Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 36. 2008

,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,


,,,,,,,,,,,,,,,
Vin-aktuelt i uge 36
Fra 1. september til 7. september 2008
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 33,,,,,,,,VinAvisen uge 34,,,,,,,,VinAvisen uge 35
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
36-51
.....................


Et stemningsfuldt billede fra champagnehuset G.H. Mumm's kælder. Nu ligger der også champagne i 2,5 millioner letvægtsflasker og modner.
    Champagne på lettere flasker
    De fleste har sikkert lagt mærke til, at en flaske champagne, selv om den indeholder den samme mængde vin som en flaske rødvin, er tungere, når man skal hælde af den. Det skyldes, at selve glasflasken vejer dobbelt så meget som en almindelig vinflaske – glasset er simpelt hen nødt til at være tykkere for at kunne holde til trykket fra boblerne. Men de tunge flasker koster champagnehusene mange penge i transport, når champagnen skal eksporteres.
    På opfordring fra champagneproducenternes forening, Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (CIVC), har champagnehuset G.H. Mumm udført et forsøg med flasker, der vejer 835 gram, hvilket er 65 gram mindre end en traditionel champagneflaske. I alt er der fremstillet 2,5 millioner flasker, der er blevet fyldt med champagne, som nu skal ligge og modne i to og et halvt år.

    3000 færre lastbiler på vejene
    Det store spørgsmål er, om de nye flasker med deres tyndere vægge kan holde til trykket fra indholdet, eller om de vil eksplodere på et tidspunkt. Sikkert er det, at der ikke bliver sendt en eneste flaske af sted til eksportlandene, før man med garanti ved, at de holder.
    De nye flasker vil gøre det muligt at læsse færre flasker på hver lastbil. Og hvis samtlige champagnehuse går over til den lettere udgave – hvilket CIVC vil opfordre dem til, hvis forsøget bliver en succes – vil der ifølge WineSpectator blive sendt 3000 færre lastbiler af sted med champagne hvert år. Det vil ikke bare spare champagnehusene for en god del penge, men også være en gevinst for miljøet.
.....................
Uge 36
.....................
...............

Billedet er taget ud over den østrigske by Graz, der netop har været rammen om verdens første Sauvignon Blanc kongres. Det er ikke en ufo, der er landet midt i byen, men et stort nyt kunstmuseum.
    Verdens første Sauvignon Blanc-kongres
    Når det gælder hvidvinsdruer, er Chardonnay langt bedre kendt blandt forbrugerne end Sauvignon Blanc. Og det til trods for, at Sauvignon Blanc dyrkes i stadig større omfang på verdensplan.
    I alt findes der ifølge Meininger’s 80.000 hektar vinmarker beplantet med den grønne drue, hvoraf Frankrig med 24.200 hektar tegner sig for den største andel. New Zealand indtager en andenplads med 8900 hektar, mens Chile har 8700 hektar, Sydafrika 8400 hektar og Californien 5800 hektar beplantet med Sauvignon Blanc druer.
    Det ringe kendskab til druen fik vinfolket i Steiermark, der er det vindistrikt i Østrig, hvor druen er mest udbredt, til at arrangere verdens første Sauvignon Blanc-kongres. 250 deltagere fra hele verden havde meldt sig til World Sauvignon Congress, der blev afholdt d. 26. august i byen Graz.
    Under kongressen blev emner som dyrkningsforhold, metoder til at forbedre druens kvalitet, klonforskning og markedsføring belyst.
    Der er allerede planlagt lignende kongresser helliget Sauvignon Blanc i de kommende år i Frankrig, New Zealand og Sydafrika.
.....................
Briterne bliver hjemme
Der var engang, hvor dynen af røg var så tæt i de britiske pubber, at bardisken kun kunne anes svagt i baggrunden af lokalet. Den tid er slut nu, idet der sidste år blev indført rygeforbud i samtlige pubber og restauranter.
Rygeforbudet har fået mange briter til at blive hjemme om aftenen i stedet for at gå i byen. To somre med dårligt vejr samt en generel økonomisk nedgang i Storbritannien har kun styrket denne tendens.
En undersøgelse foretaget af analysefirmaet AC Nielsen viser, at salget af alkohol i de britiske pubber og restauranter fra maj 2007 til samme måned i år er faldet med 8%, og alt tyder på, at kurven fortsætter nedad.
Til gengæld har der i 2007 været en stigning i salget af vin i supermarkederne på 5%. Og det er ikke de billigste flasker, der er blevet taget ned fra hylderne – et tydeligt bevis på, at når briterne bliver hjemme i stedet for at gå ud, forkæler de sig selv med noget god vin i glassene.
.......................
34-07/08
.......................

................
Med glas i hånden nyder to af rejsens deltagere fra henholdsvis Storbritannien og Norge udsigten fra balkonen på det gamle vinslot Schloss Vollrads.
    25 postkort fra Rheingau og Nahe
    I august deltog Anker i en vinrejse i det tyske Rheingau og Nahe, arrangeret af Deutsches Weininstitut. I turen var der femten deltagere fra Danmark, Finland, Japan, Polen, Norge, Rusland, Storbritannien, Tyskland, Østrig og USA, og i løbet af fire dage fik de en lang række vinøse oplevelser og smagte en masse glimrende vine, næsten alle på druen Riesling.
    Disse oplevelser har Anker nedfældet i 25 postkort, som vi bringer her og i de kommende seks uger.
    ,.............,,
.......................

................
Siddende i en svævebane fra Rüdesheim til Niederwalddenkmal har man en god mulighed for at se, om de bestiller noget nede i vinmarkerne.
    1. postkort fra Rheingau og Nahe:
    Rheingau er lig med Riesling
    Tyskland hører ikke til verdens store vinlande. Der kommer mere vin fra Frankrig, Italien, Spanien, USA, Argentina, Australien og Sydafrika. På årsbasis bliver det til cirka 140 millioner tyske flasker, leveret af cirka 68.000 vinbønder, hvoraf de 10.000 selv tapper.
    Regionen Rheingau, som vi besøgte, hører heller ikke til Tysklands største. Der er kun 3097 hektar vinmarker. Til gengæld dyrkes der Riesling-druer på hele 79% af markerne – ingen anden tysk vinregion går i så høj en grad ind for Riesling.
    Riesling spiller hovedrollen i tysk vin. Den dækker 21.197 hektar vinmarker. Derefter kommer druerne Müller-Thurgau (13.988 ha), Silvaner (5314 ha), Grauburgunder (Pinot Gris, 4413 ha), Kerner (4004 ha) og Weißburgunder (Pinot Blanc, 3491 ha).
    Tysk vin er i den sidste snes år blevet mere tørre eller halvtørre. I 1985 var 35,9% af de tyske vine trocken eller halbtrocken. I dag er det 59,8%.
    ,.............,,
.......................
18-17
.......................

