Vin-aktuelt i uge 22
26. maj til 1. juni 2008
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 19,,,,,,,,VinAvisen uge 20,,,,,,,,VinAvisen uge 21

,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
.........................
.............
VinAvisen udkommer som sædvanligt i disse uger, men redaktionen er lukket. Vi er tilbage igen tirsdag den 10. juni. Henvendelse kan ske til Flemming på adressen hvelplund@privat.dk
.............
......
......
...............
Australien skal spare på vandet
I Australien bruges der årligt over 500 milliarder liter vand udelukkende til vanding af vinmarker, og så meget vand er der ikke efter de seneste tørkeår.
Flere teknikker kan imidlertid spare en tredjedel af det årlige vandforbrug. En af dem går ud på såkaldt "partial root zone drying" (delvis udtørring af rødderne).
Man lader her en del af rødderne tørre ud, mens resten får vand. De udtørrede rødder ligger dog kun i dvale. Ind imellem skifter man side, så hele rodsystemet konstant holdes i live.
Denne spareteknik skulle også have en gavnlig effekt på jorden og dermed på vinplanterne. Jorden har nemlig brug for lige dele vand og luft. Når jorden tørrer ud, kan luften bedre trænge ned under overfladen.

Vin i kamp mod bakterier
American Journal of Gastroenterology har bragt en forskningsrapport fra Queen's University i Belfast med godt nyt:
Vin hjælper kroppen med at komme af med bakterien Helicobacter pylori, der længe har været under mistanke for at forårsage de fleste tilfælde af tarmkræft.
Forskerne har undersøgt drikkevanerne hos over 10.000 mennesker mellem 20 og 59 år og testede dem samtidig via røntgen og spektroskopi for infektion af bakterien.
De, der drak mere end syv glas vin om ugen, havde 17 procent lavere risiko for at få en infektion.
De, der drak mellem tre og seks glas pr. uge, havde en 11 procent lavere risiko, mens øldrikkere, der drak mere end fjorten glas pr. uge, havde en højere risiko, 5 procent mere end afholdsfolk.
Ifølge en undersøgelse på Oregon State University gør vinen også kål på andre bakterier i fordøjelsessystemet, nemlig coli og salmonella.
.......................
    Vin under mikroskopet
    Michael W. Davidson og The Florida State University har en hjemmeside med nogle fascinerende billeder af forskellige typer vin, optaget under mikroskop.
    Fire af dem ses til venstre herfor i en lille gengivelse – de er meget flottere på hjemmesiden, hvor man yderligere kan klikke på nogle af dem og forstørre dem.
    Der er i øvrigt ikke kun billeder af vin på hjemmesiden. Der er minsandten også Chanel No.5, dåbsvand (!) og øl – faktisk ser Carlsbergs øl ganske godt ud.
    Prøv også at kigge på siden med cocktails.
.................
44-43/08
.a....
    Sorte drikker ikke vin
    Det er egentlig mærkeligt, at ekstra melanin i hudens celler kan ændre folks drikkekultur. Det er ikke desto mindre et faktum, at USA’s sorte befolkning næsten ikke drikker vin.
    Det forsøger foreningen Association of African American Vintners at ændre på. Foreningen mener, at der ligger et stort uopdyrket marked blandt de sorte amerikanere, og den er derfor i gang med en lang række aktiviteter.
    Det er nu heller ikke fordi der er ret mange sorte, der laver vin. Foreningen har kun ni medlemmer, hvor af det ene er en arrangør af "sorte" vinrejser. Endvidere har foreningen en hjemmeside.
...............
Drik vin, og bliv gravid
En af vore læsere, Annie Jensen, mener at have hørt, at kvinder nemmere bliver gravide, hvis de drikker et par glas vin om dagen. Og, ja, noget tyder på, at det er korrekt. Statens Serum Institut har således for nogle år siden foretaget en undersøgelse, hvor man udspurgte 30.000 kvinder, der alle havde planlagt at få børn.
De, der var til vin i stedet for til stærk alkohol eller øl, var gennemgående blevet hurtigere gravide – endda hurtigere end de kvinder, der aldrig drak vin.
Den nøjagtige årsag til sammenhængen mellem vin og øget frugtbarhed er endnu uklar. Men hvem ved ... måske har de bare haft flere hyggelige stunder af mere romantisk karakter.

Nebbiolo-druen har en stor familie
Freisa, Negrara, Rossola, Vespolina og Bubbierasco – alle sammen navne på mindre kendte druesorter fra Norditalien. Italienske forskere har sat fokus på disse druer og fundet frem til, at de er forældre, søskende, børn eller på anden måde i familie med den berømte Nebbiolo – Piemonte-regionens store drue.
Andre undersøgelser i Californien viser, at også Rhône-druen Viognier sandsynligvis er en fjern slægtning til Nebbiolo. Det har forskerne opdaget ved at sammenligne DNA fra 1500 druesorter fra hele verden med DNA fra den italienske drue.

Tag et glas rødvin til smøgen
Er man ryger, er det ifølge American Heart Journal en god idé at nyde et glas rødvin sammen med cigaretten.
Under rygningen sker der en sammentrækning af blodkarrene, hvilket hæmmer blodets gennemstrømning. Og det har man ikke godt af, hverken på kortere eller længere sigt.
Forskning fra universitetshospitalet i Athen viser, at rødvinen dæmmer op for denne uheldige virkning, hvilket skyldes vinens store indhold af antioxidanter.
Om rødvinen kan hamle op med 20 cigaretter om dagen, er dog uvist. Alkohol til morgensmøgen er måske heller ikke lige sagen. Men så kan man drikke et glas alkoholfri rødvin – det hjælper lige så godt.
,,,,,,,,,,,,,,,
>33/08
........................

