Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 44, 2006





Vin-aktuelt i uge 44
30. oktober til 5.november, 2006
...............

...............
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden.
Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.


VinAvisen uge 43
VinAvisen uge 42
VinAvisen uge 41
...............
...............
Ingen fælles EU-alkoholpolitik
Sverige har som tidligere nævnt arbejdet for, at EU skulle indføre en fælles streng alkoholpolitik for alle EU-landene.
Det bliver ikke til noget. I tirsdags kom EU-kommissionen med sit udspil, og ifølge det vil EU ikke foreslå en bred lovgivning for at hindre misbrug af alkohol. Det vil være op til det enkelte medlemsland at sætte ind imod dette problem.
Kommissionen vil dog oprette et forum for alkohol og sundhed, hvori medlemslandene kan arbejde sammen med EU med hensyn til strategier.
Alan Butler, der er formand for European Forum for Responsible Drinking, er ifølge Just Drinks positiv over for, at man fokuserer på alkoholmisbruget og respekterer de forskellige landes kulturelle vaner omkring indtagelsen af alkoholiske drikke.
Og dermed hentyder han sikkert til, at der er forskel på lande, hvor man drikker vin som et dagligt levnedsmiddel, og lande, hvor man drikker al vinen i weekenden for at blive tummelumsk i hovedet.

100.000 hl alkohol til salg
EU har åbnet for tilbud på 100.000 hektoliter ren alkohol, fremstillet ved destillering af overskuds-vin. Alkoholen ligger i store tanke to steder i Frankrig, og hvis nogen har lyst til at købe partiet, skal de komme med deres bud senest 10. november.
Men er der plads hjemme i baghaven? Næppe. 100.000 hektoliter kan lige være i en terning, der er 21,5 m på hver led.
Frankrig, Italien og Spanien fik sidste år over 180 millioner euro (1,34 milliard dkr.) til destillering af vin, og EU’s landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, har gentagne gange sagt, at vinindustrien er blevet alt for afhængig af destilleringerne på skatteydernes regning.

Kritik fra flere sider
Mariann Fischer Boels forslag om at nedlægge 400.000 hektar vinmarker er blevet mødt med kritik fra flere store europæiske vinregioner, blandt andet Bordeaux, Rioja og Chianti. Og i tirsdags advarede ledere af de regionale regeringer i Aquitaine (de fem departementer omkring Bordeaux), Rioja, Toscana og det tyske Hessen i Rhinlandet imod forslaget. De indrømmede, at det var nødvendigt at gribe ind for at reducere produktionen, men EU’s forslag vil gøre mere skade end gavn.
Ifølge kritikerne vil en forenkling af vinfremstillingen (træspåner osv.) underminere kvaliteten, der bygger på århundreders gamle teknikker, og de 2,4 milliarder euro (næsten 18 mia dkr.), der er sat af til nedlægning af vinmarker m.v., vil kunne bruges bedre, hvis man giver sektoren en ny struktur. Denne kan omfatte en begrænset nedlægning, men også øget research, uddannelse og marketing for de europæiske vine.
...............
44-46
...............
Skal egespåner forbydes i AOC-vine?
EU-kommissionen godkendte den 11. oktober brugen af egespåner til at give vin en smag af fadlagring. Det er den franske vinmyndighed INAO (Institut National des Appellations d'Origine) ikke glad for, så den har fremsat en lov, der forbyder spåner i vine fra de mere end 460 regioner med appellation contrôlée.
INAO er bange for, at denne teknik, der benyttes i udstrakt grad af oversøiske vinerier, vil ødelægge fransk vins kvalitets-image.
Mange franske vinfolk er imidlertid dybt uenige. Til Beverage Daily siger Jean Clavel, der er talsmand for Coteaux du Languedoc AOC:
– Egespåner kan give lidt kompleksitet til nogle vine og hjælpe dem til international accept fra forbrugere, der er vant til træaroma i deres vine.

Forenklede vinetiketter
I onsdags sagde Mariann Fischer Boel, at hvis de europæiske vinmagere vil generobre andele på verdensmarkedet, bliver de nødt til at forenkle deres vinetiketter og lave vine, som forbrugerne bedre kan forholde sig til.
– Det er forbrugerne, der afgør, hvad de tager ned fra hylderne i supermarkederne, sagde hun, – og forbrugerne ønsker enkle og klare etiketter.
I dag har mange europæiske vinregioner nogle etiketter, der kan forvirre selv garvede vinnørder – etiketter, der er udformet efter ældgamle regler og traditioner. De vil måske ikke afholde kendere fra at finde frem til Europas berømteste vine, men når det gælder vine i det prismæssige mellemleje, taber de europæiske vinbønder til deres oversøiske konkurrenter.
Ifølge EU-kommissionen har Sydafrika, USA og Australien næsten fordoblet deres eksport til EU siden år 2000. Og over en periode på femten år er EU’s import af australsk og chilensk vin blevet nitten gange så stor.

...........
15/07
............
14 postkort fra
LOMBARDIET
...............
      For nogle uger siden var vi på vinrejse i det norditalienske Lombardiet, og fra turen sender vi i denne og de næste tre uger i alt fjorten postkort. Her kommer de første fire.
...............