................
Riesling-druen kan kendes på, at den er dekoreret med nogle små brune pletter. Disse druer, der er fotograferet i begyndelsen af august, er ikke helt modne.
    2. postkort fra Rheingau og Nahe:
    Riesling er en af de fire store
    Riesling anses for at være en af verdens fire store hvidvins-druer – de tre andre er Chardonnay, Sauvignon Blanc og Muscat – og i Tyskland har druen sine stjernestunder.
    Tyskland står for 62% af al Riesling-vin i hele verden, efterfulgt af Australien (12,8%) og Frankrig, dvs. Alsace (10,1%).
    Under varmere himmelstrøg kan Riesling-vinene blive ret éndimensionelle, men i det køligere klima i Tyskland og Alsace har druen en meget lang modningstid, der udvikler en vifte af aromaer og en klingende syre. Det er ligesom med æbler fra vore nordiske himmelstrøg; de smager altid efter en bid mere.
    Man regner gerne med, at der går 100 dage mellem druernes blomstring og høsten. I Tyskland kan der går op til 128 dage, og der har været år, hvor druerne i Mosel ikke blev helt modne. Med det varmere klima har dette dog ikke været tilfældet i nyeste tid.
    ,.............,,
.......................

................
Kloster Eberbach ejes af den tyske stat Hessen. Hessische Staatsweinguter står der på glasset. Den statslige vingård ejer også Rheingaus berømteste mark, Steinberg, der ligesom Clos de Vougeot i Bourgogne er hegnet ind af en lang mur bygget af cisterciensermunke.
    3. postkort fra Rheingau og Nahe:
    Stadig mere tysk rødvin
    I de seneste år er der blevet fremstillet mere og mere rødvin i Tyskland, og det kan være fremragende dråber, der skænkes i glassene.
    I 1980 var kun 11,4% af alle tyske druer til rødvin. I dag er det 36,8%. Det er dog, som om denne udvikling er ved at bremse op og måske endda gå lidt tilbage igen.
    En hel del rødvin kommer traditionelt fra den lille region Ahr. Her er 87% af produktionen rød, og næsten to tredjedele af rødvinene laves på druen Spätburgunder, der de fleste andre steder hedder Pinot Noir.
    Men Rheingau kan også være med, og fx smagte vi en dejlig rødvin, fremstillet af Kloster Eberbach. Vinen kom fra klosterets vinmark i Assmannshausen.
    ,.............,,
..............
Til_34/08
.......................


Der var gang i både smagningen og snakken ved sidste års Rhônefestival.
    Danmarks største smagning af Rhônevin
    Hvis man gerne vil have et bredt indtryk af vinene fra Rhône-distriktet, bør man den 20. september lægge vejen forbi Dansk VinCenter i Avedøre. Denne dag er vingården nemlig rammen om den årlige Rhônefestival, hvor danske vinimportører præsenterer i alt 300 topvine fra det franske vindistrikt.
    Seancen er krydret med flere arrangementer – blandt andet en konkurrence, hvor publikum vælger vinfestivalens bedste hvidvin, rødvin og dessertvin. Som noget ganske særligt vil der i år også være mulighed for mod betaling at få en smagsprøve af nogle af de dyre kultvine fra Rhône til over 400 kr. flasken.

    Omgivet af vinmarker
    Startskuddet for Rhônefestivalen lyder kl. 11, hvor landbrugsattaché ved den franske ambassade i Danmark, Daniel Blanc, indvier dagen ved at overklippe snoren – der selvfølgelig har det franske flags farver. Og så er det ellers bare at gå på jagt mellem de mange stande og vine og nyde en dejlig dag omgivet af vinmarker med høstmodne druer.
    Det er The Wine Company, der har taget initiativet til den årlige festival, som sidste år tiltrak 700 gæster. Der kan læses mere om arrangementet, priser og tilmelding på festivalens hjemmeside.
.......................
Vingaardens legat til unge under 25
Unge handelsfolk, som søger supplerende uddannelse fortrinsvis i Europa, kan nu søge Vingaardens Legat.
Gennem årene er der uddelt legatportioner i størrelsesordenen 5000-15.000 kr. til unge under 25 år, som vil videreuddanne sig inden for vinbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.
Legatportionen kommer først til udbetaling, når det er godtgjort, at vedkommende opholder sig i udlandet (ved fremsendelse af optagelsespapirer).
Opholdet skal være af mindst tre måneders varighed, og der ydes ikke støtte til sprog- og økonomistudier.
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Birgitte Biltoft hos V&S Wine. Sidste frist for aflevering af ansøgning er 15. september.
................
Til_43/08
.....................
    < Aromaguiden er formet som en foldet tryksag. Her ses den røde yderside med forsiden til højre, mens indersiden ses til venstre.
,,,,,,.............,,
Ny guide: Bourgogne-vinenes aromaer
Bourgognes vinkomité, Bureau Interprofessionnel des Vins de Bourgogne, har lavet en interessant lille guide til de aromaer, man kan møde i distriktets vine – dvs. først og fremmest i vine lavet på druerne Chardonnay og Pinot Noir.
Guiden foreligger på fransk og engelsk, og den engelske udgave – forsiden og bagsiden af den – har vi lagt ud på vores server i form af en pdf-fil.
På et bredt opslag er hvidvinenes aromaer vist til venstre og rødvinenes til højre, og nederst i midten ses de aromaer, som er fælles for de to slags vine – dvs. fadenes egetræ, vanille og røg samt fadenes brændte toner af kaffe og ristet brød.
I beskrivelsen af de hvide bourgogner er aromaerne opdelt efter, om de minder om blomster, tørrede eller friske frugter samt andre fødevarer. Mens det for rødvinene handler om røde frugter, syltede frugter, krydderier, skovbund og animalske toner.
Bourgogne-folket burde lade den praktiske aromaguide oversætte til dansk.
.......................
Til_33/08
....................
.....................

Hvidvin på Riesling-druer, som der her ses en smuk klase af, er et hit blandt yngre amerikanere. Billedet er udlånt af Deutsches Weininstitut (DWI).
    Unge amerikanere er vilde med Riesling
    I uge 34 skrev vi, at der er en stigning i salget af Riesling-vine i USA. Nu bliver væksten yderligere belyst i en ny undersøgelse foretaget af AC Nielsen.
    Salget af Riesling på amerikansk jord er faktisk steget med i alt 54% i løbet af de sidste tre år, og alene i 2007 brugte de amerikanske forbrugere 33 millioner dollars (cirka 167 mio. kr.) mere på købet af disse hvidvine end i 2006.
    I dag udgør salget 2,2% af det totale vinsalg i USA. Det lyder ikke af meget, men når faktisk på højde med det beløb, som forbrugerne spenderer på de populære rødvine, fremstillet på druen Zinfandel.
    At amerikanernes interesse for Riesling nærmest er eksploderet hænger ifølge The San Francisco Chronicle højst sandsynligt sammen med en ny generation af forbrugere med et helt andet syn på hvidvinen. Mens den ældre generation mest af alt forbinder Riesling med den sødlige tyske Liebfraumilch, så har mange unge amerikanere lært de tørre kvalitets-Rieslinger at kende.

