Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 25, 2008



,,,,,,,,,,,,,,,
Vin-aktuelt i uge 25
Fra 16. til 22. juni 2008
,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 22,,,,,,,,VinAvisen uge 23,,,,,,,,VinAvisen uge 24
,,,,,,,,,,,,,

..,,,,,,,,,,,,,,,,,,.
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,

Boykot-trussel mod Brunello
Efter beskyldningerne om, at nogle Brunello-vine indeholder ulovlige druer, har den amerikanske alkohol-myndighed, Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau (ATTB), truet med at boykotte importen af Brunello. Hvis ikke italienerne ved hjælp af laboratorieprøver kan garantere kvalitet og ægthed inden den 23. juni, vil boykotten blive en realitet.
I Italien kæmpes der nu ligefrem om, hvem der skal have lov til at tage æren for at få rettet op på forholdene. Brunello-konsortiet, der repræsenterer vinproducenterne, er ifølge Decanter i fuld gang med at stable et testpanel på benene – et panel, som den italienske landbrugsminister, Luca Zaia, under ingen omstændigheder vil støtte.
Hvis rygterne taler sandt, så er ministeren selv i færd med at nedsætte en komité, der skal se på sagerne og garantere den fremtidige kvalitet af Brunello-vinene.

Også gal med Vino Nobile
Reglerne er også klare, når det gælder sammensætningen af druer i en flaske Vino Nobile di Montepulciano fra Toscana. Mindst 70% af flaskens indhold skal være fremstillet på Sangiovese-druen. Derudover må der tilsættes 10% af den lokale drue Canaiolo og 20% druer efter eget valg, så længe druerne bare stammer fra Montepulciano.
Nu er 12.000 liter af den toskanske vin ifølge Decanter blevet konfiskeret af de italienske myndigheder med den begrundelse, at vinen indeholder druer fra andre italienske vinregioner.
Det drejer sig om vine fra kooperativet Vecchia Cantina, og svindelen skal have stået på siden 2004.
Vinene fra vinhuset Gattavecchi er ligeledes kommet i myndighedernes søgelys, og det er ikke så godt, idet ejeren, Luca Gattavecchi, også er præsident for Vino Nobile-konsortiet.

Sag om fupvin ruller på 10. år
I 1998 kom det for dagens lys, at Bordeaux-slottet Château Giscours i Margaux tre år tidligere havde forfalsket 1396 hektoliter af slottets andenvin, La Sirene de Giscours.
Andenvinen må kun laves af druer fra appellationen Margaux, og svindelen skete ved, at druer fra appellationen Haut Médoc blev iblandet vinen.
Eric Albada Jelgersma, der er en af Giscours’ ejere, er den hovedanklagede, mens to andre tidligere ansatte, den tekniske direktør Jean-Michel Ferrandez og hans vinkonsulent Pascal Froidefond ligeledes er under anklage. Sagen ruller stadig i retssalen, men den synger på sidste vers – 30. juni bliver der afsagt dom.
Albada hævder, at han intet vidste om de forfalskede vine. Det var ifølge Decanter en af slottets ansatte, som var blevet fyret, som i sin tid angav slotsejeren.

Kræver betingede domme til alle
Jean-Michel Ferrandez, der forlod Château Giscours i 1996, har tilstået, at han gav ordren til at forfalske 150 hektoliter vin – altså en hel del mindre end de 1396 hl som påstået af anklageren – og at han udelukkende gjorde det for at øge kvaliteten og ikke på grund af økonomisk vinding.
Ferrandez hævder også, at Albada intet kendte til ordren. Da sagen kom frem, var Albada da også hurtigt ude med en melding om, at han ville købe samtlige forfalskede flasker tilbage.
Alligevel kræver anklageren en betinget dom på seks måneders fængsel samt en bøde på 30.000 euro (cirka 225.000 kr.) til Albada. De to andre anklagede står til to måneders betinget fængsel.
,,,,,,,,,,,,,,,
25-26
,,,,,,,,,,,,,,,

,,,.............
Robert Mondavi er naturligvis optaget i Vinens Hall of Fame. Her står historien om ham og hans liv.
    Vi mindes Robert Mondavi
    Robert Mondavi er død 94 år gammel. Han udlevede den amerikanske drøm til fulde: "Anything you can do, I can do better". Han ville ikke acceptere, at Vorherre kun havde udset franskmændene til at lave de gode vine.
    Først førte Mondavi an i en krig over Atlanten, men med charme og en utrolig energi fik han hurtigt bundet venskaber over hele verden. Mange steder førte det til joint ventures.
    Mest kendt er samarbejdet med baron Philippe på Château Mouton Rothschild omkring vinen Opus One. En vin som en snes danske vinhandlere smagte før alle andre og uden at vide, hvad det var. Mondavi havde inviteret gruppen til middag i Napa-vineriet. Efter middagen, hvor der for øvrigt var blevet serveret første cru Bordeaux sammen med californisk topvin, inviterede Mondavi de danske vinhandlere til en lille tur i fadkælderen. Han pegede på en række barriques. – Det er mit hemmelige projekt, sagde han, mens han uddelte fadprøver.
    Det var i foråret 1981. Samme efterår blev Opus One introduceret med piber og trommer, som kun Mondavi kunne gøre det. Hele verden var klar over, at der var sket noget stort.
    Senere fik vi heller ikke lov til at glemme, at det var her Danmarks kronprins var i vinlære.
    Desværre oplevede Robert Mondavi at se sit livsværk smuldre og til sidst blive opkøbt.

