Vin-aktuelt i uge 22
29. maj - 4. juni, 2006
...............

...............
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden.
Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.


VinAvisen uge 21
VinAvisen uge 20
VinAvisen uge 19
...............
...............
Vrede blandt vinproducenter i South Australia
I visse lande har man hidtil krævet, at vinflaskerne blev forsynet med en bagetiket med oplysningerne om blandt andet alkoholprocent og oprindelsesland.
Men for at gøre det hele mere enkelt, besluttede man i 2003 at droppe reglen og samle alle oplysningerne på etiketten på forsiden af flasken.
Beslutningen blev taget i WWTG (The World Wine Trade Group), en sammenslutning af regeringsrepræsentanter fra Argentina, Australien, Canada, Chile, New Zealand, USA og Sydafrika.
Alle lande er ifølge den australske avis The Advertiser med på vognen – undtagen Australien. Hvilket gør, at den endelige aftale trækker i langdrag.
Dette vækker forståeligt nok vrede blandt vinproducenterne i South Australia. Med de forenklede etiket-regler ville de nemlig kunne spare 15 millioner australske dollars (cirka 67,9 millioner dkr.) om året.

Vi fik først vin af kvalitet efter 1750
Under et foredrag i den store sal i Musée du Vin i Bourgogne-hovedstaden Beaune talte lægen Loïc Abric om noget så specielt som franske 1700-tals bøger om ønologi. I den forbindelse slog han fast, at først efter 1750 var det muligt at lave vin af kvalitet. På det tidspunkt indførte man nemlig fire basale teknikker: Collage, soutirage, ouillage og soufrage.
Det lyder plausibelt, men hvad står der bag de fire franske navne?
Collage er et ord for vinens klaring, dvs. fjernelse af partikler fra mosten, der gør vinen uklar. Man kan gøre det ved at lade vinen stå i en tank eller på fade, til urenhederne har bundfældet sig. Man kan filtrere vinen. Eller man kan gøre det på den traditionelle facon, idet man lader æggehvide, evt. andre stoffer, dale ned gennem vinen og tage urenhederne med sig altså ganske som når man klarer en hønsekødsuppe.
Soutirage betyder omstikning, dvs. at vinen hældes over på et nyt fad, idet man lader bundfaldet blive i det gamle. Man kunne kalde det for dekantering i stor målestok. Man omstikker en vin flere gange under dens lagring. Herved får den samtidig lidt luft. Bagefter står man naturligvis med et fad, der skal gøres rent, men det har man visse steder store "vaskemaskiner" til.
Ouillage er efterfyldning af et vinfad med jævne mellemrum. Der sker jo en vis fordampning fra vinfadet, og det er vigtigt, at det opståede luftrum over vinen holdes så lille som muligt. Det franske ord er i øvrigt blevet overtaget af englænderne, der taler om ullage. Her kan ordet betyde fordampning af vin fra træfade eller det omtalte luftrum, men i auktionskataloger kan det også bruges om det svind, der i ældre vine kan forekomme mellem en flaskes vin og dens prop.
Soufrage betyder svovling. I 1700-tallet indførte man at brænde specielle væger med svovl af i fadene, før de blev fyldt op med vin. På den måde desinficerede man fadene. Franskmændene bruger i øvrigt også ordet soufrage om behandling af vinstokke med svovl for at bekæmpe plantesygdommen vinmeldug.
..............

..............
Barry Saslove.
    Topvine fra Israel
    En af Israels bedste vinmagere var i København forleden. Hans navn er Barry Saslove, og hans Saslove Winery ligger i Galilæa.
    Saslove sagde ikke selv, at han er en af de bedste, men i "Daniel Rogov Guide to Israeli Wines 2006" nævnes hans vingård som en af de ti bedste blandt de cirka 250 vingårde i Israel – og hans vine som nogle af de bedste blandt de cirka 1200 forskellige vine, der produceres i Israel.
    Og virkelig gode, det er vinene, som han lod os smage. Længere nede er der stjerner til dem. De er alle fremstillet på økologisk og biodynamisk dyrkede druer og importeres her i landet af DeLinn Wine.