.......
Kortet viser kun de vigtigste distrikter. Der er i alt atten distrikter, flere af dem ret små, og yderligere er der tretten områder med IGT-vine (landvine).
.......
    Postkort nr. 1 fra Lombardiet:
    18 vindistrikter
    Det italienske Lombardiet er et af Europas økonomiske centre med den rige by Milano som hovedstad. Her er industri og banker, mode og design, men også storslåede landskaber, gamle byer og borge og en gastronomi med kvalitetsprodukter som charcuteri, oste, honning og olivenolie – og vin.
    Der er i alt atten vin-appellationer, de tre med DOCG og resten med DOC, og under VinAvisens tur dernede besøgte vi fire af de største og vigtigste distrikter: Garda, Lugana, Franciacorta og Oltrepò.
    Vi kom ikke op til Valtellina, der har Alpernes bjerge som bagtæppe, men vi har flere gange anmeldt distriktets vine og fundet dem fortræffelige. Vi ser bare for få af dem her i landet.
    I de følgende tretten postkort vil vi forsøge at videregive vores begejstring for en af Italiens herligste provinser. Og for vinene dernede.
    .......

.......
Gardasøen er Italiens største sø, 53 km lang, og turen langs den vestlige kyst er en stor oplevelse med sine 80 tunneller gennem de stejle bjerge. Billedet her er taget i havnen i byen Saló.
.......
    Postkort nr. 2 fra Lombardiet:
    Turisternes Gardasø
    I den østlige ende af regionen Lombardiet ligger Gardasøen, et feriemål for det halve Europa.
    Den østlige bred, ovre i området Veneto, er præget af masseturisme, mens den vestlige bred har et meget dramatisk landskab med masser af seværdigheder samt hoteller og restauranter af klasse. Lang kysten ligger gamle fiskerbyer, i dag med lækre lystbåde, og kun få hundrede meter inde i land gror druerne til en række fortræffelige vine.
    I DOC-distriktet Garda op langs søen fremstilles de røde vine først og fremmest på den lokale drue Gropello.
    .......
03-02/07
...........

.......
Som vi så det alle steder i Lombardiet, bliver de plukkede druer samlet i små plastickasser, så de ikke maser hinanden og begynder at gære, før de er tilbage i vineriet.
.......
    Postkort nr. 3 fra Lombardiet:
    Her plukkes Gropello
    På den store vingård Provenza, der blev grundlagt i 1710, deltog vi i høsten af druen Gropello.
    Vinmarkerne ligger i kun 20-40 meters højde over Gardasøens vandspejl, så der kan være et ret fugtigt mikroklima lige over jorden. Vinstokkene er derfor 140-180 cm høje – hvilket samtidig gør høstarbejdet lettere. Plukkerne skal ikke bukke sig efter druerne.
    I tørre år har druerne et underjordisk tilskud af vand, der trænger ind i jordlagene fra søen. Men man har også gravet lave grøfter mellem rækkerne af vinstokke, så man kan lede vand ind over marken.
    Gropello-rødvinen er bestemt et bekendtskab værd. I nogle vine optræder druen alene, i andre vine får den selskab af Sangiovese, Barbera og Marzemino.
    På de samme fire druer laver man også en let og liflig rosé ved navn Chiaretto. Den er værd at gå efter i sommervarmen.
    .......

.......
Sædvanligvis regner man ikke Trebbiano for en fantastisk drue, men de Lugana-hvidvine, vi smagte, var venlige og nemme at drikke – og glimrende ledsagere til mad.
    Postkort nr. 4 fra Lombardiet:
    Distriktet og druen Lugana
    Fra DOC-distriktet Lugana ved den sydlige ende af Gardasøen – nede ved byen Sirmione med den gamle borg – kommer der nogle læskende og dejlige hvidvine på en drue, der har samme navn som distriktet, altså Lugana.
    Druen er en variant af den meget udbredte italienske drue Trebbiano. I Frankrig hedder den Ugni Blanc, og her bruges den først og fremmest til produktionen af Cognac. I Italien er den en rigtig madvin.
    Fabio Contato, der sammen med sin søster og mor ejer vingården Provenza, siger, at i Italien har man i århundreder betragtet vinen som mad – som en del af kosten og et led i en høj gastronomisk kultur. Ikke som et måltid i sig selv. Denne holdning er en af italiensk vins store fordele.
    Vinene fra Provenza importeres af D.K. Vinimport.