...
    Originalt dekanterings-apparat
    Den italienske designer Giovanna Arecco har tegnet et meget originalt dekanterings-apparat, formet i pæretræ som en halvmåne.
    Det erstatter det gamle dekanterings-apparat med håndsving, idet man ved at trille halvmånen forsigtigt og uden at ryste kan bevæge flasken cirka 90 grader.
    Apparatet fås ikke i Danmark, men nærmere oplysninger findes på firmaet Casalinghi’s website, www.tncasalinghi.com.

    Ikke en flaskekurv
    Firmaet skriver, at halvmånen erstatter flaskekurven, der bringer vinen ind på spisebordet i halvliggende stilling. Det er nu ikke helt rigtigt.
    Halvmånen vil uden tvivl kunne bruges, når man ude i køkkenet dekanterer en fin gammel vin. Men man sætter den næppe ind på spisebordet.
    Og den kan ikke på nogen måde sammenlignes med flaskekurven, der efterhånden kun bruges som et shownummer på imponator-restauranter, og som faktisk ikke er meget værd.
    Hvis en vin skal dekanteres, skal den ikke bare smækkes ned i halvt liggende stilling i en kurv, men forsigtigt hældes over i en karaffel over en lampe, så man kan se, når bundfaldet kommer.

    Sådan ser et dekanterings-apparat ud
    Måske vil nogle af vore læsere spørge, hvordan et gammelt dekanterings-apparat ser ud, så vi må hellere bringe hosstående billede. Den slags apparater kom på mode i Frankrig, Portugal og England i 1800-tallet, og de fremstilles stadig i fornemme kopier.
    Efter at flasken har stået op i et par uger, så bundfaldet har samlet sig i bunden, anbringes flasken i holderen foroven og spændes fast. Og derefter vippes den ganske langsomt, når man drejer på håndsvinget.
    Ofte er maskinen så høj, at der kan stå et glas under flaskehalsen. Lavere maskiner må sættes ud ved bordets kant.
......,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
08.33
...............
Mesterskabets vinøse spørgsmål
Også i år vil der blive afholdt flere mesterskabs-konkurrencer for sommelierer, og det er ikke småting, der kræves.
Kandidaterne skal igennem en række blindsmagninger og kunne genkende og beskrive vine, som vi andre måske sjældent smager. De skal optræde perfekt i rollen som vintjener ved et offentlig show. Og de skal kunne besvare flest muligt af en række vinøse spørgsmål.
Dansk Sommelier Forening har venligst givet os spørgsmålene fra et af de nordiske mesterskaber, og tyve af dem bringer vi her. Svarene findes i den røde spalte til højre.
...............
.a....
    På en tysk vinetiket står nummeret A.P. nr. 2 211 367 711 901 87. Hvad betyder A.P.? Og hvad står de to sidste cifre, 87, for i nummeret?
.a....
    ........................
    A.P. står for Amtliche Prüfungsnummer, der er en garanti for, at vinen har gennemgået den officielle analyse og blindsmagning. De sidste to cifre angiver, i hvilket år vinen blev testet.
    ............
    Hvad er Eiswein?
.a....
    Eiswein er det tyske navn og det officielle Prädikat for vin, der presses af frosne drue sent på året eller måske endog først i det nye år.
    ............
    Den tyske drue Scheurebe er en krydsning mellem to andre druesorter. Hvilke?
.a....
    Scheurebe er en krydsning mellem Silvaner og Riesling.
    Hvad hed franskmanden, der som den første forklarede den alkoholiske gæring, og hvornår levede han?
.a....
    Louis Pasteur, 1822-1895.
    ............
    Nævn alle vinregionerne på New Zealands South Island.
.a....
    Nelson, Marlborough, Canterbury og Central Otago.
    ............
    Nævn alle AVA-områderne i det californiske Sonoma.
.a....
    Alexander Valley, Chalk Hill, Dry Creek Valley, Knights Valley, Northern Sonoma, Russian River, Sonoma-Green Valley, Sonoma Coast, Sonoma Mountain og Sonoma Valley.
    ............
    Hvad er hoved-druesorten i Rioja?
.a....
    Tempranillo.
    ............
    Dominio de Pingus er en kendt "kultvin". Hvilket distrikt kommer den fra?
.a....
    Den kommer fra det spanske distrikt Ribera del Duero.
    ............
    Hvad kaldes en 6 liters vinflaske i henholdsvis Bordeaux og Champagne?
.a....
    I Bordeaux hedder den store flaske, som svarer til otte normale flasker, Impériale. I Champagne hedder flasken Methusalah.
    ............
    Hvor mange liter vin er der i en barrique?
.a....
    225 liter.
    ............
...............
08-07
...............
    .a....
    Hvad er navnet på det største japanske whisky-firma?
.a....
    ............
    Suntory.
    ............
    Er Recioto di Soave IGT, DOC eller DOCG?
.a....
    Vinens appellation er DOCG.
    ............
    Hvad er den hvide og den røde hoveddruesort i den australske Barossa Valley?
.a....
    Hvid: Riesling og rød: Shiraz.
    ............
    Man siger, at Dourodalen i Portugal var en af de første afgrænsede vinregioner i verden. Hvad hed manden, der gjorde det - og i hvilket år?
.a....
    Douro-distriktet blev afgrænset allerede i 1756 af Marquês de Pombal, Portugals daværende statsminister.
    ............
    Hvad er det specielle ved det portugisiske vindistrikt Colares?
.a....
    Vinstokkene gror i de sandede klitter og beskyttes mod Atlanterhavets barske vind med tætflettede hegn af spanskrør.
    ............
    Hvor dyrker man især druesorten Alvarinho?
.a....
    I den nordlige del af den portugisiske Vinho Verde-region samt - under navnet Albariño - i det spanske Galicien.
    Hvad hedder de fire typer Madeira? Begynd med den mest tørre, og slut med den sødeste.
.a....
    Fra tør til sød er det Sercial, Verdelho, Boal (eller Bual) og Malmsey (Malvasia).
    ............
    I den spanske provins Castilla-Léon er der ti vindistrikter. Nævn mindst fire af dem.
.a....
    Aribes del Duero, Arlanza, Bierzo, Ribera de Cigales, Ribera del Duero, Rueda, Terra de Léon, Tierra del Vino Zamora, Toro og Valles de Benavente.
    ............
    Hvorfra kommer vinen Inniskillin Cabernet Franc?
.a....
    Den kommer fra Ontario i Canada.
    ............
    I hvilket land og hvilken region ligger Okanagan Valley?
.a....
    Okanagan Valley ligger i British Columbia, Canada.
    ............

