Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 46, 2007


Vin-aktuelt i uge 46
12. november til 18. november 2007
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 43,,,,,,,,VinAvisen uge 44,,,,,,,,VinAvisen uge 45

,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
Forbud mod "en pakke solskin"
I århundreder har vinhusene i Europas køligere egne tilsat den gærende vinmost "en pakke solskin" i form af sukker eller sød druemost – simpelt hen for at få alkoholprocenten op på et rimeligt niveau.
Men nu har EU’s landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, i forbindelse med den kommende vinreform fremsat et forslag om at forbyde al tilsætningen af sukker – eller chaptalisering, som det hedder på vinsprog.
Vinhusene må gerne fortsat tilsætte druemost, men så bliver det for egen regning og ikke som førhen med tilskud fra EU.
Metoden anvendes ikke til bedre vine – her tynder man ud i drueklaserne, så sukkeret koncentreres i de tilbageværende druer. Det giver en mindre høstmængde, men altså en højere kvalitet.
Med forbudet ønsker Mariann Fischer Boel ifølge Business Week både at skære ned på EU’s årlige vinbudget og at dræne den store europæiske vinsø.

Et forbud vil øge kvaliteten
Ikke mindst i Tyskland har der rejst sig et kor af vrede stemmer over udsigten til ikke længere at kunne benytte sig af sukker-tilsætning samt til helt og holdent selv at skulle betale for druemosten.
– Det vil få priserne på tysk vin til at stige og dermed gøre os mindre konkurrencedygtige på eksportmarkederne i forhold til de oversøiske vine, lyder det fra tysk side.
Desuden mener de mange tyske vinproducenter, der nemt kan få afsat deres vine, at det er uretfærdigt, at problemerne med vinsøen skal gå ud over dem.
Der er dog nogle vinbranchefolk, der holder med Mariann Fischer Boel – blandt andet den østrigske vinimportør Kurt Ryslavy. Han mener, at et forbud vil øge kvaliteten af vin fra Tyskland og andre nordeuropæiske lande, idet muligheden for at tilsætte sukker får vinproducenterne til at springe over, hvor gærdet er lavest og udelukkende fremstille vin af middelmådig kvalitet.
,,,,,,,,,,,,,,,
Amerikanerne er mest til hvidvin
Ifølge de nyeste tal fra Impact Databank hælder de amerikanske forbrugere mest til hvidvinsflaskerne, når der skal vin i indkøbskurven. I år regner man således med, at amerikanerne i alt vil købe cirka 1,4 milliarder flasker hvidvin, hvilket er omkring 24 millioner flere end for rødvinens vedkommende.
Blandt hvidvinene står vine fremstillet på Chardonnay for 53% af vinsalget i USA. Når det gælder rødvinene, så har Merlot førertrøjen på. Men vine på Pinot Noir haler ind – alene sidste år steg salget med hele 29%. Måske er det eftervirkningerne efter filmen "Sideways", der gør sig gældende. I filmen, der stammer fra 2004, bliver Pinot Noir – såvel druen som vinen – hævet til skyerne, hvilket i USA med det samme gav et opsving i salget af vine på denne drue.

Hagl dræber druer i Western Australia
Storm og haglvejr hærgede i sidste uge det fornemme vindistrikt Margaret River i Western Australia, og ifølge Wine Business forårsagede uvejret store skader.
I adskillige vinmarker slog haglene simpelt hen både løvet og druerne af vinstokkene. Som en af vinproducenterne sagde, da han efter haglvejret gik ud i sin vinmark: – Det ser ud, som om der er én, der har mejet det hele ned med et maskingevær.
......................
    Tre vinhuse genforenet i Pfalz
    De tre vinhuse Dr. Bassermann-Jordan, Reichsrat von Buhl og Weingut Dr. Deinhard i byen Deidesheim i den tyske vinregion Pfalz tilhørte alle engang byens tidligere borgmester, Andreas Jordan. Ved hans død i 1848 blev vinhusene fordelt mellem arvingerne, men nu er de igen i en enkelt mands eje.
    Achim Niederberger er den nye ejer, og han havde allerede erhvervet de to af vinhusene, da han forleden købte Weingut Dr. Deinhard – ifølge Wine Business for omkring 6 millioner euro (cirka 45 millioner kr.).
    Nu ejer Achim Niederberger så foruden de tre vinhuse hele 150 hektar vinmarker af bedste kvalitet. Efter sigende har han dog tænkt sig, at vinhusene fortsat skal fremstille vine uafhængigt af hinanden.

    < Til venstre ses et maleri af vinhuset Dr. Bassermann-Jordan. Billedet er fra 1800-tallets begyndelse, men det kunne næsten være malet i dag. Til venstre ligger kælderbygningen og til højre den fine villa i italiensk stil.
,,,,,,,,,,,,,,,
22 milliarder over ti år
EU vedtog i tirsdags at bruge over 500 millioner euro (cirka 3,7 milliarder kr.) til at gøre europæiske vinproducenter mere konkurrencedygtige på verdensmarkederne.
Vinfolket skal lave bedre kvalitetsvine, omlægge vinmarker og forbedre teknikkerne.
Dermed har EU i løbet af de sidste ti år støttet vinindustrien med i alt 3 milliarder euro (over 22 milliarder kr.).

Spåner i schweizisk vin
I Schweiz har der – som i mange andre europæiske lande – været en hed debat om anvendelsen af egetræsspåner i stedet for egetræsfade under fremstillingen af fadlagret vin.
Fra politisk side har der været fremsat et forslag om et totalt forbud, men nu har landets handelskommission ifølge WeinReporter enstemmigt afvist forslaget og givet spånerne grønt lys.
Argumentet er, at det vil være uretfærdigt, hvis de schweiziske vinbønder ikke har mulighed for at bruge de samme produktionsmetoder som andre lande.
Tilladelsen gælder dog ikke overalt i Schweiz eller for samtlige vine. I kantonerne Neuchâtel, Genève og Valais forbyder man egetræsspånerne, når det drejer sig om fremstillingen af AOC-vine.

Spanien mest konkurrencedygtig
Konkurrencen mellem denne verdens vinlande er hård, og nogle er mere konkurrencedygtige end andre.
Det franske landbrugsorganisation Viniflhor har netop offentliggjort en liste over de femten mest konkurrencedygtige vinlande. Til grund for listen ligger en nøje undersøgelse af disse landes forhold, når det gælder evnen til at leve op til efterspørgslen på landets vin, fremstillings-potentiale, eksportørernes dygtighed osv.
Listens absolutte vinder er Spanien. Og at landet er så konkurrencedygtigt skyldes ikke mindst, at dets vinindustri i 1990’erne gennemgik en omfattende reorganisering – blandt andet med økonomisk støtte fra EU.
Derudover har spanierne den fordel, at de har lavere produktionsomkostninger end så mange andre lande, hvilket er en stor fordel, når det gælder eksportmarkederne.
Andenpladsen indtages af USA, mens Frankrig ligger på en tredjeplads.
,,',,,,,,,,,,,,
    Antinoris ambassadør
    Det gamle italienske vinhus Antinori, der blev anlagt i 1385 og stadig er i familiens eje, er stort. Med hovedkontor i Palazzo Antinori i Firenze og en halv snes vinerier i Toscana, Umbria og Lombardia har det en betydelig produktion.
    Det har også en ambassadør, der ved alt om vinene, og som rejser Jorden rundt for at præsentere dem – hvilken han gør med italienske charme og en selvfølgelig forvisning om vinenes kvalitet.
    Ambassadøren hedder Filippo Pulisci, og i onsdags var han for ottende år i træk i København, hvor vi mødte ham ved en perfekt smagning arrangeret af importøren, Maxxium Danmark.