    Snakkede sig ind i vinens verden
    Barry Saslove er den canadiske computeringeniør, der udvandrede til Israel og i 1993 solgte sin første vin. I dag fremstiller han 55.000 flasker om året og sælger det hele, mest på hjemmemarkedet. Kun 10% eksporteres.
    Han kom ind i vinens verden ved – at snakke. Han var blevet grebet af vin. Han studerede det store emne og gav sig til at undervise andre i det. Igennem årene har han således ført 6000 studenter ad vinens vej. Han underviser ved to universiteter; han har udgivet to vinbøger, der er blevet bestsellers i Israel, og på sit vineri afholder han kurser. Han betragter næsten sig selv mere som underviser end som vinmager. Han snakker stadig ...

    Entusiastiske unge vinmagere
    Barry Saslove er godt klar over, at Israels fine vine skal kæmpe sig vej op ad bakke for at vinde indpas på verdensmarkedet.
    Vinfremstillingen fik en kickstart i slutningen af 1800-tallet, da Edmond de Rothschild grundlagde vineriet Carmel, men i over hundrede år producerede Israel ikke meget andet end underlødige vine til kosher-markedet.
    I 1972 skete der imidlertid noget, da Cornelius Ough kom fra det californiske vinuniversitet i Davis til Israel og indledte sit arbejde med en række entusiastiske unge vinmagere. Herfra har den moderne israelske vinindustri udviklet sig, og mange vingårde præsenterer vine helt på højde med det bedste fra andre varme lande. Saslove Winery er en af dem.
    – Nu mangler vi bare, at den store verden opdager, at israelsk vin er andet end kosher-vin, siger Barry Saslove.
...............
De flytter rundt på landskabet
Da vi for nogle år siden var i Californien, besøgte vi den dynamiske vinmager John Kautz på Ironstone Vineyards i Sierra Nevadas "fodbakker". Han har skabt et enestående foretagende, der besøges af tusinder, og en af de ting, han har gjort, er at flytte et helt bjerg for at lave en rigtig (kunstig) hule til sine fade – og så også fordi bjerget eller bakken dækkede for den flotte udsigt.
Den slags er mange miljøforkæmpere imod, og i Mendocino County kæmper en gruppe borgere imod, at vinbønderne ændrer på landskabet. Hvis man frit kan flytte rundt på jorden, siger de, vil det kunne medføre erosion, vandforurening og andre skader på miljøet.

De flytter også jord i Europa
Allerede i 1925 begyndte man at forbedre europæiske vinmarker ved at flytte rundt på jorden. Det skete i en lille sidedal i det tyske Mittelrhein, hvor man udjævnede de alt for stejle vinbjerge ned til floden.
Skrænterne så kønne ud på postkort, men de krævede en næsten umenneskelig indsats. Mange af markerne var anlagt med terrasser, der gik helt tilbage til middelalderen. Ofte stod der kun nogle få rækker vinstokke på hver terrasse, og når det regnede, skyllede jorden ned i dalen.
Men når man kunne bygge 8000 km Autobahn, kunne man også bygge nye vinbjerge, og det gjorde man. Programmet blev kaldt Flurbereinigung (marksanering), og det omlagde fuldstændig vinbjergene.
Kæmpemæssige bulldozere skubbede rundt med jordmasserne, som var de kagedej i et fad. Og bagefter blev jorden lagt tilbage igen efter en nøje sortering og præcise analyser af beskaffenhed og indhold af mineraler. Samtidig foretog man en gennemgribende dræning.

Hvis Vorherre havde tænkt sig om ...
I dag har næsten alle tyske vinmarker fået en gang Flurbereinigung, hvor det var nødvendigt, og gamle kludetæpper af små marker er erstattet af imponerende anlæg. Flot ser det ud, men der har også været kritiske røster:
– Man har ødelagt det gamle mikroklima og skabt kedelige produktions-flader så monotone som en engelsk græsplæne, så økologisk værdifulde som en roemark og så romantiske som en parkeringsplads ved et supermarked!
Eksemplerne findes, men de fleste steder har man nu skabt et landskab, som Vorherre ville have lavet det – hvis Han fra starten havde tænkt i lidt mere økonomiske baner.
...........
Kuffertkloner
Vinbønder kender godt begrebet kuffertkloner. Når de har opgivet at få vinplanter med de rette egenskaber fra planteskolerne, "låner" de nogle stiklinger på en berømt mark eller får dem foræret af slotsejeren og tager dem med hjem i kufferten.
Det var, hvad der skete i 70'erne, da en kuffertklon af Chardonnay blev taget med fra Frankrig til Sydafrika og spredt vidt og bredt.
Vinene fik stor succes. En af vinbønderne, Danie de Wet, vandt endog Grand Prix d'Honneur for sin 1985 Chardonnay på Vinexpo i 1987. Men det viste sig, at det slet ikke var en Chardonnay, men den langt ringere Gros Auxerrois fra Alsace.