,,,,,,,,,,,,,,,,
50-23
...............
    Den ultimative James Bond-liste
    Vi har tidligere været inde på den champagne, James Bond drikker i de forskellige film. I uge 19 skrev vi således om, hvilket af de to champagnehuse, Taittinger eller Bollinger, der kan prale af at være indehaver af den berømte agents favoritmærke.
    Dette har tilskyndet vor trofaste læser, Alan Madvig, til at lave "den ultimative liste", som han venligst har overladt os.
    Alan Madvig har set samtlige Bond-film igennem – og har sikkert hygget sig vældigt ved det – og for hver film har han noteret, hvor mange minutter og sekunder fra begyndelsen, boblerne kom i glassene.
    Vi har anbragt listen på en særlig side, der kan nås ved at klikke her.
...............
En duft af tøffel
For nylig skrev vi med et glimt i øjet om bagetiketten på en italiensk hvidvin, hvor man anbefalede, at vinen blev skænket ved 68 grader.
Der skulle naturligvis have stået 6-8 grader, men den slags tyrkfejl er jo altid morsomme. Vi husker blandt andet en vin, der blev beskrevet som "dyb og åben og med en rig duft af bæ og krydderi".
Der var også en Gevrey-Chambertin fra vinhuset Fourrier med en duft af "underskov og tøffel", og vinmanden Tore Scheel har fortalt os, at han engang i et butiksvindue så en billig udsalgsvin udstyret med et skilt med teksten BUNDPIS.
Og så må vi ikke glemme avisen, der om en spansk vin skrev: "Superflot duft af ristede fade og kaffebønder, der smelter sammen med en smygende, nuanceret og fejende lækker frugtkarakter af modne brombær".
Det lød jo spændende. Men var det ikke lidt synd for de der stakkels landmænd, der smeltede? Måske var kaffen for varm ...?
,,,,,,,,,,,,,
>34
...............
a .a..a
Grenache
    Châteauneuf-du-Papes 13 druer
    Den utrættelige Søren Gudiksen har opdateret sin liste over Rhônevine på det danske marked, og det er blevet et vægtigt dokument på hans hjemmeside, Chateauneuf.dk.
    På samme side finder man også en meget grundig gennemgang af Châteauneuf-du-Papes tretten druer.
    Ved en smagning af vinene fra Château de Beaucastel for syv-otte år siden hos Sigurd Müller i Ålborg mødte vi samtlige tretten druer i tretten enkeltdrue-vine. Det var en usædvanlig oplevelse, som vi ikke havde prøvet før – og aldrig siden.
    Druerne afløste simpelt hen hinanden i glassene, og de havde hver deres tydelige karakter.
    I topvinene fra Château de Beaucastel er de med alle sammen i større eller mindre omfang, og at blande den endelige vin må være, som når en maler blander farver på sin palet – 50% Grenache, 10% Syrah, 7% Cinsault, 6% Counoise osv.
    Nogle af de tretten druer er dog ret sjældne. Her er de seneste tal, og farverne angiver, om det er rødvins- eller hvidvins-druer:
    Grenache fører med hele 72% af høstmængden, og derefter kommer de andre druer i ret beskedne mængder: Syrah 10,50%, Mourvèdre 7%, Cinsault 2,5%, Clairette 2,5%, Grenache Blanc 2%, Roussanne 1,2%, Bourboulenc 1%, Counoise 0,5%, Muscardin 0,4%, Picpoul 0,15%, Vaccarèse 0,15%, Picardan 0,05% og Terret Noir 0,05%. Med Grenache som her opdelt i både Grenache Noir og Grenache Blanc er der faktisk fjorten druer.