    Svært at følge med efterspørgslen
    Den store Riesling-glæde i USA betyder et øget salg af vinene fra især californiske vinhuse. Og det kan ligefrem ende med, at vinhusene får problemer med at leve op til efterspørgslen.
    Hos Californiens to største vinproducenter af Riesling-vine, Fetzer og Kendall-Jackson, forsøger man at være på forkant med situationen. Sidstnævnte har blandt andet for nylig tilplantet yderligere omkring 33 hektar vinmarker med Riesling.
    Måske bliver vinproducenterne på længere sigt nødt til at tage mere drastiske midler i brug og rive vinmarker med andre druer op ved rode for at plante vinstokke med den populære hvidvinsdrue.
    ....................
.....................
Drastisk fald i bulgarsk vineksport
Som vi skrev i uge 31 lever de bulgarske vinproducenter under hårde vilkår. De priser, de kan få for deres vine på eksportmarkederne, dækker dårligt nok produktionsudgifterne.
I 2007 blev der eksporteret 113 millioner liter vin – fortrinsvis til Rusland, der aftog de 81 millioner liter. Og her ligger prisen på en flaske bulgarsk vin typisk på det, der svarer til 6 kr. Det er svært at tage højere priser for vinene på grund af den hårde konkurrence fra de ligeledes billige italienske, portugisiske og spanske vine.
Eksporten af vin fra Bulgarien er ifølge Dnevnik News ydermere dykket drastisk i løbet af det første kvartal af 2008. I alt blev der eksporteret 20 millioner liter vin, hvilket er et fald på hele 18% i forhold til samme periode i 2007, hvor der blev sendt 25 millioner liter vin over grænsen.
.....................
08.33/08
......................


Et dramatisk billede med vinmarker i baggrunden fra Riverland i South Australia. Netop i dette område er drueavlerne særligt hårdt ramt af tørken. Foto: AWBC.
    Riverside hårdt ramt af tørke
    Den langvarige tørke i Australien gør det stadig sværere for drueavlerne at holde skindet på næsen. Værst står det til i vinområdet Riverland i South Australia, hvor 60% af avlerne overvejer at dreje nøglen om og finde et nyt levebrød. Riverland ligger tæt ved Murray-Darling bassinet – Australiens vigtigste vandåre. Men vand til vanding var der ikke meget af sidste år, og i år bliver der ifølge Meininger’s måske endnu mindre. Det vil vise sig, når drueavlerne inden for de næste par måneder får at vide, hvor stor deres vandration bliver for den kommende dyrknings-sæson.
    Det hjælper ikke på det, at eksporten af vin fra området er inde i en nedgangstid. Siden juli 2007 til samme måned i år er den således faldet med 12% i værdi.


.....................
Tommelfingeren nedad for Bottle Shock
For nylig blev Bottle Shock, Hollywood-filmen, der handler om den berømte smagning i 1976, hvor vine fra Californien vandt over nogle af Frankrigs allerstørste vine, frigivet til visning i USA – dog kun i visse stater.
Anmeldelserne har ifølge Just Drinks været yderst blandede – en af anmelderne kalder handlingen for ”umoden”, mens en anden mener, at den ellers så fascinerende historie om smagningen er blevet til en sidehistorie, og filmen i højere grad handler om en vildt overdrevet fader-søn konflikt. Anmelderen henviser til den del af filmen, der foregår i det californiske vinhus Château Montelena og fortæller om far og søn, James og Bo Barret (der i øvrigt for nylig har solgt vinhuset).
Hvornår vi i Danmark får lov til at se filmen og danne vort eget indtryk er ikke godt at vide. Foreløbig bliver den kun vist i USA – dog vil den få premiere i Holland d. 2. oktober.
....................
32-35
....................
Brunello fra Banfi i Danmark
I uge 33 skrev vi om de fire toscanske vinhuse, Frescobaldi, Antinori, Argiano og Castello Banfi, og deres beslaglagte Brunello di Montalcino årgang 2003. Mens Antinori er fuldstændig renset for mistanken om at have iblandet andre druer i vinen end den ifølge Brunello DOCG-reglerne tilladte Sangiovese Grosso, har Frescobaldi nu fået godkendt omkring halvdelen af sin vin.
For Castello Banfi’s vedkommende er den beslaglagte vin endnu ikke frigivet. Til gengæld oplyser vinhusets salgschef, Alessandro Niccolai, at ikke al Brunello-vinen fra den omtalte årgang er blevet tilbageholdt. Den del af vinen, som myndighederne ikke har fundet årsag til at gå nærmere efter i sømmene, kan Castello Banfi frit sælge, hvilket vinhuset selvfølgelig har gjort. Herhjemme forhandles de gode flasker, som man trygt kan købe, af Amka. I det hele taget kan man trygt købe al Brunello-vin - også selv om der imod reglerne skulle være blandet lidt andre druer i den. Der er jo ikke tale om iblanding af giftige stoffer. .... ...
.....................
    Æblemøl opdaget i Napa
    I Australien og New Zealand har det lysebrune æblemøl (Epiphyas postvittana) ofte hærget vinmarkerne og undertiden gjort et indhug i den kommende høst af druer på op til 30%.
    I 2007 blev møllet opdaget i Californien, hvor man kom et angreb i forkøbet ved hjælp af fælder, der tiltrak insekterne. Nu er der ifølge South African Wine igen fundet æblemøl i de californiske vindistrikter Napa og Sonoma. Det drejer sig kun om to møl, et i hvert distrikt, men det er nok til, at myndighederne i Californien ringer med alarmklokkerne. Man vil nu indføre karantænezoner, der alene i Napa højst sandsynligt vil omfatte omkring 53 drueavlere og deres vinmarker.

    Skal oplyse om karantænen
    Æblemøl er nærmest altfortærende. Insektet spiser ikke kun druerne, men også blomsterne og bladene på vinstokkene. Derudover ernærer det sig af en række andre afgrøder og planter lige fra citrusfrugter, tomater og broccoli til roser og lavendel.
    Selv om der bliver indført karantærne, har drueavlerne i Napa og Sonoma, der netop er gået i gang med høsten, lov til at sælge deres druer til vinhusene – så længe de oplyser om, at druerne kommer fra et karantæneramt område. Vinhusene skal ligeledes aflevere det drueaffald, der bliver tilbage efter presningen, på et særligt affaldssted og ikke, som man ofte gør, sprede det ud mellem vinstokkene.
,,,,,,.............,,
32-47
...........................