En farlig kuffertklon
Men kuffertkloner kan nu også være direkte farlige. En sådan klon skaffede Randall Grahm på det californiske Bonny Doon Vineyard en erstatningssag på 7 millioner dollars på halsen.
Grahm havde haft nogle Roussanne-stiklinger med hjem fra Châteauneuf-du-Pape i bunden af sin Samsonite. Hjemme plantede han en vinmark til og lavede en brillant Roussanne. Vinen var så god, at en lokal planteskole bad om nogle stiklinger og satte klonen i produktion. Alt gik godt indtil Caymus Winery i Napa Valley tilplantede en mark og bagefter opdagede, at det slet ikke var Roussanne, men Viognier.
Caymus lagde sag an mod planteskolen, der lagde sag an mod Grahm: 7 millioner dollars, tak!

Kuffertkloner et problem
Mange europæiske vinfolk betragter kuffertkloner som et problem. De finder det blandt andet helt uacceptabelt, hvis man i et fjernt land bruger berømte Bourgogne-navne i markedsføringen.
Endvidere påpeger de, at der er fare for både vinmarken i Bourgogne og for den fremmede vinmark. Planter har kim til plantesygdomme, der nemt kan bringes videre af mennesker, der går rundt i vinmarkerne, og som kan udvikle sig katastrofalt, når de kommer under andre vækstbetingelser.
Og så er det i øvrigt ulovligt uden tilladelse at eksportere plantemateriale.
..........
De sidste postkort fra Sydafrika
Her slutter vi Mariettes serie af 21 postkort fra Sydafrika. Hele serien har vi lagt ud på en særlig side, så den kan læses i sammenhæng.
...........
    19. Postkort fra Sydafrika:
    Hele familien hjælpes ad
    Når man kører rundt i det sydafrikanske vinlandskab, møder man mange små familieejede vinhuse, hvor hele familien hjælpes ad med den daglige drift. Sådan er det fx hos Newton Johnson Vineyards, hvor vinmageren Dave Johnson, hustruen Felicity og deres to sønner, Bevan og Gordon, som ses på billedet, sørger for alt lige fra vinfremstilling til markedsføring og design af etiketter.
    Også i fritiden er de sammen, da de alle er ivrige surfere og elsker at fange hummere og østers.
    Vinhuset ligger i Walker Bay, der er et af Sydafrikas køligste distrikter, da det ligger tæt ved havet – noget, der blandt andet gør området yderst velegnet til vine fremstillet på druen Sauvignon Blanc.
...........
    20. Postkort fra Sydafrika:
    Sorte sydafrikanere hjælpes i gang
    Hos Newton Johnson er markarbejderne sorte – ligesom hos næsten alle andre sydafrikanske vinhuse. Men billedet er ved at vende. Siden apartheid blev ophævet i 1994, har man gjort en storstilet indsats for at få uddannet flere sorte inden for vinbranchen. Det gøres både på et mere formelt plan, men også i det små på de enkelte vingårde, hvor vinproducenterne laver joint ventures eller indgår andre former for kompagniskab med de ansatte.
    Hos Newton Johnson har den unge Jerome, der ikke er sort, men coloured (farvet), fx fået chancen for at producere sin egen Cabernet Sauvignon fra a til z sammen med sin fætter.
    De to spirende vinproducenter skal betale for druer, flasker, etiketter osv., men får til gengæld lov til at bruge produktionsfaciliteterne.
    Første årgang bliver år 2006, og Jerome ved allerede, hvad vinen skal hedder: Dos Primos (to fætre).
...........
    21. Postkort fra Sydafrika:
    Vinruter på kryds og tværs
    Sydafrika er et utroligt smukt land, og vindistrikterne hører til blandt de mest betagende i verden. Og så er der alle de charmerende gamle hvide vingårde. Flere af dem kan man besøge, og det kan anbefales at gøre det ved at følge en af de mange vinruter.
    Den ældste af ruterne er Stellenbosch Wine Route, der blev til i 1971 og igen er inddelt i fem mindre vinruter. Siden da har mange andre vindistrikter fulgt trop med lignende initiativer.
    Afstandene mellem vingårdene i de enkelte distrikter er som regel små, mens vinoplevelserne er store. Overalt kan man smage husets vine og fylde bagagerummet med dem. Hos nogle af vinhusene oprulles historien bag vindyrkningen i Sydafrika, mens man hos andre kan nyde lækker mad under åben himmel – som her på vingården Groot Constantia. I baggrunden ses den længe, hvor slaverne boede i gamle dage.
    Hvis man vil have et vue over de mange vinruter, skal man klikke ind på www.wine.co.za, en webside oprettet af den sydafrikanske vinorganisation, Wines of South Africa (WOSA).
............
Hold kæft, og skænk!
Fornylig afholdt man igen et af disse nordiske sommelier-mesterskaber for vintjenere.
Deltagerne skulle blandt andet besvare en lang række spørgsmål, og det var ærligt talt utroligt, hvad de blev spurgt om. Gad vide, om en eneste af kandidaterne har svaret rigtigt på samtlige spørgsmål.
Man kan også let komme til at undre sig over, hvad en vintjener skal bruge denne detailviden til. Men selvfølgelig hvis man skal beherske emnet med en naturlig elegance, så er man nødt til at komme hele vejen rundt, også ned i krinkelkroge, som næppe nogen restaurationsgæst vil spørge om.
Man kan heller ikke se bort fra, siger restauratøren og sommelieren Keld Johnsen, at en vintjener kan komme ud for en vinnørd, der stiller de besynderligste spørgsmål for at afprøve vintjenerens viden eller måske mest gør det for at skilte med sin egen vinviden.
Faren i al denne viden ligger i, at det kun er få, der gider høre på det. Når sommelieren skal anbefale en vin, skal det være med få og velvalgte ord og ikke en hel roman. Det skulle jo nødigt være, som da en gæst afbrød en vintjener med ordene: Hold kæft, og skænk!
Det vigtigste må være, at vintjeneren forstår at optræde med menneskekundskab og kan spille sin rolle i den enkelte situation.
..............
Ikke plads til flere tårne
Prøv at søge i Google på ordene "la tour vin". Vi prøvede, og der kom 639.000 svar. Der er masser af vinslotte, der hedder Latour eller La Tour, evt. med et ekstra navn knyttet til.
Hvilket slot kom først? Det gjorde måske Château Latour i Bordeaux. Det mener de i hvert fald selv på slottet, og igennem et kvart århundrede har de været efter kollegaer, hvis slotsnavne indeholder ordet "Latour", og har bedt dem om at skifte navn.
Nogle har gjort det, men familien Grazilhon på Château La Tour-Gayet nægtede. De havde i 50 år brugt navnet La Tour, stavede det i to ord og havde ikke i sinde at ændre det.
Sagen endte i retten, der afgjorde, at Château Latour havde eneret til navnet, og at familien Grazilhon skulle holde op med at bruge sit slotsnavn. Det er nu nogle år siden – og der står stadig La Tour-Gayet på etiketterne.
...........

