Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Nyheder for uge 13, 2008
Vin-aktuelt i uge 13
Fra 24. marts til 30. marts 2008
,,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 10,,,,,,,,VinAvisen uge 11,,,,,,,,VinAvisen uge 12
,,,,,,,,,,,,,,,
Fra 24. marts til 30. marts 2008
,,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 10,,,,,,,,VinAvisen uge 11,,,,,,,,VinAvisen uge 12
,,,,,,,,,,,,,,,
Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. ,,,,,,, |  |
Søg i 500 tidligere VinAviser |
,,,,,,,,,,,,,
| 13-16+2 dage i 17 | |
,,,,,,,,,,,,,
Vin på skoleskemaet
Vi har løbende fortalt om, hvordan de alkoholforskrækkede franske myndigheder langer hårdt ud efter folk, der overtræder landets absurd strenge alkohollove. Og myndighederne får god støtte fra den franske forening mod misbrug af alkohol, l’Association Nationale de Prévention en Alcoologie et en Addiction (ANPAA). Den lægger sag an ved enhver given lejlighed.
Fx fik avisen Le Parisien en bøde for at have skrevet rosende om champagne, og Heineken måtte fjerne sine ølreklamer fra bryggeriets franske webside.
Ifølge Decanter lader de franske folkeskoler sig imidlertid ikke skræmme – de fortsætter med at bruge et undervisningsmateriale om vin, som vinproducenternes organisation i Bordeaux, CIVB (Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux), udarbejdede i 2007.
Vigtigt at børnene lærer om vin
Undervisningsmaterialet, som henvender sig til skoleelever mellem seks og elleve år, omfatter bøger om vinens historie og vinfremstilling samt plakater til at hænge op i klasseværelserne.
Foreløbig har 13.500 franske skolebørn modtaget materialet, som de blandt andet skal bruge som supplement til et besøg i et vinhus, hvor de skal opleve, hvordan man høster og behandler druerne.
Hos CIVB tager man det roligt. For det første mener man ikke, at materialet på nogen måde bryder med de franske alkohollove, da det jo ikke direkte omhandler noget så gruopvækkende som nydelse af vin. For det andet, mener foreningen, at det er på sin plads, at børnene lærer om vinens verden, da det jo er en vigtig del af den franske kulturarv.
,,,,,,,,,,,,,
Vinhuset Selvapianas marker ligger i et dejligt landskab. |
Vinproducenterne i Chianti Rufina, det berømte vinområde i Toscana, går rundt med bekymrede miner i øjeblikket. Myndighederne planlægger nemlig at opføre et enormt forbrændingsanlæg i området. Bygningen vil blive lige så høj som et elleve etages højhus, og dens skorsten vil komme til at rage hele 62 meter op i landskabet. Ét er den skæmmende bygning, noget andet, som for alvor vækker bekymring, er den forurening, som vil følge i kølvandet. Forbrændingsanlægget, der ifølge Decanter vil kunne brænde 68.000 tons affald om året, vil under brændingen spytte et hav af små ultrafine partikler ud gennem sin skorsten. Og disse partikler vil selvsagt dale ned over vinmarkerne, hvoraf de nærmeste vil befinde sig mindre end 100 meter væk fra anlægget. Økovinhus bliver nabo til anlægget Selvapiana, der er certificeret som økologisk vinhus, vil blive nabo til forbrændingsanlægget, og allerede nu har ejeren, Federico Giuntini, fået at vide, at hvis anlægget bliver en realitet, så vil de vinstokke, der er tættest på den nye nabo, højst sandsynligt ikke længere kunne bruges til økologisk vindyrkning. Ifølge Giuntini vil det også blive svært at stå i vinmarkerne og fortælle turisterne om vigtigheden af terroir og økologi, mens de har udsigt til et forurenende forbrændingsanlæg. Myndighederne tager endelig stilling til opførelsen af anlægget i løbet af et par måneder. |
| 44-43/08 | |
Et kig ind i fremtiden
En ny rapport fra analysefirmaet Global Industry Analysts kommer med nogle interessante tal for fremtidens vinforbrug. Her er et udpluk:
* I 2010 vil forbruget af vin på verdensplan runde 26,2 milliarder liter.
* I 2015 vil vinforbruget i Europa, der er verdens største vinmarked, nå op på 16,3 milliarder liter.
* Markedet for hedvine forventes at være det hurtigst voksende marked, og forbruget i perioden fra 2011 til 2015 forventes at stige med cirka 3% om året.
* Forbruget af vin i Asien vil frem til 2010 stige med 4,6% om året, hvilket gør forbruget i de asiatiske lande til det hurtigst ekspanderende på verdensplan.
* Det er frem for alt almindelig rød- og hvidvin, der vil sælge godt – forbruget i 2007 lå således på næsten 21 milliarder liter vin
Champagne-kommuner ekskluderet
Som nævnt i sidste uge, har den franske appellations-myndighed INAO netop vedtaget planen om en udvidelse af Champagne-distriktet med 40 nye kommuner.
To af de gamle kommuner, Germaine og Orbais l’Abbaye, har til gengæld længe stået til at miste deres ret til appellationen, da de ikke lever op til samtlige de 33 kvalitetskriterier, der gælder for Champagne-distriktet.
Nu har INAO gjort alvor af truslen, og kommunerne er fra dags dato ikke længere med i det gode selskab.
Orbais l’Abbaye, der ejer 42 hektar vinmarker i Champagne, har ifølge Decanter taget INAO’s beslutning til efterretning, mens kommunen Germaine, der kun har 2 hektar beplantet med vinstokke, vil kæmpe for at generobre sin appellation.
Ud med marmeladevin, ind med rosé
Der var engang, da australierne rynkede på næsen ved tanken om at drikke et glas rosévin. Nu er bøtten vendt, og roséer af den tørre type med og uden bobler hitter hos forbrugerne.