    Mondavi-citater
    * At lave god vin er et håndværk, fin vin er en kunst.
    * Sæt dig et mål lige over, hvad du tror, du kan klare. Når du har nået målet, så sæt dig et nyt og et nyt. Det vil lære dig at løbe en risiko.
    * Det er dejligt at se, hvad man har nået, men det er fantastisk at gribe nye udfordringer.
    * Drik, hvad du holder af, og hold af, hvad du drikker.
    * Gavmildhed betaler sig. Så lær at give. Hvad du giver, vil berige dit liv og komme tilbage til dig mange gange.
    * For mig er vin en passion. Det er familie og venner. Det er hjertevarme og åndelig gavmildhed.
    * Folk tror dig alligevel ikke, så hvorfor have besværet med at lyve?
    * Du må forstå, at du ikke kan ændre mennesker. Du må acceptere deres forskellighed og prøve at arbejde med dem, som de er. Det lærte jeg sent i livet, og det er forbavsende, hvilken sjælefred jeg fandt, da jeg endelig forstod det.
    * Af min fortids stædighed og fejltagelser har jeg lært en lektie, som jeg godt ville se mejslet i skrivebordet hos hver eneste erhvervsleder, lærer og forælder i Amerika: De største ledere hersker ikke. De inspirerer.
    * Alt med måde – med nogle få herlige undtagelser.
    * Min mor, Rosa, lærte mig kærlighedens kraft og dyden i hårdt arbejde, stærke familiebånd, et åbent hjerte, en gavmild sjæl og god hjemmelavet mad nydt med vin omkring det fælles bord.
,,,,,,,,,,,,,,,
25-26
,,,,,,,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,,,,,,
Vinkøbmand og idémager Kenneth Quistgaard.
    Han sælger vin uden avance
    Kenneth Quistgaard var en af de tre, der i sin tid stiftede Nordic Wine Club – vinklubben, som sælger vin til kostpris.
    Nu har han skabt et online-supermarked for vin, hvor han sælger vin helt uden avance, mens et beløb til velgørenhed til gengæld er indbygget i prisen.
    WineAtCosts.com hedder foretagendet, og det skulle her være muligt at spare op til 40% i forhold til almindelige detailpriser på vin.
    Men hvordan vil Kenneth Quistgaard så tjene penge på foretagendet? Det vil han kun, hvis det lykkes ham at opbygge et stort salg. Det vil nemlig afføde tilstrækkeligt store bonusser og mængderabatter fra leverandørerne. I prisudregningerne er der dog også gebyrer for administration, lager og pakning,

    Nemt at finde vinene
    Kenneth Quistgaard og hans tre gode venner, der er specialister i IT, logistik og markedsføring, har lavet en flot og meget forbrugervenlig hjemmeside, hvor det er nemt at finde frem til vinene ved søgning på type, pris, land, drue, stil eller anvendelse.
    Hver vin præsenteres på smukkeste vis med blandt andet en smart fremstilling af stilen: Tør-sød, let-kraftig, struktur-frugt.
    Yderligere er der link til en detaljeret specifikation af prisen.

    1 kr. til velgørenhed
    I prisen på hver vin indgår 1 kr. til velgørenhed, og her er det tanken, at man hver måned vælger en ny organisation at støtte.
    Ifølge Kenneth Quistgaard handler det kort fortalt om, at hvis man har råd til vin, så har man også råd til at hjælpe folk, der har brug for det. – Derfor har vi gjort velgørenhed til en fast del af målet med at drive forretning, siger han, – og det synes vi, at vi kan tillade os, når der nu slet ikke er nogen avance på de varer, vi sælger.
    Allerede den 2. juni blev den første check på 7608 kr. sendt til Verdensnaturfonden. Det var det beløb, WineAtCosts sparede ved ikke at afholde en reception ved lanceringen.
,,,,,,,,,,,,,,,
Danmarks første uddannede sommelierer
I 2007 slog Hotel- og Restaurantskolen i København som noget helt nyt på dansk jord dørene op for en regulær sommelier-uddannelse, Vinakademiet.
Nu er de første ti sommelierer blevet udklækket efter at have bestået den afsluttende eksamen, som blandt andet bestod af en mundtlig eksamen med vinvalg til en menu og en blindsmagning af to slags spiritus og fire vine, der alle skulle beskrives udførligt og placeres med hensyn til druesort, oprindelse og årgang. Syv elever slap ikke igennem nåleøjet i denne omgang.
Ifølge en af initiativtagerne til uddannelsen, Thomas Ilkjær, kan det godt betale sig for de danske restauratører at uddanne tjenerne til sommelierer. Europæiske undersøgelser viser nemlig, at på de restauranter, hvor man har valgt at satse på vinuddannelse af personalet, har udgifterne til uddannelsen tjent sig selv ind igen i løbet af en lille måned via øget salg.
Man kan læse mere om sommelier-uddannelsen på www.vinakademiet.dk.
,,,,,,,,,,,,.,,,,,,,,,,,,,,,,,,
08-33
..................,
.
.................,...
Eduardo Chadwick fotograferet under smagningen i København.
    Chile-Berlin-København
    Gennem tiden har der været nogle skelsættende smagninger, som har ændret den generelle opfattelse af vin. Som fx Stephen Spurriers Paris-smagning i 1976, da californisk vin i den grad gjorde sig positivt bemærket.
    Siden er der gjort mange forsøg på noget lignende, og blandt andet har Eduardo Chadwick med sin Berlin-smagning i 2004 sat sig selv og sine bedste vine fra Chile-vinhuset Errazuriz i internationalt fokus.
    Ved den lejlighed udfordrede Chadwick toppen af europæisk vin ved en blindsmagning med det resultat, at Errazuriz’s vin Don Maximiano placerede sig bedre end en række af de kendte og meget dyrere vine.
    Berlin-smagningen er blevet gentaget i flere andre lande, og mens VinAvisen var ferielukket, kom turen til Danmark. Eduardo Chadwick og hans danske importør, H.J. Hansen, tog imod på Hotel d’Angleterre i København, og 24 danske vinskribenter og sommelierer var udset til at være dommere.
    Der var ti vine, og hver dommer skulle vælge de tre bedste og give dem henholdsvis 3, 2 og 1 point.