...........
En 110% hvidvin
De to druer Roussanne og Grenache Blanc er en udmærket blanding til hvidvin – 60% af det ene og 40% af det andet.
Men ifølge bagetiketten til en hvidvin fra Château l’Ermitage i Costières de Nîmes er det lykkedes den lovende unge kældermester Jérôme Castillon at presse 10% ekstra Viognier ind i vinen.
Det må helt bestemt have givet vinen et ekstra pift – selv om det sikkert har været et problem at få alle 110% ned i flasken ...
...........
Mere koncentrerede vine
Vi får mere og mere koncentrerede og fyldige rødvine, og det skyldes for det første, at flere og flere vine kommer fra solrige egne af kloden – Sydafrika, Australien, Chile, Argentina osv. Men det skyldes også, at vinfolket har taget nye metoder i brug til at gøre vin mere koncentreret – kryoekstraktion, vakuum-fordampning og omvendt osmose.
Alle tre metoder giver vinene en fyldigere duft og en rigere smag, og metoderne går simpelt hen ud på at koncentrere druemosten – det, der ellers sker naturligt, når druerne lægges til tørre på halmmåtter (recioto eller vin de paille), får lov at hænge længe på vinstokkene (fx Auslese) eller udsættes for ædel råddenskab (botrytis-vine) eller for kulde (Eiswein).
Flere og flere vinregioner tillader nu disse tekniske landvindinger, der i bund og grund blot fjerner lidt vand uden smag fra mosten. Ingen har specielt lyst til at tale om det, men flere og flere vil blive afhængige af at lave mere koncentrerede vine. De sælger nemlig bedre.

