Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 51, 2008


,,,,,,,,,,,,,,,
Vin-aktuelt i uge 51
Fra 15. til 21. december 2008
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 48, ,,,,,,VinAvisen uge 49,,,,,,,,VinAvisen uge 50
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
..............
37-52
.......... ....... .
.......... ....... .
Det er ikke sne, men pulveriseret glas, der ligger under vinstokkene hos det newzealandske vinhus Sandihurst Wines.
    Et lag af knust glas i vinmarken
    På New Zealand har man et gevaldigt problem med alle de vinflasker og andre flasker af glas, der hober sig op på lossepladserne. Blandt andet i Christchurch står det slemt til – her bliver det til et bjerg af glas på 13.000 tons hvert eneste år.
    Myndighederne er derfor interesserede i at finde frem til gode løsninger for genanvendelse af glasset, og en af dem er måske at sprede knust glas ud over jorden i nogle af de newzealandske vinmarker.
    Foreløbig er det blevet til et pilotprojekt hos vinhuset Sandihurst Wines i Christchurch, og vinhusets ejere er fuldt ud tilfredse med resultatet. Ikke nok med, at det er godt for miljøet, at glasset bliver genbrugt på fornuftig vis. Det knuste glas holder også ukrudtet væk fra markerne og holder på jordens fugtighed. Desuden reflekterer glasset sollyset op under druerne, hvilket giver modningen et ekstra skub i den rigtige retning.

    Vinen bliver mere kompleks
    Projektet hos Sandihurst Wines omfatter en lille vinmarks-parcel, hvor der dyrkes Pinot Noir-druer, og den vin, der ender i glasset, skulle efter sigende opnå en ganske særlig kompleksitet.
    Der er brugt flere tons glas til vinmarken, og glasset er blevet knust til sukker-størrelse, så det ikke er til fare for markarbejderne.
    Projektet sponseres af blandt andet den newzealandske miljøorganisation Sustainable Initiatives Fund.
........ ....... .
Vinetiket, der sladrer
Vin er følsom over for høj varme og pludselige temperaturskift. Og det kan let gå galt, når vinen transporteres over store afstande. Nu har amerikanerne opfundet en elektronisk etiket, som sladrer, hvis vinen har været udsat for skadelige temperatursvingninger.
Når vinen er nået frem til sit bestemmelsessted, vil etiketten lyse grøn, hvis alt er i orden, men orange, hvis den undervejs har været opbevaret ved en højere temperatur, end den, der er forprogrammeret i etiketten.
Ved at forbinde etiketten med en computer kan man ifølge WOWnews også se, hvornår det gik galt og dermed finde frem til årsagen.
Foreløbig bliver etiketten kun anvendt i Californien. Man kan dog levende forestille sig, at den vil gøre nytte, når det fx gælder fornemme vine, der skal sælges på auktioner rundt om i verden. Her er det jo af største betydning for en køber at vide, om vinen til 20.000 kr. nu også har været opbevaret korrekt.
........ ....... .
51, 14, 18, 21
......... ......


I Vinbanken ligger de flere hundrede fornemme vine i en gammel armeret bankboks i kælderen.
    Sælg vinen via Vinbanken
    Danmark har for nylig fået en ny bank på Kultorvet i København, og der er tale om en ganske særlig en af slagsen. Vinbanken hedder den, og den formidler køb og salg af fine vine mellem vinglade danskere. Man indleverer vinen, der dernæst vurderes og prissættes efter stand. Prisen pr. flaske skal ligge på mindst 150 kr. De flasker, som Vinbanken har i kommission, købes som beset, hvilket vil sige, at de ikke kan byttes eller tages retur.
    Allerede nu er Vinbankens kælder en Aladdins hule af fornemme og sjældne flasker fra hele verden. Og de ligger under de helt rette forhold og i en rigtig stålarmeret bankboks, idet lokalerne på Kultorvet oprindelig har været rammen om en afdeling af Københavns Handelsbank.
    Vinbanken tilbyder også – mod et beskedent bankgebyr – opbevaring af vine, som man måske ikke selv har mulighed for at opbevare.

    En bankboks med flere hundrede flasker
    I øjeblikket ligger der omkring 400 vine i bankboksen. Man kan fx for 1895 kr. erhverve en flaske Gaja, Sori San Lorenzo, Piemonte, Italien, årgang 2001. Eller for 375 kr. en flaske Champagne Lenoir, Special Club, årgang 2000 til nytårsaften.
    Det er Østjysk Vinforsyning, der ejer kæden af Vinoble-butikker, der står bag Vinbanken, og firmaets Fine Wine Chef, Philip Dyna, har fået posten som bankdirektør.
    Listen over vine samt de nærmere regler for indlevering, køb og salg kan ses på Vinbankens hjemmeside.
........ ....... .
Pernod Ricard på plads
Sammenlægningen af aktiviteterne i Pernod Ricard Denmark, V&S Distillers og V&S Wine er nu på plads efter den franske koncern Pernod Ricard’s køb af svenske V&S Group i juli i år for 6 milliarder euro (cirka 45 mia. kr.).
Der er rykket rundt på mange opgaver og ansvarsområder – også på tværs af landegrænserne i Norden – og som landechef og administrerende direktør er udnævnt Jan Rose Pedersen.