    Maximiano foran Mouton
    Errazuriz’s konkurrenter i københavner-smagningen var valgt fra toppen af det, vinverdenen byder på.
    Bordeaux-vinene var alle fra den højtpriste årgang 2005, og Château Lafite-Rothschild blev da også en klar vinder. Det er der vel ikke noget overraskende i. Men Errazuriz’s Don Maximiano 2004 blev nummer to. Resultatlisten så således ud, idet de fem vine, der er skrevet med rødt, er fra vinhuset Errazuriz:
    1. Château Lafite-Rothschild 2005
    2. Don Maximiano 2004
    3. Château Mouton-Rothschild 2005
    3. Solaia 2004
    5. Seña 2005
    6. Don Maximiano 2005
    7. Château Latour 2005
    8. Viñedo Chadwick 2005
    9. Seña 2004
    10. Sassicaia 2004 (der fik 0 point)
    En Lafite 2005 koster 7-8000 kr., mens en Don Maximiano 2004 koster 329,95. Man kan altså få et par kasser Don Maximiano for det samme, som en enkelt flaske Lafite koster. Alligevel er det lettere at sælge en flaske Lafite end en Don Maximiano. Egentlig en mærkelig verden, vi lever i ...

    Satellitten finder vinvejen
    Eduardo Chadwicks vin Senã, der blev nr. 9, startede for øvrigt i et samarbejde mellem Chadwick og Robert Mondavi.
    Første udgave udkom i 1997 og blev straks en succes. Man satte prisen til 500 kr. for en flaske, og det gav umiddelbar opmærksomhed – og venteliste.
    Mondavi viste sine evner som kommunikator. Han meddelte en undrende vinverden, at man nu havde givet en satellit besked på, at den skulle finde det bedste sted for vinavl i Chile. Når stedet var fundet, ville man tilplante det med de bedste druer, og når der kunne høstes, ville man opføre et vineri, og senest med årgangen 2005 ville Senã blive tappet på stedet.
    Satellitten fandt det "perfekte" område (heldigvis ikke så langt fra Errazuriz), og der blev tilplantet.
    Da VinAvisen kom forbi under høsten i foråret 2005, var der endnu ikke noget vineri. Til gengæld regnede det så meget, at man havde svært ved at skelne mellem himmel og jord. Måske var satellitten ikke ladet ordentlig op ...
,,,,,,,,,,,,,,,
18-17
,,,,,,,,,,,,,,,
    < To billeder fra smagningen i Paris i 1976. Til højre ses den unge Steven Spurrier sammen med Odette Kahn, der var chefredaktør for La Revue du Vin de France.
,,,,,,,,,,,,,,,
Paris-smagningen i 1976
Vi har tidligere her i VinAvisen nævnt, at der i løbet af kort tid kan forventes ikke bare én film om Paris-smagningen i 1976, men hele to.
Man må gå ud fra, at begge film vil holde sig til kendsgerningerne, nemlig at en række franske vineksperter – formodentlig meget imod deres vilje – deltog i en landskamp mellem de bedste vine fra henholdsvis Bordeaux og Californien. Og at en amerikaner vandt.
Vindervinen fra Napa Valley kom fra vingården Stag’s Leap – Kronhjortens Spring – og hjorten sprang foran både Château Mouton-Rothschild og Château Haut-Brion. Det har franskmændene siden haft svært ved at glemme.
Det skal blive spændende at se filmene, og de vil helt naturligt medføre en ekstra interesse for de "medvirkende". Selvfølgelig først og fremmest for vinmanden Steven Spurrier, der fik ideen til smagningen, og som præsenteres længere nede i denne VinAvis i Vinens Hall of Fame. Men også for vinene fra Stag’s Leap, der i de nyeste årgange koster fra 300 til 600 kr. alt efter druesort – den lave dollarkurs sikrer en fornuftig pris. Vinens Verden i Odense har netop fået agenturet.
,,,,,,,,,,,,,,,
Ringe viden om skruelåg i Sverige
At skruelåget har mange gode egenskaber i forhold til korkproppen, hersker der ingen tvivl om – et af de helt store plusser er, at man undgår propsyge vine. Men faktisk er der kun få svenske forbrugere, der er klar over denne store fordel, hvilket fremgår af en nylig forbrugerundersøgelse fra det australske vinfirma Foster's.
Undersøgelsen viser, at kun 19% af de vinglade svenskere vælger vine med skruelåg for ikke at risikere at få en propsyg vin.
27% svarer, at de foretrækker skruelåg, da de så undgår korksmulder i vinen, mens 53% siger, at flasker med skruelåg er lettere at åbne.
Hele 60% mener, at den største fordel ved skruelåget er, at det er lettere at lukke igen, og at den resterende vin i flasken derefter holder sig længere.
Det store australske vinfirma Orlando-Wyndham meddeler i øvrigt, at alle dets Jacob' Creek-vine – og det er mange – herefterdags vil kunne fås med skruelåg.
..,,,,,,,,,,,,,,,,,
34/08
,,,,,,,,,,,,,,,
.
,,,,,,,,,,,,,,,,,.,,,,,,,,,,,,,,,,,
Franskmændene har altid haft en stærk bevægelse imod alkohol. Her ses udsnit af en pædagogisk plakat, tegnet af en dr. Galtier-Boissière og trykt i 1898. Plakaten viser en franskmand før og efter alkoholisme - samt hans mave, lever, hjerte, nyrer og hjerne.
    Microsoft bøjer nakken
    Vi har flere gange beskrevet den magt, som den franske lobby mod alkohol ynder at føre sig frem med. Både vinskribenter og medier er blevet slæbt i retten, fordi lobbyen betragter vinartikler som lovprisning og en opfordring til at nyde alkohol. I kølvandet har vi set flere domme og kæmpemæssige bøder.
    Lobbyens korstog har åbenbart forskrækket den franske afdeling af Microsoft's AdCenter så meget, at denne webportal med øjeblikkelig virkning har fjernet alle websider, der handler om salg af vin.
    Microsoft henviser til, at de franske myndigheder ikke nævner internettet blandt de medier, der er godkendt til alkoholreklamer.