I fjorten dage vil Londons traditionelle røde busser være beklædt med reklamer for Riojavin.
    Rioja på London-busser
    Hvis man for alvor vil gøre opmærksom på sig selv, kan det være nødvendigt at tage utraditionelle metoder i brug. Det er man klar over hos den britiske brancheforening Wines Of Rioja, der står over for lanceringen af en storstilet kampagne for Riojavin i Storbritannien. I stedet for at markedsføre vinene via de sædvanlige appetitvækkende og romantiske billeder af vinmarker og vinflasker har man valgt at gå nye veje. Kampagnen, hvis titel er ”Talk Rioja”, ledsages af en tegnet illustration af ”snakkende glas”, der via lange snoede tekster konverserer sammen. Indimellem dukker der opsigtsvækkende formuleringer op som ”smartly dressed serial killer” (smart klædt seriemorder), som jo nok kan få folk til at kigge nærmere på tegningen.
    Illustrationen vil ifølge Just Drinks kunne ses på brochurer, i britiske aviser og magasiner samt på siderne af hele 180 at de røde to-etages busser, som kører rundt i London.
    Startskuddet for kampagnen er den 8. september, og målgruppen er yngre briter mellem 25 og 44 år, som gerne skulle begynde at se på Riojavin, som en afslappende drik, der nydes i venners lag.
.....................
Australsk kult-vinhus solgt
Et af Australiens mest berømte vinhuse, Torbreck Winery i Barossa Valley, er blevet solgt. Sælgeren, David Powell, har dog langt fra taget afsked med vinhuset. Det er nemlig ham selv – i kompagniskab med Peter Kight, ejeren af Quivira Vineyards i Californien – der står bag det nydannede firma, som har købt Torbreck.
Det er et kompagniskab, der har alle forudsætninger for at lykkes: De to vinproducenter er ifølge Meininger’s i forvejen gode venner og har desuden den samme holdning til vinfremstilling.
Torbreck er i øvrigt opkaldt efter en skov i Skotland, hvor David Powell engang arbejdede som skovhugger.
Powell, som Robert Parker har kaldt for en af verdens bedste vinproducenter, gæstede Danmark sidste år, hvilket der kom en historie ud af i VinAvisen i uge 42. Torbreck’s vine forhandles herhjemme af H.J. Hansen.
.....................


De nye bib-vine fra Château Puech Haut er forsynet med en række forskellige kunstværker. Her er to af de festlige emballager.
    Vin i kunstnerisk emballage
    Château Puech Haut i Saint-Drezery i appellationen Coteaux-du-Languedoc er kendt for sine kvalitetsvine. Nu har vinhuset lanceret en vin tappet på bag-in-box – eller rettere på bag-in-barrique. Emballagen består nemlig af en kopi i mindre udgave og i aluminium af et fransk vinfad. Og ikke nok med det: Fadene er dekoreret med en række forskellige farvestrålende kunstværker. Ligesom på andre bib-vine sørger en tappehane for, at man kan tappe vinen i glasset.
    Man kan levende forestille sig, at de små dekorative fade vil blive samleobjekter – lidt i stil med de gamle Irma-dåser.
    En række af de unikke bib-vine fra Château Puech Haut kan købes i flere vinforretninger herhjemme – blandt andet hos Rungsted Vinimport, hvor der d. 13. september også er mulighed for at smage både rød- og hvidvinen. Denne dag er der ligeledes tilbud på et ”fad” med fem liter vin til 348 kr., hvor normalprisen er 395 kr.

    Fik vin for at svinge penslen på fadene
    Bag den festlige emballage fra Château Puech Haut gemmer der sig en ganske særlig historie. Ejeren af vinslottet, Gérard Bru, er også en ivrig kunstsamler. Så da en kunstner en dag spurgte ham, om han måtte få lov til at dekorere et af de brugte vinfade, gav han straks sit samtykke. Resultatet blev så vellykket, at Gérard Bru selv henvendte sig til en række kendte franske kunstnere og spurgte, om de havde lyst til at dekorere et fad. Aflønningen bestod ikke af gylden mammon, men derimod af den vin, som fadet havde indeholdt – ikke dårligt, idet en barrique indeholder det, der svarer til 300 vinflasker. Rygtet bredte sig, og stadig flere kunstnere begyndte selv at banke på døren hos Château Puech Haut for at få lov til at svinge penslen på et fad. I dag er omkring et hundrede gamle vinfade blevet forvandlet til kunstværker, og det er disse malerier, der er blevet trykt på de små aluminiums-fade.
...........
36.000 flasker Bordeauxvin under hammeren
Denne verdens samlere af ædle Bordeauxvine vil strømme til Christie’s i London d. 15. og 18. september. I de to dage sætter auktionshuset mere end 36.000 flasker årgang 2000 fra det berømte vindistrikt under hammeren. De mange vinflasker tilhører en enkelt samler af europæisk herkomst, og de stammer fra omkring 70 forskellige vinslotte. Vinene er blevet opbevaret samlet, så ejeren må have en temmelig stor vinkælder.
Ifølge Decanter er der blandt flaskerne både Premier Cru Classé vine med stort gemmepotentiale og vine, som er til at nyde her og nu.
Vinene sælges kassevis med 12 flasker i hver, og vurderingen spænder fra omkring 3000 pund (cirka 27.800 kr.) for en kasse Haut-Brion til 8000 pund (cirka 74.000 kr.) for en kasse med flasker fra Château Lafite. Alt i alt forventer Christie’s, at auktionen vil indbringe et beløb på mellem 1,27 millioner pund (cirka 11,8 mio. kr.) og 1,6 millioner pund (cirka 14,8 mio. kr.).
.....................
08-07/09
.....................
    < Fra venstre mod højre: Den newzealandske vinmager Grant Phelps, Christian Philipsons kone, Sysser, Philipson selv, den chilenske kok Pilar Rodriguez og José Miguel Viu.
 
.....................
Besøg fra chilensk tophus
Viu Manent er et af Chile topvinhuse med en historie tilbage til 1935. Det blev grundlagt af Miguel Viu García og hans to sønner, Agustín og Miguel Viu Manent, og var et handelsfirma i Chiles hovedstad, Santiago.
I 1954 oprettede den ene søn, Miguel, sit eget vineri for at kunne producere vin til verdensmarkedet, og ved hans død i 2000 tog hans søn over som leder af det familieejede vinhus.
Sønnen hedder José Miguel Viu Bottini (sidste navn forkortet til B. på visitkortet), og forleden var han på besøg i København, inviteret af vinhusets importør, Philipson Wine.

