Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 24, 2008





Vin-aktuelt i uge 24
9. juni til 15. juni 2008
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 21,,,,,,,,VinAvisen uge 22,,,,,,,,VinAvisen uge 23

.........................,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
.........................
.............
VinAvisen udkommer som sædvanligt i disse uger, men redaktionen er lukket. Vi er tilbage igen nu på tirsdag den 10. juni. Henvendelse kan ske til Flemming på adressen hvelplund@privat.dk
.............
......
......
.........................
Drik rødvin og bliv gammel
Drømmer man om at kunne svinge sig i cykelsadlen i en alder af 100 år, så er der måske en chance, hvis man drikker rødvin hver dag. Det tyder spændende forskning fra Harvard Medical School i hvert fald på.
Vinens livgivende egenskaber formodes som bekendt at stamme fra stoffet resveratrol, der findes i de blå druers skind. Og ifølge videnskabsmagasinet Nature har universitetet lavet forsøg med gærceller, hvis levetid – ved tilsætning af stoffet – øgedes med op til 70%.
Målet er i løbet af få år at kunne fremstille medicin, der ikke blot forlænger livet, men også øger livskvaliteten – resveratrol virker nemlig også forebyggende mod en række alderdomsbetingede sygdomme.

Frisk luft mellem druerne
Forskeren Yuri Shavrukov i den australske organisation CSIRO (Commonwealth Scientific & Industrial Research Organisation) har arbejdet med at identificere det gen, der får druesorter som Sultanas og Exotic til at danne klaser med god luft mellem druerne.
Når druerne sidder tæt – som de fx gør det i nogle kloner af Chardonnay og Riesling – har klaserne sværere ved at tørre efter nattedug og regn, og dermed er der større risiko for angreb af svampen Botrytis. I så fald får man enten mange rådne druer eller et stort forbrug af dyre pesticider.
Pinot-familien er især slem, især fordi den oven i generelt tætte klaser også er tyndskindet. Det betyder, at bærrene kan briste under væksten, hvis de kommer til at klemme hinanden i stykker i klaserne. Det vil især ske i våde år, som giver store bær, og hvor risikoen for råd under alle omstændigheder er størst.
Hvis man ifølge Shavrukov tager genet for frisk luft mellem druerne og putter det ind i Chardonnay og Riesling – uden at røre ved druernes andre kvaliteter – vil der ikke være brug for behandling med kemikalier, og miljøet vil blive renere.
- Vi skal endnu igennem nogle trin, men så vil det også lykkes, siger han. - Genteknisk er det ikke noget større problem.

Tag et glas med kollegerne
Glem alt om at ile ud af døren, når det er fyraften, for at hente børn, købe ind og lufte hund. Tag hellere et lille glas sammen med kollegerne.
Samværet omkring det lille glas har rigtig mange fordele. Der opstår tillid og en venskabelig atmosfære, når man sidder og hygger sig over en drink. Og der dannes langsomt, men sikkert et netværk, der er sagen, hvis man vil klatre et par trin op ad karrierestigen.
Folk, der slet ikke drikker vin, tjener faktisk ikke så meget som dem, der drikker et par glas om dagen.
Opfordringen til det lille glas med kollegerne stammer fra en rapport fra den engelske regering. Og den har igen rødder i en undersøgelse, hvor man fulgte 17.000 unge mennesker, mens de trådte deres første skridt i de voksnes arbejdsrækker.
,,,,,,,,,,......
>30
.........................
.................
Lige syd for distriktet Valpolicella ligger byen Verona med Romeos og Julies grave, og valpolicella’en er helt bestemt vinen, som Julie ville have skænket i Romeos bæger et langt liv igennem - hvis ikke det var endt så sørgeligt ...
    De låner navnet Valpolicella
    Valpolicella har med god ret opnået international berømmelse - ikke mindst for sin Amarone. Det har også medført frække forfalskninger, som det italienske distrikt har måttet bekæmpe. Blandt andet har det kinesiske Gold Hope Winery med hovedkvarter i Hong Kong solgt vine under navne som "Gold Valpolicella" og "Yu-lin Valpolicella". Og i Australien har Primo Estate Winery haft en Cabernet / Merlot med ordene "Moda Amarone" på bagetiketten.
    Vinen var godt nok fremstillet på samme måde, som man i Valpolicella laver Amarone - af druer, der har ligget til tørre, før de er blevet presset. Men ordet er beskyttet både af den italienske stat og af en EU-lov, så også her måtte italienerne skride ind.