    Vil lukke for vinsalg på internettet
    Microsoft tør ikke udfordre lobbyen. De har kastet håndklædet i ringen. Hvornår følger Google's AdSense og Yahoo's Publisher Network (YPN) efter?
    Hvis de tre franske portaler fjerner enhver henvisning til vin, vil det kvæle de 269 vinbutikker, som tilbyder vin via nettet.
    Der er ganske vist blevet fremlagt et lovforslag til en ændring af den strenge Evin-lov, således at vinproducenter skal kunne sælge deres egne vine via nettet, men denne ændring kommer ikke vinbutikkerne til hjælp.
    I princippet er dette begyndelsen til slutningen for al fransk handel med vin via internettet. Og slut for franske webaviser om vin for den sags skyld.
    Vi lever jo i en globaliseret verden, og både gode og dårlige tendenser spredes hurtigt. I Danmark har vi endnu ikke fattet, at det skal være kriminelt at skrive en begejstret artikel om et besøg i Champagne, men det kan det blive, hvis en eller anden politiker vil prøve at profilere sig.
    At tåbelighederne har rod i vinens land, Frankrig, er endnu sværere at forstå. Måske skulle vi her på VinAvisen overveje at udkomme i en fransk udgave!
.................
44-43/08
,,,,,,,,,,,,,,,
Foster’s skulle have holdt sig til øl
Noget tyder på, at den australske bryggerigruppe Foster’s skulle have holdt sig til øl og ikke have udvidet virksomheden til også at omfatte vin.
I år 2000 købte Foster’s det amerikanske vinfirma Beringer for 2,6 milliarder australske dollars (cirka 11,8 mia kr.), og i 2005 gjaldt det australske Southcorp, der ejer de berømte vinmærker Penfolds, Rosemount, Lindeman's og Wolf Blass, og som blev erhvervet for 3,2 mia australske dollars (cirka 14,5 mia kr.).
Købene af de to vinfirmaer har ifølge avisen The Australian været en økonomisk fiasko, og Foster’s erkender nu, at der blev lagt alt for mange penge på bordet for Southcorp. Desuden har en markant stigning af den australske dollar siden købet kun forværret situationen.
Efter et bestyrelsesmøde, hvor de dårlige tal kom for dagens lys, tog Foster's' administrerende direktør, Trevor O'Hoy, ansvaret på sig og indgav sin opsigelse.