Stadig flere australske vinhuse har ifølge Decanter af samme årsag kastet sig over fremstillingen af den rosa vin. Det gælder blandt andet Angove’s, hvis direktør også har et bud på, hvorfor rosévin har fået et come back: Forbrugerne er simpelt hen blevet trætte af de alkoholiske og marmeladeagtige rødvine og de alt for fadprægede hvidvine – vine, der hidtil har domineret markedet.
Også Jacob’s Creek i Barossa Valley er hoppet på rosévognen. For fem år siden var der ikke en eneste rosé blandt vinhusets vine – i dag er der fire.
I Storbritannien har roséerne også gået deres sejrsgang i de sidste par år. Og mon dog ikke interessen for de gode rosévine samt andre lidt lettere vine ligeledes vil brede sig til Danmark?
,,,,,,,,,,,,,
Nogle af Italiens fornemste vine fremstilles i den toskanske appellation Brunello di Montalcino. Brunello er også navnet på den drue, som vinene fremstilles på, og som er en klon af italienernes førende rødvinsdrue Sangiovese. I Sonoma i Californien fremstiller Petroni Vineyards fra sin vingård Poggio Alla Pietra en rødvin på netop Brunello-druen, og vinhuset har derfor sat druenavnet på etiketten. Det er helt i overensstemmelse med reglerne i USA og i mange andre ikke-europæiske lande, men det har fået italienerne til at fare i flint. Den italienske organisation, der varetager Montalcino-producenternes interesser, Consorzio di Brunello di Montalcino, har nu bedt det californiske vinhus om at stryge Brunello fra etiketten, idet navnet ifølge italiensk lov er beskyttet. Det har vinhusets ejer, Lorenzo Petroni, dog ikke tænkt sig at gøre. Han henviser til, at han har fået godkendt navnet på sin vin hos det amerikanske Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau. Og så skulle den altså ikke være længere. |
| >33/08 | |
,,,,,,,,,,,,,,,, Laszlo Kacsor siger, at Tokajvine er ikke særlig kendte herhjemme, og det er synd, for distriktet har ud over dessertvine mange dejlige tørre og halvtørre hvidvine, som man slet ikke finder andre steder i verden. På billedet ses opstablede søde vine, der er belyst bagfra. |
I sidste uge fortalte vi om fremgangen i den bulgarske vineksport, og Skandinavien blev nævnt som storaftager – til trods for at vi ikke ser ret mange bulgarske flasker her i Danmark. Det er åbenbart Sverige, Norge og Finland, der tager fra. Men hvordan står det så til med ungarsk vin? Her er billedet nogenlunde det samme. Trods de mange glimrende flasker, som vi smagte dernede i september 2006, svømmer vi danskere jo ikke ligefrem i ungarsk vin. Ifølge det ungarske landbrugsministeriums statistik aftog Danmark sidste år 147 hektoliter til en værdi svarende til 490.000 kr. Stadig regnet i danske kroner var det næsten ingenting i forhold til Norge (3269 hl, 5,3 mio kr.), Sverige (17.490 hl, 22 mio kr.) og Finland (18.004 hl, 10 mio kr.). Langt højere pris pr. liter Hvis vi imidlertid på grundlag af disse tal udregner prisen pr. liter, ser billedet anderledes ud: Danmark: 33,60 kr. pr. liter, Norge: 15,25 kr., Sverige: 12,80 kr. og Finland: 5,60 kr. Danmark har købt beskedent ind, men vi har til gengæld købt vine til langt højere priser og dermed formodentlig også af langt højere kvalitet. Med hensyn til kvaliteten er det også bemærkelsesværdigt, at Italien, Frankrig og Spanien tilsammen sidste år importerede godt 6000 hl vin fra Ungarn, hvor den gennemsnitlige importpris pr. liter lå på 8,32 euro (62 kr.). De slås med et dårligt image Med en import i 2007 på 62 hl står Laszlo's Vin / Hungary for næsten halvdelen af den danske vinimport fra Ungarn, og Laszlo Kacsor er både stolt og glad over, at han har satset på kvalitet. – Til gengæld er mængden katastrofal i Danmark, siger han. – Det svenske Systembolag importerer 120 gange mere ungarsk vin. – Det er tydeligt, at vi ungarske vinimportører slås med et dårligt image, skabt af vine med fantasinavne som Okseblod, Præstetænker og Nonneblod. Den slags vine har aldrig eksisteret i Ungarn. – Tidligere var Rusland det største aftagerland, men vineksporten til Rusland er faldet markant på grund af Ungarns medvirken ved murens fald i 1989, da landet åbnede grænsen for flygtende østtyskere. Men mens Rusland skruede ned for importen, så åbnede EU sig ikke, som ungarerne forventede, da de blev medlemmer af EU i 2004. I ugens Blå Bog nedenfor præsenterer vi et portræt af Laszlo Kacsor. |
| 08.33 | |
Allerede i 2000 begyndte Kjær & Sommerfeldt at importere sådanne vine, nemlig fra Thandi i Sydafrika, et vinhus, der udelukkende beskæftiger sorte medarbejdere. Thandi betyder kærlighed på Xhosa, et af de otte officielle sprog i Sydafrika. Kjær & Sommerfeldt har tre vine fra Thandi, en Sauvignon Blanc/Sémillon og en Cabernet Sauvignon/Merlot, begge til 79 kr., samt en Pinot Noir til 109 kr. Amka i Randers importerer to sydafrikanske Fairtrade-vine, der tillige er fremstillet på organisk dyrkede druer. Det drejer sig om Winds of Change, Chardonnay og Cabernet Sauvignon, som for øjeblikket forhandles af Coop Danmark til 59,95 kr. Hvidvinen anmelder vi nedenfor. Om en vin skal forsynes med den lille Fairtrade-label er åbenbart et spørgsmål om en afgift til Fairtrade (Max Havelaar). Bjarne Storm Jensen fra Ostedvin.dk skriver således, at han importerer vine, der i Storbritannien bærer Fairtrade-mærket, men at han ikke selv har ønsket at lægge denne ekstra afgift på flaskernes pris. |
Bindende bud på Vin&Sprit
Nu har startskuddet lydt for næste runde i auktionen over det svenske statsejede Vin&Sprit. I første runde var budene fra de potentielle købere blot en rettesnor – nu er det alvor, idet de indgivne bud er bindende.