    Flere postkort i næste uge.
    .......
.............
02-01/07
..........
Den store Châteauneuf-smagning
I tirsdags havde Sopexa arrangeret en stor præsentation i København af vine fra seksten vinhuse i Châteauneuf du Pape.
Søren Gudiksen, der er specialist i Châteauneuf og står for en indholdsrig website om emnet, var med og melder om, at det var en velarrangeret smagning, hvor man ikke kun kunne smage Châteauneuf du Pape, men også producenternes øvrige sortiment, herunder først og fremmest Côtes du Rhône.
Selv om det måske ikke var planlagt, så var Châteauneuf-vinene ganske repræsentative for de to retninger inden for appellationen. Der var både de mere moderne vine og de traditionelt fremstillede vine. Nogle kunne således bekræftes i deres fordomme mod den ene eller anden type, mens alle andre kunne få et bredt indtryk af forskellighederne i appellationens vine.
Udstillingen vil ganske givet resultere i endnu flere vine fra Châteauneuf du Pape på det i forvejen velforsynede danske vinmarked. Her har vi allerede over 100 importører med vine fra noget over 100 forskellige producenter.
..........
< I alt 170 indkøbere og andre fagfolk besøgte udstillingen (foto: Søren Gudiksen).
    ..........
    På udstillingen blev der præsenteret omkring 100 vine fra disse seksten vingårde:
    Château de Vaudieu
    Château des Fines Roches
    Château Mont Thabor
    Domaine de Fontavin
    Domaine de la Chabonnière
    Domaine de la Roncière
    Domaine de la Solitude
    Domaine des Pères d’Eglise
    Domaine du Bosquet des Papes
    Domaine du Grand Tinel et de Saint Paul
    Domaine du Père Caboche
    Domaine la Barroche
    Domaine Mathieu
    Domaine Pierre André
    Domaine Porte Rouge
    Domaine Saint Prèfert
    ..........
..........
34-07
...............
USA giver Moldavien en håndsrækning
Siden marts i år, da russerne boykottede al import af vin fra Moldavien, har de moldoviske vinproducenter klaget deres nød. Hele 80% af deres vineksport gik til Rusland, så boykotten betyder et årligt tab på omkring 160 millioner euro (cirka 1,2 milliarder dkr.).
Moldoverne eksporterer også lidt vin til USA – fra januar til september i år drejede det sig ifølge WeinReporter om 266.000 liter. Indtjeningen på denne eksport er dog kun en dråbe i havet og ikke noget, der fylder ret meget i moldovernes slunkne pengekasser.
Men nu har amerikanerne besluttet sig for at hjælpe Moldavien ved at gøre et fremstød for landets vine i USA. Det skal blandt andet ske via en vinmesse i Sacramento, der vil blive afholdt inden året er omme. Her vil der blive budt på moldovisk vin i lange baner, så de amerikanske forbrugere for alvor kan få øjnene op for vinen fra det fattige østland.

Flere døde på grund af giftig alkohol
I VinAvisen uge 41 fortalte vi om den tragedie, der havde ramt den russiske by Kamensk-Uralsky. Tre personer er døde og 60 er indlagt med leverbetændelse efter at have drukket forgiftet illegal alkohol.
Nu er den ifølge WeinReporter gal igen. I den russiske region Pskov er femten mennesker døde, mens mere end 400 i løbet af den sidste uge er blevet alvorligt syge. Årsagen er den samme som i Karmensk-Uralsky – forgiftet vin.
Desværre hører den slags langt fra til sjældenhederne. Faktisk dør omkring 42.000 russere hvert år efter indtagelse af forgiftet alkohol.
...............


Den nyrestaurerede landsby Bages er blevet kaldt en "Village des Saveurs et du Vin" – en landsby for smag og vin.
    Fra forfalden landsby til gastronomisk smørhul
    For nogle år siden stod Jean-Michel Cazes, der ejer Bordeaux-slottet Château Lynch-Bages i Pauillac, med et pladsproblem. Slottets kælderarealer var blevet for trange, og det var nødvendigt med en ny stor lagerhal til vinene. Den kunne der blive plads til lige bag slottet – når først en bulldozer havde fjernet den lille landsby Bages, eller rettere klyngen af faldefærdige huse, der lå på stedet.
    Men så fik Jean-Michel Cazes ifølge Decanter en genial idé: I stedet for at jævne de gamle huse med jorden ville han restaurere dem, få plads til sine vine og samtidig gøre landsbyen til et blomstrende forum for mad og vin.
    I sidste uge blev landsbyen indviet med sine lækre butikker – heriblandt en vinbutik – samt restaurant og bar, alt sammen placeret rundt om et lille torv med en fontæne i midten.
    Nedenfor i denne VinAvis bringer vi et portræt af Jean-Michel Cazes i vores løbende serie Vinens Hall of Fame.
...............
7 mio kr. for Chiracs vinkælder
Da vi sidst skrev om salget af Jacques Chiracs vinkælder under rådhuset i Paris, var auktionen endnu ikke afsluttet. Det er den nu. Cirka 5000 flasker blev solgt, og i alt kom der 961.030 euro i kommunekassen, det vil sige lidt over 7 millioner kr. Det var betydeligt bedre end forventningerne, der lå på op til 700.000 euro (5 mio dkr.).
Dyrest blev to flasker Romanée Conti 1986, der blev solgt til det britiske Antique Wine Company for 5000 euro – pr. styk. Plus 15% i salær.
...............
    En hermitageret vin
    I gamle dage sagde man, at en rødvin fra Bordeaux havde godt af at blive hermitageret. Det vil sige forstærket med vin fra distriktet Hermitage ovre i Rhônedalen.
    Nu har to af Frankrigs mest kendte vinfolk prøvet det. De har skabt en vin, som de kalder M2 – altså M i anden potens. De hedder nemlig begge Michel til fornavn.
    Den ene er den flyvende vinmager Michel Rolland, den anden er Michel Chapoutier, der ejer det kendte vinhus Chapoutier i Hermitage.
    Vinen er en fifty-fifty blanding af Merlot fra Rollands Château le Bon Pasteur i Pomerol og Syrah fra Chapoutiers Hermitage-vinmark l’Ermite.
    De to Michel’er regner med at sælge 250 magnumflasker og 26 dobbelt-magnum som primeur på en auktion i slutningen af november, og hvad der kommer ind, vil gå til et fond, som Chapoutier har grundlagt i 1994 for at yde hjælp til børn med leukæmi. Mere om auktionen kan læses på www.mchapoutier-vinetsante.fr.
..........
18-17
...........