    Dalen med de mange kældre
    Egentlig forstår man godt kineserne og australierne. Der er et eller andet over ordet Valpolicella - en særlig melodi, et historiens vingesus.
    Ordet kommer vistnok af Val (dal), poly (mange) og cella (kælder) - altså dalen med de mange kældre. Det er i hvert fald en af forklaringerne. En anden går ud på, at der i oldtiden var en græsk boplads på stedet ved navn Polykaios, hvilket betyder mange frugter.
    Frugtbart er der i hvert fald i dette stærkt kuperede landskab, hvor lyset reflekteres af Gardasøens store spejl. Og vin har man dyrket længe før romertiden.
.........................
Bliver de tromlet ned?
Svenske V&S er blevet købt af franske Pernod Ricard, og inden for de sidste ti år har vi set andre opkøb og fusioner. De store hvaler spiser de små. Vil det ende med, at nogle få store koncerner vil dominere vinverdenen, ligesom Microsoft dominerer computer-verdenen?
En masse producenter af prisbillig kvalitetsvin vil måske blive tromlet ned af de nye kæmpemaskiner. I de fleste lande er mange små bryggerier blevet opslugt af de store, og i Storbritannien har bryggerierne opkøbt pub-kæderne, så der til slut kun er en håndfuld store operatører tilbage.
Det er muligt, at det vil ske. En trøst er det dog, at der altid vil være vine, som fremstilles i så små mængder, at supermarkederne ikke er interesserede i dem - og at der altid vil være nicheimportører, som sørger for, at vi kan få lov til at nyde disse vine.
,,,,,,,,,,,,,,,,,.
19-26
.........................
Et lille glas mod demens
Afholdsfolk har en dobbelt så høj risiko for at få demens og Alzheimers sygdom som mennesker, der drikker mellem ét og seks glas vin om ugen.
Et forskerteam, ledet af dr. Kenneth Mukumal i Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston, har undersøgt 373 ældre mennesker med demens og et tilsvarende antal uden demens.
Forskerne fandt - med justeringer for alle andre påvirkninger - at beskedent drikkende har 54% mindre risiko, mens moderat drikkende (op til fjorten glas om ugen) har 31% mindre risiko.

Vin er (stadig) godt for helbredet
Tyske forskere ved Johannes Gutenberg University i Mainz har foretaget en undersøgelse, som - endnu en gang - bekræfter rødvinens helsebringende virkning.
I blodet er der et enzym ved navn endothelial nitric oxide synthase (eNOS). Det beskytter blodkarrene mod aflejringer af plaque og dermed imod blandt andet forhøjet blodtryk og sukkersyge samt skader ved cigaretrygning.
Forskerne undersøgte, om rødvins indhold af flavonoider og polyfenoler kan fremme forekomsten af eNOS. Det kan de, viste det sig.
.........................
Hvilken vin er der i karaflen?
På Restaurant Montrachet i New York har man afholdt en morsom form for blindsmagning under titlen "What's my wine?
Som gæst sagde man til sommelieren, at man fx gerne ville have en rødvin til en bestemt cirkapris.
Sommelieren kom derefter med vinen i en karaffel sammen med et kort, hvorpå man skulle give sit bud på region, appellation, druesort, årgang og producent.
For hvert rigtigt svar fik man 20% nedslag i vinens pris, så hvis man havde alle fem svar rigtige, var flasken gratis.
Hvis en dansk restaurant tager Montrachet’s sjove idé op - fx blot en enkelt aften - hører vi gerne om det. Skriv til anker@vinavisen.dk.
.......................