Kun fire af de 25 virksomheder, som kom med deres bud sidste gang, hænger stadig på. Det drejer sig om Fortune Brands, som ifølge Just Drinks har de stærkeste kort på hånden, Pernod Ricard og Bacardi samt to svenske investeringsselskaber, EQT og Investor, der vil slå sig sammen om købet.
Deadline for budene er sat til den 27. marts.
Glæde i EU over ny kampagne
En ny kampagne, iværksat af det europæiske forbund for vinindustrien, Commission Européen des Entreprises Vins (CEEV), har vakt begejstring hos EU’s landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel.
Kampagnen går til kamp mod umådeholdent alkoholforbrug, men den gør det uden at prædike og på en måde, der appellerer til unge mennesker, hvor problemet netop er mest udbredt.
Fischer Boel er ifølge Just Drinks også glad for, at det er en privat brancheorganisation, der har taget initiativ til kampagnen. Den slags initiativer, der viser, at vin- og spiritusindustrien tager tingene alvorligt, kan være med til at lægge en dæmper på de meget skrappe alkohollove fra medlemslandenes regeringer, mener hun – sikkert med en hentydning til de alkoholfjendtlige franske myndigheder.
Amerikanerne holder sig hjemme
En hel del amerikanske vinindkøbere tager ikke til Bordeaux i år. De bliver hjemme, fordi de har erfaret, at 2007-årgangen ikke er særlig interessant, og fordi slottenes priser sikkert alligevel vil være alt for høje og umulige at honorere med den svage amerikanske dollar.
Nogle vil måske alligevel komme til Bordeaux for at være sikre på at kunne få tildelt flasker i kommende gode årgange. Men langtfra alle vil tage af sted. Til Decanter siger en amerikansk vinhandler:
– Fremtidige tildelinger? Rubbish. Hvem siger, at jeg vil købe til næste år? Og hvis 2008 skulle blive en A+ årgang, så siger mine erfaringer mig, at slottene alligevel vil beskære ens tildelinger.
,,,,,,,,,,,,,,
| 08-07 |
,,,,,,,,,,,,,,,, Etiketterne på de franske vine er enkle og nemme at læse. |
Det franske appellations-system er nok en del af grunden til, at franskmændene ikke har udviklet store vinmærker – som fx de australske Jacob’s Creek og Rosemount. Men nu er franskmændene ved at vågne op. Skal der eksporteres vin og sælges til alverdens supermarkeder, så skal der let genkendelige navne på flaskerne og ikke mere eller mindre ukendte appellationer. Nogle få franske vinmærker sælges allerede globalt, nemlig Castel, JP Chenet og Mouton-Cadet. Men nu er der kommet endnu et mærke på banen: Chamarré. Det er lanceret af selskabet OVS, der ifølge avisen Le Monde har ambitioner om at sælge 4 millioner flasker endnu i år og 10 millioner i 2010. De første flasker sælges i april på det britiske marked, og under mærket findes flere kvaliteter, både AOC og bordvine. OVS er en paraplyorganisation, som har samlet syv store kooperativer i forskellige distrikter, og man er godt klar over, at man vil få kritik fra traditionalisterne i fransk vin: Ja, lyder det, vi kopierer den nye verdens vine, men kun marketing og kommunikation, ikke produkterne. For de vine, vi har, er rigtig gode. Selv om vinene er skabt til eksport, har den store franske supermarkedskæde Leclerc besluttet at sætte dem på hylderne i sine mange udsalg. |
Stor efterspørgsel på vin fra Oregon
I årevis er vinene fra Californien gået deres sejrsgang verden over. Men nu er en anden vinøs amerikansk stat, Oregon, også for alvor begyndt at få vind i sejlene.
Efterspørgslen fra især USA, Canada, Tokyo og London på vine fra Oregon har været støt stigende gennem de senere år. Det har så igen betydet, at antallet af vinhuse i staten er steget, så det i dag er nået op på omkring 370. Og alene i løbet af det sidste år er det areal, der er beplantet med vinmarker, øget med hele 12%.
Høstmængden i 2007 tog ligeledes himmelflugten, og det samme gjaldt salget af vin, som ifølge Decanter steg til 134 millioner dollars (cirka 637 mio kr.).
,,,,,,,,,,,,,
Den 16. april vil Sotheby’s i London være rammen om en ganske særlig vinauktion, hvor 136 flasker af den søde vin fra Château d’Yquem i Bordeaux-kommunen Sauternes kommer under hammeren. Årgangene på etiketterne spænder ifølge Decanter fra 1892 til 2001, og som noget ganske unikt har vinsamlingen, der sælges som et samlet parti, aldrig forladt kældrene i Château d’Yquem. Hvis alt går vel, vil samlingen gå for et hammerslag på omkring 100.000 pund (cirka 949.000 kr.). En berømt skimmelsvamp Den høje vurdering skyldes blandt andet den måde, vinen fremstilles på. I Sauternes sørger mosekonebrygget fra Garonne-floden for en fugtig og varm atmosfære, der hviler som en dyne over Château d’Yquems vinmarker til langt ud på formiddagen. I denne atmosfære trives skimmelsvampen Botrytis cinerea særlig godt, og det er denne svamp, der giver vinen den eftertragtede duft af "den ædle råddenskab". Svampen angriber nogle af druerne, der bliver svagt rosa og rynkede og faktisk ret ulækre at se på – som det fremgår af billedet til venstre. Halvdelen af væsken i druerne fordamper ud gennem det porøse skind, men skindet revner ikke – det holder på sukkeret og på alle aromastofferne. På Château d’Yquem foregår høsten ved håndkraft og i adskillige omgange, så de enkelte druer plukkes på det perfekte tidspunkt. |
| 50-23 |
| |
|
Kvinderne ud af køkkenet
For tyve år siden udgav den eminente tegner Roald Als sin kogebog "Kvinderne ud af køkkenet – den bløde mands kogebog". I denne uge udkommer bogen i en ny udgave, der er dobbelt så tyk og stadig lige fremragende (Gyldendal, 256 sider, 249 kr.).