    Derfor er der 13 druer
    Af politiske grunde måtte pavestolen i middelalderen flytte fra Rom til Avignon. Nord for byen havde tempelridderne haft en borg. Den var ret ny – den var bygget i 1248 – og da pave Johannes d. 22. indrettede den som sit sommerslot, kom den til at hedde Châteauneuf-du-Pape – "Pavens nye slot".
    Ifølge overleveringen plejede paverne at modtage deres skatter i form af druer. De havde stillet et stort kar op, og ned i det hældte bønderne deres druer af i alt tretten slags. Og så opdagede man, at den blandings-vin, der kom ud af det, var meget bedre end vin, der blev presset af den enkelte druesort.
    De vigtigste af druerne er Grenache, der giver vinen frugt, blødhed og alkohol, Syrah og Cinsault, der giver karakter og rygrad, garvesyre og holdbarhed, samt Mourvèdre, der giver farve. Endvidere giver de grønne druer bouquet og finesse.
,,,,,,,,,,......
>30
a .a..a

............
På en Sotheby’s-auktion over vintilbehør gik blandt andet disse to gamle emaljerede vinskilte for 10.800 dollars - det dobbelte af vurderingen. Ifølge Peter Jørgensen hører skiltene til en serie, der er meget efterspurgt. De er derfor meget, meget kostbare.
    Vinskilte - et fint samleobjekt
    Af og til kan man på vinauktioner falde over gamle vinskilte, dvs. navneskilte, som man i gamle dage hængte om halsen på vin- og spirituskarafler. De blev indført for mere end 250 år siden i England og findes i mange forskellige materialer, dog oftest i sølv eller plet (forsølvede).
    1700-tallets stigende krav til elegance gjorde, at vinkarafler af glas eller krystal vandt frem, og karaflerne måtte naturligvis pyntes med vinskilte, der kunne oplyse om indholdet.
    Tidligere nøjedes man med at binde en seddel omkring halsen på flaskerne, når disse blev taget op fra kælderen, hvor de lå uden etiket, næsten altid aftappet på stedet.
    Trykte etiketter i den form, vi kender i dag, så først dagens lys midt i 1800-tallet.

    Har du gamle vinskilte?
    Peter Jørgensen på Château de Haux er specialist i vinskilte. Hans interesse går først og fremmest i retning af engelske vinskilte i sølv fra perioden 1750 til 1835 samt danske vinskilte i sølv eller plet fra før 1900.
    De gamle engelske skilte har en vis værdi, men det er Peter Jørgensens erfaring, at der kun findes få af dem i Danmark.
    De danske har ingen stor værdi, fordi der kun er få samlere, hvilket er synd, idet ældre vinskilte er morsomme, især dem fra perioden i slutningen af 18oo-tallet med navne som "Fr. viin" og "Portviin" (med to i'er), "G. Rom", "Sv. Banko" og "Biskop".
    Hvis nogen har vinskilte liggende, er Peter Jørgensen meget interesseret. Send ham evt. en fotokopi eller et digitalt billede. Hans e-mail adresse er pjj@haux.com.
    I England findes der ligefrem en "Wine Label Circle" med cirka 170 medlemmer verden over og egen hjemmeside.
20-23+33-38
,,,...............,,
Vinbeskrivelser er ren frugtsalat
Æble, ananas, mango, solbær og brombær – ordene bruges med rund hånd, når vinskribenter beskriver duft- og smagsoplevelser. Og det mener den kendte engelske vinskribent Hugh Johnson er ved at blive for meget.
Hugh Johnson mener, at den slags beskrivelser – som jo ofte også findes bag på vinflaskerne – minder om opskriften på frugtsalat, og det er synd og skam for det dejlige indhold.
– Vin dufter og smager simpelt hen af vin, fastslår Hugh Johnson. – Man lugter da heller ikke til en rose og siger, at den dufter af agurk.
Hm, der er vist også både blommer og kirsebær i VinAvisens beskrivelser ...
........................
    Vinen fra slottet Kat Vand
    Hans Jespersen i Århus har sendt os disse to etiketter, der er endnu et vidnesbyrd om franskmændenes ofte meget robuste og morsomme tilgang til vin - en holdning, der fx kommer til udtryk i Gabriel Chevalliers skægge roman "Forargelsens hus". (Har du ikke læst den, så skynd dig hen på biblioteket!)
    Etiketten til venstre er tegnet af en af Frankrigs store plakatkunstnere, Siné (Maurice Sinet, f. 1928), og han har moret sig med at skille ordet Château, så det er blevet til Chat-eau - Kat Vand.
    Vi har aldrig smagt vinen, men hvis man ikke skulle blive i godt humør af den, så bliver man det da i hvert fald af etiketten.
    Bag begge etiketter står vinmanden Gérard Descambre, på hvis hjemmeside man kan se endnu flere af hans spøgefulde etiketter.
    Tak til Hans Jespersen, der sendte os etiketterne. Andre, der finder sjove etiketter, er meget velkomne til at sende dem digitalt til anker@vinavisen.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,.
19-26
...............
28 postkort fra Bourgogne
I det tidlige forår var Mariette en tur rundt i Bourgogne for at møde mennesker og vine, og resultatet blev i alt 28 postkort. De første fire sendte vi i sidste uge, og her kommer de næste fire.
...............