Sådan koncentrerer man vin
Kryoekstraktion eller krystallisering eller frysekoncentration er en metode til koncentration af druemosten, der bruges flere steder, blandt andet i Sauternes.
Druerne fryses ned til minus 5-6 grader, så kun de mere eller mindre umodne druer fryser til is. Når man så presser druerne, får man kun den gode saft fra de ikke-frosne, modne druer – altså sukker, farve og smag.
Jo koldere druerne er, desto fyldigere most får man. Metoden benyttes nogle steder ved fremstillingen af "kunstig" isvin, men der er nu også en del vinbønder, der protesterer imod denne "industrielle" metode.
Vakuum-fordampning er en metode til koncentration af druemosten ved hjælp af varme. Når druemosten varmes op under vakuum, fordamper vandet allerede ved 25 grader – og alle de gode sager bliver tilbage.
Omvendt osmose er en metode til koncentration af druemosten ved hjælp af et højt tryk, der presser en del af vandet i druemosten igennem en membram. Denne membram har så ekstremt fine porer, at kun vandmolekylerne går igennem.
........
--....
    Den danske vinbranche
    * Garagevin-messen i Dansk VinCenter i Hvidovre kan i år fejre sin fem års fødselsdag, og man må sige, at den har udviklet sig fint i de fem år. I 2002 var der 16 udstillere, og der kom små 300 besøgende. Sidste år var der over 60 udstillere og mere end 1100 gæster. Til årets messe, der afholdes den 20. august, har der til dato tilmeldt sig mange udstillere, men der er stadig pladser. Henvendelse kan ske til Søren Beck på beck@vincenter.dk.
    * Til vore annoncører henleder vi opmærksomheden på, at VinAvisen redaktion er lukket indtil den 6. juni, så vi kan som tidligere meddelt ikke modtage annoncemateriale til løbende og nye annoncer. Alle henvendelser kan i perioden ske til flemming@privat.dk.
    ...........--....
............
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
...............
Vinens
Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store personligheder: Mondavi, Parker, Antinori, Catena, og hvad de nu alle hedder. I denne uge er det Robert Mondavis tur.
...........
..........
    Robert Mondavi (f. 1913) er Californiens grand old man, når det gælder vin.
    Det hele begyndte med hans far, en italiensk immigrant, der grundlagde et vinhus i San Joaquin Valley. Her voksede Robert Mondavi og hans bror Peter op, og begge kom helt naturligt til at indgå i driften af vineriet.
    I 1936 holdt vinhuset flyttedag til Napa Valley, og syv år senere købte familien det nærliggende Charles Krug Winery.
    Efter faderens død røg Robert Mondavi og broderen i totterne på hinanden, hvilket var startskuddet til en 50-årig lang familiefejde. Resultatet blev, at Robert Mondavi i 1966 grundlagde sit eget vinhus i Napa Valley.
    Siden da har han haft en umådelig stor indflydelse på den californiske vinindustri og på kvaliteten af de vine, som fremstilles i dette vinøse smørhul. Han har været en primus motor, når det drejer sig om eksperimenter med druesorter og produktionsmetoder – det var blandt andet ham, der indførte fadlagring på franske egetræsfade. Med koncerter og andre arrangementer i sit vinhus har han ligeledes gjort meget for at sætte fut i vinturismen i Napa.
    Robert Mondavi har altid søgt nye udfordringer, blandt andet i form af samarbejder med førende vinproducenter fra andre lande – første gang var i 1979, hvor han indgik et joint venture med baron Philippe de Rothschild om skabelsen af kultvinen Opus One.
    I dag har Robert Mondavi trukket sig tilbage, og det legendariske vinhus er solgt til den store amerikanske koncern Constellation Brands.
.......................................
    Ugens vinøse billede
    Da Mogens Medegaard sidste år var på forretningsrejse i Kina, faldt han over dette billede, der hang på kontoret hos firmaet Shenzhen King Brother, der fremstiller avancerede printkort til elektronikindustrien.
    Det viser to generationer i vinmarken, og ifølge direktøren, Jeremy Wu, symboliserer det de fremtidsvisioner, som hans fabrik har. Men Mogens Medegaard synes nu også, at det kan symbolisere en fremtidsvision om dyrkning af vin i Kina, der jo ellers ikke er kendt som en stor vinnation.
    – Måske, skriver Mogens Medegaard, – ligger der tillige noget symbolsk i, at det er europæere og ikke kinesere, der er vist på billedet. Billedet er fra Toscana.
    Vi siger tak for billedet og roder rundt i vore hjernekister: Vi mener faktisk, at vi har set dette billede reklamere for noget helt andet ... Har kineserne mon hugget det?