Det er en kogebog, som næsten udelukkende beskæftiger sig med italienske retter, men opskrifterne er med forfatterens egne ord umulige at lave mad efter. "Hvis læseren er af typen, der skal have alle ingredienserne i en opskrift med et milligrams nøjagtighed, må han hellere læse bogen som et indlæg i kønsrolledebatten".
Vi kan tilføje, at bogens fabulerende og meget morsomme kapitler også kan læses som en varm kærlighedserklæring til italiensk mad og vin og til glæden ved selskabet omkring det gode måltid – med finurlige og ofte skarpe bemærkninger som salt og peber.
Bogen er ødselt illustreret med Roald Als’ fremragende tegninger af mad og vin, mennesker, byer og landskaber. Den mand har en helt vidunderlig stil, der både kan være romantisk, morsom og bidsk. Såvel når han skriver, som når han tegner.
,,,,,,,,,,,,,
Det er en utrolig kreativitet, som vinproducenter verden over lægger for dagen, når det gælder vinnavne. Og der tages både humor og poesi i brug. Faktisk findes der så mange underfundige navne, at den britiske vinskribent Peter F. May har samlet et hav af dem i en 256 siders bog, "Marilyn Merlot and the Naked Grape", hvor etiketterne ledsages af korte historier om navngivningen. Bogen kan fx købes hos britiske Amazon, men flere af de sjove etiketter kan også ses på forfatterens hjemmeside. Vi bringer her en lille smagsprøve: * Goat Roti (spidstegt ged) fra Sydafrika, der er en parodi på franskmændenes Côte-Rôtie. * Goats do Roam (geder strejfer omkring), ligeledes fra Sydafrika, der leder tankerne hen på Côtes-du-Rhône. * The Unpronounceable Grape (den uudtalelige drue), et navn, der henviser til den drue, Cserszegi Fuszeres, som vinen fremstilles på. * Cats Pee on a Gooseberry (kattetis på et stikkelsbær). * Fat Bastard (fed bastard). * Les Sorcières (heksene). * Les Amoureux (de elskende), der lige må være sagen til en romantisk middag. * Marilyn Merlot med et frodigt billede af den barmfagre skuespillerinde på etiketten. |
| 10-13 | |
Vinhuset Kanonkop vandt konkurrencen om den bedste sydafrikanske rødvin i Bordeaux-stil og blev dermed indehaver af Calyon-trofæet – et drikkebæger i middelalderstil. |
For nylig var Johannesburg for fjerde gang rammen om en ganske særlig konkurrence, hvor sydafrikanske vinproducenter dyster om, hvem der kan lave den bedste rødvin i Bordeaux-stil. Calyon Trophy Bordeaux Blend Challenge er konkurrencens lange navn, og det er det franske investeringsfirma Calyon Crédit Agricole CIB, der sponsorerer den. Ifølge konkurrence-kravene skulle deltagerne fremstille en rødvin af mindst to af de klassiske Bordeaux-druer: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Malbec og Petit Verdot. Årets vinder blev Kanonkop 61 vinhuse, heriblandt en række af de førende sydafrikanske rødvinsproducenter, deltog i konkurrencen. I alt skulle dommerpanelet smage sig igennem 87 rødvine, og seancen endte med, at vinen Paul Sauer 2004 fra vinhuset Kanonkop løb af med sejren som årets vinder. De ni øvrige vindere på topti-listen blev: Ernie Els 2004 (guldmedalje), Bowwood Cabernet Sauvignon Merlot 2004 (sølvmedalje), Dombeya Samara 2005, Eikendal Classique 2004, Kanonkop Paul Sauer 2003, Klein Constantia Marlbrook 2006, Môreson Magia 2003, Saronsberg Seismic 2005 og Stellenrust Timeless 2004. |
Flotte vine for fattige børn
Den 2. april kan små fattige rumænske gadebørn tænke venligt på nogle danskere, der gerne vil hjælpe dem. Danskerne sender dog ikke penge direkte ned til Rumænien. De samles på Hotel d'Angleterre i København for at spise en otte retters menu, og overskuddet fra middagen, der koster 10.000 kr. pr. kuvert, går så ned til de sultne børn.
Til de otte kostbare retter skænkes en række vine, der alle har fået 100 point hos Robert Parker, og efter sigende er det første gang, man holder en middag, hvor alle vinene har fået 100 Parker-point.
Følgende vine vil blive skænket i glassene: Chapoutier Ermitage "Le Méal" Blanc 2004, Chapoutier L’Ermite Blanc 2004, Château Latour 1982 og 2003, Château Lafite 1982, Château Margaux 1990, Château Mouton Rothschild 1982, Château Haut Brion 1989, Château La Mission Haut Brion 1982, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande 1982, Château Pavie 2000, Pingus 2004, Château Climens 2001 og Château d'Yquem 2001.
Det skal nok blive en interessant og yderst smagfuld aften. Der kommer et par kendte mennesker, som man kan blive fotograferet sammen med, og bagefter kan man måske ligefrem få sit billede i avisen. Da man fornylig lavede et lignende arrangement på Søllerød Kro, bragte en af aviserne en reportage over tre sider.