    De holder niveauet
    De fleste af vinene har vi smagt før i tidligere årgange – berømte vine som Villa Antinori, Tignanello, Guado al Tasso og Solaia. Om dem er der kun at sige: De holder niveauet. Det er stadig store og dejlige vine, der nedenfor i ugens smageliste overøses med stjerner.
    Men vi smagte også nye vine fra Bolgheri i det sydtoskanske Maremma. Ligesom andre store italienske vinhuse har Antinori erhvervet marker hernede, mens disse stadig var til at betale, og laver i dag et par fornemme vine – hvoraf den ene ikke sådan lige er til at betale: Rødvinen Guado al Tasso koster 589 kr.
    Til næste år kommer Filippo Pulisci igen, og til den tid kan det jo være, at han også præsenterer de vine, som Piero Antinori laver på sin californiske vingård i Napa Valley. Den købte han i 1998, og en af hans tre døtre står for den.

    Michelin-stjernet propsyge
    Smagningen foregik på restaurant Era Ora, hvor tjenerne hældte en alvorligt propsyg vin i en række af glassene, før der blev protesteret. Ved en tidligere smagning på samme restaurant var tre af de skænkede vine propsyge. Den slags bør ikke kunne ske på en restaurant med en Michelin-stjerne.
    Vi spurgte Filippo Pulisci, hvornår Antinori går over til skruelåg. – Vi har skruelåg på nogle billigere konsumvine, sagde han, – men på de bedre vine tør vi ikke bruge skruelåg. Vi er bange for, at vore kunder ikke vil have det. Og til vine med appellation er vi ifølge reglerne tvungne til at bruge korkpropper.
,,,,,,,,,,,,,,,
Hvor kammer prisen over?
Den engelske vinskribent Hugh Johnson har på et vist tidspunkt skrevet, at op til en pris svarende til 250 kr. kan man smage en vins kvalitet. Hvad der ligger over dette beløb, gælder ikke vinens kvalitet og nydelsen af den. Her betaler man kun for sjældenhed, berømmelse og marketing.
Hvis vi går ud fra, at Hugh Johnson har ret i det principielle i påstanden, er vi så også enige med ham i, at prisen så at sige "kammer over" ved de 250 kr.?
Lad os udsætte VinAvisens tålmodige læsere for en rundspørge: Hvor ligger grænsen, hvor man ikke mere kun betaler for nydelsen ved det gode glas? Gør dit valg ved at sætte en prik i skemaet herunder, og tryk på Send-knappen. Resultatet bringer vi i næste uges VinAvis.
OBS: Denne meningsmåling er afsluttet.

Til forsvar af vinanmelderne
Som nævnt i VinAvisen uge 45 har Jonathan Nossiter, filminstruktøren bag vinfilmen Mondovino, udgivet en bog, "Le Goût et le Pouvoir", der virkelig går i flæsket på denne verdens vinkritikere. I bogen kalder han dem for smagsdommere, der fortæller forbrugerne, hvad de skal kunne lide og ikke lide og dermed ødelægger deres umiddelbare glæde ved vin.
I et interview i den schweiziske avis Le Temps kommer en af Frankrigs mest kendte vinkritikere, Michel Bettane, nu sine kolleger til undsætning og kalder Nossiters angreb for "barnagtigt".
Vinkritikere er ikke guruer, men spiller en vigtig rolle som vejledere for forbrugerne på lige fod med anmeldere af kunst, film og litteratur, lyder det fra Bettane.
Når det kommer til de mange point-systemer, som vinanmelderne benytter sig af, ytrer han dog, at han altid har hadet dem, men at de er svære at komme uden om.
,,,,,,,,,,,,,,
Irske præster bange for promillerne
Irlands katolske præster er et travlt folkefærd. Årsagen er, at der bliver stadig færre præster, så de, der er tilbage, må om søndagen køre fra kirke til kirke til præsteløse menigheder for at holde messe. Tre messer i træk er ganske almindeligt for mange præster.
I Irland er der i forvejen stramme regler for spirituskørsel, men netop nu er der tale om en yderligere skærpelse, hvilket giver præsterne bekymrede rynker i panden. Ved altergangen under messen skal præsten nemlig tage en mundfuld vin – den vin, som han ifølge et katolsk ritual har forvandlet til Kristi blod. Det går jo nok med en enkelt mundfuld, men når han skal gentage ritualet én og samme formiddag og mellem messerne sætte sig bag rattet i bilen, så kan han måske godt risikere at overskride de skrappe promillegrænser. Og at spytte som til en vinsmagning kan jo ikke komme på tale – det ville være det rene blasfemi.
,,,,,,,,,,,,,,,
    Åndbare glas
    Det tyske glasfirma Eisch har lanceret en serie vinglas, som det kalder åndbare (breathable), og som det påstår lynhurtigt kan ilte vinen i glasset.
    Dette har bragt et andet glasværk, Riedel, så meget i harnisk, at det ligefrem har lagt sag an imod Eisch.
    Riedel hævder, at det i sin tid fik en henvendelse fra opfinderen af teknikken men afviste teknikken som uanvendelig.
    Hvad teknikken egentlig går ud på fremgår ikke af de presseomtaler, vi har set. Umiddelbart har vi svært ved at forestille os, hvordan glas skal kunne afgive ilt eller tillade gennemtrængning af ilt. Men det er måske heller ikke det, der er meningen.
    En række indsendere til vinbladet Decanter skriver, at de har testet glassene, og at der i høj grad er noget om snakken. De ilter virkelig vinen. Indtil vi selv har prøvet glassene, ved vi ikke, hvad vi skal mene. Så vi holder vejret.

,,,,,,,,,,,,,,,
Høsten i Champagne slår alle rekorder
Der er aldrig nogensinde høstet så mange druer i Champagne som i år. Alt i alt vil der blive 388 millioner flasker bobler ud af druerne, hvilket slår den hidtidige rekord fra 2004 med 13 millioner flasker.
Og så har champagnehusene ikke engang kunnet udnytte den maksimalt tilladte mængde høstede druer fuldt ud, idet det dårlige sommervejr er gået hårdt ud over druerne Pinot Noir og Pinot Meunier.
Den statslige myndighed INAO (Institut Nationale d'Appellation d'Origine) har netop sat grænsen for den tilladte høstmængde op fra 14 til 15,5 tons pr. hektar. Meningen er, at den ekstra mængde druer skal bruges til et reservelager af vin, der kan forvandles til champagne, hvis champagnehusene skulle rende ind i et par år med ringe høstmængder – eller hvis efterspørgslen skulle stige endnu mere.