.....................................
I Bourgogne holdes traditionerne i hævd, hvorfor fx brugen af skruelåg som lukning på vinflaskerne kun breder sig uendelig langsomt. At man stadig befinder sig i korkproppernes rige, vidner maleriet på denne husgavl om.
    5. postkort fra Bourgogne:
    I korkproppernes rige
    Bourgognevin dufter af traditioner. I de mange familieejede vinhuse har ofte fem, seks eller syv generationer afløst hinanden som vinmagere. Og man ændrer ikke sådan uden videre på anernes måde at fremstille vin på.
    Dog er der visse nye tendenser i gære i Bourgogne – især hos den yngre generation af vinproducenter.
    Stadig flere lægger om til økologisk vindyrkning, og så bliver der i stigende omfang fremstillet såvel rødvine som hvidvine, der egner sig til at blive drukket unge – noget, som Bourgogne-vin ikke tidligere har haft ry for.
    Nye teknikker inden for vinfremstillingen breder sig selvsagt også til de burgundiske vinhuse. Men når det kommer til snakken om skruelåg, bliver man stadig mødt af skeptiske miner.
...............

.....................................
Nostalgien er i hus. Erik Martin er i færd med at pløje en vinmark i Côte de Nuits på den gode gammeldags måde. Også på Bourgognes mest berømte vinmark, Romanée-Conti, er man gået over til markarbejde pr. hest.
    6. postkort fra Bourgogne:
    Med heste i vinmarken
    Om foråret er det tid til at forberede Bourgognes vinmarker til en ny sæson, og overalt ses traktorerne på arbejde mellem vinstokkene. Men midt imellem alle maskinerne gik der en mand med en plov spændt for en hest. Ham måtte vi have en snak med – og et billede af.
    Hans navn var Erik Martin, og han har siden 2001 bearbejdet jorden på den gammeldags måde for forskellige vinbønder i Bourgogne.
    Efter hans mening er de tunge traktorer i vinmarkerne skyld i, at jorden kommer til at lide af traktose – den bliver presset alt for hårdt sammen, så regnvandet ikke kan trænge igennem. Desuden skader den hårdt pressede jord vinstokkenes rødder.
    Pløjningen med hest løsner jorden og giver den nyt liv, og det er en arbejdsmetode, der med Bourgogne i front griber om sig flere steder i Frankrig.
    Selv om Martin i sin påklædning nok så meget lignede en vinbonde fra 1800-tallet, så hev han straks et visitkort op af lommen med web-adressen, hvor man (på fransk) kan læse mere om projektet.
...............

.....................................
Denis Marchand sætter det gode håndværk og traditionerne i højsædet. Selv om han har indført nye teknikker, så forsøger han at fremstille vine i samme stil som sin far og farfar.
    7. postkort fra Bourgogne:
    Familietraditioner i Côte de Nuits
    I området Côte de Nuits er man i rødvinsland og omgivet af de store og berømte Grand Cru vinmarker. Det er her – i kommunen Morey-Saint-Denis – at Domaine Marchand Frères har haft sit hovedsæde i mere end syv generationer.
    I 1983 købte familien Marchand en gammel vingård i landsbyen Gevrey-Chambertin, hvis vinmarker er vidt berømmede – og ikke mindst den vinmark, der netop bærer appellationen Chambertin.
    Napoleon drak efter sigende Chambertin-vin før alle sine store slag. Og når han tabte ved Waterloo, skyldtes det – ifølge upålidelig kilde – at flasken med Chambertin ikke nåede frem.
    Det var i vingården, vi mødte Denis Marchand, der overtog roret efter sin far i 1999. Han er ikke selv ønolog-uddannet og bliver derfor rådgivet af en "flyvende vinkonsulent". Konsulenten rådgiver også andre vingårde i nabolaget, men respekterer, at hvert vinhus har sin egen specielle stil.
    Vinene fra Marchand Frères importeres af Compagniet.
...............

.....................................
Erwan Faiveley viser, hvordan flaskerne i gamle dage blev trukket op fra kældrene via et skinnesystem, hvorefter de på etagen ovenover blev forsynet med etiketter. Systemet blev opfundet af hans bedstefar.
    8. postkort fra Bourgogne:
    Bourgognes største vinhus
    Midt inde i den charmerende by Nuits-Saint-Georges i Côte de Nuits finder man Maison J. Faiveley, det vinhus i Bourgogne, der ejer flest vinmarker – i alt cirka 120 hektar. Og på sin liste over vine kan Faiveley tælle hele seksten Premier Cru- og otte Grand Cru-vine fra vinmarker, der ligger spredt ved forskellige landsbyer fra nord til syd i Bourgogne.
    Vinhuset blev grundlagt i 1825, og i 2004 overtog syvende generation, den kun 25-årige Erwan Faiveley, direktørstolen. Han er en entusiastisk ung mand, der med stolthed viste sit vinhus frem. Og han har virkelig noget at være stolt af – vinene er fremragende.
    Han fortalte også, at Faiveley i dag fremstiller 70 forskellige vine, der eksporteres til hele 60 lande – også til Danmark, hvor de importeres af Sigurd Müller.
,,,,,,,,,,,,,,,,
19-22
...............
De bedste bourgogner
I sidste uge begyndte vi offentliggørelsen af listen over de Bourgogne-vine på det danske marked, som ni sommelierer gav toppoint under en smagning arrangeret af Bourgognes vinorganisation, BIVB, i samarbejde med Sopexa. I alt smagte sommeliererne 134 Bourgogne-vine og udvalgte de 53.
Vi begyndte med listen over de unge og frugtagtige rødvine samt de fyldige og runde, og i denne uge går vi videre med de tanninrige og kraftige rødvine samt de mægtige og stilfulde. I næste uge tager vi fat på hvidvinene.
.................
............
Tanninrige og kraftige
rødvine
Vinene er robuste med noter af vilde skovbær. De kræver tre til fem års lagring for rigtigt at åbne sig.
    ............
    Domaine Bonnardot, Côte de Nuits-Villages 2005
    99,75 kr., C.K. Vente Tout
    Tæt, krydret duft med grønne toner. Intens, blød og saftig med en lang eftersmag. Fx til rødt kød – entrecôte, medaljon af bøf eller råvildt.