,,,,,,,,,,,,,
| >15/08 | |
Hun er ikke enig med australieren
I sidste uge citerede vi australieren Richard Grant Peterson for, hvad vi også selv altid har været overbeviste om, nemlig at det ikke er rigtigt, at vinen udvikler sig i flasken under indflydelse af ilt, der langsomt trænger ind igennem proppen. Modningen af en lagret vin og udviklingen af bouquet foregår ifølge Richard Grant Peterson anaerobisk, dvs. uden brug af ilt. Hvis der kommer luft til, vil vinen blive iltet og ødelagt.
Anne Juel Christensen, der er ønolog, er ikke enig med australieren. Hun skriver: – Champagnes vinkomité har forsket i oxidering af champagne, og rent faktisk er der kapsler, som ikke sælges på markedet mere, fordi vinen ilter under flaskegæringen, og her er der immervæk 6 atmosfæres tryk inde i flasken.
– Da der ikke er nogen ilt inde i flasken men kun CO2, prøver ilten fra luften for enhver pris at komme ind i flasken, mens CO2 prøver at komme ud.
– I fysisk forstand er der tale om en permeabel membran. Begge gasarter prøver at udligne deres partialtryk (koncentration) for at opnå samme tryk på begge sider af membranen (proppen). Godt nok er propper forholdsvis tætte, men vinen oxiderer faktisk, selv om det i de fleste tilfælde heldigvis går langsomt.
Derfor stor flaskeforskel
– Det er heller ikke rigtigt, skriver Anne Juel Christensen, – at udviklingen i flasken foregår uden ilt, for under tapningen kommer der ilt i flasken. Og der kommer mest ilt i de første og de sidste flasker, som fyldes, fordi vinen plasker mere, når tappemaskinen fyldes og tømmes. Det forklarer blandt andet, hvorfor der er så stor flaskeforskel, når man drikker meget gamle vine.
Vinen filtreres sterilt
Richard Grant Peterson mener også, at der altid er bakterier i vin, og at indtrængende ilt vil give dem lov til at vokse og forvandle vinen til eddike.
Også på det punkt er Anne Juel Christensen uenig. – Det er faktisk ikke rigtigt, skriver hun, – at der altid er bakterier i vinen og slet ikke eddikesyrebakterier. I dag filtreres nemlig de fleste vine, så de er helt sterile.
– Desuden kræver eddikesyrebakterier temmelig meget ilt for at udvikle sig ordentligt, og så meget er der altså ikke i flaskerne. Så med mindre man laver vin på en ualmindelig uhygiejnisk måde, vil det sjældent være et problem.
..................
| 11-14 | |
Nej, der er ikke tale om denne størrelse flaske, der står i Gasthaus Gupf i Rehetobel nær Appenzell i Schweiz. |
Vi får stadig mails vedrørende fordelen ved mindre flaskestørrelser. Således skriver Ole Gorm Norden Andersen, at man på den danske Annisse Vingård udelukkende producerer vin på 50 cl flasker. Vel nok mest fordi vinene er ret dyre (men gode), tilføjer han. Og Tom Rosenkilde skriver, at de små 18,75 cl flasker ikke kun er forbeholdt fly og færger. World of Wine importerer således chilenske vine i de små flasker, både Chardonnay, Syrah, Cabernet Sauvignon og rosé. Endelig skriver Vivi Svendsen, at hun ikke er enig med en læser, der hælder vinen om på mindre flasker for at kunne strække den over flere dage. – En omhældning betyder i lighed med en dekantering en voldsom iltningsproces, skriver hun, – og jeg vil skyde på, at vinen iltes mindst lige så meget, muligvis mere, ved omhældning efter længere tids åbning og skænken i glas end ved at stå i den originale flaske. – Hvad folk generelt ikke er opmærksomme på er, at kolde væsker optager mere ilt end varme væsker. Derfor vil vinen ilte mere i køleskab end ved stuetemperatur. |
Den kendte danske designer Ole Palsby har for Rosendahl tegnet et nyt vinglas, Opus, der bestemt har en smuk form. Det er dog et spørgsmål, hvor godt det er til vin. Det er nemlig ikke – som næsten alle andre vinglas – formet, så det snævrer lidt ind foroven og således er i stand til at holde på vinens aroma. Med den åbne form, undslipper duftene lidt for let. Måske er glasset bedre egnet til visse former for drinks. Men pænt er glasset jo. Det sælges i sæt à to for 129,75 kr. |
I dag er det muligt at forsikre alle mulige legemsdele – lige fra ben til bryster – hvilket blandt andet kvindelige amerikanske skuespillere benytter sig flittigt af. Nu har vinmageren og ejeren af Château de la Carde i Bordeaux, hollandske Ilja Gort, ifølge flere aviser forsikret sin næse for, hvad der svarer til 37 millioner kr., hos forsikringsselskabet Lloyd’s of London. For som han siger, så er næsen hans vigtigste arbejdsredskab, da hans lugtesans er garant for kvaliteten af slottets vine. At Gort har valgt at forsikre sin næse og ikke sin tunge skyldes, at lugtesansen kan genkende flere millioner forskellige lugte, mens tungen kun kan opfatte fem smage – surt, sødt, salt, bittert og umami. Også Parker er forsikret Ilja Gort er i øvrigt ikke den eneste, der har forsikret sit smageorgan. Robert Parkers næse og mund er forsikret, dog kun for en million dollars, og han går til kontrol hos en øre-næse-halslæge hvert halve år. Og Ilja Gort er heller ikke den, der betaler den højeste forsikringspræmie. Det gør Angela Mount, der er vinindkøber for den britiske supermarkedskæde Somerfield. Hun fik for nogle år siden forsikret sin tunge for £10 millioner (95 mio kr.). Forsikringen dækker dog også hendes næse. Forsikringsbeløbene kan synes lidt voldsomme. Så var det billigere i gamle dage. Fred Astaire forsikrede sine ben for sølle 75.000 dollars – dog pr. ben. Marlene Dietrich forsikrede sin stemme for 1 million dollars og Betty Grable sine ben for samme beløb. Og i 1920’erne købte den skeløjede komiker Ben Turpin en police på 20.000 dollars imod, at hans øjne pludselig rettede sig ind. |