Champagne i 40 nye kommuner
Det forslår dog ikke nok at sætte høstmængden pr. hektar op. Det er man udmærket klar over hos INAO, og man er derfor gået i gang med at planlægge en udvidelse af Champagne-distriktet.
Et ekspertpanel nedsat af INAO har gennem de sidste to år undersøgt områderne umiddelbart uden for Champagne-distriktets grænser for at finde frem til præcis, hvor udvidelsen skal finde sted.
Ifølge Decanter er panelet nu kommet med en rapport med forslag om 40 nye kommuner (se listen over dem til højre).
INAO forventes at give den endelige godkendelse i begyndelsen af 2008 – anlægningen af vinmarker i de nye Champagne-kommuner vil dog højst sandsynligt ikke begynde før tidligst i 2017.
    .......
    De foreslåede 40 nye kommuner
    22 i departementet Marne: Basilieux-lès-Fismes * Blacy * Boissy-le-Repos * Bouvancourt * Breuil-sur-Vesle * Bussy-le-Repos * Champfleury * Courlandon * Courcy * Courdemanges * Fismes * Huiron * La Ville-sous-Orbais * Le Thoult-Trosnay * Loivre * Montmirail * Mont-sur-Courville * Péas * Romain * Saint-Loup * Soulanges * Ventelay.
    15 i departementet Aube: Arrelles * Balnot-la-Grange * Bosancourt * Bouilly * Etourvy * Fontvannes * Javernant * Laine-aux-Bois * Macey * Messon * Prugny * Saint-Germain-L'Epine * Souligny * Torvilliers * Villery.
    2 i departementet Haute-Marne: Champcourt * Harricourt.
    1 i departementet Aisne: Marchais-en-Brie.
    .......
,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
Et supermoderne vinhus
VinAvisens gamle redaktør har lige været en tur i det toskanske Maremma, hvor han blandt andet besøgte nogle helt nye vinhuse med en høj arkitektonisk standard – og med glimrende vine. Den tur vender vi senere tilbage til i en serie postkort.
Men vi må lige vise disse billeder af det supermoderne vinhus Petra, tegnet af arkitekten Mario Botta.
Vinhuset er opført af en af Italiens store byggekonger, Vittorio Moretti, der har gjort sig til specialist i at bygge vinhuse – han har netop fuldført nr. 122 – og selv ejer han Petra og Tenuta la Badiola i Maremma samt to spumante-vinhuse i Franciacorta, nemlig Bella Vista og Contadi Constaldi. Plus to luksushoteller ikke at forglemme.
Petras vinhus minder i sin arkitektur om de gamle inderes astronomiske observatorier, og man har valgt den spektakulære form for ganske enkelt at sætte Maremma på landkortet. Med arkitekturens hjælp vil man skabe interesse for vinen og trække turister til denne ret ukendte del af Toscana.

Ved tyngdekraftens hjælp
Huset er bygget ind i en bjergside, og alt er lagt til rette, så druer og most føres gennem produktionen ved tyngdekraftens hjælp. Ikke noget med at pumpe.
Druerne afleveres ved presserne øverst i den skrå bygning, og mosten løber ned i tankene nederst under det skrå tag, der har tagvinduer på begge sider af den lange udvendige trappe i midten.
Bag produktionsområdet ligger fadkælderen, og fra den strækker sig yderligere en lang gang ind i bakken med endnu to lange rækker fade under bengalsk belysning. At gå derind er som et besøge Tut Ank Amons grav ...
,,,,,,,,,,,,,,,
Skruelåg er et hit i Japan
På restaurant Legato i Tokyo er mere end 40% af vinene på vinkortet forsynet med skruelåg. Og den slags er ikke noget særsyn. Japanerne har nemlig ifølge Wine Business med glæde taget den alternative lukning til sig.
Det skyldes for det første, at man sjældent finder en proptrækker i et japansk hjem. Og for det andet at en japaner på restaurant slipper for at sende en propsyg vin ud og måske "tabe ansigt"– noget, der har stor kulturel betydning.
Alternative emballager er i det hele taget sagen. Japanerne, der ellers er kendt for at sætte æstetikken i højsædet, er lykkelige for vin i dåser og papbokse.,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
    Nu er der 18 på skruelågs-listen
    I uge 28 bragte vi for sidste gang vores liste over danske importfirmaer, der har lavet en speciel webside med mindst ti vine med skruelåg. Vi havde sat 25 firmaer som mål, men nåede 17. Så kom der ikke flere.
    Nu kunne det imidlertid måske være en idé at genoplive listen, idet Amka i Randers har meldt sig som nr. 18. Så genoplivningen sættes hermed i gang. Lad os se, om vi kan komme op på de 25. Hvem vil med i næste uge? Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.
Skjold Burne
Slagelse Vinkompagni
TT Vinimport
VinDownUnder
Vignoble / Østjysk Vinforsyning
Vinens Verden
Vinspecialisten, H.J. Hansen
Vintjeneren.dk
World of Wine
,,,,,,,,,,,,,
Japansk overskud af Beaujolais Nouveau
Japanerne har altid været vilde med Beaujolais Nouveau, og det er da også her, at hovedparten af den nye vin fra det franske vindistrikt havner hvert år.
Årsagen er ikke mindst japanernes glæde ved årstidsbestemte ting – for de ting, der kommer og forsvinder hurtigt igen. Og det må man jo sige, at Beaujolais Nouveau gør, eller i hvert fald bør gøre, da der er tale om vin, som skal drikkes i løbet af relativt kort tid.
Ifølge Wine Business er salget til Japan imidlertid for nedadgående, hvilket blandt andet skyldes, at de japanske forbrugere i stigende grad er begyndt at interessere sig for vine i den bedre ende af kvalitetsskalaen. Det har så igen resulteret i, at hylderne i de japanske supermarkeder stadigvæk bugner af Beaujolais Nouveau fra sidste år samt flasker med gammel iltet vin fra 2005.
I 2006 faldt eksporten af Beaujolais Nouveau til Japan med 2% i forhold til året før, og i år forventer man – på grund af de usolgte flasker i forretningerne samt en svag yen – et fald på hele 25%.