...........
I porten til Fontanafreddas hovedhus er indsat et næsten selvlysende maleri, der bedrager øjet. Man tror at se en sprudlende fontæne. En kold fontæne - en fontana fredda.
    Muligt salg af Fontanafredda
    Den italienske bank Monte dei Paschi di Siena ejer hele tre vinhuse – Villa Chigi Saraceni og Poggio Bonelli i Toscana samt Fontanafredda i Piemonte. Og nu har banken bebudet, at den højst sandsynlig vil sætte sidstnævnte vinhus til salg i 2007.
    Ifølge rygterne skyldes det planer om at udvide med 200 nye bankfilialer, og her vil et salg af vinhuset kunne spytte godt i kassen.
    Mulige købere kunne ifølge Just Drinks være Gruppo Italiano Vini, Campari eller Bacardi.

    Køberen får noget for pengene
    Fontanafredda, der er et af Italiens mest berømte vinhuse og storproducent af en berømt Barolo-vin, blev grundlagt i 1878 af Emanuele Guerrieri. Han var uægte søn af den italienske konge, Vittorio Emanuele d. 2, der havde haft sjov for med en grevinde Rosa de Mirafiori. Da det sidste medlem af Mirafiori-slægten døde i 1931, overtog banken vinhuset, der i dag er vurderet til omkring 120 millioner euro (cirka 895 millioner dkr.).
    En eventuel køber vil dog få en hel del for pengene. Til Fontanafredda hører nemlig 80 hektar af områdets bedste Barolo-vinmarker. Vinhuset fremstiller 6,5 millioner flasker vin om året og har en årlig omsætning på hele 34 millioner euro (cirka 253 millioner dkr.)
...............
Bordeaux på vinøst fremstød i Kina
Kina er et spændende nyt eksportmarked, når det gælder vin. Og netop i disse dage gør en flok vinfolk fra Bordeaux en storstilet indsats for at slå et slag for distriktets vin på kinesisk jord.
Sammen er de rejst på en otte dages rundtur til byerne Shanghai, Beijing og Guangzhou, hvor de afholder vinsmagninger og middage for kinesiske vinimportører.
Hovedparten af franskmændene på turen er vinhandlere, men også ejeren af Château Margaux, Corinne Mentzelopoulos, er ifølge Just Drinks med for at gøre et særligt fremstød for sit slots kostbare vine. Der er ikke kun krudt i kinesere. Der er også penge.
...............
41-44
...........
Vin skærper hjernen
Hjælper et par glas vin om dagen på evnen til at opfatte og tænke? Det synes at være tilfældet, viser et forskningsresultat offentliggjort i det lægelige fagblad Neuroepidemiology.
Forskerne undersøgte 7000 kvinder på mellem 65 og 80 år for at vurdere deres hjernefunktion, opmærksomhed, sproglige sikkerhed og motorik. Og der var ingen tvivl om, at kvinder, der drak op til tre glas vin om dagen, klarede sig bedre end dem, der ikke drak. Forskerne beskriver forskellen som signifikant.
...............
    Cristal-champagnen er "yt" hos Jay-Z
    I VinAvisen uge 26 skrev vi om hip-hop-stjernen Jay-Z, der i årevis har givet champagnehuset Louis Roederer gratis reklame ved at inddrage husets berømte Cristal-champagne i sin kunst-udfoldelse.
    Men den holdt kun, indtil champagnehusets direktør, Fréderic Rouzaud, kom med nogle uheldige og negative udtalelser omkring denne forbindelse mellem hip-hop-verdenen og hans champagne.
    Rouzaud forsøgte skyndsomst at trække i land, men forgæves. Nu har Jay-Z nemlig ifølge Decanter for alvor vist Cristal-champagnen vintervejen. I sin nye video "Show Me What You Got" vrager han en flaske Cristal for åben skærm til fordel for boblerne fra sit nye favorit-champagnehus, Armand de Brignac.
    Champagnen fra dette vinhus når kun sin forgænger til sokkeholderne, når det gælder berømmelse. Men boblerne skulle være gode nok, og som man kan se på billedet til venstre, er flasken temmelig opsigtsvækkende.
    Flasken er forgyldt og med en etiket af tin med form som Spar Es. Champagnen er derfor blevet kendt under navne som "Ace of Spades", "Gold Bottle" eller ganske enkelt "Ace".
..........
Australske drueavlere er vrede på Lindemans
Drueavlerne i Australien er oprørte. Landets vinbranche har nu i flere år været tynget af en gigantisk vinsø; der produceres til stadighed for megen vin, og priserne på druerne er derfor i bund.
I denne uoverskuelige situation har det gamle australske vinhus Lindemans ifølge Decanter luftet sine planer om at sælge sydafrikanske og chilenske vine under eget navn for at vinde terræn på nye eksportmarkeder.
Det er for dårligt, mener drueavlerne. For det første burde Lindemans støtte sine landsmænd ved udelukkende at eksportere australsk vin. For det andet kaster firmaet sit image som Australiens førende vinfirma i grams – et image, som det har brugt år på at bygge op.
Nogle drueavlere tager det dog mere roligt og tror på, at enhver udbredelse af navnet Lindemans, uanset indholdet i flaskerne, i sidste ende vil være til glæde for australsk vinsalg som helhed, netop fordi firmaets navn er så uløseligt forbundet med Australien.
...............
>30/07
...........
    Ikke værd at se?
    I uge 34 fortalte vi om endnu en vinøs spillefilm, "A Good Year", hvori Russell Crowe spiller hovedrollen.
    Den handler om en britisk børsmægler (Russell Crowe, billedet), der får foræret et vinslot i Provence af sin onkel (Albert Finney), men bliver opsøgt af en kvinde, der påstår, at hun er arving til slottet.
    Nu har filmen haft premiere, og ifølge Decanter er den ikke værd at se. Filmen præsenterer en række forenklede klicheer, Crowe’s rolle er alt andet end charmerende, og den vinøse intrige er på samme lave niveau som filmens love story.
    Men lad os nu se ... Vi må vel ind og se den. Og se, om vi er enige med Decanter.