| >30 | |
| ..................... Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk. ..................... |
| ................ |
I vinens verden er det almindeligt med en eller anden form for geografisk appellation, der sikrer, at vinen er fremstillet på det sted, der oplyses på etiketten. Men den slags ses kun sjældent, når det drejer sig om spiritus – appellationerne Cognac og Armagnac er blandt de få undtagelser. For nylig har EU ifølge Just Drinks anerkendt briternes gin-flagskib, London Gin, som en gin af høj kvalitet, hvor producenterne skal efterleve visse regler for at kunne bruge det eftertragtede gin-navn på etiketten. Men den aromatiske gin-type fik ikke ved samme lejlighed en geografisk AOC, hvilket betyder, at London Gin, trods navnet, kan fremstilles et hvilket som helst sted i verden – så længe producenterne overholder EU-reglerne. De fleste flasker ser således dagens lys i Skotland og i det nordlige England – kun Beefeater’s og Tanqueray London Gin stammer fra den britiske hovedstad. En slurk fra den gamle hankat London Gin har rødder omkring 300 år tilbage i tiden – til dengang, hvor gin var billigere at købe end vin og øl, og hvor London kunne prale af at have 7000 gin-butikker. Ud over London Gin findes der den mere fyldige gin-type Plymouth Gin – som faktisk kun må fremstilles i byen af samme navn. En sidste og i dag ikke så udbredt type gin er den noget sødere Old Tom Gin, hvis navn er knyttet til en ganske særlig historie. I gamle dage hang der ofte et skilt uden for pubberne i London, udformet som en "Old Tom", hvilket betyder "gammel hankat" på engelsk. Hvis man kom forbi og gerne ville have en hurtig tår gin, lagde man en mønt i kattens gab, satte munden til et rør mellem dens poter og ventede et øjeblik. Når kroværten inde i baren havde modtaget mønten, hældte han et glas gin den anden vej. ................ |
Ugens smagte whisky’er Den stærke side er i gang med en omfattende smagning af skotsk whisky, der vil løbe over de næste uger. Vi anmelder både blended og single malt whisky’er og giver dem stjerner efter, hvordan de udmærker sig inden for deres respektive kategorier. Til denne uge har vi smagt tre single malts, og alle de smagekommentarer og stjerner, vi samler uge for uge, findes på en særlig side. På samme vis kan resultatet af den nyligt afsluttede cognac-smagning ses ved at klikke her. * Så er det næstsidste gang, vi i denne omgang anmelder whisky på De stærke Sider. I uge 15 går vi i gang med en større smagning af portvin. Blended whisky  Barrogill, Blended Malt Scotch Whisky, North Highland, Skotland, 40% 272 kr., Mac Y En enkel og uhøjtidelig blended whisky med en fin smag af valnødder. Nyd den eventuelt ”on the rocks”. Single Malt Deanston, Single Highland Malt Scotch Whisky, Skotland, 40% 325 kr., Mac Y Aromatiske urter og flødekaramel præger duften af denne dejlige og meget lyse whisky. Smagen er let og blid med et strejf af sort te og tobak. Old Pulteney, 15 Years Old, Single Malt, Highland, Skotland, 40% 495 kr., Juul's Vin & Spiritus En whisky, der dufter koncentreret af nødder og træ og har en meget fyldig og delikat smag med toner af moden frugt. Deerstalker, 10 Years Old, Highland Single Malt Scotch Whisky, Skotland, 40% 285 kr., Mac Y En kraftig whisky med toner af malt og med et lidt bittert bid til slut. ............... |
| 08-33 | |
| ......... VinAvisens Vinauktion: Sjove ting Der er af og til nogle sjove ting til salg i VinAvisens Vinauktion. I lørdags var der således hammerslag på 595 miniatureflasker med spiritus og likør. Der var op til femten år gamle flasker i den enestående samling, og mange af dem var formet som sjove figurer, fx violiner, biler, fodbolde, kvindelige buster og det skæve tårn i Pisa. I denne uge er der – sikkert på grund af påsken – ikke det store udbud, men vi er sikre på, at det kommer igen. Mange har opdaget, at det er værd at sælge vin og spiritus gennem VinAvisens Vinauktion. For det første fordi VinAvisen har mange læsere, og for det andet fordi auktionen er helt gratis både for sælger og køber. Intet salær og ingen gebyrer. Klik på bjælken herunder, og se, om der er nye "sjove" ting til salg. Har du spørgsmål vedrørende vinauktionen, er du meget velkommen til at skrive til auktionens webmaster, Steen Petersen. ......... .................. | |
|
Den danske vinbranche * Solarex Wines har optaget importen af vinene fra Margan og Lake’s Folly, begge i den australske Hunter Valley. ,,,,,,,,--,,,, |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
.............