.........................
Hønsefødder og gulerødder ...
En hønsefod er forbilledet for foden på snapseglasset, mens Adam og Eva har måttet lægge kroppe til stilkene på de to glas. Hvem der har stået model til proppen, ved vi ikke, men vi synes, vi kender ham ...
De sjove glas stammer fra Filurglas, et glasværksted i Dronninglund i Nordjylland, hvor Jette Horn Brorholt laver disse og flere andre sjove og vinøse genstande.
Hvis man vil vide mere om glasarbejderne, kan man besøge værkstedets hjemmeside.
,,,,,,,,,,,,,,,,
19-22
,,,...............
    Frygt dem, der kun drikker vand
    Danmarks gode ven, den svenske læge Nils Stormby, har i sin bog "Stormbys Vinatlas" samlet en række vinøse citater. Her er nogle af dem:
    * Frygt dem, som kun drikker vand, og som morgenen efter kan huske, hvad der blev sagt. (Græsk visdom).
    * Ingenting gør verden så rosenrød som at se den gennem et glas Chambertin. (Alexandre Dumas d.æ.).
    * Lad Gamay-druer fra dine marker gære i et stort kar. Tilsæt en piges latter, havens forårsdufte og en stor portion stemning fra Montmartre. (Traditionel opskrift i Saint-Amour).
    * Champagne spænder en regnbue af skønhed og løfter over vore tankers landskab. (Bengt Frithiofsson).
    * Vinen er de gamles mælk; mælken er barnets vin. (Ordsprog fra Roussillon).
    * En tønde vin kan gøre flere mirakler end en kirke fuld af helgener. (Italiensk talemåde).
    * Den, der ikke nyder vin, har andre og værre laster. (Spansk ordsprog).
    * Kildevand smager virkelig godt - når du hælder en dråbe af det i en karaffel med vin. (Rumænsk talemåde).
    * At spise uden vin er enten et tegn på fattigdom eller dumhed. (Spansk talemåde).
.........................,,,...............,,.,,,,,,,,,,,,,,,,,,
21-24
.........................
Dyp et æble i rødvin
Forskere ved universitetet i Madrid har fundet en genial metode til at holde æbler friske. De dypper simpelt hen æblerne i resveratrol, det kemiske stof, der som en antioxidant er helsebringende for os vinnydere.
Under forsøget bevarede 86,6 procent af den behandlede frugt sit sunde udseende i mindst to måneder, mens ikke-behandlet frugt viste tegn på indskrumpning og indtørring allerede i forsøgets anden uge.
Den geniale metode holder ikke kun æbler friske, men også kirsebær, ferskener og tomater, og frugtens næringsværdier bevares intakte.
Ifølge forskerne skulle man selv kunne afprøve virkningen af resveratrol. Det er kun et spørgsmål om at dyppe et æble i rødvin ...

Den gode gamle placebo-effekt
Ved en interessant undersøgelse på Victoria University i New Zealand fik 74 testpersoner skænket en alkoholfri limedrink og blev fortalt, at drikken var helt uden spiritus.
74 andre testpersoner fik samme drink, men de fik at vide, at der var vodka i den, og netop derfor begyndte de at opføre sig, som om de var berusede.
Efter forevisningen af en serie lysbilleder om en forbrydelse var de simpelt hen dårligere øjenvidner end kontrolgruppen; nogle af mændene flirtede med de kvindelige psykologer, og en del kvinder fnisede, mens de drak de helt uskyldige drinks.
Denne gammelkendte virkning kaldes placebo, og gad vide, om ikke den også vil være på banen, hvis man skænker vin i sine gæsters glas og fortæller dem, at dette her er en meget fin, berømt og uhyre kostbar vin ...
PS: Ordet placebo kommer af det latinske ord placere, der betyder at behage.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
08-33
.........................
28 postkort fra Bourgogne
I det tidlige forår var Mariette en tur rundt i Bourgogne for at møde mennesker og vine, og resultatet blev i alt 28 postkort. De første tolv har vi sendt i uge 21, uge 22 og uge 23, her kommer de næste fire.
.........................

.....................................
Den daglige leder af vinhuset Albert Sounit, Gérard Bellot, viste os rundt i vinkælderen, hvor vi faldt over et gammelt reklameskilt for vinhuset.
    13. postkort fra Bourgogne:
    Boblerne land Côte Chalonnaise
    Hvis man vil have mousserende vin i Bourgogne, skal man til Côte Chalonnaise og frem for alt til området omkring Rully. Her har vinproducenterne i flere generationer fremstillet Crémant de Bourgogne, der – når den er bedst – godt kan gøre en god champagne rangen stridig. Den laves da også efter samme metode, og i gamle dage stod der "Methode Champenoise" på flaskerne. Men det ville man ikke gå med til i Champagne-distriktet, og i dag må der kun stå "Methode Traditionelle" på etiketterne.
    Det er også derfor, at man hos Albert Sounit i Rully har måttet gemme et gammelt skilt af vejen i et hjørne af kælderen. Det reklamerede for vinhusets crémant og bar det forbudte ord champenoise.
    Albert Sounits Crémant, som udgør omkring halvdelen af vinhusets produktion på 200.000 flasker vin, bobler dog stadig lystigt og elegant derudad.
.........................

