afslutningen af Højere Handelseksamen i 1992 søgte han ind på HandelsAkademiet i Lyngby, hvor han læste til akademiøkonom på linjen Markedsføring og Service.
    Sideløbende med studierne arbejdede han hos vinfirmaet Better Brands, og det var her, hans interesse for vin for alvor blev vakt. I kølvandet på jobbet fulgte vinsmagninger og -seminarer og ikke mindst mange vinøse oplevelser hos diverse udenlandske vinproducenter.
    Efter Better Brands gik turen til den centrale marketingafdeling i Taster Wine, der blandt andet omfatter vinhandlerkæden Skjold Burne, hvor Bo Madsen var ansat i ni år.
    I 2004 kom han så til Vintappergaarden, hvor han er at finde den dag i dag som produkt- og marketingchef med ansvar for markedsføringen og den løbende udvikling og tilpasning af produktporteføljet, der blandt andet omfatter Beringer, Wolf Blass og Louis Latour.
    Privat bor Bo Madsen i Hillerød med sin kæreste Helle Christensen – der snart bliver fru – og deres fælles søn Mathias på 1½ år. Fritiden bruges blandt andet på en næsten endeløs renovering af parrets cirka 100 år gamle hus samt på den helt store passion, sejlsport.
    Adresse: Vintappergaarden A/S, Lyngbyvej 485, 2820 Gentofte, tlf.: 45 88 40 20, e-mail: bmm@vintappergaarden.dk, www.vintappergaarden.dk.
............................
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 32 vine. Af disse vine var der nedenstående 23, som fik mere end to stjerner, og 13, som fik fem stjerner. I alt 61 stjerner. Igen en virkelig flot høst.
...........
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....
...........
Mousserende vin


San Silvestro, Dulcis, Moscato d’Asti, Italien 2004
59 kr., Fionia Vin
Sød og let mousserende hvidvin med Muskat-druens honningtoner. Den er, som sådan en vin skal være, og mange mennesker med en sød tand vil kunne lide den. Den har kun 5½% alkohol.



Hvidvine
...........

    Jurtschitsch Sonnhof, Steinhaus Grüner Veltliner, Langenlois, Østrig 2005
    99 kr., Østjysk Vinforsyning/Vignoble
    En meget interessant hvidvin – og af to grunde. For det første er det ikke så ofte, vi smager en østrigsk Grüner Veltliner, og denne her er en af de virkelig gode, frisk, frugtagtig og lang i munden. Og for det andet er flasken forsynet med en glasprop – som vi har beskrevet længere oppe i denne VinAvis.
...........

Weingut Lamm-Jung, Classic, Riesling, Rheingau, Tyskland 2004
70 kr., Rieslingvin.dk
En virkelig dejlig hvidvin på den store Riesling-drue. Tør, men ikke for tør. Den har en fin lille sødme og en ren frugtsmag med mineralske toner. Oplagt til en fin fiskeret.


Leipp-Leiniger, Pinot Gris, Grand Cru Kirchberg de Barr, Alsace, Frankrig 2003
120 kr., Køge Vinhandel
Det er næsten som at drikke kærlighedsfrugter, når det gælder denne liflige, sødmefulde hvidvin. Der er dog også forfriskende toner af grønne solmodne druer. En utrolig lækker vin, der er hver en krone værd.


Elianto, Menegotti, Bianco de Custoza Superiore, Italien 2001
90 kr., ved 6 flasker 85 kr., Con a'more
En spændende og anderledes hvidvin. Der er et strejf af harpiks i duften, mens smagen er frisk og tør med et bid af eg i eftersmagen.


Raimat, Chardonnay, Costers del Segre, Spanien 2004
69 kr., Kjær & Sommerfeldt
Hvidvin med dejlig duft og en fed, frugtagtig smag, der gør den nem at drikke.



Rødvine


Renzo Masi, Riserva, Chianti, Italien 2001
79,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Den er fantastisk god, denne rødvin. Den har en bred frugtsmag – lidt efter ribs og kirsebær – og den er oplagt til mange retter. Lang eftersmag.


Poderi di Luigi Einaudi, Dolcetto di Dogliani, Italien 2004
69 kr. ved 6 flasker, Oxholm Vin
En himmelsk duft og en blød, fyldig og let krydret smag, der lægger sig godt på tungen med mange facetter – chokolade, sorte bær, mandler … Prisen på denne glimrende vin er yderst rimelig. Smagepanelet skød på en langt højere pris.