Mangel på Chablis
Den mængde vin, der fremstilles i Chablis, er yderst begrænset. I 2006 lå den på 279.203 hektoliter. Efterspørgslen på Chablis' hvidvine er til gengæld stigende, og det har gjort, at priserne ligeledes har været støt stigende gennem de sidste fem år.
I år forventer man ifølge Decanter en noget mindre høst end sædvanligt. Årsagen er, at haglvejr tidligere på året har ødelagt høsten på omkring 1500 hektar vinmarker, hvilket er temmelig meget, da det totale antal vinmarker i Chablis består af cirka 4700 hektar.
Nu advarer vinproducenternes forening i Chablis sine medlemmer mod at lade priserne tage yderligere himmelflugt – noget, der bare vil skade det fremtidige salg.
,,,,,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Stadig flere sydafrikanske vinproducenter deltager i den årlige pinotage-konkurrence, hvoraf den første blev afholdt i 1997. Her rækker dette års ti glade og stolte vindere pokalerne i vejret.
    Konkurrence om Sydafrikas nationaldrue
    Sydafrika har sin helt egen rødvinsdrue, Pinotage, der kom til verden i 1925 som en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault (lokalt kaldet Hermitage i gamle dage – deraf den anden halvdel af navnet Pinotage).
    Kun 6300 hektar jord er beplantet med denne drue, hvilket svarer til sølle 6,2% af Sydafrikas totale areal af vinmarker. Men mange af landets vinproducenter er stolte af deres nationaldrue, og stadig flere kaster sig over at fremstille 100% rene Pinotage-vine – vine, som bestemt kan være en meget stor nydelse.
    Pinotage-producenterne har også dannet deres egen forening, Pinotage Association, der hvert år arrangerer en konkurrence, hvor de ti bedste vine på druen bliver udvalgt af et dommerpanel, der består af såvel sydafrikanske som internationale dommere.
    Hele 148 flasker vin var indsendt til dette års nyligt afholdte konkurrence, og ifølge dommerne var kvaliteten højere end nogensinde før. Til højre ses listen over de ti vindere.
    De 10 bedste
    Bon Courage Pinotage, Robertson 2006
    Fantail Pinotage, Morgenhof Estate, Stellenbosch 2006
    Fleur du Cap Pinotage, Coastal Region 2005
    Four Paws Pinotage, Piekenierskloof Ward (Swartland) 2006
    Marianne Pinotage, Paarl 2004
    Môreson Pinotage, Coastal Region 2006
    Pulpit Rock Pinotage, Swartland 2005
    Simonsig Red Hill Pinotage, Stellenbosch 2005
    Stellenzicht Golden Triangle Pinotage, Stellenbosch 2006
    Windmeul Reserve Pinotage, Paarl 2006
,,,,,,,,,,,,,,,,
20 postkort fra Somontano
Anker har været på vinrejse i det lille distrikt Somontano i det allernordligste Spanien, og fra turen sender han 20 postkort med venlig hilsen. De første fire kommer her, og resten følger i de kommende uger.
...........
...........
Distriktet Somontano er på i alt cirka 200.000 hektar. De 95.000 ha er landbrugsjord, og heraf er 4500 ha beplantet med vinstokke. Fra vest mod øst er Somontano cirka 50 km.
    1. postkort fra Somontano:
    Et distrikt med 30 vinhuse
    Somontano er et af Spaniens virkelig gode vindistrikter og har haft DO-status siden 1984. Men det er gemt godt af vejen. Det ligger i regionen Aragonien cirka 250 km vest for Barcelona på de lave bakker og i de brede dale op imod Pyrenæerne og ganske tæt på grænsen til Frankrig.
    Det er også et overskueligt distrikt. Der er kun 30 producenter, som dels har egne vinmarker, dels køber druer fra cirka 500 bønder, hvoraf mange arbejder på deltid.
    I alt produceres der cirka 150 forskellige vine, og af dem smagte vi godt og vel halvdelen under vor opdagelsesrejse i september.
    Årligt producerer Somontano 14 millioner flasker, hvoraf de 25% går til eksport, blandt andet til flere danske importører.
...........
...........9,
Der er fart på vandet i Canal del Cinca, der er tegnet ind på postkort nr. 1 herover.
    2. postkort fra Somontano:
    Landet under bjergene
    Somontano betyder "Under bjergene" – "So" kommer af latin "sub" og betyder "under", og bjerg hedder "montaña" på spansk – Somontano. Og i det fjerne skimtes da også Pyrenæernes sneklædte toppe. Vinmarkerne ligger i en højde af mellem 350 og 900 meter over havets overflade.
    Flere floder fører smeltevandet ned til Ebro, og yderligere er der bygget to brede kanaler, Canal del Cinca og Canal de Aragón, der leverer vand til kunstvanding af markerne via et net af mindre kanaler – man ser disse kanaler overalt.
    Nogle af vinbønderne bruger kunstvanding, men de kan ikke bare pjaske markerne til med vand. De skal have myndighedernes tilladelse til at overrisle i afgrænsede perioder og mængder.
,,,,,,,,,,,,,,,,...........
...........
Under vores tur i Enates vinmarker var der lavvande i det store bassin på bjergets top. – Men det kan hurtigt blive fyldt, sagde Jesús Sesé.
    3. postkort fra Somontano:
    Et kæmpemæssigt bassin med vand
    Bodega Enate, der blev grundlagt i 1992, er en af Somontanos tre store vinhuse. De to andre er Viñas del Vero og Pirineos.
    Øverst oppe på sine 500 hektar vinmarker har Enate et kæmpemæssigt reservoir med vand til kunstvanding. Bodegaens ansvarlige for vinmarkerne, Jesús Sesé, tog os med derop og fortalte, at bassinet bliver fyldt med vand fra Canal de Cinca, så det er klart til brug, når det bliver nødvendigt.
    Ud over druer fra egne 500 ha vinmarker køber Enate druer fra cirka 100 ha – i alt svarer det til en ottendedel af Somontanos vinareal. Og vinhuset bruger kun organisk gødning, ligesom det har taget alle de avancerede teknikker i brug, der i nogle år har været anvendt i USA – inkl. overvågning pr. satellit af markerne.
    Den årlige produktion ligger på 3 millioner flasker, og i den imponerende kælder ligger der 5000 fade. De 4000 er af fransk eg og resten af amerikansk. Vinene fra Enate importeres af Philipson Wine.
...........
...........
Jorden er mange steder meget kalkholdig og næsten hvid. På de mange små bjergtoppe rundt omkring ligger der gamle landsbyer med kirker og klostre.
    4. postkort fra Somontano:
    Et landskab perfekt til vindyrkning
    Fra vinhuset Enates vandbassin er der en enestående udsigt ud over vinmarkerne, hvor klimaet er perfekt til vindyrkning.
    Der kan blive meget varmt juli og august – op til 30-35 grader om dagen. Men om natten sender Pyrenæerne kølig luft ned i dalene, så temperaturen falder til 15-20 grader. Det sinker modningen, giver aroma og tanniner til druerne og holder syren tilpas høj. Samtidig får druerne et stort indhold af sukker på grund af det intense sollys.
    Druerne risikerer heller ikke at få for meget vand. Pyrenæerne stopper nemlig de regnmættede skyer fra Atlanterhavet. De bliver oppe i Frankrig, der ligger mindre end 100 km væk. Somontano får således kun halvt så meget regn som de franske distrikter nord for bjergene.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Miljøet i højsædet hos Tesco
Som vi skrev i uge 38, vil den store britiske supermarkedskæde Tesco gå over til lettere glasflasker til sine vine. Årsagen er, at transporten af de traditionelle tunge vinflasker er forbundet med et større kuldioxid-udslip, hvilket selvsagt belaster miljøet.
Nu vil Tesco ifølge Decanter gå et skridt videre ad den miljørigtige vej.
Hidtil er bulkvinen fra de oversøiske vinlande ankommet til havnen i Liverpool, hvorfra den er fragtet med lastbiler til virksomhedens tapperier i Manchester, hvilket er en køretur på cirka 65 kilometer. Fremover vil vinen blive fragtet via lastepramme ad Storbritanniens interne vandveje, hvilket betyder, at Tesco vil kunne vinke farvel til 50 lastbiler og reducere udslippet af kuldioxid på denne post med op til hele 80% om året. Miljøet spares for en hel del kuldioxid og Tesco sparer naturligvis samtidig en masse penge.