Både dygtig og heldig
Familien Viu har været både dygtig og heldig. Allerede i 1966 købte den en hacienda i Colchagua-dalen – dengang da priserne på jord i det fornemme distrikt endnu var til at komme i nærheden af – og familien fik 150 hektar af de bedste marker (mere om Colchagua kan læses i VinAvisens 29 postkort, der ligger på en særlig side).
Yderligere var markerne i Colchagua tilplantet med ældgamle vinstokke, hentet i Frankrig før angrebet af vinlus i 1860’erne. Vinlusen er aldrig kommet til Chile, så her kan de europæiske ædelsorter gro på egne rødder, og det har nogle af Viu Manents vinstokke gjort i 150 år.
Men familien har også været dygtig til både at skabe høj kvalitet og alliere sig med dygtige vinmagere. Blandt andet virker Aurelio Montes som en af vingårdens konsulenter, og som vinmager har man ansat newzealænderen Grant Phelps.
(fortsættes)
....................
33-35
....................
Medbragte egen kok
Forleden var både José Miguel Viu og Grant Phelps på besøg hos Philipson Wine i København for at præsentere deres vine ved en stor smagning, og for at sætte vinene i relief havde de medbragt en af Chiles dygtigste kokke, Pilar Rodriguez, der serverede nogle glimrende små retter.
I princippet er vi imod at smage og bedømme vine med mad i munden og med en tallerken på bordet, hvor kuglepen og blok bør have førsteplads. Men heldigvis blev kun fire af de i alt sytten vine skænket til maden.

Han simpelt hen elsker det
Et led i smagningen var præsentationen af vinen Cuvée Philipson Reserve Viu Manent 2006.
En af Christian Philipsons passioner er at være med i skabelsen af de vine, som han sælger. Han har fx gjort det med en vin fra franske Guigal. Han deltager i sammenstikningen og bidrager med sin viden om, hvilke vine danskerne kan lide at drikke.
Man kan mærke på ham, at han virkelig går op i dette internationale samarbejde. Han simpelt hen elsker det, og han har sine helt bestemte meningerne om, hvordan vinene skal være.
– Det er ikke nok, at jeg selv kan lide den færdige vin, og at den er teknisk i orden. Mine kunder skal også kunne lide den, siger han. – Hvis jeg var fabrikant af maling, kunne jeg lave nok så god en maling, men hvis folk ikke kunne lide kulørerne, var det jo temmelig lige meget.
Generelt søger Philipson en vin med aroma, ikke nødvendigvis med procenter, og en vin, der hænger sammen med mad.
Viu Manents Cuvée Philipson er bestemt meget vellykket – lige det, mange danskere kan lide. Til mad.
Nedenfor i listen over ugens smagte vine er der fine stjerner til de sytten vine, vi smagte. Også til de fire vine med mad i munden.
.....................
20-23+33-38
............


Macau, der hører under Kina, er en urskov af skyskrabere, luksushoteller og casinoer. Det summer af liv i byen dag og nat. Foto: Macau Tourism.
    Macau dropper tolden på vin
    Først var det Hong Kong, der, som vi skrev i uge 34, droppede tolden på importerede vine for at tiltrække den internationale vinhandel. Nu følger Macau ud for Hong Kong trop ved at afskaffe sin 15% told på vin. Den forhenværende portugisiske koloni, der i dag er en selvstændig region under Kina, vil nemlig også gerne have sin del af kagen, når det gælder den ekspanderende vinhandel.
    Macau by er en af verdens rigeste byer, hvilket ikke mindst skyldes, at den i dag har overhalet Las Vegas som det foretrukne sted for denne verdens spilleglade mennesker. Det ene luksushotel efter det andet er skudt op i byen, og restauranternes vinkældre er spækket med kostbare vinflasker.

    Fonem vin til rige kinesere
    Det er ifølge Decanter frem for alt rige og spilleglade kinesere, der valfarter til Macau, og de vil ikke kun have fornem Bordeauxvin efter en glad aften i casinoet, men også top-vine fra Bourgone, Italien og Californien.
    Flere europæiske vinfirmaer handler med Macau – blandt andet det britiske Antique Wine Company, der for nylig sendte 240 flasker af den californiske vin Screaming Eagle til spillebyen – vin til en samlet værdi af 90.000 pund (cirka 834.000 kr.). Sidste år tjente den anerkendte vinforretning hele 12 millioner pund (cirka 111 mio kr.) på handelen med Macau.
................
Nye ejere af anerkendt californisk vinhus
Domaine Alfred, et af Californiens mest velanseete vinhuse, når det gælder fremstillingen af vine på Pinot Noir-druen, har netop skiftet ejermand. Det er det amerikanske vinfirma Crimson Wine Group, der har købt vinhuset. Købssummen er ikke offentliggjort, men skulle ifølge Decanter ligge på omkring 30 millioner dollars (cirka 152 mio. kr.).
For Crimson betyder købet, at firmaet kan føje endnu en perle til perlerækken af anerkendte amerikanske vinhuse. I forvejen ejer det Double Canyon Vineyards i staten Washington, Archery Summit i Oregon og Pine Ridge i Napa Valley. Samtlige vinhuse fremstiller vine på økologisk og biodynamisk dyrkede druer.
....................
>34
...........
    Historien bag etiketten: Doktorens vin
    Margit Schwarz har sendt os denne lidt ældre etiket fra en vin, der kommer fra vinhuset Henri de Villamont i Bourgogne.
    Denne specielle cuvée har navn efter doktor Arthur Barolet, der var lidt af en særlig. Han havde arvet en del penge, og flere tjente han som læge blandt vinbønderne. Men han tog sig ikke altid betalt i rede penge. – Stik mig hellere et par flasker, sagde han.
    Man vidste godt, at han samlede på store vine, men da han døde i 1969, blev man alligevel overrasket: I kælderen under hans hus lå der 27.000 flasker, mange af dem op mod 50 år gamle.
    Dr. Barolets to gamle søstre, der arvede ham, besluttede at sælge hele denne skat til vinkøbmanden Henri de Villamont, og han gjorde det eneste rigtige: Han udbød alle de bedste vine på en auktion hos Christie’s i London.
    Det var simpelt hen en af de største private samlinger af store bourgogner, der nogensinde har fået hammerslag, og omtalen af vinen var så stor, at Villamont igen gjorde det eneste rigtige: Han sikrede sig retten til fortsat at bruge navnet Barolet som et mærkevare-navn.
    Vi siger tak til Margit Schwarz for etiket og historie og hører meget gerne fra andre, der har nye eller gamle etiketter med en god vinøs historie. Skriv venligst til mariette@vinavisen.dk.
...............
.....................

.............
.....