Nødvendigt med kemiske midler
I 2002 lancerede det franske landbrugsministerium et særligt miljøprogram, hvis mål blandt andet var at skære ned på brugen af kemiske sprøjtemidler i vinmarkerne. Allerede året efter blev det fx forbudt at anvende pesticider og herbicider som triaziner og natriumarsenit, og flere midler står for at blive vist vintervejen.
Det lyder jo godt og økologisk alt sammen, men ikke alle vinproducenter klapper i hænderne. Philippe Baly, der står for driften af 1. Cru-slottet Château Coutet i Bordeaux-distriktet Sauternes, råber ifølge Decanter vagt i gevær. Den stadige nedskæring i brugen af kemiske midler kan medføre, at et større antal druer hvert år vil gå til grunde i vinmarkerne, da der på nuværende tidspunkt ikke findes noget alternativ til disse midler, mener han.
Baly kaster bolden op ved at foreslå genetisk modificering af vinplanterne som en mulighed.
,,,,,,,,,,,,,,,
>33/08
,,,,,,,,,,,,,,,
Hør pop til din Chardonnay
I det berømte chilenske vinhus Montes i Colchagua Valley går vin og musik op i en højere enhed. I det Feng Shui-indrettede vinhus ligger vinene og modner på fade med stille munkesang fra middelalderen som baggrundsmusik – noget, der ifølge vinhusets filosofi skulle bevirke, at vinene bliver endnu bedre.
Nu er ejer og vinmager Aurelio Montes gået et skridt videre. Han har fået universitetet Heriot-Watt i Edinburgh til at foretage en undersøgelse af, hvordan musik påvirker vinens smag.
Ved undersøgelsen fik 250 forsøgspersoner vin fra Montes serveret med forskellig musik til, og det viste sig fx, at vinhusets Alpha Chardonnay virkede hele 40% mere frisk, når den blev nydt i selskab med popmusik.
Årsagen skal være, at bestemte typer musik stimulerer bestemte dele af hjernen. Når den respektive hjernedel aktiveres, præger det vores smagsopfattelse.
Ligesom mange vine angiver madforslag på bagetiketten, har Montes nu tænkt sig at skrive, hvilken musik vinen bør ledsages af.
.........
Eksempler på druer og musik,
som ifølge Montes er den perfekte match
.........
Cabernet Sauvignon"All Along The Watchtower" af Jimi Hendrix
"Honky Tonk Woman" af Rolling Stones
"Live And Let Die" af Paul McCartney
.........
Chardonnay "Atomic" af Blondie
"Rock DJ" af Robbie Williams
"Spinning Around" af Kylie Minogue
..........
Syrah"Nessun Dorma" af Puccini
"Orinoco Flow" af Enya
..........
Merlot"Sitting On The Dock Of The Bay" af Otis Redding
"Easy" af Lionel Ritchie
"Over The Rainbow" af Eva Cassidy
,,,,,,,,,,,,,,,
    Kendisvine sælger
    Markedsføringsmæssigt har de amerikanske vinfolk altid være lidt foran alle andre, og de har kørt løs med deres mere eller mindre opsigtsvækkende ideer.
    En idé har været at vise dyr på etiketterne, men i dag synes kendte mennesker fra sports- og underholdningsverdenen at skulle afløse zoologien.
    Trinchero-familien har således lige lanceret en Paul Newman-vinserie. Gallo er ude med en Martha Stewart-vin. I mange år har der været en Marylin Monroe-vin, og et vineri, der hedder Graceland Cellars, er ude med en serie Elvis-vine.
    Der er et vinhus, som producere vin for Madonna – der er for øvrigt også en vinklub i hendes navn. Den tidligere verdensmester i Formel 1, Mario Andrioti, har sin egen vingård i Napa. Og sådan kan man blive ved.
    Guvernør Arnold Schwarzenegger støtter tendensen ved at erklære september måned for "California Wine Month", og sammen med fruen anbefaler han besøg på de californiske vingårde. Den stærke mand med det farvede hår er dog endnu ikke selv kommet på en vinetiket.

    < Schwarzenegger har kræfter nok til at løfte selv meget store flasker.
.....,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
08.33
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
.....................

Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk.
.....................
..............
.
.............
    ..............
    Første single malt i Jéroboam-flaske
    Det er normalt inden for champagne, at man opererer med større flaskestørrelser som fx Jéroboam – en flaske til 3 liter eller fire normalflasker. Men nu har det skotske whiskydestilleri Glenmorangie lanceret den første single malt whisky nogensinde på en Jéroboam-flaske.
    En så stor flaske er selvsagt svær at skænke af, og derfor er der til flasken kreeret en særlig skænkeholder – endda med indlagt lys – kaldet "The Jeroscope".
    Når der skal skænkes et glas whisky, vugges stativet blot til den ene side.
    Flasken og stativet er primært skabt til barer og restauranter.

    < Hele 3 liter whisky af mærket Glenmorangie Original indeholder denne Jeroboam-flaske. Stativet gør det let at hælde af flasken.
,,,,,,,,,,,,,,,
08-07
,,,,,,,,,,,,,,,,
    ...............
    Den store smagning af portvin

    Her på Den stærke side er vi i gang med en omfattende smagning af portvin. Til denne uge har vi smagt fire nye vine, og alle anmeldelser samler vi efterhånden på en særlig side.





    Rozès, Vintage Port, Portugal 1999
    199,95 kr., Amka
    Meget lækker årgangs-portvin, der er ved at være drikkemoden. Den har blød frugt og en charmerende sødme og er helt fri for spritkant.


    Rozès, Infanta Isabel, 10 Years Old Port, Portugal
    189,95 kr., Amka
    Flot portvin med en dyb smag med karakter og mange facetter. I smagen er der kandis og brændte figner. En virkelig god portvin.


    Andresen, Special Reserve Ruby, Portvin, Portugal
    150 kr., Dansk Portvin Import
    Denne portvin er præget af en markant sødme. Alkoholen smager man ikke.


    Andresen, Reserve, Ruby, Portvin, Portugal
    119 kr., Dansk Portvin Import
    En enkel portvin med et lidt mat smagsbillede. Både sød og bitter på én gang.
    ...............

,,,,,,,............
>34
.,,,,,,,,,,,,,,,
    Dekanterings-apparat tjener sig ind
    En af vore trofaste læsere, Jesper Hedegaard, så indslaget i VinAvisen i uge 22 om det sindige dekanterings-apparat, og han kunne fornemme en vis ironisk distance til sagen.
    Det mener han ikke, at der er grund til. Hans erfaringer med gamle vine (20+ år) er, at han får 5-10 cl mere ren og drikkelig vin ud af en flaske, når han bruger sådan et apparat end ved hånd-dekantering.
    – Og et ekstra glas Latour 1945 er ikke noget, man skal lave sjov med. Med dagens vinpriser tjener apparatet sig hurtigt hjem, skriver han.