100 helikoptere over vinmarkerne
Det er forår i New Zealand, og dermed er der fare for frost i vinmarkerne. Det fik fornylig vinavlerne i Marlborough til at hyre cirka 100 helikoptere, der natten lang hang over vinmarkerne og pustede varmere luft ned over druerne, som var truet af svære kuldegrader. Nogle af helikopterne havde fløjet over 400 km for at nå frem til vinmarkerne.
En af Decanters læsere har denne kommentar: – Jeg føler med vinbønderne og deres problemer, men set ud fra et miljøsynspunkt var denne indsats rædselsfuld. Hvis det ellers lykkes at redde druerne, vil vinene have at uhyre stort CO2-fodaftryk.
En anden læser skriver: – Åh, disse det "bæredygtige" landbrugs vidundere!

New Zealand mangler arbejdskraft
Det går glimrende for eksporten af new zealandsk vin – så godt, at den ifølge The New Zealand Herald realistisk set vil kunne runde en milliard NZD (cirka 4 milliarder kr.) inden år 2010.
Når det gælder volumen, vil eksporten af vin til den tid være steget til det dobbelte af i dag – allerede i løbet af de næste fem år vil Asien højst sandsynligt have tredoblet sin import af new zealandsk vin.
Alligevel klager vinproducenterne – de lyse udsigter vil nemlig kun blive en realitet, hvis der er vandressourcer og arbejdskraft nok. Begge dele kniber det med i dag – ikke mindst landets største vindistrikt, Marlborough, er ramt af en alvorlig mangel på arbejdskraft.
,,,,,,,,,,,,,,,,
    Elektrisk vinkøler
    Glem alt om isterningerne og den nostalgisk udseende vinkøler af sølv. Nu er der nemlig kommet en elektrisk vinkøler på markedet. Ud over at den kan nedkøle vinen, kan den også opvarme en flaske gløgg eller sørge for, at rødvinen bevarer nøjagtigt den rette temperatur hele måltidet igennem.
    Når man har sat flasken ned i beholderen og ledningen i stikkontakten, vælger man den ønskede temperatur på en skala fra 3 til 50 grader, hvorefter indholdet i flasken enten køles ned eller varmes op.
    Den elektriske vinkøler, som forhandles af det svenske firma Merlion Trading, kan bestilles via www.merliontrading.com.
,,,,,,,,,,,,,,,
Pinot Noir holder af Mozart
Når man har skænket sig et godt glas rødvin, skal man endelig ikke nyde vinen ledsaget af en glad polka – det vil bare gå ud over smagen. Rødvin bryder sig nemlig ikke om glad musik. Med sørgmodig eller dyster musik vil de fleste rødvine derimod vise sig fra deres bedste side.
Sådan forholder det sig ifølge den amerikanske vinmager Clark Smith, der var med til at grundlægge vinhuset R.H. Phillips, og som i dag er medejer af vinkonsulentfirmaet Vinovation.
Clark Smith har ifølge avisen San Francisco Chronicle udført et flere måneder langt forsøg, hvor han sammen med et smagepanel har smagt 150 vine ledsaget af 250 forskellige musikstykker. Ved at sammensætte vin og musik på kryds og tværs har panelet fundet frem til både gode og dårlige kombinationer.
Vine fremstillet på forskellige druer har også deres ganske særlige favorit-musik. Med en rødvin på Cabernet Sauvignon i glasset vil det være sagen med noget heavy metal – uanset, om man selv kan lide kombinationen eller ej. Sexet musik samt Mozarts "Eine Kleine Nachtmusik" skulle derimod være fortræffelig sammen med Pinot Noir.
Det må være lidt at et problem for et ægtepar, der holder af to forskellige slags rødvin …
,,,,,,,,,,,,,,,
.....................

Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk.
.....................
.............
    Milde og søde brændevine
    Den gode gamle Brøndums Snaps, som har ladet silden svømme siden 1916, har fået feminint modspil i form af to liflige og milde brændevine.
    Den første, Emma Brøndums Skovbærbrændevin, kom på markedet i 2006 – nu har den så fået en søster i form af en brændevin med hyldeblomster.
    Der er tale om en helt ny stil inden for brændevine fra V&S Distillers. Her er intet at spore af den kendte kommensmag, og alkoholindholdet er på kun 30%, hvilket er lavt i forhold til de gængse snapse. Emma’erne anbefales da også som de perfekte ledsagere til desserter og søde sager.
    De to brændevine er i øvrigt opkaldt efter akvavitmester Christen A. Brøndums barnebarn, Emma Pauline Brøndum – efter sigende en yderst vellidt kvinde, til hvis bryllup H.C. Andersen skrev sangen ”Det er ei godt, at Mennesket er ene”.
.............
    Røget whisky til skandinaviske ganer
    Skandinaverne bliver stadig mere vilde med whisky med en udpræget røget smag. Det resultat er firmaet The Edrington Group, der fremstiller Skotlands mest udbredte whiskymærke, The Famous Grouse, nået frem til efter en nærmere undersøgelse af den skandinaviske whiskykultur.
    Firmaet har derfor nu lanceret en ny whisky i Grouse-serien, The Black Grouse, specielt til de skandinaviske markeder. Ligesom Famous Grouse er den blended, men den adskiller sig ved at være iblandet en god portion røget whisky fra øen Islay.
    Den røgede smag forbindes normalt med de fornemme single malt whiskyer, men nu er det altså for første gang muligt at få den samme karakter i en blended udgave.
    Grouse er engelsk for urfugl – en fugl, der er i familie med rypen, og som i dag er udryddet i Danmark, men stadig findes i Sverige. Det nye whiskymærke støtter bevarelsen af denne unikke fugl.
...................
V&S Distillers sælger gærfabrik
V&S Distillers har valgt at koncentrere sig fuldt ud om sin kerneforretning, nemlig produktionen og salget af spiritus, og frasælger derfor sin gær- og melassesprit-fabrik i Grenå.
Køberen er det canadiske firma Lallemand Inc., som er en af verdens førende gærproducenter, og som har haft samarbejde med Grenå-fabrikken i mange år.
Produktionen af gær og melassesprit er ikke en del af kerneforretningen i V&S Distillers, og frasalget giver virksomheden mulighed for at fokusere yderligere på sin produktion af vodka, akvavit og bitter på dens øvrige produktionsfaciliteter i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Polen.
................
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
............
............
    ............
    Stor smagning af cognac
    Her på Den stærke side har vi afholdt en stor smagning af cognac efter samme principper, som når vi smager vin til VinAvisen: Kun de flasker, der fik tre stjerner eller mere, slap gennem nåleøjet hos det strenge, men retfærdige dommerpanel. Anmeldelserne af disse flasker bringer vi i en føljeton, der begyndte i uge 42 og fortsætter her og i de kommende uger. Hvad vi indtil nu har smagt kan ses på en særlig side.