København, Aalborg, Svendborg, Odense
Den nye virksomhed får fire lokationer i Danmark. Hovedkontoret vil ligge på Holmen i København, hvor man samler salg, marketing, produktudvikling, økonomi, administration og HR.  Produktionen af akvavit og bitter m.m. vil fortsat finde sted i Aalborg, mens tapningen som hidtil vil foregå i tapperiet i Svendborg. Endelig samles lager, logistik og kundeservice i Odense.
Fremover vil Pernod Ricard i Danmark stå for distributionen af bl.a. Absolut Vodka, Aalborg Akvavit, Gammel Dansk, 1-Enkelt, Chivas Regal, Ballantine’s, Havana Club, Beefeater, Malibu, Kahlúa, Mumm, Jacob’s Creek, Chill Out og Santa Christina.
I den nyligt offentliggjorte liste over Danmarks bedste arbejdspladser, der udarbejdes af Great Place to Work Institute i samarbejde med Berlingske Nyhedsmagasin, er V&S Distillers placeret på en 44. plads.
........ ....... .
51, 2, 4, 6
........ ....... .
.... .......
Stephan Brun-Avril.
    Dygtig ung vinmager
    En af Châteauneuf du Papes dygtige unge vinmagere, den 33-årige Stephan Brun-Avril, var i Danmark forleden, inviteret af Compagniet.
    Domaine Juliette Avril hedder hans vingård. Den blev grundlagt af hans bedstemor, Juliette, og siden år 2000 har han drevet den sammen med sin mor, Marie Lucile.
    Familien Avril er gammel i Châteauneuf. Oldefaderen, Jean Avril, var således en af dem, der fastlagde reglerne for, hvordan distriktets vine skal laves – det var dengang, da Frankrigs appellations-system blev født netop i Châteauneuf du Pape.
     
    Et lille sted
    Domaine Juliette Avril er et lille sted. Der er kun 30 hektar vinmarker (inkl. 8 hektar Côtes du Ventoux og Vin de Pays de Vaucluse) og en årlig produktion af 80.000 flasker, og da der er mange, som gerne vil have fat i disse flasker, får de enkelte markeder kun tildelt begrænsede mængder. Alligevel er priserne i forhold til kvaliteten ikke afskrækkende. 135 kr. for en virkelig god Châteauneuf er faktisk lidt af et kup.
    Under vores møde med Stephan Brun-Avril smagte vi i alt tre vine, to af dem i flere årgange, og nedenfor er der flotte stjerner til dem.
    Til en rød Châteauneuf må man bruge tretten forskellige druesorter, men Stephan Brun-Avril holder sig til tre af dem og sammenligner valget med kunsten at klæde en kvinde på:
    Grenache er for vinen som den smukke kvindes krop; Syrah er den velsyede dragt, der klæder kvinden på, og Mourvèdre er den fint dekorerede krave med de smukke facetter.
........ ....... .
Teknik, der kan fjerne TCA
I 1990’erne udviklede NASA en særlig teknik, som kunne fjerne luftbårne forurenende stoffer. Teknikken skulle i første omgang bruges til at få grøntsager og frugter på rumstationer til bedre at kunne holde sig. Siden hen har den udmøntet sig i produktet Airocide – en luftrenser, der destruerer luftbårne bakterier, svampe, viri og lugte. Airocide, der er udformet som et panel til at sætte på væggen, anvendes ifølge Decanter fortrinsvis i hospitaler og forskningsinstitutioner.
Nu viser en række forsøg, udført af det britiske vinlaboratorium Corkwise, at teknikken også kan fjerne cirka 95% af det ildelugtende stof 2,4,6-trikloroanisol (TCA), som forårsager den proppede lugt og smag i alt for mange vine.
Firmaet bag Airocide vejrer nu et fremtidigt marked blandt denne verdens vinproducenter.
......... ...... ....
>33/09
........ ....... .
25 postkort om sherry
Anker har været på vintur til det sydvestlige hjørne af Spanien, hvor sherry’en bliver til. Det har resulteret i 25 postkort, hvoraf vi her bringer de første tre. Resten kommer i de følgende seks uger.
......................