.....................................
Albert Sounits vinmager, Jean-Marc Goujon, viste os rundt i vinmarkerne, hvor vinstokkene for nylig var blevet beskåret, så de var parate til den nye sæson.
    14. postkort fra Bourgogne:
    Vinhus i dansk eje
    Albert Sounit ejes af danskeren Knud Kjellerup, der købte vinhuset i Rully i 1993. I flere år var der udelukkende tale om en négociant-virksomhed, da der ikke var produktionsfaciliteter på ejendommen. Men i 2005 købte Knud Kjellerup så en vingård i nærheden og begyndte derefter at fremstille egne vine.
    Det er ellers ikke så tit, at der kommer vingårde til salg i området, og der var derfor rift om ejendommen. Det store vinkooperativ, der dominerer produktionen i Rully, lagde også billet ind. Men sælgeren, Pierre Bermollin, ville ikke sælge til kooperativet – kun til en mindre vinproducent, og det blev altså Knud Kjellerups held.
    Under vores besøg fremtryllede vinhusets entusiastiske vinmager, Jean-Marc Goujon, den ene pragtfulde vin efter den anden. Han fortalte også livligt om fremstillingen – blandt andet, at husets crémanter laves på en udgave (klon) af den blå drue Pinot Noir med lidt større druer, og at Chardonnay-vin og eg efter hans mening er uadskillelige venner.
    Herhjemme importeres Albert Sounits vine af Østjysk Vinforsyning – som i øvrigt også blev grundlagt af Knud Kjellerup i sin tid.
..........................

.....................................
Vincent Dureuil-Jantial, der ejer vinhuset af samme navn i Rully, har lagt om til økologisk vindyrkning og følger desuden Månens faser, når det gælder høsttidspunktet.
    15. postkort fra Bourgogne:
    Nej tak til kemiske midler
    Stadig flere af de yngre vinproducenter i Bourgogne – især i Côte-de-Nuits – er gået over til økologisk vindyrkning, og blandt de første i vinområdet Côte Chalonnaise var Vincent Dureuil-Jantial i Rully.
    Den unge vinproducent er i det hele taget "fremme i skoene" og må med sine topvine regnes for en af de nye stjerner på Bourgognes vinscene.
    At fremstille vin ligger ham dog i blodet, da hans familie har været vinbønder siden 1200-tallet.
    En biltur ud i vinmarkerne rundt om Rully bekræftede hans afsky for kemiske ukrudtsmidler. – Se her, sagde han og pegede stolt på en af sine egne marker, hvor græs og små blomster piblede op mellem rækkerne af vinstokke. – Det er en sund vinmark.
    Ved synet af nabovinmarken, der ikke var hans, og hvor der blev brugt kemiske midler, rystede han på hovedet: – Her er jorden jo fuldstændig død og trist at se på. Og sådan kan man køre flere kilometer i området og tydeligt se, hvem der anvender økologi, og hvem, der tager kemien til hjælp.
.........................