    Tjener, den flaske Grange er proppet
    Berlingske Tidende har i øvrigt bragt en historie om, at den iltre Russell Crowe på den dyre restaurant Mirabelle i London fik en Penfolds Grange Hermitage 1964 til 3500 pund (39.000 kr.) – og straks konstaterede, at vinen var propsyg.
    Overtjeneren syntes ikke, at der var noget i vejen med vinen. Han mente tværtimod, at den havde en fin smag af kastanie og solbær. Og det fik skuespiller og overtjener så tre kvarter til at gå med at diskutere. Indtil filmstjernen langt om længe fik en ny flaske og afgjorde, at den var i orden.
    Russell Crowe har uden tvivl haft ret, og det kan overtjeneren også have haft. Der findes nemlig mennesker, der straks kan lugte propsygen, mens der er andre, som ikke kan. Eller som ikke har lært at genkende den.
...............
    Filmhistoriens længste ægteskab
    Den 24. november skal vi igen møde James Bond. Den gang i filmen "Casino Royale". Og igen skal helten møde Champagne Bollinger.
    Det bliver den tiende James Bond-film, i hvilken 007 drikker den kendte champagne, og det må vist være filmhistoriens længste ægteskab mellem en film og en vin.
    Og Bollinger Champagne betaler overhovedet ikke en dollar til familien Broccoli, der står bag James Bond-filmene. Flaskerne bliver vist helt gratis, mens fx BMW må betale millioner af dollars og oven i købet skal levere biler, som bliver smadret. Dette fortalte vinhusets ejer, Ghislain de Montgolfier, da vi mødte ham for et par år siden.
    – Det var Roger Moore, som i sin tid forlangte Bollinger i glasset, og siden er det blevet en tradition, sagde monsieur de Montgolfier. – Vi leverer hver gang nogle gratis flasker til filmstudiet, men til festen efter premieren får de lov til at købe – om end med en vis rabat.

    Den ultimative liste over 007’s champagne
    En af vore trofaste læsere, Alan Madvig, har moret sig med at lave "den ultimative liste" over, hvad James Bond indtager af champagne i de efterhånden 21 film – samt andre nydelsesmidler i film nr. 7, 12 og 14. Denne liste har vi lagt ud på en særlig side.
...............
>33/07
...........
Sonoma angrebet af råd
Køligt og fugtigt vejr har lagt sig som en klam dyne over vinmarkerne i det californiske Sonoma. Og det har bevirket, at druerne er blevet udsat for det værste rådangreb i 25 år.
Selv druesorter som Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon, der normalt er modstandsdygtige over for råd, er blevet angrebet. Men værst er det gået ud over de mindre resistente druer, Pinot Noir og Chardonnay.
Flere og tætsiddende Chardonnay-druer i år har kun gjort problemet værre. I vækstperioden har der ikke været plads nok til de enkelte druer, hvorfor en hel del af dem er revnet. Og når der er revner, kommer der lettere råd.
Når først en vinmark bliver angrebet af råd, skal det gå stærkt med at fjerne de syge klaser eller høste de raske. Men her står de californiske vinbønder over for endnu et problem, nemlig den akutte mangel på arbejdskraft – det lykkes færre og færre mexicanere at komme over grænsen.
Alt i alt kan høsten i Sonoma ifølge Wine Spectator ende med at blive hele 20% mindre end normalt.
...............
Californien vandt igen over Frankrig
I uge 39 skrev vi om Grand Jury Européen (GJE) – en gruppe af smagere, der ville afholde en dyst i form af en blindsmagning mellem 16 vine fra Napa Valley og 16 vine fra Bordeaux. Målet var at modbevise resultaterne fra to lignende smagninger, hvoraf den ene blev afholdt for 30 år siden og den anden i år, og hvor Californien i begge tilfælde løb af med sejren.
Nu er smagningen overstået, og selv om GJE var nok så opsat på, at Frankrig skulle vinde, så var det endnu engang Californien, der kom ind på en førsteplads – samt på anden- og tredjepladsen.
Alt gik fair til ved smagningen. Samtlige vine fra henholdsvis Napa og Bordeaux var årgang 1995, et godt år for begge kombattanter, og GJE havde ifølge Decanter sammensat smagepanelet af fagfolk fra hele verden.
Til højre bringer vi listen over placeringen af de første tyve vine. De franske vine er skrevet med rødt.
...............
34/07