    Hennessy XO, Cognac, Frankrig
    949 kr., Moët Hennessy Danmark
    Eg, mørke rosiner og svesker præger smagen af denne vidunderlige cognac. Den er fuld af sødme, slutter med toner af mørk karamel og er simpelt hen bare hver en krone værd.


    Font-Borne VSOP, Grande Champagne, 1. Cru du Cognac, Frankrig
    350 kr., Ludvig Bjørn
    Sikke en lækkerbisken af en cognac. Den er meget fyldig, nærmest cremet, med toner af eg og lys chokolade. Eftersmagen bliver hængende i meget lang tid.


    Gourry de Chadeville V.S., 1. Cru du Cognac, Grande Fine Champagne, Cognac, Frankrig
    249,75 kr., Vinmonopolet
    En god og varmende cognac med en fin fylde og toner af moden frugt i duft og smag.
    ...........
,,,,,,,,,,,,,,,.
.........
VinAvisens Vinauktion: Også billige vine
Der sælges mange fornemme og dyre vine via VinAvisens gratis vinauktion. Det er vi glade for – det viser, at auktionen bliver taget alvorligt af både udbydere og købere.
Men vi ser også meget gerne, at der kommer billigere vine til salg, og det er der i denne uge. En udbyder med kodenavnet "tecno234" – der dog ikke er spor ked af at afsløre, at han hedder Per Hansen – har lagt fire større partier af spanske vine ud til salg, idet han sælger 12 flasker ad gangen:
* 2 x 12 stk. tør, sherrylignende vin og sød dessertvin fra Bodegas Torres Burgos i Moriles Cordoba, begynderpris: 25 kr. pr. flaske.
* 2 x 12 stk. hvidvin fra samme bodega til 25 kr. pr. flaske.
* 2 x 12 stk. reserva-rødvin 1999 fra Viño Cabrejas i Ribera del Duero til 100 kr. pr. flaske.
* 2 x 12 stk. crianza-rødvin 2001-03 fra samme bodega til 55 kr. pr. flaske.
Har du spørgsmål eller kommentarer i forbindelse med vinauktionen, er du meget velkommen til at skrive til auktionens webmaster Steen Petersen.
.........

..................
,,,,,,,,,,,,
    --,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche

      * Skjold Burne har på sit landsmøde i sidste weekend udnævnt Ole Jensen, Frederikssundsvej 33 i København, til årets forhandler. Udnævnelsen gives til en forhandler, som naturligvis opfylder kædens krav til markedsføring, sortiment og priser, men derudover også skaber gode resultater og er en god og aktiv ambassadør for kæden i sit nærområde. Ole Jensen har i 49 arbejdet i Skjold Burne-regi, siden 1970 i egen butik.
    * Strandgården i Helsingør har fået agenturerne på de italienske vine fra Castello di Querceto i Toscana og Bisceglia i Basilicata.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,,,,,,,,,
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
,,,,...........,,,

,

    Bill Kyhl (f. 1963) blev bidt af vin allerede, da han var sytten og første gang plukkede druer i Chablis. Siden blev det til mange rejser og smagte vine, hovedsagelig i Frankrig, indtil han i 1999 kom til Scansano i Toscana og mødte vinen Morellino (den lille sorte). Her blev han så betaget af Sangiovese-druens kraft og fylde, at han købte 1200 flasker.
    Da han atter var tilbage i København, fik han oprettet et SE-nummer og startede som garageimportør ved siden af jobbet som butikschef i en stor kæde af radio- og tv-forretninger. Vinen blev hans fritidsbeskæftigelse, og her var internettet jo den perfekte markedsplads. Så Bill Kyhl fik oprettet en internetbutik. Den var Danmarks første italienske netbutik, mener han selv, og da den udelukkende handlede med vine fra Toscana, gav han den navnet Toscavini. (Den har altså ikke spor med Puccinis opera "Tosca" at gøre).
    I januar 2005 opsagde han sit job som radiochef og sprang ud som 100% vinmand, og i dag omfatter sortimentet cirka 200 vine fra 42 fortrinsvis små producenter fra størstedelen af Italien - uden at Toscana på nogen måde er glemt.
    Den sparsomme fritid nyder Bill Kyhl med hustruen Charlotte - uden hvis støtte og tolerance projektet aldrig var kommet op at stå. Deres datter på sytten hedder Julie, og sønnen på tretten hedder Jonathan.
    Adresse: Toscavini, Skovmose Allé 25, Hareskovby, 3500 Værløse, tlf.: 40 85 63 64, fax: 44 44 63 67, e-mail: bky@toscavini.dk, www.toscavini.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,
    Ugens vinøse billede
    Bent Hargaard har sendt os dette billede fra den nyligt afsluttede vinhøst på vingården Antico Borgo di Sugame i Toscana. Druerne er bragt ind i små plastickasser og hældes her i maskinen, der plukker dem af stilkene.
    Druerne er Sangiovese, og de lægger most til en årlig produktion af 20.000 flasker Chianti Classico, Chianti Classico Riserva samt lidt IGT og Rosato. Siden 1999 har druerne været dyrket økologisk.
    Bent Hargaard er vinimportør, og det blev han, fordi han for nogle år siden under en ferie i Italien kom på besøg netop hos ægteparret Miceli, der ejer den toskanske vingård. Det skete under vinhøsten, og familien Hargaard tilbød at give et nap med. Stor var dens overraskelse, da Lorenzo Miceli takkede ja, og næsten lige så overrasket blev familien Miceli, da danskerne kom igen året efter – og næste år og næste år igen ...
    På billedet ses vinbonden Lorenzo Miceli til venstre, i midten vennen Sebastiano og til højre Bent Hargaard.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
,,,,,,,,,,,,,,
Køb en kødædende plante
I sidste uge besvarede vi et spørgsmål om de små fluer, der er så glade for efterladte sjatter i vinflasker.
Vor århusianske læser Kristian Livijn ved, hvordan man kommer af med dem:
– Jeg har den kødædende plante Vibefedt stående i min vindueskarm i stuen, og den snupper simpelt hen fluerne. Plantens blade og blomsterstængler er klæbrige, og de små fluer elsker tilsyneladende at sætte sig på dem. Vi har i hvert fald ikke haft problemer med fluerne, siden vi fik en Vibefedt i stuen. En nem løsning, som min bedre halvdel oven i købet synes pynter.
– Vi fik den lokale blomsterhandler til at hjemtage et parti af planterne, og han sælger dem nu fast, da interessen har været ganske stor.
,,,,,,,,,,,,,,,, ,,,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 56 vine. Af disse vine var der 44, som fik mere end to stjerner, og 26, som fik fem stjerner. I alt blev det til 199 stjerner og i gennemsnit 3,5 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
,,,,,,,,,,,
Smagningen af Antinoris vine