    Op og stå, ned og ligge…
    I forbindelse med omtalen af dekanterings-apparatet fik vi fortalt, at flasken før brugen bør stå op i flere dage, så bundfaldet kan falde til ro.
    Det er ikke korrekt. Vinen bør tages fra liggende stilling og placeres en anelse på skrå i apparatet, så proppen kan trækkes op. Altså på samme måde, som når man benytter en skænkekurv.
    Vinen hældes derefter forsigtigt på en karaffel, og når bundfaldet begynder at nå frem, stoppes skænkningen.
............,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,......
Den sundeste måde
B.T. har bragt en sjov lille tegneserie, hvor en mand, der vist skal forestille at være læge, skænker vin for en patient.
– Resveratrol mindsker skadeligt blodfedt, siger lægen. – Det nedsætter risikoen for blodpropper og forebygger kræft. Vin af typen Pinot Noir indeholder særlig meget resveratrol. Den bør nydes i rigelige mængder. Så en god grand cru bourgogne er den sundeste måde at blive alkoholiker på.
,,,,,,,,,, ,,,,,,,,,,,,,,,
    Pinlige champagneglas
    Peter Jac Olsen – mangeårig medarbejder i Kjær & Sommerfeldt og nu aktiv livsnyder og forretningsmand på Ibiza – har i VinAvisen uge 21 læst om det skålformede champagneglas, der skal være udført med dronning Marie Antoinettes ene bryst som model.
    Historien mindede ham om en TV-udsendelse, som han deltog i for nogle år siden. Her blev han spurgt om det perfekte champagneglas og fik kastet sig ud i en længere snak om, hvad han ikke syntes var rigtigt – som fx den flade skål. – Den er god til frugtsalat, men ikke til champagne, sagde han.
    Han forklarede, at glasset var formet over Marie Antoinettes bryst og understregede ordene med sigende håndbevægelser.
    Han følte imidlertid ikke, at det blev forstået, og sagde så forklarende: – Ja, det var naturligvis, før man fandt på det med silikonen ...
    Der blev helt stille i TV-studiet. Man kunne ligefrem høre ham svede. Pinligt!
    Og nu gør han det minsandten igen. I en mail kommenterer han det indlæg, vi bragte fra en læser, som spurgte, hvilken berømt dame der har lagt bryst til det høje glas på tegningen.
    Peter Jac Olsen mener at vide, at det er formet over Napoléons ædlere dele.
    Vi lader den lige stå et øjeblik.
,,,,,,,,,,,,,,,
>30
...............
    --,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Valuewine har optaget importen af de spanske vine fra Bodegas Volver i La Mancha og Jorge Ordoñez i Almáchar i hjertet af Malaga’s Axarquia.
    * Altia Denmark har overtaget salget af alle vine fra Pasqua Vini i det italienske Veneto.
    * MacWine har optaget importen af vinene fra de australske vinhuse Winburndale Winery i New South Wales og Austins Wines i Victoria.
    * BB Vinimport har optaget importen af vine fra Cantina del Pino i det italienske Barbaresco.
    * Pegasus Vin, der netop har skiftet adresse til Tuse Næs Vej 7 i Holbæk, har optaget importen af vine fra New Zealand Distant Land i Marlborough.
    * Rask Vin er blevet skandinavisk importør af vinkældre fra Apex Wine Cellars.
    * Vigneron Wine Company har optaget importen af vinene fra de californiske vinhuse Maybach, Fort Ross og D.R Stephens.
    * Nur Wein Tysk Vinimport har optaget importen af vine fra Weingut Philipp Kuhn i Pfalz samt vine på økologisk dyrkede druer fra Weingut Römerkelter i Mosel.
    * Vinens Verden har fået agenturet på vinene fra Stag’s Leap Wine Cellars i den californiske Napa Valley.
    * House of Wine har optaget importen af vinene fra Champagnehuset Champagne Gardet samt fra det amerikanske vinhus Clos Du Val i Napa Valley.
    * Sigurd Müller Vinhandel har optaget importen af de italienske vine fra Romano Dal Forno i Veneto og Antonelli San Marco i Umbria. Endvidere Bourgogne-vinene fra Domaine Marc Roy i Gevrey Chambertin og Domaine Bruno Colin i Chassagne Montrachet.
    * Ny vinimportør i vores database er:
    * Vin og Foie Gras, Håndværkervej 26, 9240 Nibe, www.vinogfoiegras.dk.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,,,,,,,,,,,
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til den engelske vinmand Steven Spurrier. På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.

................