...........
Derfor hedder Auxerrois Auxerrois
Vi vender endnu en gang tilbage til druen Auxerrois, som vi har skrevet om i de sidste to uger. Druen bruges til rødvinene i Cahors, hvor den også går under navnene Malbec og Cot, men en læser har yderligere mødt navnet Auxerrois på en hvidvin fra Alsace.
Ønologen Laura West skriver til os, at Auxerrois er en af flere sorter i Burgunder-gruppen, som blandt andet omfatter alle Pinot-sorterne samt ikke mindst Chardonnay som den vigtigste hvide sort.
Auxerrois synes at træde ind som et universalbegreb i Burgunder-gruppen, men er altså desuden en selvstændig hvid sort – selv om Chardonnay i visse egne helt fejlagtigt kaldes Auxerrois.
– Malbec (Cot) tilhører mig bekendt ikke burgundergruppen, skriver Laura West. – Men jeg har slået op og læst en historie om, at Malbec i Cahors kaldes Auxerrois, fordi den franske konge på et tidspunkt beordrede vinfolket i Cahors at sende stiklinger op til byen Auxerre i Bourgogne.
...............

...........
Schloss Katzenzungen dengang og i dag.
..........
    Den kommer måske fra Versailles
    Verdens ældste vinstok var emnet for en artikel i sidste uge. Vinstokken skulle ifølge WeinReporter vokse op ad en mur ved Schloss Katzenzungen i Norditalien.
    Vi udtrykte en vis tvivl om historien og efterlyste kommentarer fra læserne, og en sådan kommentar har vi fået fra to af vore svenske læsere, Eva Svensson og Svend Frederiksen fra Helsingborgs Vinhus.
    De ejer selv en af de 6-700 flasker, som vinstokken hvert år leverer druer til. De har besøgt Schloss Katzenzungen, og den er god nok: Vinstokken findes.
    De skriver, at druens navn, Versoaln, er afledt af navnet på Solkongens slot, Versailles, og at druen måske stammer fra Versailles. Dette fremgår også af både den italienske og tyske Wikipedia.
    Eva og Svend skriver endvidere, at druen måske er blevet ført til Norditalien af korsfarerne – men det har naturligvis været flere århundreder, før de franske konger byggede i Versailles.
...............
44-43/07
...........
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdenens store personligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, og hvad de nu alle hedder. I denne uge er det Jean-Michel Cazes' tur. På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
............
..
    Jean-Michel Cazes (f. 1935) voksede op i en vinproducerende familie i byen Pauillac i Bordeaux. Det blev dog ikke vinens vej, han valgte i første omgang, men derimod en uddannelse som ingeniør med speciale i geologi og råolie. Efter udstået militærtjeneste fik han job hos IBM i Paris, hvor han havde sin daglige gang i de næste tolv år.
    I 1973 gik turen så hjem til Pauillac, og det blev startskuddet til Jean-Michel Cazes’ vinøse karriere. Her gik han i gang med at hjælpe faderen med at drive familiens to vinslotte, Château Lynch-Bages og Château Les Ormes de Pez. Og gennem de næste femten år var han primus motor i restaureringen af slottene, forbedring af produktionsfaciliteterne og ikke mindst af vinenes kvalitet.
    I dag har han helt og holdent overtaget roret i familiens vinhuse, der også omfatter Château Villa Bel Air.
    Jean-Michel Cazes er højt respekteret blandt sine kolleger i Bordeaux. Han har nemlig ikke kun gjort en indsats inden for egne fire vægge, men har gennem årene gjort mangt og meget for at promovere Bordeaux’s vine på verdensplan. Yderligere har han haft et succesfuldt samarbejde med forsikringsselskabet AXA Midi, der har opkøbt og financieret en række berømte Bordeaux-slotte.
    Ligeledes bør nævnes hans arbejde med til at lokke flere turister til Pauillac. Han har blandt andet åbnet restauranten Cordeillan-Bages, der har to stjerner i Guide Michelin. Og for nylig har han forvandlet den faldefærdige landsby Bages i Pauillac til et center for gastronomisk shopping.
    Jean-Michel Cazes er gift med Maria-Thereza Carregal Ferreira, og sammen har de børnene Jean-Charles, Anne-Christine, Marina og Catherine.
    Adresse: Château Lynch-Bages, 33250 Pauillac, tlf.: 00 33 5 56 73 24 00, e-mail: infochato@lynchbages.com, www.lynchbages.com.
............
>43/06
...........
--...............--.
    Den danske vinbranche
    * Vigneron Wine Company har optaget importen af de italienske vine fra Melini i Toscana og Nino Negri i Lombardiet.
    ........--....
................
    Vi siger tillykke til Per Buhl
    Mandag fylder Per Buhl 50 år. Han er direktør i Laudrup Vin & Gastronomi, som han i 1992 grundlagde sammen med Michael Laudrup, og som han siden har drevet frem til et succesfuldt firma med fjorten medarbejdere og en omsætning på over 30 millioner. Per Buhl er naturligvis med i Vinbranchens Blå Bog, hvor man kan læse mere om ham.
    Der er reception på dagen, mandag d. 30. oktober, kl. 15 til 17 hos Laudrup Vin & Gastronomi, Mileparken 13 i Skovlunde.
...............
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
...............
43-44
...............
    Ugens vinøse billede
    Henrik Qvitzau har sendt os dette sjove billede af komtesse Adeline de Barry, der har taget et maleri af sin fjerne slægtning fra 1700-tallet med ud i sin vinmark.
    Adeline de Barry ejer Château de Saint Martin i Provence, der siden 1740 har været ledet af kvinder – med greve de Rohan Chabot som en enkelt undtagelse. Men den gjorde revolutionen en ende på ved at hugge hovedet af ham.
    Adeline de Barry er gift med producenten af Climadiff-vinskabene, som vi omtalte i uge 17.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
..........
43-44
................
.....
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af
VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål
og svaret på det.
..............