Montenisa, Antinori, Spumante, Franciacorta, Italien
180 kr., Maxxium Danmark
En lækker og fyldig mousserende hvidvin med vedvarende bobler og en vis sødme til slut.


Bramito del Cervo, Chardonnay, Antinori, Umbria IGT, Italien 2006
115 kr., Maxxium Danmark
En liflig hvidvin med en fin duft af sommerblomster og smør. Smagen er mild med en behagelig tørhed og en anelse citrus.


Villa Antinori, Toscana IGT, Italien 2004
119 kr., Maxxium Danmark
Violer, kanel, eg og et strejf af røg præger duften af denne spændende rødvin. Smagen er åben med bløde tanniner og et strejf af kandiserede violer.


Il Bruciato, Antinori, Bolgheri Superiore, Italien 2005
169 kr., Maxxium Danmark
Der er både stald og trøfler over duften af denne lækre rødvin, mens smagen er uendelig blød med toner af moden frugt. Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah.


Badia a Passignano, Chianti Classico Riserva, Italien 2003
229 kr., Maxxium Danmark
En silkeblød rødvin med masser af solmoden frugt i både duft og smag.


Tignanello, Antinori, Toscana IGT, Italien 2004
495 kr., Maxxium Danmark
En stor og harmonisk rødvin, der bare har det hele, og hvor selv de mest rosende superlativer ikke rækker til. Den dufter af varme krydderier med en anelse sveskeblomme. Smagen, der bliver hængende længe i munden, er rig på moden frugt, rund og blød og alligevel med tilpas rygrad.


Guado al Tasso, Antinori, Bolgheri Superiore, Italien 2004
589 kr., Maxxium Danmark
Man kan finde både stald, skovbund og svampe i duften af denne dejlige rødvin. Smagen er kraftig, men alligevel blød og rund med masser af søde bær og et strejf af læder i eftersmagen.


Solaia, Antinori, Toscana IGT, Italien 2004
999 kr., Maxxium Danmark
En af de store supertoskanere, som Antinori har fremstillet siden 1978. Det er en ædel vin med duft af mandel og kirsebær og med en utrolig fløjlsblød smag. Men dyr er den jo unægteligt.


Mompertone, Prunotto, Monferrato, Italien 2005
135 kr., Maxxium Danmark
En dejlig og spændende rødvin, der dufter af søde bær – især jordbær – og smager let krydret med toner af tobak og violer.


Costamiòle, Prunotto, Barbera d’Asti, Italien 2001
249 kr., Maxxium Danmark
Denne skønne rødvin dufter af frugt, eg og en anelse forfriskende mint, mens smagen byder på modne sommerbær. Den vil egne sig glimrende til cremede oste.


Aleatico, Antinori, Toscana IGT, Italien 2005
180 kr. for 50 cl, Maxxium Danmark
Det er ikke så ofte, man bliver præsenteret for en sød rødvin. Denne her er en af de rigtig gode og spændende med en vidunderlig duft og smag af sød frugt og modne druer og med en vis rødvinskarakter i eftersmagen.


Muffato Della Sala, Antinori, Umbria IGT, Italien 2003
229 kr. for 50 cl, Maxxium Danmark
En let krydret sød vin med lyse rosiner, akaciehonning og andre lækre sager i både duft og smag. Den vil være sagen fx til en chokoladekage.




Mousserende vin


Raventós i Blanc, Gran Reserva de la Finca, Cava, Spanien 2003
195 kr., indtil 31. december: 165 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En rigtig god mousserende vin med fine bobler og en tør smag af æbler og citrus. Vinen vil være god til en gerne lidt fed fiskeret, men er mindre egnet som apéritif.




Hvidvin


Moss Wood, Ribbon Vale Vineyard, Sémillon / Sauvignon Blanc, Margaret River, Australien 2007
139 kr., ved 12 flasker: 119 kr., Barrique Vinimport
Fantastisk dejlig hvidvin med liflig duft og en bred smag med mange nuancer, blød men også frisk på grund af skruelåget.


Taymente, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2006
80 kr., MissMendozaWines
Denne hvidvin smager virkelig godt. Den er fløjlsblød med en ren frugt og fine, afrundede fadtoner. Dertil kommer en let og lækker fedme og kultiverede procenter (13,5%). På mange måder en usædvanlig vin.


Spencer Hill, Chardonnay, Coastal Ridge, Nelson, New Zealand 2003
199 kr., Kjær & Sommerfeldt
Lækker hvidvin med markant, men ikke generende fadpræg og spændende toner i smagen. En fornem vin. Omkring halsen er bundet en lille stump vinstok – meget kært. Flasken hører til de 10% af alle newzealandske vine, der ikke har skruelåg, men det skal være den tilgivet.


Josmeyer, Blanc d’Alsace, Alsace, Frankrig 2005
69 kr., Vinens Verden
Det er ikke så ofte, at vinmagerne i Alsace blander områdets forskellige druesorter, men her er en hvidvin på lige dele Riesling, Pinot Blanc og Sylvaner. Den er lavet med økologisk dyrkede druer og er delvis fadgæret, og det er der kommet en rigtig dejlig vin ud af med god frugt, fint krydderi og en let fedme.


Hardy’s Nottage Hill, Chardonnay, South Eastern Australia 2006
59 kr., SuperBrugsen og Kvickly
En klassisk duft af Chardonnay med toner af friske citrusfrugter møder næsen, når man lugter til denne dejlige hvidvin. Smagen er fyldig og lang og har en behagelig syre.


Trapiche, Oak Cask, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2006
64,95 kr., SuperBest
Hvidvin med en meget markant smag af træ, ikke mindst i eftersmagen. Derfor kun tre (træ) stjerner.


Cameleon, Chardonnay / Torrontés, Mendoza, Argentina 2006
50 kr., Skovgaard Vine
Denne hvidvin har en dejlig duft af melon og ananas. Smagen er fyldig med en vis sødme, men det høje alkoholindhold på 14% overdøver markant og efterlader en lidt bitter eftersmag.