Tre bowlerhatte på rad og række: Martin og Andy Dawson med deres Broker's Gin.
    På bowlerhat med din gin
    For ti år siden fik to britiske brødre, Andy og Martin Dawson, den idé, at de ville fremstille en god gammeldags britisk gin. De sagde deres faste job op i henholdsvis et spiritusfirma og et oliefirma.
    Tre år efter kom Broker’s Gin (børsmæglerens gin) på markedet, og den har siden da vundet adskillige priser og medaljer. I 2003 blev den kåret som den bedste gin i USA af magasinet Food & Wine, og senest har den fået en guldmedalje i dette års internationale spirituskonkurrence, World Spirits Competition, i San Francisco.
    I dag sælges ginnen i en række lande – nu også i Danmark, hvor den importeres af Chris-Wine.

    Urter fra hele verden
    Broker’s Gin er krydret med tørrede planter fra hele verden. Enebærrene, der ligesom i al anden gin er den dominerende smagsingrediens, stammer fra Italien og Frankrig. Derudover bliver der blandt andet brugt lakrids og appelsinskal fra Spanien, muskatnød fra Indonesien og kanel fra Sri Lanka. Selve alkoholen, som planterne tilsættes, er destilleret på britisk hvede, og vandet til fremstillingen stammer fra en kilde af meget rent og blødt vand, som løber under det 200 år gamle destilleri uden for Birmingham.
    Når Andy og Martin Dawson rejser rundt til diverse spiritusmesser for at præsentere deres gin, er de altid let genkendelige på deres ulastelige bowlerhatte – det samme er Broker’s Gin, der ligeledes har fået hat på. I gamle dage brugte børsmæglerne i London både høje hatte og bowlerhatte, når de var på arbejde i London Stock Exchange.

    En ægte Gin & Tonic
    Brødrene har også et bud på, hvordan en vaskeægte britisk Gin & Tonic bør laves. Den bør være iskold og bitter og med et skarpt bid.
    Ginnen skal ligesom Tonicvandet være køleskabskold, når drinken tilberedes. Brug et højt glas med en tyk bund, og stil det eventuelt i fryseren, så også glasset er godt koldt.
    Kom 2-3 isterninger i glasset, tilføj en passende mængde gin, og hæld mindst dobbelt så meget Tonicvand over. Tilsæt en citronskive, og rør rundt, så smagen af enebær frigøres.
.......


Den irske whiskey Jameson går sammen med andre whisky-mærker sin sejrsgang i Sydafrika.
    Whisky går som varmt brød i Sydafrika
    Sydafrikanerne er vilde med whisky. Alene sidste år steg salget af den gyldne spiritus i Sydafrika med 16,2% til mere end 42 millioner flasker. Det er frem for alt whisky-mærkerne Johnnie Walker, Jack Daniels og Jameson, som forbrugere lægger i indkøbskurvene – noget der har betydet, at Sydafrika i dag er det femte største marked for de to sidstnævnte mærker.
    En anden spiritus, som ifølge Just Drinks er begyndt at komme ind i varmen hos sydafrikanerne er Jägermeister, hvor salget i 2007 for første gang nogensinde nåede op på mere end 1,2 millioner flasker. Desværre skyldes en del af fremgangen den afrikanske ungdoms begejstring for cocktailen Jager Bomb – en blanding af Jägermeister og den meget omdiskuterede energidrik Red Bull.

    Jægernes bitter-søde hjertestyrker
    Jägermeister, der betyder mesterjæger på tysk, blev opfundet i Tyskland i 1934 af Curt Mast – en mand, som selv holdt af at gå på jagt. Og den bitter-søde likør blev da også populær som gibbernakker blandt jægerne i Tyskland.
    Men den blev ligeledes brugt som medicin mod diverse sygdomme. Enhver husmoder med respekt for sig selv havde en flaske Jägermeister stående, som der blev skænket af, når familiemedlemmerne fik maveonde eller halsbetændelse.
    I en årrække havde bitteren det kedelige tilnavn Göring-Schnaps efter nazi-lederen Hermann Göring, der tilfældigvis samme år som Jägermeisteren blev lanceret blev udnævnt til Reichsjägermeister (rigsjægermester).
    Det varede længe, før bitteren, hvis opskrift er en firmahemmelighed den dag i dag, indtog udlandet – først i 1964 begyndte Holland, som det første land i verden, at importere den. I dag sælges Jägermeister i mere end 60 lande verden over.

.....
...... .........,,
33-35
......,,
..................
............
    ...............
      Den store smagning af portvin

      Her på Den stærke side er vi stadig i gang med en omfattende smagning af portvin. Til denne uge har vi smagt to nye vine, og alle anmeldelser samler vi efterhånden på en særlig side.
      I næste uge tager vi hul på en smagning af calvados, hvor man er velkommen til at sende flasker til bedømmelse til Mariette Tiedemann på adressen Violvej 10, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje.




      Poças, Special Reserve, Ruby Portvin, Portugal
      89,95 kr., Kvickly
      Til den rimelige pris er dette en rigtig god ruby-portvin. Den har en dejlig duft og en cremet smag med toner af brændte figner og – lidt specielt – altheabolsjer. Den smager godt. Skænk den fx til en god vanilleis.


      Borges Vintage, Portvin, Portugal 2004
      187,45 kr., Chris-Wine
      En meget lækker portvin med en koncentreret duft af mørke rosiner og en fyldig og varm smag af modne blommer og kirsebær. Den er hver en krone værd.


..... ...............
4-41
... ..................
    Gloriøs Gammel Frugt
    Her er endnu en af den engelske kunstner Sue Macartney-Snapes mesterlige karikaturer af vindrikkende englændere.
    Som nævnt i sidste nummer af VinAvisen har kunstforlaget SMS Edition fremstillet flere reproduktioner af disse tegninger, lige til at hænge op på væggen.
    Denne uges tegning viser en dybt koncentreret gentleman, der inhalerer vinens aroma, idet han med halvt lukkede øjne hvisker: Glorious Old Fruit.
............