Le Dix de Los Vascos, Barons de Rothschild (Lafite), Colchagua Valley, Chile 2000
285 kr., frem til 26. marts: 200 kr., Skjold Burne
Vidunderlig rødvin – som en stor bordeaux. Elegant duft og en blød og lækker smag med mange facetter – vanille, kanel, fad … Den skal nydes med andagt.


Château Petit-Faurie-de-Soutard, Grand Cru Classé, Saint-Émilion, Frankrig 2002
119 kr., Kvickly
En rigtig god bordeaux, blød og saftig. En oplagt madvin til gode kødretter. Den fylder munden godt og har en lang eftersmag.


Le Gode, Rosso di Montalcino, Italien 2003
99 kr. ved 12 flasker, Viniropa
Der er nu noget over italienske vine … Denne her er virkelig dejlig. Den fylder munden med frugt og varme, men også med en saftig friskhed.


Caparzo, Rozzo Toscana IGT, Italien 2004
99 kr., indtil 20. april 79 kr., Østjysk Vinforsyning/Vignoble
En rigtig toskaner og en dejlig rødvin, vellavet og meget anvendelig til mange retter.


Domaine l’Estagnol, Côtes du Ventoux, Frankrig 2004
49 kr., på tilbud: 39 kr., A Vinstouw
Denne rødvin er virkelig dejlig, nem at drikke, med ren, blød og frugtagtig smag. Når man kan få en hverdagsvin til en sådan hverdagspris, er verden ikke helt af lave.


Ara Mundi, Telaro, Galluccio Riserva, Italien 2001
125 kr., Lækkerbisken
Ara Mundi betyder Verdens Alter, og fra dette alter i Galluccio lige nord for Napoli kommer denne fortræffelige rødvin. Den har en meget spændende og kompleks duft og en bred og intens smag af moden frugt med fin sødme. På grund af sit kultiverede alkoholniveau (13½%) er den anvendelig til mange middagsretter.


Tisol Tempranillo, Madrid, Spanien 2003
45 kr., Fionia Vin
En dejlig rødvin, der fremmaner billeder af tyrefægterarenaer under varme himmelstrøg. Den er fyldig og fuld af koncentreret frugt og slutter blødt og rundt. Et fund til prisen.


Serra delle Querce, D’Angelo, Basilicata IGT, Italien 2003
105 kr., Carlo Merolli
Blød og meget saftig rødvin med en intens smag og mange facetter. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Geol, Costers del Segre, Spanien 2004
92 kr., Sigurd Müller
Rødvin med en dyb farve, en kraftig og flot duft og en intens smag. En stor, lidt bamset og mættende vin, der skal ledsage en kraftig og stærkt krydret ret.


Gembrook Hill, Pinot Noir, Yarra Valley, Australien 2004
161,25 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vinimport
Der er stald, hø og halm i duften – en klassisk Pinot-duft. Der er bred, let røget frugt og frisk syre i smagen – en klassisk Pinot-smag. En glimrende rødvin, om end ikke helt billig.


Sophenia, Malbec, Mendoza, Argentina 2003
79,75 kr. ved 12 flasker, Vintjeneren.dk
Bamset rødvin med en duft med toner af tobak og en intens, lidt smal, men blød smag med en fin sødme. Heldigvis uden spritkant – kun 13½% alkohol. Det er en fordel.


Domaine Durieu, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2001
79 kr., MacWine
Ganske flot rødvin med stor, intens frugt – en vin, der kræver modspil fra en kraftig middagsret med krydderi


Agriano, Toscana IGT, Italien 2003
79,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Vellavet hverdags-rødvin, der kan bruges til mange retter. Den har god duft og frugt og et lille bittert bid i slutningen.


Château Fourcas Hosten, Listrac, Médoc, Frankrig 2002
59 kr., Kvickly
En god bordeaux til prisen og en pæn, lille bordeaux, der udpræget skal drikkes til mad.


Las Moras, Bonarda, San Juan, Argentina 2005
59 kr., ved 12 flasker 49 kr., Glud Vin
Regulær, om end en lidt robust og ensporet rødvin. De 49 kr. må vist siges at være den rigtige pris.



Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.