    Steven Spurrier (f. 1944) er en af Storbritanniens mest anerkendte vinskribenter. Han blev født i Derbyshire og begyndte i en alder af 20 år sin vinøse karriere som elev i Londons ældste vinforretning, Christopher & Co.
    I 1970 slog han sig ned i Paris og åbnede kort tid efter Les Caves de la Madeleine, en vinforretning, der hurtigt fik succes i den franske hovedstad. Blot tre år efter grundlagde han den første private vinskole i Frankrig, L’Academie du Vin, som eksisterer den dag i dag.
    Men hjemlandet kaldte, og i 1988 rykkede Steven Spurrier teltpælene op og flyttede tilbage til Storbritannien, hvor han i dag har travlt både som fast vinskribent for Decanter og som vinkonsulent for Singapore Airlines. Derudover er han direktør for Christie’s Wine Course, som han selv grundlagde i 1982, og formand for vinskribentforeningen, Circle of Wine Writers. Bøger er det også blevet til – blandt andet den kendte Clarke and Spurrier’s Fine Wine Guide.
    Steven Spurriers berømmelse blev for alvor slået fast i 1976, da han afholdt den såkaldte Paris Tasting – en blindsmagning, hvor californiske vine vandt over nogle af de mest berømte franske Bordeaux-vine. Den legendariske smagning er endt på det hvide lærred med filmen "Bottle Shock", hvor Alan Rickman, der spillede professor Snape i Harry Potter-filmene, har hovedrollen som Steven Spurrier. Endnu en film om begivenheden, "Judgement of Paris", er under indspilning.
    Adresse: Christie's Wine Course, Christie's Education, 153 Great Titchfield Street, London, W1W 5BD, England, tlf.: 00 44 20 76 65 43 50.
..............,,,,,,,,,,,,,,,,,,.
19-26
,,,,,,,,,,,,,,,
    Ugens vinøse billede
    Peter Nistrup har taget dette lidt mystiske billede i kælderen hos champagnefirmaet Canard-Duchêne i Ludes uden for Reims, men der er en forklaring på mystikken:
    Canard-Duchêne blev grundlagt i 1868 af Léonie Duchêne og Victor Canard. I 1890 fik vinhuset adgang til den russiske zars hof, og hoffets emblem med den tohovede ørn pryder den dag i dag champagnens etiketter sammen med en sabel.
    Sablen stammer fra den tid, da officererne fejrede deres sejrer med at åbne champagneflasker med en sabel (dog ikke den, de brugte til at hugge fjender i mindre dele). Af samme årsag hænger der i et særligt rum i de 6 km lange gange under Canard-Duchêne sabler fra de franske officersskoler og polytekniske læreranstalter.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
19-22
,,,,,,,,,,,,,,,,
    .......
    Ugens gode spørgsmål
    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.
    .......
      Er Freisa og Nebbiolo samme drue?
      Peter Thomsen har i en af de store aviser set en anmeldelse af en vin, som han kender og holder af, nemlig en Langhe fra Poderi Aldo Conterno i Piemonte.
      Vinen fra distriktet Langhe får seks stjerner, og i teksten står der, at den er baseret på Nebbiolo-druen og har en god Nebbiolo-karakter.
      – Det var Sørens, skriver Peter Thomsen, – for jeg har læst, at denne vin laves på 80% af druen Freisa, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Men kan det skyldes, at Freisa er et andet navn for Nebbiolo?
      Nej, Freisa er en helt anden drue end Nebbiolo, men Freisa kan nu godt have en tannin-struktur, der minder om Nebbiolo, hvis man holder et lavt høstudbytte, hvad netop Conterno gør. Faktisk har DNA-analyser vist, at Freisa er nært beslægtet med Nebbiolo - samt at den højst sandsynligt også er beslægtet med druen Viognier.
      Freisa er kendt i hvert fald helt tilbage til 1517, hvor der omtales en Fresearum, og sortens navn menes at stamme fra det franske ord fraise, der betyder jordbær.
      I dag er der to forskellige stammer, Freisa Piccola og Freisa Grossa. Den første dyrkes oppe i bakkerne, mens den sidste giver mindre livlige vine nede på sletterne. Druen kaldes i øvrigt af og til for Fresia eller Fresa.
.................................
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 42 vine. Af disse vine var der 28, som fik mere end to stjerner, og 15, som fik fem stjerner. I alt blev det til 130 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
Mousserende vin


Rabetllat i Vidal, Cava Brut Nature, Spanien
89 kr., Valuewine.dk
Der er en duft af nybagt rugbrød og honningkage over denne dejlige mousserende vin. Den er fyldig og tør og har en frisk smag af citrusfrugter.




Hvidvin


ValleAndino, Reserva, Sauvignon Blanc, Maule Valley, Chile 2007
69,50 kr., ved 6 flasker: 59,50 kr., Norton Vinimport
Dejlig hvidvin med en flot og ren Sauvignon-duft og -smag. Velegnet til lettere retter med fisk eller lyst kød – eller som en terrassevin under en parasol. Flasken har skruelåg.


Renzo Sgubin, Pinot Grigio, Rive Alte, Friuli, Italien 2006
89 kr., Oxholm Vin
Ananas, melon og modne grønne druer forenes i duften fra denne hvidvin. Smagen er tør, fyldig og slutter med toner af krydderhonning. En spændende og lækker vin, der er hver en krone værd.


Neil Ellis, Sauvignon Blanc, Groenenkloof, Sydafrika 2007
119 kr., indtil 31. august: 99 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Lækker hvidvin med et rent billede af den gode drue med dens friske smag og lange eftersmag. En flot vin. Flasken er forsynet med skruelåg.


Mischief and Mayhem, Chardonnay, Bourgogne, Frankrig 2005
Klubpris ved 6 flasker: 80,51 kr., ikke-medlemmer: 109 kr., NordicWineClub.com
En ganske flot hvidvin, tør, med god frugt og en blid syre – samt en lidt markant fadsmag. Men det er der jo også et publikum til.


Glass Mountain, Chardonnay, Californien 2006
65 kr., Glud Vin
Saftig og blød hvidvin med en fadlagring i pæn balance med frugten.


Flamingo Bay, Chenin Blanc / Sauvignon Blanc, Coastal Region, Sydafrika 2007
49,95 kr., Amka
Frisk og fintkrydret hvidvin med en vis fedme og god syre.


Quinta do Cargtueijal, Branco, Douro, Portugal 2006
56 kr., 3C-Wine
Let, blid og venlig hvidvin med en god, ren frugtsmag. Velegnet til lettere retter eller en frokost. Eller som terrassevin.