Rødvin


Passion d’Anselme, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2005
64,75 kr., Skjold Burne
Rødvin med en varm og krydret smag. En rigtig god Rhône-vin til en rimelig pris.


Château Belgrave, Haut-Médoc, Frankrig 2004
169 kr., Kvickly og SuperBrugsen
Château Belgrave er 5. cru i Médocs 1855-klassifikation, og her leverer slottet en rigtig dejlig bordeaux – blød og lækker, med god frugt og fine fadtoner.


Château Mourgues du Gres, Les Galets Rouges, Costières de Nîmes, Frankrig 2006
63,75 kr., Bichel.dk
I denne rødvin er hovedparten af druerne Syrah, og det mærkes. Det er en stor og meget dejlig vin med bred, krydret frugt og bløde tanniner i en tæt struktur. En af de bedste vine fra Costières de Nîmes vi har smagt i nyere tid – oplagt som julevin. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet. Prisen er yderst attraktiv.


Quinta Do Correio, Mangualde, Dão, Portugal 2005
39,95 kr., ved 12 flasker, Brdr. D’s Vinhandel
Modne brombær, blå druer og søde blommer præger duften af denne glimrende rødvin. Smagen er varm og krydret. Utroligt, at man kan få så megen god vin til den lave pris.


Domaine Deshenrys, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2003
79,50 kr., Norton Vinimport
Smagepanelets deltagere var helt vilde med denne prægtige rødvin. Den har en blød og lækker frugt og en fin syre. En elegant vin.


Les Truffiers, Vacqueyras, Frankrig 2006
64,95 kr., i denne uge (uge 46): 41,50 kr. ved 6 flasker, Kvickly
En Rhône-rødvin helt i top. Den er virkelig god – en vin, der eksploderer i munden med dejlige facetter: Kirsebær, ribs, lakrids, timian, rosmarin og diskret fad. Tilbudsprisen er et kup.


Domaine Terlato & Chapoutier, Shiraz / Viognier, Victoria, Australien 2006
95 kr., Sigurd Müller
Vinhuset Chapoutier hører til i Frankrigs Rhônedal, men er her gået i samarbejde om en "australsk Rhône-rødvin". Vinen har en dejlig krydret duft og en bred, harmonisk smag. Det er en meget spændende vin.


Trapiche, Broquel, Malbec, Mendoza, Argentina 2005
79,95 kr., Amka
Chokolade og kaffe præger duften af denne fortræffelige rødvin. Smagen er meget lækker og blød med masser af koncentreret moden frugt, en forfriskende syre og en behagelig tørhed til slut. En vin i fin harmoni, som mange vil kunne lide.



Pascal Prunier-Banheur, Les Vignes Rondes, Monthelie 1er Cru, Bourgogne, Frankrig 2005
138 kr., La Côte
Vellavet rødvin med en indtagende duft og en smag, der fylder munden med frugt og let krydderi.


Poderi di Luigi Einaudi, Barbera, Piemonte, Italien 2004
99 kr., Oxholm Vin
En ganske dejlig, saftig rødvin på den gode drue Barbera. En glimrende ledsager til mange retter. 14 procent, men ikke sprittet.


Domaine les Grands Bois, Cuvée Philippine, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2004
56 kr., Alsace Vinimport / Vinimportøren
Denne rødvin har fået en sølvmedalje i den store smagning i Paris i 2005, og til prisen er det da også en rigtig god vin, krydret, med fyldig frugt. En rigtig Rhône-vin og en meget anvendelig madvin.


3 Naissances, Domaine de Familongue, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2003
135 kr., Rungsted Vinhandel
Ultralækker rødvin med herlig duft og en blød og bred smag. Den vokser i munden og lejrer sig med alle sine facetter – lakridsrod, tobak, mørke bær ... Den har med god ret fået guldmedalje ved den store smagning i Paris i 2005.


Kurubis, Syrah / Mourvèdre, Mornag, Tunesien 2006
75 kr. ved 6 flasker, Vinmand.dk
Varm og saftig rødvin med god struktur, bred frugt og krydderi lidt i retning af lakrids. Udmærket ledsager til kødretter.


Down Under, Shiraz / Cabernet Sauvignon, South Eastern Australia 2006
54,75 kr., ved 12 flasker: 39,75 kr., Vintjeneren.dk
Til prisen en ganske flot rødvin, men også noget af en bamsevin – lidt enkel, blød, meget frugtagtig, nem at drikke. Flasken har skruelåg.


Due Leopardi, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien 2006
89,95 kr., i denne uge (uge 46): 50 kr. ved 2 flasker, SuperBrugsen
Denne rødvin på 80% af druen Nero d’Avola med tilskud af Syrah og Cabernet Sauvignon er en lidt rustik vin med god frugt og syre. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet. Til tilbudsprisen er den en udmærket hverdagsvin – den fjerde stjerne gælder tilbudsprisen.


Le Mont Battois, Hautes-Côtes de Beaune, Bourgogne, Frankrig 2005
99,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En rigtig pæn Bourgogne-rødvin, ret let, men med god frugt og en mild syre, der vil stå godt til mad.


Château Pollestres, Côtes du Roussillon, Frankrig 2006
48 kr., Premier Cru
En rigtig dejlig rødvin med brombær, solbær og hyld i duften og med en behagelig tør og let krydret smag. Nyd den til en god sammenkogt ret, fx okseragout eller ungarsk gullasch.


Rødvin, Skærsøgaard, regional vin fra Jylland, Danmark 2005
195 kr., H.J. Hansen og Magasin
Denne rødvin har en krydret duft med toner af eg og en mild og læskende smag. Hvis man er til Beaujolais, vil man også nyde denne vin.


Greo, Colline Lucchesi Rosso, Italien 2005
100 kr., ved 12 flasker: 90 kr., Solarex
Enkel og let rødvin uden større vingefang. Men nem at drikke.


Graziano, Zinfandel, Mendocino, Californien 2004
118 kr., Rienta Vine
En rigtig californier – en rødvin med kraftig frugt og alkohol, men uden større kompleksitet.


Shingleback, Cellar Door, Shiraz, McLaren Vale, Australien 2005
89 kr., Lago Import
Ganske vellavet og harmonisk rødvin med saftig frugt og en lille spritkant. Flasken har skruelåg.




Sød vin


Romariz, Colheita Port, Portvin, Portugal 1997
89,95 kr. for 50 cl, Aldi
Blød, lækker og elegant portvin, ti år gammel og tappet i år. En virkelig nydelse.


Nederburg, Noble Late Harvest, Western Cape, Sydafrika 2007
63,95 kr. for 37,5 cl, Amka
Meget lækker dessertvin med intens sødme, men også en syre, der afbalancerer sødmen. Dertil fine nuancer af æble, honning og altea-bolsjer. Skænk den til en frugtdessert eller en ikke alt for sød kage.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.