| ..... , |
1992 fik han jobbet som landstræner for vandpolo hos Dansk Svømmeforbund og flyttede til Danmark, og ni år efter begyndte han så som importør af sit hjemlands vine og delikatesser. Siden har han gjort en stor indsats for at skærpe danskernes viden ikke blot om ungarsk vin men om Ungarn generelt. Arbejdet med den ungarske vin er en stædig vandring op ad bakke. Selv om Ungarn er et urgammelt vinland med et fremragende klima og en i dag helt moderne teknologi, har mange danskere lagt landet ned i en stor kasse med en negativ etiket: ”Østeuropæisk vin”. – Det er svært at trænge forbi de danske indkøbschefer i supermarkedskæderne, siger Laszlo Kacsor. – Vi har gode varer, men mangler gode venner i Danmark for at kunne handle. Hjemme hos Laszlo’s Vin hersker der en sand ungarsk stemning ofte med gullasch, tilberedt af hustruen Erika og datteren Fanni. Her smages der på de berømte vine fra Eger, Tokaj og Villany og de mousserende vine fra Buda, som har samme mikroklima som Champagne-distriktet i Frankrig. Men mange aftener går også med vinsmagninger og med foredrag om Ungarns historie, kultur og traditioner. Laszlo Kacsor har dog ikke helt glemt sin vandpolo. I et samarbejde med Sport Team Slagelse har han medvirket til, at alle ungdomshold fra 10 til 18 år var danske og skandinaviske mestre i de sidste to år, og at nogle af de udenlandske professionelle klubber er blevet interesserede i dem. Adresse: Laszlo’s Vin / Hungary, Nymarken 4, 5330 Munkebo, tlf./fax: 65 97 64 21, mobil: 51 51 62 93, e-mail: la.k@mail.tele.dk, http://www.ungarskevine.dk. |
| 12-14 | |
Lisbet og Claus Petersen har sendt os dette billede fra deres vingård Henley Park i Swan Valley i det vestlige Australien. Ægteparrets vinøse eventyr "down under" begyndte i 1986, og undervisningen i, hvordan man fremstiller vin, fik de to danskere af en fransk ønolog, som indtil 1993 var ansat på vingården. Siden har de klaret det selv. På billedet er familiens to børn, Nathalee og Michael, trukket i arbejdstøjet som høstarbejdere. Og da de bliver betalt pr. kasse, gælder det om at holde saksen i gang uden alt for meget pjat. Det er årets sidste Tinta Cao-druer, de høster – en af de druer, som man laver portvin af i Portugal. Foruden en portvins-lignende hedvin fremstiller familien Petersen i dag også rød- og hvidvin samt mousserende vin. Man kan læse mere om vingården og vinene og finde danske forhandlere på Henley Park’s webside. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| 18-17 | |
Er det lovligt at skrive Cabernets?
I sidste uge viderebragte vi et spørgsmål fra en dansk vinimportør: Er der noget i vejen for, at man på en vinetiket bruger ordet Cabernets i stedet for at skrive, at vinen er lavet på druerne Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc?
Vi efterlyste et svar fra VinAvisens kloge læsere, og det har vi fået fra Erik Andersen, som er ansat i Fødevarestyrelsen, hvor han blandt andet beskæftiger sig med reglerne om vin og spiritus.
I sit venlige svar skriver han, at der i EU-markedsordningen for vin er fastlagt en lang række regler, som der linkes til på styrelsens hjemmeside om vin.
– Men om der må stå Cabernets på en flaske vin, skriver han, – afgøres i første instans af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger på grundlag af de regler, der gælder på området.
– Det skal bemærkes, at mærkning af fødevarer generelt ikke skal godkendes af myndighederne, og mærkning og produkter kan ikke forhåndsgodkendes. Fødevarerne skal opfylde lovgivningen, og det er producent og sælgers ansvar at overholde reglerne.
Nogle betragtninger
Erik Andersen kan ikke ud fra de oplysninger, vi har bragt, give et entydigt svar, om betegnelsen Cabernets er lovlig, men han kommer med nogle betragtninger:
– I reglerne om mærkning af fødevarer og i de særlige regler om mærkning af vin er der ikke kun fastsat nogle obligatoriske mærkningskrav, men også nogle ikke-obligatoriske, og hvis de sidste anvendes – fx mærkning med druesort(er) og årgang – gælder der også her særlige regler.
– Der er for så vidt frit slag for yderligere mærkning, blot denne mærkning ikke er vildledende eller i strid med andre regler, fx regler om sundhedsanprisninger og regler om beskyttelse af varemærker.
Hvad er hensigten med Cabernets?
– Spørgsmålet er altså, skriver han, – hvad hensigten er med betegnelsen Cabernets, og hvordan betegnelsen i øvrigt fremtræder på etiketten?
– Hvis det er hensigten at angive de anvendte druesorter, er det ikke tilstrækkeligt at skrive Carbernets. Hvis Cabernets derimod er vinens navn (brand), skal det vurderes, om dette navn vil kunne vildlede forbrugeren.
– Ved en vurdering af, om en angivelse er vildledende, skal der altid foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheder ved mærkningen og markedsføringen af fødevaren. Fx kan enkelte dele af mærkningen eller markedsføringen isoleret set være vildledende, mens den vurderet i sammenhæng med den øvrige del mister den vildledende karakter.
– Modsat kan det også forekomme, at det samlede indtryk af mærkningen og markedsføringen er vildledende, selv om der for så vidt ikke er noget at udsætte på de enkelte elementer.
– Endvidere kan der jo være forskel på vinkyndige og ikke-vinkyndige forbrugere. Ikke-vinkyndige vil formodentlig være ligeglade, mens vinkyndige lettere vil kunne føle sig vildledt. Dette forhold skal også indgå i vurderingerne.
– Hvis vinen ikke eller kun delvis er lavet af Cabernet-druer, er der næppe tvivl om, at betegnelsens Cabernets vil være vildledende!
– En vinimportør, der overvejer at importere den pågældende vin, må selv vurdere, om angivelserne på etiketten er lovlige, inden han beslutter sig for at importere vinen.
,,,,,,,.......,,,,,,,,,,,,,,,,
| 34/07 | |
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 26 vine. Af disse vine var der 19, som fik mere end to stjerner, og hele 13, som fik fem stjerner. En rigtig flot høst! I alt blev det til 87 stjerner og i gennemsnit 3,5 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |
Sød let perlende vin
La Mimosa, Poderi Sinaglio, Moscato d’Asti, Italien 2006
85 kr., ved 12 flasker: 75 kr., Viniropa
Uha, hvor smager den godt. Den er sød og frisk. Den er boblende. Og den har en dejlig smag af den honningduftende Muskat-drue. Lækker vin.