    Château d'Etroyes, Mercurey 2005
    128 kr., MacWine
    Ungdommelig vin med en tæt, krydret duft. Koncentreret i smag med en dyb, mørk frugt, der har god fedme under den faste, tanninrige struktur. Fx til svinekam med sovs, entrecôte eller råvildt.

    Jacques Thevenot-Machal, Pommard 2005
    179,50 kr., KB Vinimport
    Klassisk duft af Pinot Noir. Pæn fylde, frisk og saftig med god længde i eftersmagen. Meget harmonisk. Fx til rødt kød – entrecote, medaljon af bøf eller råvildt.

    Bernard Morey, Chassagne Montrachet 2005
    245 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
    Reserveret, tæt og krydret i duften. Meget stofrig og struktureret med en lang og tør eftersmag. Fx til kalvefilét med svampe og bagte rodfrugter eller til råvildt.

    Domaine Taupenot-Merme, Morey-Saint-Denis 2005
    250 kr., Le Papillon Vinimport
    Ung vin. Duften er præget af røde bær, især hyld. En vis koncentration i smagen. Fremstår ret stram med en høj syre. Fx til fasan, kalv og vildt.

    Domaine Marchand Frères, Cuvée Eline Vieilles Vignes, Morey-Saint-Denis 1. Cru 2005
    265 kr., Compagniet
    Tæt, fadristet duft af tjære og mørke bær. Fyldig, meget afrundet og blød smag, der afslutter med god dybde og længde. Fx til kalvekød, ovnstegt svinekam eller medalion af bøf.

    Maison Charles Thomas, Nuits-Saint-Georges 2005
    265 kr., Frederiksberg Vinimport
    God, koncentreret og tør smag. Fx til oksesteg, grillet svinekotelet eller andebryst.
..,,,,,,,,,,,,,,,,,,
08-33
...............
............
Mægtige og stilfulde
rødvine
Vinene har en flot og harmonisk struktur, og de har en fantastisk rigdom af aromaer i næse og mund.
    ............
    Domaine Guyon, Gevrey-Chambertin 2005
    268 kr., VinoTheket
    Krydret Pinot Noir-duft, medium fyldig i smag, tørt men samtidig godt, saftigt bid og sødme i frugten. Fx til æg, svampe og rødt kød.

    Domaine Serafin Père et Fils, Gevrey-Chambertin 2004
    299 kr., A Vinstouw
    Lidt grøn, urtet Pinot Noir-duft. Medium fyldig med en saftig, rensende syre og bagvedliggende frugtsødme. Fx til bøf med diverse tilbehør, helstegt kalveryg eller julemad.

    Charlopin-Parizot, Gevrey-Chambertin 2004
    362 kr., Victoria Vine
    Intens duft af grønne urter og ristet fad. Smagen har en god balance mellem sødmefuldt fad og en stor frugtkoncentration. Lang eftersmag. Fx til grillet svinekoteletter, entrecôte eller medaljon af bøf.

    Lupé-Cholet, Nuits-Saint-Georges 1.Cru 2005
    485 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
    Frisk vin med en god frugtsyre. Meget frugtagtig smag præget af bær. God balance. Fx til salat med røget and, ribs og tranebær. Eller til stegt fisk og lette kødretter.

    Domaine de la Vougeraie, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru Les Damodes 2005
    499 kr., Kjær & Sommerfeldt
    Tæt, ulmende duft med stor sødme. Fyldig og meget blød med en luftig karakter og lang eftersmag. Fx til kalvesteg med perleløg, mos af kartofler og selleri, rødt kød, wokmad eller camembert ost.
    ............
,,,,,,,,,,,,,,,,,
34/08
...............
.....................

Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk.
.....................
...............

..........................
Det er værd at se Cassissiums film om solbær. Her er fortælleren – et lille solbær – på vej med en Kir til de ventende gæster i en gammel 1800-tals café.
...............
......................
    Endnu et postkort fra Bourgogne:
    Borgmester Kir og hans apéritif
    I sidste uge fortalte vi om solbærmuseet i Bourgognes hovedstad, Dijon. Museet hedder Cassissium, og i dets biografsal kan man se en glimrende og underholdende kortfilm om solbær og Crème de Cassis.
    Det er et lille muntert bær, der fortæller, mens billederne ruller hen over lærredet. Filmen kommer blandt andet ind på historien bag den berømte aperitif Kir, der består af én del Crème de Cassis og fem dele hvidvin på druen Aligoté.
    Oprindelig hed aperitiffen Blanc-Cassis, og dens navneforandring kan føres tilbage til Dijons legendariske og elskede borgmester, Félixe-Adrien Kir.
    Hvis der var noget, borgmester Kir holdt af, så var det en god Blanc-Cassis, og han sørgede derfor for, at den blev skænket i glassene ved samtlige receptioner og som afslutning på alle møderne på rådhuset. Og det blev til en del møder – og mange kander Kir – idet han forblev borgmester til sin død som 92-årig i 1968.
    For at hylde borgmesteren opkaldte Dijons borgere drikken Blanc-Cassis efter ham.
...............
    ...............
    Den store smagning af portvin

    I disse uger bringer vi her på Den stærke side en omfattende smagning af portvin. Til denne uge har vi smagt fire nye vine, og alle anmeldelser samler vi efter redaktionens ferie på en særlig side.