.....................................
Denne flaske fra kælderen i Domaine Dureuil-Jantial er dækket af grå kælderskimmel. Skimmelen, som også kan brede sig over kældervæggene, er med til at sikre et godt indeklima.
    16. postkort fra Bourgogne:
    Behåret flaske fra kælderens dyb
    Domaine Dureuil-Jantial er et af de mindre vinhuse i Bourgogne med en produktion på kun 100.000 flasker.
    Nede i den mørke vinkælder trak Vincent Dureuil-Jantial en flaske hvidvin, Rully 1. Cru "Le Meix Cadot" 1994, frem fra kælderens dyb – den første årgang, han selv havde fremstillet. Flasken var dog svær at få øje på, da den var iklædt en frakke af grå kælderskimmel (Cladosporium celare).
    Selv om skimmelen ikke ser særligt lækker ud, er den et tegn på sundhed. Den lever af alkohol, estere og andre flygtige substanser fra vinen, forudsat at luftfugtigheden er høj (85-98%).
    Skimmelen bidrager faktisk til at regulere luftfugtigheden og sikre et godt klima. Er der for meget fugt, suger skimmelen den til sig. Er der for lidt, afgiver den fugt.
    Og vinen, ja den fejlede bestemt ikke noget. Herhjemme er det KB Vinimport, der forhandler vinhusets vine.
,.........................
18-17
,.........................
De bedste bourgogner
I de sidste tre VinAviser har vi bragt lister over Bourgogne-vine, som ni sommelierer gav toppoint under en smagning arrangeret af Bourgognes vinorganisation, BIVB, i samarbejde med Sopexa. I alt smagte sommeliererne 134 røde og hvide Bourgogne-vine og udvalgte 53.
Her slutter vi med de to sidste lister over henholdsvis fyldige hvidvine og crémant'er. Alle otte lister er lagt på en særlig side.
.......................
............
Runde og fyldige
hvidvine
Vinenes store fylde understøttes af en smuk syrlighed, hvilket forlener dem med stor harmoni. Deres overvældende aromaer og længden i munden er enestående.
    ............
    Domaine Philippe Colin, Saint Aubin 1. Cru Les Combes 2005
    195 kr., Victoria Vine
    Intens duft af nødder og ristede nuancer. Kraftfuld smag, fornem balance og meget lang eftersmag. Fx til hummer, evt. som suppe, samt foie gras eller stegt fisk.

    Domaine Bouchard Père et Fils, Beaune 1. Cru du Château 2005
    249,95 kr., Erik Sørensen Vin
    Meget klassisk og elegant hvid bourgogne. Forfinet nøddeagtig duft med en frisk, urtegrøn tone. Fx til foie gras, grillet laks eller hummer.

    Jean Noël Gagnard, Chassagne-Montrachet 2005
    268,75 kr., KB Vinimport
    Blid og elegant. Fx til hummer, grillet laks eller foie gras.

    Faiveley, Meursault 2005
    275 kr., Sigurd Müller
    Afrundet i smagen med god fylde og en del fad. Lang eftersmag. Fx til hummer eller kraftige grønsagsretter.

    Domaine du Château de Meursault, Meursault 1. Cru 2001
    319 kr., Kjær & Sommerfeldt
    Karamel, honning og fersken – en vin med dybde. Fx til svinekød med sovs, hvidløg og frisk æble eller til foie gras eller roquefort.

    Domaine Boillot, Puligny-Montrachet 2005
    335 kr., Sigurd Müller
    Vinen er kompleks og ren i duften med klassiske toner af nødder og smeltet smør. Den har en stor fylde og intensitet og er på én gang tør og fedmefuld med en ekstremt lang eftersmag. Fx til pandestegt tun, risotto med rejer eller kammuslinger med løgkompot.

    Remoinesset Père et Fils, Puligny-Montrachet 2005
    379 kr., A Vinstouw
    En klassisk hvid bourgogne med kraftfuld stil. Intens duft af honning og nødder. Smagen er fyldig og alkoholrig. Fx til torsk, foie gras, hummer eller roquefort.
.........................
............
Crémant de Bourgogne
Disse mousserende vine er fremstillet efter de stramme regler, der gælder for den traditionelle metode, som også bruges til champagne. De er friske, lette og livlige.
    ............
    Albert Sounit, Prestige, Crémant de Bourgogne
    110 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
    Pæn farve, markant duft af æbler med let ristede toner. En god harmoni i smagen og en dejlig eftersmag. Fx til ristet skaldyr med citrus, lette retter eller ost.

    Domaine Billard Père & Fils, Crémant de Bourgogne
    115 kr., Vinea Nordic
    Pæn farve med flot mousse. En frugtagtig smag af æbler og pære med en lang eftersmag. Fx til ristet jomfruhummer med citrussalat. Eller til æbler eller citrusfrugter.
    ............
........................
................
44-43/08
a .a....
08.33
.........................
.....................

Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk.
.....................
...............
...............
Politiet har konfiskeret et fad whisky, der ryger lige ned i kloakken.
    Spiritus forklædt som babyer
    I år kan amerikanerne fejre 75-årsdagen for ophævelsen af spiritusforbudet fra 1919 til 1933 - fjorten år, der satte sig varige spor i amerikansk kultur med gangstere, spritsmuglere og almindelige mennesker, der måtte fragte vin og spiritus i sodavandflasker - eller med flaskerne forklædt som babyer i barnevogne.
    I 1919 havde forbudet - The National Prohibition Act - været på vej i 100 år. Allerede i 1808 opstod der en afholdsbevægelse, og siden arbejdede "the drys" - de tørre - på at få gennemført et generelt forbud. De drev politisk lobbyvirksomhed, de samlede underskrifter, og fra talrige prædikestole tordnede de om evig fordømmelse.
    I 1880 begyndte den ene stat efter den anden "to go dry", først dem i det såkaldte Bible Belt, og da den første verdenskrig brød ud i 1914, var 33 stater tørlagte.
    ..
    Rosinkager i Biblen
    Forbudsloven blev vedtaget den 18. oktober 1919, men lovgiverne havde glemt at forbyde fremstilling af frugtjuice, og inden man fik set sig om, blev der fremstillet mere "alkoholfri" juice i de amerikanske kældre og udhuse, end der før forbudet var lavet vin.
    De fanatiske kræfter, der stod bag forbudet, gjorde alt for at fjerne enhver positiv henvisning til begrebet vin i trykte tekster. Kronen på værket var en 1924-udgave af Biblen, hvori ordet vin alle steder var ændret til rosinkager ...

    Mange fik deres egen synagoge
    Over 100 vinfirmaer overlevede tørlæggelsen - de fremstillede vin til medicinsk tonic samt til religiøse formål. Der var faktisk mange, der pludselig blev jøder og oprettede deres egne synagoger; medlemslisten kopierede de bare fra telefonbogen.
    Man solgte også en Wine Brick af tørrede druer, og uden på pakken stod følgende strenge advarsel: - Anbring ikke denne Wine Brick i en beholder med én gallon vand, tilføj ikke sukker, og lad det ikke stå under låg i en uge, idet resultatet da vil blive en ulovlig alkoholisk drik!
    I 1933 sluttede "den lange tørst". Loven blev ophævet. Men 75 år efter lever USA stadig med dens efterveer i form af restriktive og tåbelige statslove. Og ikke mindst har man i USA svært ved at slippe de undskyldende holdninger, der i USA ofte er forbundet med nydelsen af vin.
    ...............
.........................
    ...............
    Den store smagning af portvin

    I disse uger bringer vi her på Den stærke side en omfattende smagning af portvin. Til denne uge har vi smagt fire nye vine, og alle anmeldelser samler vi efter redaktionens ferie på en særlig side.





    São Pedro, Das Águis, Late Bottled Vintage Port, Portugal 1997
    Klubpris ved 6 flasker: 150,08 kr., ikke-medlemmer: 255 kr., NordicWineClub.com
    Elegant portvin med en god struktur og en blød smag med dejlige toner af rosiner, blommer, vanille … Selv om det er en LBV-portvin, vil det være en god idé at dekantere den. For medlemmerne er det et godt køb.


    Andresen Porto, Late Bottled Vintage Port, Portugal 2003
    165 kr., Dansk Portvin Import
    Blød og lækker portvin, ikke sliksød, men med en fin balance mellem sødme, syre, frugt, krydderi …


    Porto Feist, Colheita, Portugal 1995
    189 kr., La Maison Sevino
    En flot duft, en smuk gylden-brunlig farve og lækker smag med mange facetter. Sådan er denne vellagrede portvin. I smagen er der nødder, dadler, figner …


    Borges, Ruby, Portvin, Portugal
    79 kr., Chris-Wine
    En udmærket portvin. Smagen er dog lidt tynd og har et lille alkohol-bid til slut.
    ...............

.
08-07
.........................
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
........................
..
.