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
...........
Til denne uge har vores smagepanel smagt i alt 20 vine. Af disse vine var der nedenstående 10, som fik mere end to stjerner, og 5, som fik fem stjerner. I alt 42 stjerner.
...........
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....
...........
Vinene fra Saslove Winery


Saslove, Blanc de Noirs, Israel 2004
219 kr., DeLinn Wine
En af disse meget fine israelske vine, her en elegant, mild og meget lækker hvidvin, fremstillet på blå druer. Vinen har en let gylden farve og en smag, der kan minde en lille smule om en rosévin. Det er en meget spændende vin.


Saslove, Aviv Marriage, Israel 2003
121 kr., DeLinn Wine
Denne rødvin har en dybrød, tæt farve og en glimrende vinøs duft. Og smagen er virkelig dejlig – moden, blød, frugtagtig, let krydret og med en charmerende sødme. En vin helt i top, der ganske enkelt smager godt.


Saslove, Adom, Cabernet Sauvignon, Israel 2002
121 kr., DeLinn Wine
En guddommelig rødvin – blød, fyldig, med en ren og intens frugtsmag.


Saslove, Adom, Reserved, Cabernet Sauvignon, Israel 2002
179 kr., DeLinn Wine
Der er kun lavet 1930 flasker af denne bløde og meget lækre rødvin. Den har en elegant duft og en smag, der fylder munden med fine nuancer. Drik den alene som "meditationsvin" – eller til en fin kødret.


Saslove, Aviv Marriage, Israel 2004
95 kr., DeLinn Wine
Interessant, vellavet og fadlagret rødvin på Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah. Denne her er velegnet til mange kødretter.


Saslove, Aviv Merlot, Israel 2004
89 kr., DeLinn Wine
I denne rødvin er der toner af brændte figner og karamel – en ret usædvanlig smag.




Hvidvine


Les Fumée Blanches, Sauvignon Blanc, Jacques & François Lurton, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2005
49,75 kr. ved 12 flasker, Vintjeneren.dk
En meget karakteristisk Sauvignon Blanc-hvidvin med hele registeret af tørhed, mineralitet, krydderi, blomster. Fortræffelig til fisk og skaldyr. Vinen har en meget ren smag – men flasken har jo også skruelåg.


Abadal, Blanc, Pla de Bages, Spanien 2004
48 kr., Sigurd Müller
Super-hvidvin på Chardonnay, Sauvignon Blanc og Picapoll med herlig duft og en kompleks smag. En herlig vin og et godt køb til prisen.


Costa di Bussia, Chardonnay, Langhe, Italien 2004
59 kr., Fionia Vin
En ret enkel hvidvin med tilbageholdende frugt og syre.




Rødvine


Bogle, Merlot, Californien 2003
119,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Den er god, denne rødvin på den ellers lidt forkætrede Merlot-drue. Dejlig duft og en blød, afrundet, frugtagtig og kompleks smag. Lækker, lækker.


Anakena, Cabernet Sauvignon, Rapel Valley, Chile 2004
49,95 kr., Chris-Wine
Vellavet rødvin med karakteristisk, blød Cabernet-smag med toner af peber. Meget velegnet til en lidt kraftig kødret. Prisen er yderst rimelig.


Les Salices, Jacques & François Lurton, Pinot Noir, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2004
54,75 kr. ved 12 flasker, Vintjeneren.dk
Glimrende og dejlig rødvin, blid og nem at drikke. Oplagt både til hverdag og fest. Og så har flasken skruelåg. Prisen er yderst attraktiv.


San Michele all’Adige, Rebo, Trentino, Italien 2003
85 kr., Carlo Merolli
Ret spændende og vellavet rødvin, der er meget velegnet til mad. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet, og skænk den let afkølet.


Meerlust, Rubicon, Stellenbosch, Sydafrika 2000
195 kr., Fionia Vin
En flot rødvin med intens frugt med toner af tjære. Plask den over i en karaffel et par timer før måltidet.


Muruve, Toro, Spanien 2004
46,95 kr., Vinodan
En ret kraftig hakkebøffe-rødvin med en kvalitet i overensstemmelse med prisen.


Domaine Astruc, dA, Syrah, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2003
59,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Okay hverdags-rødvin uden noget stort smagsmæssigt vingefang, men udmærket til mange retter.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.