Hvad betyder L6236?
Poul Erik Olsen har bemærket, at der på nogle flasker står et lille nummer med et L foran, fx L6236. Hvad betyder det, spørger han?
L’et står for lot, dvs. parti, og de efterfølgende tal angiver, hvornår vinen er blevet tappet.
Disse numre finder man især på konsumvine, der jo ikke tappes på en og samme dag, men løbende året igennem, og numrene er nyttige, hvis der opstår en fejl, og man vil finde tilbage til et bestemt parti.
L6236 betyder, at vinen er tappet i 2006 på dag nummer 236 – det vil sige den 24. august. Nogle gange kan der ligefrem være tilføjet et klokkeslæt: L6236 10:41.
Ikke mindst med boksvine bør man kigge på lotnummeret. Hvis vinen har været tappet i mere end seks måneder, vil den måske ikke mere være helt frisk.
Der findes flere forskellige systemer til lotmærkning, og det er ikke dem alle, der anvender "åbne" koder. Men det vigtigste er jo også, at producenten selv kan spore et parti med en eller anden fejl.
...................
...............
43-46
...............
Smagte vine i denne uge
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 34 vine. Af disse vine var der 27, som fik mere end to stjerner, og 14, som fik fem stjerner altså lige ved halvdelen. I alt blev det til 116 stjerner og i gennemsnit 4,7 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. Faktisk et flot resultat! Jo, vi finder de gode vine.
...........
    ...
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    .....
...........
Hvidvin


Tenuta Sant’Antonio, Soave, Italien 2004
59 kr., Fionia Vin
Det norditalienske hvidvins-distrikt Soave har et blandet ry. Det står for både udmærkede vine og ganske uinteressante vine. Denne flaske er en af de udmærkede. Den har en god, frisk frugtsmag, en lille fedme, tilpas syre, kun 12,5% alkohol (en fordel) og en lang eftersmag. Den er lavet på 90% Garganega med et tilskud af Trebbiano og Chardonnay.


Château Julia, Sémillon, Adriani, Grækenland 2004
136,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
Det er ikke så ofte, man oplever en tør hvidvin på druen Sémillon og kun den. Den bruges mest til søde vine som Sauternes eller som en lille følgesvend til Sauvignon Blanc. Men her optræder den alene i en fremragende græsk vin – en vin med blødhed og fylde, toner af abrikos og et diskret strejf af egetræ fra fadlagringen. En stor og spændende vin.


Neiss, Weissburgunder, Trocken, Pfalz, Tyskland 2005
105 kr., Vinum Bonum
Den tyske drue Weissburgunder har et andet navn i Alsace. Der hedder den Pinot Blanc og står for dejlig hvidvine, som udpræget egner sig til mad. Denne prægtige tyske vin har samme gode egenskaber som sine fætre i Alsace. Den har en liflig duft, en god frugtfylde og en lille, indtagende sødme. Og som sagt: Glimrende til mad.


Cave M. Bunnamy, Grande Réserve, Saumur, Frankrig 2004
49,75 kr., indtil 5. november: 40 kr. ved 3 flasker, Skjold Burne
En lille, venlig hvidvin uden større prætentioner.


St. Andrea, Olaszriesling, Egerszóláti, Ungarn 2004
60 kr., Laszlo's Vin / Hungary
Okay hvidvin med en blid og ret enkel smag.




Rosévin


Cabernet Sauvignon, Rosé, Santa Rita, Valle del Maipo, Chile 2005
54,95 kr., Amka
En vellavet, fyldig og frisk rosévin, der dufter og smager af hindbær og aromatiske skovjordbær. Meget lækker og velegnet såvel til aperitif som til lyse kødretter.