    Flemming Stig Larsen (f. 1953) har et væsentligt ansvar for australsk vins tidlige succes i Danmark. I 1988 vendte han hjem til Danmark efter tretten år i udlandet og satte sig i stolen som leder af det australske handelskontor, Austrade.
    Interessen for vin havde han med i bagagen, og han så det som en vigtig opgave at udbrede kendskabet til australsk vin blandt importører og forbrugere.
    Det må sige at være lykkedes. I 1988 blev der solgt omkring 1 million liter australsk vin i Danmark fordelt på en håndfuld importører. I dag importerer over 110 danske importører mere end 21 millioner liter australsk vin fra omkring 300 australske vinhuse. Og med danskernes interesse for australsk vin tyder alt kun på fortsat positiv fremgang.
    For Flemming var de første mange år en lang og sej vej med smagninger, etablering af Det Australske Vinråd, journalist- og importørbesøg i Australien, nyhedsbreve, den første lille bog på dansk om australske vine og meget mere.
    En af de første større smagninger blev afholdt den 26. januar 1990 på den australske nationaldag, og siden har denne smagning været en fast årlig begivenhed.
    Austrade er fulgt med tiden, og i dag formidles en stor del af den generelle information om australsk vin samt specifike forretningsmuligheder via hjemmesiden www.australskvin.dk, hvor journalister, importører og forbrugere kan finde relevante og nyttige oplysninger.
    Flemming er gift med Mitsuru, og når han ikke lige smager på sin daglige vin eller er på en af sine mange rejser, gælder interessen golf og gastronomi samt dyrkelsen af en stor venneskare.
    Adresse: Australian Trade Commission, Dampfærgevej 26, 2., 2100 København Ø, tlf.: 35 27 00 52, fax: 35 37 00 51, e-mail: flemming.stig.larsen@austrade.gov.au.
,,,,,,,,,,,,
    --,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Til denne uge har vi ikke nogen nyheder, idet redaktionen er lukket. Hvad der kommer ind, bringer vi i næste uge.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,.......,,
    ...............
    Ugens gode spørgsmål

    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
    Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål og svaret på det.

    Hvad er Crianza?
    Per Mogens Petersen drak forleden en Rioja-vin med ordet Crianza på etiketten og vil godt vide, hvad dette ord står for.
    Crianza er det spanske ord for opfostring og ammeperiode, men også for lagring. Crianza del vino er således vinlagring, og vino de crianza er lagret vin.
    I Spanien har man en række benævnelser, der fortæller, hvor længe en vin har lagret. Det var Rioja, der indførte systemet, og siden er flere andre distrikter fulgt efter, blandt andet Navarra.
    Den helt unge vin kaldes Joven (ung), og derefter er der tre trin: Crianza, Reserva og Gran Reserva.
    Kvaliteterne er angivet med garantimærker bag på flaskerne, og i Rioja ser disse mærker således ud:
    ...............

    ................
      Joven, unge vine, et eller to år gamle. De skal drikkes umiddelbart, mens de har bevaret deres friskhed og frugt. Spanierne kalder også disse vine for Sin Crianza (uden lagring)

    ................
      Crianza er vine, der er over to år gamle. Rødvinene har ligget mindst et år på egetræsfade og nogle måneder i flaske. Hvidvinene ligger dog kun mindst seks måneder på fad. Crianza er mere sammensatte vine, mere fuldendte i duft og smag og med et lille strøg af egesmag. C

    ................
      Reserva er udvalgte vine fra de bedre årgange. Rødvinene har lagret mindst tre år, hvoraf mindst et år på fad. Hvidvinene har dog kun lagret mindst to år, hvoraf mindst seks måneder på fad.
      Gran Reserva er udvalgte vine fra fremragende årgange. Rødvinene har ligget mindst to år på fad og tre år på flaske. Hvidvinene har lagret mindst fire år, hvoraf mindst et år på fad.
      Her er tale om fuldendte og harmoniske vine, hvor smagen af de udvalgte druer og af fadenes egetræ går op i en højere enhed.
    ................
a .a....
>34
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,.........
...........................................



VinAvisen finder de gode vine!
Til denne uge har vores smagepanel smagt i alt 20 vine. Af disse vine var der 14, som fik mere end to stjerner, og 10, som fik fem stjerner - altså præcis halvdelen. Igen en god høst! I alt blev det til 59 stjerner og i gennemsnit 3,0 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
,,,,,,,,,,
Hvidvin


Villa Maria, Gewurztraminer, East Coast, New Zealand 2007
108 kr., Vinens Verden
Blød og meget lækker hvidvin med en dejlig duft og en let parfumeret og krydret smag. En afgjort nydelse. Flasken har skruelåg.