    Quinta do Pégo, Vintage Port, Portugal 2000
    299 kr., Amka
    Denne portvin var sørme svær at dekantere, for flasken er sort som blæk, så det er umuligt at se, hvornår bundfaldet kommer. Nå, men vi holdt inde et godt stykke, før bunden var nået, så vi kunne konstatere … at vinen stadig er for ung. Den må godt ligge mindst fem år endnu, så den kan blive blød, blid og udviklet.


    Quinta Sera d’Ordens, Vintage Port, Portugal 2004
    398 kr., 3C-Wine
    Naturligvis er det barnemord at smage denne årgangsportvin. I dag er den præget af sød frugt og alkoholisk kraft, men om en halv snes år vil den blive meget dejlig. Først til den tid gælder de fem stjerner.


    Krohn, Colheita, Portvin, Portugal 1992
    179,95 kr., Erik Sørensen Vin
    En portvin med duft af brændt mørk karamel og en markant smag af valnødder. Den slutter med en behagelig tørhed.


    Andresen, Vintage Port, Portugal 2000
    420 kr., Dansk Portvin Import
    Denne portvin har en dejlig duft af moden frugt. Smagen er koncentreret, fyldig og let krydret med toner af mørke rosiner og med en rund og blød eftersmag.
    ...............

18-17
...............
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
a .a.... .a....
..
.
    Steen Engelbrecht (f. 1945) har beriget den danske vinverden med flere fornyelser. I 1975 var han således den første, der bragte beaujolais nouveau til Danmark, og han startede dermed det berømte kapløb. Det skete i et samarbejde med AirFrance og Gerard Salmon, der dengang var direktør for den danske afdeling af Sopexa (det franske landbrugs afsætningsråd). Året efter blev fire racerkørere sendt afsted for at hente vinen hjem. Jack Nellemann vandt; seks flasker blev straks afleveret på Amalienborg til Prins Henrik, og i de kommende år var den nye beaujolais på alles læber.
    Det var også Steen Engelbrecht, der opfandt "årets kunstnervin". Det var i 1977, og den første kunstner, han fik til at udsmykke etiketten, var Per Arnoldi. Senere fulgte blandt andet Robert Jakobsen, Egill Jacobsen, Wilhelm Fredie, Preben Hornung og Ejler Bille.
    Steen Engelbrecht var på det tidspunkt direktør for Det Franske Vinlager. Før da havde han som nybagt merkonom haft et ledende job i Karmel Vin, og han indrømmer selv, at han dengang ikke vidste ret meget om vin. Men, siger han, så købte jeg en meter vinbøger og studerede dem flittigt.
    I perioden i Det Franske Vinlager var han medlem af bestyrelserne i Det Franske Vinråd og V.S.O.D. Og med hans iver for at udbrede kendskabet til franske vine er det blevet til intet mindre end tretten optagelser i franske vinbroderskaber.
    I 1984 forlod han Det Franske Vinlager for at blive selvstændig, og i dag trives han med sit importfirma, La Maison Sevino. Hans hjerte banker mest for Frankrig og Italien, men også de oversøiske vine har hans store bevågenhed. Sidste skud på stammen er en agenturaftale med Bourgognefirmaet Henri de Villamont, og på listen står blandt andet gode huse som Stefano Farina i Piemonte og Fattoria Le Bocce i Toscana. Endvidere er La Maison Sevino med sit agentur for Feist Port specialist i portvin med cirka 30 årgange på lager.
    Selv om Engelbrecht har været i vinbranchen siden 1966, står firmaet på ingen måde i stampe, hvilket aftaler med mange nye huse bevidner slotte som Château Lamothe Vincent, Château Dudon, Château Caroline, Château Lestage og Château Fonreaud i Bordeaux, la Roque i Bandol og Gomba Boschetti og Bosio Agadio i Piemonte.
    Firmaet henvender sig primært til hotel- og restaurantbranchen samt til specialvinhandelen.
    La Maison Sevino har til huse i det herlige Havreholm i Nordsjælland i nogle gamle møllebygninger, og privat bor Steen Engelbrecht og hustruen Birgitte ved siden af i møllerens hus. Sammen har de Ulrik på 28 og Julie på 22.
    Adresse: La Maison Sevino, Havreholm Møllehus, Havreholmvej 12, 3100 Hornbæk, tlf. og fax: 49 70 49 37, e-mail: steen.eh@sevino.dk.
,,,,,,,,,,,,
    --,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Til denne uge har vi ikke nogen nyheder, idet redaktionen er lukket. Hvad der kommer ind, bringer vi i uge 25.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
...............,,,,,,,,,
,,,,,,,.........
................
    Ugens vinøse billede
    Chresten Hell er en flittig opdagelsesrejsende i vinens verden og en af dem, der igen og igen har sendt os billeder.
    Dette billede tog han i Western Cape i Sydafrika – i Hex River Valley, som er omgivet af Wemmershoek-bjergene.
    – Vi var på vej fra vinbesøg i Stellenbosch over Paarl for at besøge Plaisir de Merle, skriver han, – dér, midt i Hex River Valley, ligger der et kæmpeområde med vinmark efter vinmark. Det er dog ikke druer til vin, men kernefri spisedruer.
    – Vi holdt ind til siden for at tage et par billeder, da vi kunne se, at vinhøsten var i gang. Og som så mange andre steder i Sydafrika stod der pludselig ti personer for at komme med på billedet. Vi fik også en stor klase af de lækre spisedruer til at spise på turen videre frem.
    – Det undrede mig lidt, at de fleste marker faktisk var med pergolaer i stedet for buske, som man ellers ser mest af i Sydafrika. Men spisedruer skal have skygge under løvhanget for at modne mere jævnt, ikke mindst af hensyn til farven, og for ikke at få mærker af solen. Druer til vin, som bare skal producere sukker og aroma, men ikke se pæne ud, har tit brændemærker af solen.
    – Jeg kan desværre ikke sige noget om tøjet, men det var damerne meget magtpåliggende, at de fik de røde overtræksbluser på, inden billedet blev taget.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,,
2124
,,,,,,.......,,.,,,,,,,,,,,,,,,,,,
21-24
...............
VinAvisen finder de gode vine!
Til denne uge har vores smagepanel smagt i alt 23 vine. Af disse vine var der 17, som fik mere end to stjerner, og 12, som fik fem stjerner - altså lige over halvdelen. Igen en god høst! I alt blev det til 80 stjerner og i gennemsnit 3,5 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
,,,,,,,,,,
Mousserende vin