Rosévin


Les Palmiers, Château du Galoupet, Côtes de Provence, Frankrig 2006
85 kr., på tilbud: 79,50 kr., La Maison Sevino
Rosévin med en flot, let gylden farve, en dejlig duft og en let krydret smag, der står fint til mange lettere retter.


Château de Brégançon, Cru Classé, Côtes de Provence, Frankrig 2006
49,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Let og læskende rosévin med en delikat lys farve og god frisk frugt.




Rødvin


Larson Family Winery, Pinot Noir, Carneros, Californien 2004
229,95 kr. ved 12 flasker, Nordic Wine Traders
Utrolig lækker rødvin med en bred, blød og krydret smag med toner af chokolade og lakrids. En topvin. Flasken er udstyret med skruelåg, så vinen har bevaret det gode arbejde, vinmageren lagde i den.


Poggio Bronzone, Marchesi Mazzei, Morellino di Scansano, Italien 2002
189 kr., Kjær & Sommerfeldt
Indtagende rødvin. Duften er liflig, smagen bred og harmonisk med fylde, blød frugt og blid syre. En nydelse.


Uccelliera, Brunello di Montalcino, Italien 2002
332 kr., Fiasco-Vine
Elegant og lækker rødvin – sikke en duft og sikke en smag. Smagen er blød, moden og afrundet. En perfekt vin. Dekantér den gerne, så den får lidt luft. Så åbner den sig.


Domaine l’Estagnol, Tradition, Côtes du Ventoux, Frankrig 2006
49 kr., A Vinstouw
En indsmigrende Rhône-rødvin fuld af lækker frugt, krydderier, blomster. Prisen for denne knaldgode vin er meget attraktiv.


Poggio Trevvalle, Morellino di Scansano, Italien 2006
70 kr., 62,50 kr. ved 6 flasker, Emilie Vin
Denne rødvin på organisk dyrkede druer er en interessant vin med en kompleks duft og en tæt smag. En rigtig italiener med en charmerende friskhed. I forhold til kvaliteten er prisen attraktiv.


Liano, Umberto Cesari, Sangiovese / Cabernet Sauvignon, Rubicone IGT, Italien 2005
169 kr., Kjær & Sommerfeldt
Hvor er den dog god, denne rødvin. En herlig vin med en kompleks duft og en fyldig, blød og lækker smag. I smagen er der peber, lakrids og laurbærblade. Glimrende til mange kødretter, men også som"meditationsvin".


Domaine du Coriançon, Vinsobres, Côtes du Rhône, Frankrig 2007
79,95 kr., Kvickly
Glimrende rødvin med kraft og fylde, god frugt og bløde tanniner. Den kan sagtens drikkes nu, men må også gerne ligge endnu nogle år.


Nuestro, Ribera del Duero, Spanien 2005
69,75 kr. ved 12 flasker, SpanskeVine
Lækker rødvin med en dejlig frugtsødme og -fylde. Og en meget anvendelig vin.


Vigne du Chanoine Trouillet, Château Val Joanis, Côtes du Luberon, Frankrig 2003
271 kr., Haller Vine
Dette her er VIN. En elegant og herlig Provence-rødvin i fin balance med tæt og let krydret frugt og tilpas syre.


Saurus, Pinot Noir, Patagonien, Argentina 2007
65 kr., Vinens Verden
En dejlig harmonisk rødvin med god fylde og en lang eftersmag af modne mørke kirsebær og blommer.


Ceravolo, Shiraz, Adelaide Plains, Australien 2004
80 kr., Holte Vinlager
Koriander, nelliker, orangeskal og chokolade præger duften fra denne dejlige rødvin. Smagen byder ligeledes på chokolade samt toner af koncentreret kaffe.


Gran Passo, Trioneo, Rosso Veronese IGT, Italien 2006
79,95 kr., SuperBest
Vellavet rødvin med et pænt smagsspektrum. Med sin gode saft og syre er den velegnet til lidt fed mad.


Azul Portugal, Bairrada, Portugal 2005
49,95 kr., Brdr. D’s Vinhandel
En lidt robust, men absolut vellavet rødvin, der smager rigtig godt. Den kræver en ret med kraft og smagsfylde.


Domaine Jacob, Hautes Côtes de Beaune, Frankrig 2006
85 kr., OB Vinimport
En meget let og saftig rødvin – velegnet til en forret eller en frokost. Eller prøv den fx til en gang snegle. Drik den gerne let afkølet.


Gallo, Zinfandel, Sonoma County, Californien 2006
119,95 kr., H.J. Hansen og Magasin
Ret lækker rødvin med blød og fyldig frugt og en markant, måske lidt vammel sødme – en vin i den amerikanske stil.


Eraldo Viberti, Vigna Clara, Barbera d’Alba, Italien 2004
193 kr., ved 12 flasker: 183 kr., Solarex
Rødvin med en saftig smag og syre, der er god til mad. I forhold til kvaliteten og oplevelserne gør prisen lidt ondt.




Sød vin


Château Dudon, Sauternes, Frankrig 2002
229 kr., La Maison Sevino
Sød er den, men ikke sliksød. En ædel og delikat Sauternes, blød, kompleks og harmonisk med lette toner af den ædle råddenskab.


Lammershoek, Straw Wine, Swartland, Sydafrika, uden årgang
109 kr. for ½ flaske, Vinkrogen
En ret let sød vin med en fin gylden farve og en duft af Botrytis – den ædle råddenskab. I smagen er der toner af løg og honning.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.