Viu Manent, Sauvignon Blanc, Colchagua Valley, Chile 2007
39,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En fortræffelig hvidvin, ret let, tør, med god frugtig saft. Ikke på højde med de dyrere Sauvignon Blanc-hvidvine fra New Zealand og Frankrig, men til gengæld overraskende billig. Den femte stjerne får den for den lave pris.


Hurst Turckheim, Muscat, Alsace, Frankrig 2006
79,95 kr., ViniPortugal
Hvidvin med en fin Muscat-duft og en ret fed og frugtagtig smag med druens let parfumerede toner og med en sødme, som mange vil kunne lide. Udmærket som terrassevin eller apéritif.


Trout Valley, Sauvignon Blanc, Nelson, New Zealand 2006
99,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Frisk hvidvin med en god syre, der gør den velegnet til ikke mindst fiskeretter. Flasken har skruelåg.


Henri de Villamont, Chardonnay, Bourgogne, Frankrig 2005
100 kr., på tilbud: 89,50 kr., La Maison Sevino
Vellavet og rigtig rar hvidvin, ret let og uden de store smagsmæssige armbevægelser, men med god frisk frugt og tilpas fadlagring.


Radford Dale, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika 2006
169 kr., Vinens Verden
Ganske flot hvidvin med egetræ i både duft og smag – men man skal altså kunne lide en markant fadlagring.


Rina Ianca, Grillo / Viognier, Sicilien IGT, Italien 2006
69 kr., Kjær & Sommerfeldt
Den sicilianske drue Grillo mødes med den oprindeligt franske Viognier i denne fadlagrede hvidvin. Vinen er tør med en ret markant fadsmag.




Rødvin


Tommasi Rafael, Valpolicella Classico Superiore, Verona, Italien 2005
99 kr., Kjær & Sommerfeldt
Bær, læder og skovbund forenes i duften fra denne skønne rødvin. Den er elegant med god fylde, frugt og et strejf af sødme i eftersmagen.


Kanonkop, Pinotage, Simonsberg Stellenbosch, Sydafrika 2005
199 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En stor og meget fornem rødvin med en fantastisk duft og en fyldig og moden smag med mange facetter. En vin, der varmer og smager og smager og smager …


Castoro Cellars, Blind Faith, Pinot Noir, Paso Robles, Californien 2005
153 kr., ved 12 flasker: 143 kr., Solarex
En charmerende rødvin med en god Pinot-smag, en vis fedme og en fin sødme. En meget anvendelig vin, som mange vil være glade for at nyde.


Chill Out, Shiraz, Californien 2006
132,95 kr. for 3 liter i boks, V&S Wine
En fuldgyldig repræsentant for den gode Shiraz-drue, som franskmændene kalder Syrah. En ganske glimrende rødvin til sommerens grillparties – eller som hverdagsvin resten af året. Den femte stjerne får den for den lave pris.


Portaal Sole, Agricola Fontanelle, Chianti Superiore, Italien 2001
114,50 kr., Fiasco-Vine
Meget lækker rødvin med en liflig duft og en blød, kompleks, moden og afrundet smag. En smidig vin, lød det fra smagepanelet. En vin, der ligger godt i munden.


Domaine Mas de Martin, Cuvée Roi Patriote, Vin de Pays du Val de Montferrand, Frankrig 2006
85 kr., ved 6 flasker: 79,95 kr., The Wine Company
En stor og flot rødvin, der fylder munden med druer og krydderi. Duften er helt i top, smagen ligeså.


Due Normanni, Sicilien IGT, Italien 2006
299 kr., Amka
Den danske vinmager Peter Vinding-Diers har slået sig sammen med sin sicilianske kollega Giuseppe Paternò-Castello om at lave en stor og flot rødvin, og det er virkelig lykkedes. Sikke en vin. Den har en fyldig og kompleks smag med blød frugt og en fin sødme.


Laus, Tinto, Crianza, Somontano, Spanien 2003
65 kr. ved 6 flasker, Holte Vinlager
Denne ret kraftige rødvin bør udpræget ledsage mad. Den har en fyldig frugt og en tilpas og mundrensende syre.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.