Ca n’Estella, Rabetllat i Vidal, Brut Nature, Cava, Spanien
89 kr., Valuewine.dk
Der er en duft af nybagt rugbrød og honningkage over denne dejlige mousserende vin. Den er fyldig og tør og har en frisk smag af citrusfrugter.




Hvidvin


Estrada Creek Chardonnay, Californien, USA 2005
59,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
En dejlig hvidvin med duft af abrikoser og andre eksotiske frugter og en fyldig, tør og frisk smag. Et rigtig godt glas til prisen.


Chill Out, Chardonnay, South Eastern Australia 2006
132,95 kr. for 3 liter i boks, V&S Wine
Vellavet hvidvin med en indbydende duft og en ret fyldig og rund frugtsmag med en lille sødme og tilpas fadlagring. En glimrende hverdagsvin til en rimelig pris.


Domaine Galetis, Sauvignon Blanc, Vin de Pays de la Cité de Carcassonne, Frankrig 2007
55 kr., i maj måned: 50 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En meget let og tør hvidvin med en frisk smag af den gode drue.




Rødvin


Villa Maria, Cellar Selection, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand 2006
165 kr., Vinens Verden
Fornem og elegant rødvin med alle Pinot Noir-druens dyder: En liflig duft og en blød, frugtagtig og kompleks smag. Flasken har skruelåg. En klassisk Pinot.


More, Alfiero Boffa, Barbera d’Asti Superiore, Italien 2003
139 kr., Kjær & Sommerfeldt
En kraftig, krydret duft møder næsen, og smagen er både blød og med karakter, intens frugt (kirsebær) og god syre. En flot og muskuløs rødvin, der bør ledsage en god kødret.


Solatione, Chianti Classico Riserva, Italien 2003
145 kr., Fiasco-Vine
Flot rødvin med saft og kraft og en krydret tørhed, der står perfekt til (italiensk) mad. En lækker vin.


Les Domaines Paul Mas, Vignes de Nicole, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2006
69,95 kr., Amka
Denne rødvin kommer med en guldmedalje fra den store smagning i Paris i 2007. Og guldmedaljen er velfortjent. Det er en meget vellavet vin med en dejlig vinøs smag og lang eftersmag.


Montalto Organic, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien 2007
49,95 kr., ViniPortugal
Denne rødvin på økologisk dyrkede druer ikke så skeløjet. Den har god frisk saft med et lille bid og en lang eftersmag. Den femte stjerne får den for prisen.


Château l’Hospitalet, La Clape, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2005
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En kultiveret og rafineret rødvin med mange oplevelser i smagen –anis, mynte … hele den sydfranske kryddeributik. Prøv den fx til en lammesteg.


la Roque, Bandol, Frankrig 2004
120 kr., på tilbud: 110 kr., La Maison Sevino
Denne rødvin smager fantastisk godt. Den har en krydret duft og en bred, blød og kompleks smag, der er fremragende til mad.


Axel, La Playa, Syrah, Colchagua Valley, Chile 2005
149 kr., Kjær & Sommerfeldt
Stor og flot rødvin med dejlig duft og en fyldig og bred smag med mange facetter – mørke bær, tobak, vanille … En madvin, som mange vil kunne lide.


Villa Maria, Reserve, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand 2006
215 kr., Vinens Verden
En helt fantastisk dejlig rødvin med en intens duft af mandler og modne mørke kirsebær. Smagen er aromatisk, fyldig og varm.


Dry Creek Vineyard, Heritage, Zinfandel, Sonoma, Californien 2005
100 kr., Holte Vinlager
En gedigen amerikaner-rødvin med intens frugt, sødme og alkohol – og en masse krydderi. Sådan er de jo, de amerikanske vine, og denneher er rigtig rar.


Nugan Estate, Winemaker’s Gold Label Selection, Cabernet Sauvignon, South Eastern Australia 2006
139,95 kr., ved to flasker: 87,50 kr., SuperBest
En lidt enkel rødvin med meget frugt og meget sødme.


Domaine Font Sarade, Côtes du Ventoux, Frankrig 2007
60 kr., ved 12 flasker: 55 kr., The Wine Company
Kraftig rødvin med toner af lakrids, grønne blade og krydderi. Udmærket fx til grillmad.





Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.