Rødvin


Juan de Valdelana, Rioja, Spanien 2005
55 kr. ved 12 flasker, Barrique Vinimport
Blød og meget venlig og harmonisk rødvin til en rimelig pris i forhold til den gode kvalitet.


Naledi, Cabernet Sauvignon, Stellenbosch, Sydafrika 2004
165 kr., i denne uge (uge 44): 91,50 kr. ved 6 flasker, i alt 549 kr., Kvickly
Flot rødvin med et klar billede af Cabernet Sauvignon-druen med solbær, krydderi og måske lidt tjære. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet – og køb den til tilbudsprisen.


Caspia, Buller, Shiraz, Victoria, Australien 2005
79,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
Rødvin på den store drue Shiraz med alle dens fine facetter, saft, mørke bær, hvid peber. Smagen er ren og uforfalsket, fordi flasken har skruelåg.


Santa Ema, Carmenère, Cachapoal Valley, Chile 2003
99,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Varm, blød, fyldig og lækker rødvin med smag af blommer, nelliker … Mange vil kunne lide den.


Bracamonte, Tempranillo, Crianza, Ribera del Duero, Spanien 2002
81 kr., Y-Wine
Se, det er vin. En udsøgt rødvin, blød, fyldig, moden, afrundet, med fint krydderi. Lækker, lækker.


Castel Diruto, Tenuta del Fontino, Monteregio de Massa Marittima, Italien 2004
85 kr., Konceptvin
En herlig rødvin. En reel vin med en ren smag, der fylder munden med frugt, krydderi og dæmpet syre. Man bliver glad af at drikke den vin.


Uccelliera, Brunello di Montalcino, Italien 2000
332 kr., Fiasco-Vine
Sikke en duft – skovbund, trøfler, læder. Og sikke en smag – fløjlsblød, harmonisk, kompleks. En rødvin, der fylder munden med vellyst. Den er dyr, men konkurrencen om sådanne flasker er jo hård.


Les Calades, Vin de Pays de Vaucluse, Frankrig 2005
49,95 kr., The Wine Company
Fløjlsblød og lækker rødvin, som mange vil kunne lide. Faktisk en ret spændende vin med en god lang eftersmag. Prisen er yderst rimelig.


Delicia de Baco, Reserva, Rioja, Spanien 2001
292 kr. ved 12 flasker, SpanskeVine
En skøn rødvin. En rigtig stor og klassisk rioja med blød, ren frugt – brombær – og fine fadtoner. Vinen kaster lidt bundfald og bør dekanteres.


Domaine Piquemal, Justin, Vin de Pays des Côtes Catalanes, Frankrig 2004
59,75 kr., Vinmonopolet
Fyldig rødvin med krydderi og god struktur. God til mad. Men plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Mercurey, Domaine de Suremain, Bourgogne, Frankrig 2004
69,95 kr., ved 12 flasker, Philipson Wine
En rødvin, der dufter fint af blå druer med et strejf af mørke rosiner. Smagen er elegant og læskende, let krydret med en anelse lyse kirsebær og søde mandler i eftersmagen.


Rutherford Ranch, Cabernet Sauvignon, Napa Valley, Californien 2003
89 kr., Kvickly
En rigtig californier – glat, med frugt og sødme, lidt marmeladeagtig, uden kanter, nem at drikke. Prisen gør nok en smule ondt.


L’Archet, Reserve, Syrah, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2004
109 kr., Olivenlunden
En meget vellavet rødvin med god frugt og fylde – og skruelåg. Velegnet til ikke alt for kraftige kødretter.


Saint Daumary, Pic Saint Loup, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2004
95 kr., Rungsted Vinhandel
Blød og lækker rødvin, men ikke så kompleks. Nem at drikke.


Cuyum Mapu, Malbec, Mendoza, Argentina 2003
49,50 kr. ved 12 flasker, Norton Vinimport
Saftig og kraftig rødvin med god struktur og lang eftersmag. Den skal udpræget drikkes til mad.


Zenzela, Simonsvlei, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Sydafrika, uden årgang
79,95 kr. for 3 liter i boks, Fakta
Jordbærmarmelade var vores første bud. En rødvin uden større interesse. Men unægtelig billig.


Enate, Cabernet Sauvignon / Merlot, Somontano, Spanien 2004
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne rødvin er enkel og saftig, men taber dampen ret hurtigt.


San Marzano, Primitivo, Puglia, Italien 2004
49,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
En varm og fyldig rødvin med krudt. Ikke nogen stor vin, men en udmærket hverdags-vin.


Affi, Rosso Puglia IGT, Italien 2003
55 kr., Premier Cru
Enkel, venlig, lidt marmeladeagtig hakkebøffe-rødvin.




Sød vin


Les Grains Dorés, Vignoble Chabrier, Vin de Table, Frankrig 2004
85 kr. for 50 cl, OB Vinimport
Elegant sød vin med fin balance mellem sødme og syre og med en palet af aromaer – citrus, melon, mango … Vinen er lavet på 60% Viognier og 40% Muscat Petits Grains.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.