35-38
.....
......
............................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * Solarex Wines er begyndt at importere vine fra det spanske vinhus Casa Jaumandreu.
    * Obs! VinAvisen gør opmærksom på, at Claus Skov Christensen, der modtager aktiviteter til aktivitetskalenderen, har fået ny e-mail adresse: revclaus@privat.dk.
    ...................................................,,,,,,,,,
.....................
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
.... ....
34-35

........
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
.....................,,,
,

    Lene Voller (f. 1956) stammer fra Fyn, hvor hun i seksten år arbejdede som blandt andet regnskabschef i familiens møbelkæde. Efter seks år med eget regnskabsfirma fik hun job som sekretær for kædechefen i forretningskæden Vinstokken. Og da Lene Voller længe havde haft en brændende interesse for vin, var hun havnet på den helt rigtige hylde.
    Da Vinstokken lukkede, fortsatte hun i marketingafdelingen i vinfirmaet Vingaarden i en række år, hvorefter hun flyttede til København og til et job i Kjær & Sommerfeldt’s erhvervsafdeling.
    Ud over vin har Lene Voller en anden stor interesse, nemlig kunst – en interesse, der blev skærpet under hendes mange vinrejser, hvor vin og museumsbesøg blev kombineret.
    Så lykken var gjort, da hun i 2007 fik chancen for at overtage det tidligere Galleri Nørby i København og indrette det til en kombination af galleri og vinforretning. Vingalleriet.com hedder etablissementet, hvor der sælges kunst og vin – blandt andet vin af egen import fra fjorten europæiske vinhuse – til private, hotel- og restaurantsektoren og erhvervslivet samt til mange kunstforeninger.
    I foråret 2008 slog en sommerfilial af Vingalleriet.com dørene op i Dragsholm Slot i Nordvestsjælland. Og den 1. oktober åbner en erhvervsafdeling af galleriet på Fyn.
    Med kun tre ansatte er der ikke megen fritid til overs, men den, der er, tilbringer Lene Voller med familie og venner eller på farten til et af verdens mange vindistrikter.
    Adresse: Vingalleriet.com, Vestergade 8, 1456 København K, tlf.: 33 9116 00, e-mail: lene.voller@vingalleriet.com, www.vingalleriet.com.
.................................................. .........,,
34-37
....,,..........................
Til_30/09
..........................,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 45 vine. Af disse vine var der 38, som fik mere end to stjerner, og 29, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 170 stjerner og i gennemsnit 3,7 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
...................




Vinene fra Viu Manent


Secreto, Viu Manent, Sauvignon Blanc, Colchagua Valley, Chile 2007
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Man fornemmer, at vinmageren bag denne bløde og lækre hvidvin kommer fra New Zealand, hvor man jo er verdensmestre i Sauvignon Blanc. Det er en flot og elegant vin, der både er egnet til mad og som terrassevin.


Viu Manent, Sauvignon Blanc, Colchagua Valley, Chile 2007
45 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En rigtig dejlig hvidvin til en lav pris. Vinen har en frisk og ren duft og en blød og venlig smag. Den femte stjerne får den for prisen.


Cuvée Philipson, Viu Manent, Reserva, Colchagua Valley, Chile 2006
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne rødvin, som Christian Philipson har sat sit fingeraftryk på, er meget vellykket. Lige en vin, som vi danskere godt kan lide – til mad. Vinen, der er skabt på Malbec, hjulpet af Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og en smule Viognier, er meget lækker med ren frugt og god struktur. En harmonisk vin, der vil spille fint sammen med mad.


Secreto, Viu Manent, Colchagua Valley, Chile 2007
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Perfekt hvidvin med en dejlig og fint parfumeret duft og en ren, dejlig og let krydret smag. I slutningen er der et lille bid, som gør vinen velegnet til mad.


Viu Manent, Cabernet Sauvignon, Colchagua Valley, Chile 2006
45 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Rødvin med en kraftig duft og en let krydret, ren og saftig Cabernet-smag. Faktisk en meget flot og lækker vin til den lave pris.


Viu Manent, Reserva, Cabernet Sauvignon, Colchagua Valley, Chile 2003
59,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En kraftig Cabernet-duft kommer næsen i møde fra denne rødvin, og en lækker og flot smag breder sig i munden. Vinen er kompleks med bløde tanniner og fint integreret fad. Faktisk en stor og elegant vin til en rimelig penge.


Viu Manent, Reserva, Carmenère, Colchagua Valley, Chile 2006
59,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Til prisen en fortræffelig rødvin, flot og elegant og med bløde tanniner. En vin, som mange vil kunne lide.


Secreto, Viu Manent, Carmenère, Colchagua Valley, Chile 2006
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Rødvin med en tiltalende duft og en intens, blød, tør og let krydret smag med fint integreret fad.


Secreto, Viu Manent, Syrah, Colchagua Valley, Chile 2006
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En af vores favoritter – en flot, blød og lækker rødvin med kraftig duft, diskrete fadtoner og mineralitet. Lidt i retning af en god Rhône-vin.


Viu Manent, Reserva, Malbec, Colchagua Valley, Chile 2005
59,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne rødvin har en kraftig duft og en blød og lækker frugtsmag med fint integreret fad. Den har lidt aggressive tanniner, så lad den gerne ligge nogle år endnu – eller plask den over i en karaffel et par timer før måltidet.


Secreto, Viu Manent, Malbec, Colchagua Valley, Chile 2005
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Rødvin med flot afrundet duft og en blød og lækker smag. En vin, der er let at drikke, og som mange vil kunne lide – og en vin, der ikke nødvendigvis skal nydes til mad.


Viu Manent, Single Vineyard, Malbec, Colchagua Valley, Chile 2005
129,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Stor, flot og perfekt rødvin, harmonisk, med god struktur og bløde tanniner. Det er en vin, der breder sig i munden med dejlig frugt og en fint integreret fadsmag. Lad den gerne ligge i endnu tre-fire år.


Nr. 1, Viu Manent, Colchagua Valley, Chile 2005
249,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne rødvin, lanceret i 2001, er en af Chiles ikonvine, dyr og dejlig, stor og flot. Den elegante vin har en herlig duft og en blød smag med bred frugt og rank struktur. Lad den gerne ligge endnu fem-seks år.


Viu Manent, Sémillon Late Harvest, Colchagua Valley, Chile 2006
69,95 kr. for 50 cl ved 12 flasker, Philipson Wine
En fornem dessertvin på senthøstede druer. Den har en fin duft af den ædle råddenskab (Botrytis) og en dejlig sødme, der afbalanceres af en blød og lækker syre.


Viu Manent, Chardonnay, Colchagua Valley, Chile 2007
45 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Billig hvidvin med god struktur, men også med en lidt markant træsmag.


Viu Manent, Carmenère, Colchagua Valley, Chile 2006
45 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne rødvin har en dyb farve, en ren og dejlig duft og en kraftig, lidt robust smag med peber-toner. Det er en vin med hår på brystet, og den er oplagt til kraftige kødretter.


Viu Manent, Malbec, Colchagua Valley, Chile 2006
45 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Vellavet tør rødvin med lidt grønne toner, men ellers med en god og frugtagtig smag.



.....................
Mousserende vin


Bestheim Brut, Crémant d’Alsace, Alsace Frankrig
99 kr., Kjær & Sommerfeldt
En fin duft af modne pærer stiger op fra denne dejlige mousserende vin. Den har mange fine små og vedvarende bobler og en mild og elegant smag.