Hvidvin
Brand, Cave de Turckheim, Gewurztraminer, Alsace Grand Cru, Frankrig 2004
99 kr., Irma
Dette er en charmerende hvidvin med en kraftig duft og en fed, krydret smag med toner af kærlighedsfrugter og roser. Vinen er fortræffelig til et ostebord med lidt stærke oste eller til en god frugttærte. Men prøv den også til thai- eller kinesermad.
Centennial Vineyards, Woodside, Verdelho, Southern Highlands, New South Wales, Australien 2006
139 kr., VinDownUnder
Superlækker og elegant hvidvin med liflig frugt, mineralske toner og blød citrussyre. En virkelig nydelse fra en af Australiens bedste producenter. Flasken har skruelåg, så vinen er, som vinmageren Tony Cosgriff skabte den.
Bianco di Binto, Toscana IGT, Italien 2006
45 kr, Hargaards Vinbutik
Ikke den store, berømte supervin, men til den rimelige pris er den en virkelig god hvidvin. Den har en tilpas tør smag, der gør den egnet til mange retter, og den har god frugt med en vis blid blødhed. Den er glimrende til lettere retter eller en frokost. (På bagetiketten står der, at vinen skal serveres ved 68 grader. Tro ikke på det. 6-8 grader er mere passende.)
Heartland, Ben Glaetzer, Viognier / Pinot Gris, Langhorne Creek, Limestone Coast, Australien 2006
99 kr., Vinens Verden
Superlækker hvidvin, blød og med let fedme, let krydret frugt og en lang eftersmag. En vin skabt af en af Australiens dygtige unge vinmagere, Ben Glaetzer. Flasken har skruelåg.
Cameleon, Reserva, Chardonnay / Pinot Gris, Tupungato Valley, Argentina 2007
86 kr., ved 12 flasker: 75 kr., Skovgaard Vine
Dejlig hvidvin på druer, der har groet i 1200 meters højde. Vinen har en liflig duft og en tør og aromatisk smag. En virkelig nydelse.
Wings of Change, Chardonnay, Western Cape, Sydafrika 2007
59,95 kr., Amka / Coop Danmark
Der er melon, citrus og honning over duften fra denne dejlige hvidvin, mens smagen er tør med toner af træ. Det er i øvrigt en Fairtrade-vin, hvilket vil sige, at der er garanti for, at de folk, der har været med til at fremstille vinen, har fået en fair løn og arbejder under ordentlige forhold.
Clot dels Oms, Macabeu / Xarel-lo / Chardonnay, Penedès, Spanien 2006
49 kr., Valuewine.dk
Denne hvidvin med et katalansk navn, som vi tror betyder ”Vinmarken Oms med en mur omkring” (ret os gerne), er en ret tør, enkel og venlig vin med en god, ren frugtsmag med citrustoner.
Rødvin
VSC, Santa Carolina, Maipo og Colchagua Valleys, Chile 2006
150 kr., Fakta
Superlækker rødvin, lavet på Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec og Petit Verdot. Den har en fornem duft og en intens smag, der fylder munden med blød frugt og krydderi. Faktisk en fantastisk vin. Den kan sagtens drikkes nu, men også gemmes endnu et par år.
Casa Blanca, Merlot, Coleccion Privada, Maipo Valley, Chile 2006
69 kr., indtil 20. april: 50 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En varm rødvin med en intens duft af chokolade og blå blommer og en rund og blød smag af moden frugt. Den femte stjerne er for tilbudsprisen.
Viu Manent, Cabernet Sauvignon, Colchagua Valley, Chile 2006
39,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Til den lave pris er dette en virkelig glimrende rødvin med flot duft og en harmonisk og bred smag af den gode drue Cabernet Sauvignon.
Domaine d’Angayrao, Cuvée Prestige, Costières de Nîmes, Frankrig 2005
79,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Rund og afbalanceret rødvin, der smager af Vin med stort V – fyldig, saftig, fint krydret, med tilpas syre og garvesyre. Fortræffelig til en god bøf.
Mortiès, Cuvée Jamais Content, Pic Saint-Loup, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2005
129 kr., The Wine Company
Der er krudt i denne flotte rødvin – en masse frugt og en masse krydderi, der fylder munden med masser af smag.
Tenuta Rocca, Dolcetto d’Asti, Italien 2006
99 kr., på Sjælland: Vinotto, i Jylland: Sobresol
Lækker, lækker rødvin med saft og blødhed. En vin, man skænker med største fornøjelse til mange kødretter.
Terre Cortesi, Rosso Piceno, Italien 2006
55 kr., Kjær & Sommerfeldt
En rigtig god hverdags-rødvin, let, venlig og blød. Skænk den gerne let afkølet.
Raimat, Abadia, Crianza, Costers del Segre, Spanien 2005
69 kr., Kjær & Sommerfeldt
Rødvin med en intens duft og smag. En vin, der bør skænkes til en kraftigt smagende ret. Flasken har skruelåg.
Valle Andino, Carmenère, Central Valley, Chile 2006
49,50 kr., ved 6 flasker: 44,50 kr., Norton Vinimport
Denne rødvin har en god, lidt stilket duft og en fyldig og ret intens smag. Med den lave pris er den oplagt som hverdagsvin.
Dessilani, Nebbiolo, Colline Novaresi, Italien 2004
58,95 kr., 45 kr. ved 2 flasker, SuperBest
En meget enkel rødvin, der ikke lever op til den fornemme drue, Nebbiolo, som har givet vinen navn. Proppen er en af disse ulækre plasticpropper, der er hårdt komprimeret i flaskehalsen og næsten ikke at vride op med en professionel tjenerproptrækker.
Sød vin
Recchia, Recioto della Valpolicella Classico, Italien 2004
169 kr. for 50 cl, ved 12 flasker: 159 kr., Solarex
Ikke sliksød, men sød og meget elegant. Sådan er denne røde dessertvin. En virkelig nydelse. I smagen er der kirsebær, blomme og måske også bittermandel. Skænk den til en ikke for sød dessert, fx en frugt- eller nøddekage.
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.