Hvidvin


Josef Ehmoser, Grüner Veltliner, Wagram, Østrig 2007
69,95 kr., SuperBest
Hvor er det dejligt, at der er begyndt at komme så mange østrigske vine på markedet. Her er endnu en – en hvidvin på druen Grüner Veltliner (hvor Veltliner udtales med V og ikke med F, som man ellers ville gøre det på tysk). Vinen kommer fra Wagram i Donauland ikke ret langt fra Wien, og det er en meget frisk, frugtagtig og dejlig vin, der er anvendelig til alle lettere retter, til en frokost eller som terrassevin. Flasken har – som mere end halvdelen af alle østrigske vine – skruelåg.


Domaine de Nizas Le Mas Blanc, Languedoc, Frankrig 2007
69,95 kr., House of Wine
En hvidvin med en frisk duft af grønne blade og en let og elegant smag med toner af grapefrugt og honningmelon. Et rigtig godt glas til prisen.


Le Chemin Blanc, Nicolas Maillet, Mâcon Verzé, Frankrig 2007
100 kr., The Wine Company
Superlækker Bourgogne-hvidvin med en liflig duft og en blød Chardonnay-smag – grape, passionsfrugt ... En meget dejlig vin.


Paul Mas, Viognier, Frankrig 2006
54,95 kr., Amka
Pæn hvidvin til en rimelig pris. Den har en god duft og en lidt fed smag med god frugt, blød syre og et lille bid i slutningen.


Corona de Aragon, Cariñena, Spanien 2007
Klubpris ved 6 flasker 35,45 kr., ikke-medlemmer: 49 kr., NordicWineClub.com
En udmærket hvidvin med en god fylde og toner af lime i duft og smag. Den har dog en lidt for markant syre til slut.




Rosévin


Castillo de Jumilla, Bodegas Bleda, Jumilla, Spanien 2007
55 kr. H.J. Hansen og Magasin
Denne rosévin dufter af mandler og jordbær. Smagen er tør og frisk med et strejf af rønnebær og med en lidt bitter eftersmag.




Rødvin


Ochoa Reserva, Navarra, Spanien 2001
155 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En fantastisk rødvin med en kompleks duft af læder og friske bær. Smagen er blød og fuld af frugt, men med tilpas rygrad og tørhed. En harmonisk vin, der er på toppen nu.


Luiano Riserva, Chianti Classico, Toscana, Italien 2004
100 kr., Carlo Merolli
Kræs, lækker og mums, lød det fra smagepanelet, da vi smagte denne fantastisk dejlige rødvin. Den dufter og smager af brombær, hyldebær og kirsebær. Den er en fyldig og varm vin med et behageligt tørt bid til slut – en vin, der er hver en krone værd. Nyd den til et godt stykke kød eller til efterårets vildtretter.


Château de Valcombe, Tradition, Costières de Nîmes, Frankrig 2006
78 kr., Vinens Verden
Flot duft og tæt smag med kraftig krydring. Faktisk en flot vin. I den brede, frugtagtige smag er der toner af enebær, nelliker og laurbærblade.


Cascina Chicco, Nebbiolo, Langhe, Italien 2006
109 kr., Vinkrogen
Herlig rødvin med dejlig frugt, god struktur og en vis tørhed, der er velegnet til lidt kraftigere kødretter. Den er go’!


Margan, Cabernet Sauvignon, Hunter Valley, Australien 2004
110 kr., ved 12 flasker: 100 kr., Solarex
Denne rødvin er simpelt hen lækker. Den har en fornem duft af Cabernet og en bred og kompleks smag med blød frugt – først og fremmest modne kirsebær, men også lidt solbær. Vinen har tilmed skruelåg, så alt er godt.


Tango Real, Gran Reserva, Malbec, San Rafael, Argentina 2005
175 kr. ved 6 flasker, VinosLosAndes.dk
Prægtig rødvin. En stor vin med inviterende duft og en kompleks smag med blød frugt og toner af kirsebær, vanille og diskret egetræ. Og for en gangs skyld ikke en masse alkohol – kun 13½ procent. En kultiveret vin.


Pigeonnier de Seguin, Reserve, Bordeaux, Frankrig 2005
59,95 kr., Chris-Wine
Let og meget vellavet rødvin med fint integrerede fadtoner. Vinen er blød og lækker og kan med fornøjelse nydes til mange gerne lidt lettere (kød)retter. En god vin fra det danskejede slot.


Cascina Ballarin, Langhe Rosso, Italien 2006
99 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Dejlig fyldig Piemonte-vin med god, krydret frugt. Glimrende til alt stegt.


Hunters Selection, Cristobal 1492, Malbec / Shiraz, Mendoza, Argentina 2007
69,75 kr., ved 2 flasker: 65 kr., Skjold Burne
Årets Jagtvin fra Skjold Burne har en dejlig vinøs duft og en blød smag med toner af brombær. En meget anvendelig vin, som mange vil kunne lide.


Viña Maipo, Reserva, Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile 2007
59,50 kr., Irma
En meget dejlig og meget saftig rødvin med duft af hyldebær og med toner af kirsebær, hyldebær, blommer og chokolade i smagen. Dertil en diskret fadlagring, der giver vinen karakter og bløde tanniner. Pengene værd.


Domaine de la Jérôme, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2007
90 kr. ved 12 flasker, Brdr. D’s Vinhandel
Trods sine 15% er denne rødvin meget kultiveret – og ikke spor sprittet. En prægtig vin, helt i top med blød og ren frugt. Brug den til lige så elegante kødretter eller som meditations-vin.


Vito, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien, uden årgang
130 kr. for 3 liter i boks, ViniPortugal
Ikke nogen stor vin, men saftig og med en vis fylde. I slutningen en lille bittert bid. En hakkebøffe-vin.




Sød Vin


René Simonis, Gewurztraminer, Grand Cru Marckrain, Alsace, Frankrig 2005
214 kr., Gourvin
En helt vidunderlig hvidvin. Af etiketten tror man nemt, at det er tør Grand Cru-vin egnet til mad. Kun prisen antyder, at det er noget helt andet, og det er da også en sød vin, som ligger på grænsen til Vendange Tardive – en vin på senthøstede druer. Vinen har en let gylden farve i glasset og en fint krydret duft, og smagen er sød og fyldig med toner af honning, abrikoser og kærlighedsfrugter. En stor nydelse og glimrende ledsager til ikke alt for søde desserter, fx en frugttærte. Eller prøv den til ost.




Halvsød vin


Melsheimer, Reiler Mullay-Hofberg, Riesling, Spätlese, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 2007
100 kr., 87,50 kr. ved 12 flasker, Emilie Vin
Denne herlige hvidvin, lavet på økologisk dyrkede druer, er halvsød – en klassisk vin med prædikatet Spätlese (sen høst). Men sammen med den lækre sødme har den samtidig en fornem og forfriskende syre. Prøv fx vinen til nogle gode, gerne fede oste.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.