................
Jerez i provinsen Cádiz vest for Gibraltar er en ret stor og rig by med lige over 200.000 indbyggere. Den har gode hoteller og egen lufthavn.
    1. postkort om sherry:
    Herfra kommer sherryen
    Sherry er opkaldt efter byen Jerez de la Frontera, der fik sit navn, "Jerez på Grænsen", fordi byen i mange år lå på grænsen mellem det kristne Spanien og det arabiske Andalucien. På 10.500 hektar vinmarker i trekanten mellem Jerez og to andre byer, Puerto de Santa María og Sanlúcar de Barrameda, gror druerne til sherryen.
    Distriktet har igennem århundrederne haft en stor eksport til England, så det var praktisk, at det lå ud til Atlanterhavet ved floden Guadalquivirs udmunding.
    Faktisk opfandt spanierne sherryen af hensyn til englænderne, og man forstærkede vinen med druesprit, for at den som en hedvin kunne holde sig på den lange sørejse til London eller Bristol.
    Oprindelig bar området det arabiske navn Serish. Det blev til Jerez, der igen blev til Sherry, fordi englænderne havde svært ved at udtale Jerez, hvor J’et på spansk nærmest udtales som en snerren et sted oppe i ganen.
    ,.............,,
......................

................
Falstaf, som den tyske maler Eduard Theodor Ritter von Grützner (1846-1925) fremstillede ham i 1986 (her et udsnit, som vi har manipuleret lidt).
    2. postkort om sherry:
    En god sherris-sack
    Allerede i 1500-tallet blev hedvinen sherry eksporteret til England, og englænderne aftager stadig den dag i dag en tredjedel af produktionen.
    Englænderne kaldte oprindelig drikken for sack – det kom sandsynligvis af det spanske ord sacar = at tappe vin fra et fad – og sack blev især populær i England, da piratadmiralen Sir Francis Drake "sved den spanske konges skæg" ved at plyndre Cádiz i 1587. I den forbindelse huggede han 3000 fade med i alt 1,5 millioner liter sherry, og de skulle jo drikkes.
    Hos Shakespeare er der flere henvisninger til den populære vin, og ikke mindst den komiske helt Falstaf var glad for den.
    I 4. akt af "Henrik den Fjerde II" siger Falstaf: – En god sherris-sack har en dobbelt virkning. Den stiger mig til hovedet og udtørrer alle min hjernes dumme, dovne og råkolde dunster, gør den kvik, rask og opfindsom og fylder den med lette, lystige og fyrige billeder, som – overgivet til stemmen, til tungen – bliver til de herligste åndrigheder.
    – Den anden egenskab, fortsætter Falstaf, – er ilden, den sætter i blodet, som før var koldt og størknet og gjorde leveren hvid og bleg ... Havde jeg tusinde sønner, skulle den første menneskelige leveregel, jeg gav dem, være at forsage tynde drikke og holde sig alene til sherris-sack.
    ,.............,,
.................... ....... .
51-52
..........

................
Vinstokkene, der dækker det store bølgede landskab, er formet som lave buske, der gror tæt ved jorden.
    3. postkort om sherry:
    Sherry's druer gror på kalk
    Alt synes at være snehvidt i Sherry-distriktet. Husene er hvide, bodegaernes bygninger er hvide, og den bedste jord – albariza – er hvid. Så hvid som Møns Klint.
    Generelt indeholder jorden mellem 25 og 40% kalk, og sine steder kan der være op til 80%, og dagen lang kaster den hvide kalk Solens stråler op under druerne, så de får lys og varme i dobbelt-ild.
    Over dette hvide land flammer Solen fra en azurblå himmel, der næsten aldrig ser en sky. Men om aftenen kommer en kølende vind, Poniente, ind fra Atlanterhavet og blæser druerne rene for råd og svamp.
    ,.............,,
..............
En dyst om de bedste bobler
Hvert år afholdes konkurrencen Effervecents du Monde i Dijon, hvor vinproducenter fra hele verden dyster om, hvem der kan lave den bedste boblevin.
I år løb konkurrencen af stabelen den 13. og 14. november. Hele 24 lande deltog – lige fra Frankrig og Tyskland til Thailand og Brasilien – med til sammen 418 vine.
I alt blev 43 vine belønnet med en guldmedalje og 96 med én af sølv. En af guldmedaljerne gik til det moldoviske vinhus Mauler & Cie for dets Salveto Muscatnoe Semi-sweet.
....... ....
39-12
........ ....... .
Italien, verdens største vinproducent
Hvis alt går vel, vil Italien i år overhale Frankrig og indtage pladsen som verdens største vinproducent. Sidste gang, det skete, var i 1998.
Årsagen er, at vejrguderne har tilsmilet de italienske vinproducenter og givet dem perfekte vejrforhold i druernes vækstperiode. Det har medført en meget stor høst og en vinproduktion, som man regner med vil runde de 4,7 milliarder liter. Det er en stigning på 8% i forhold til 2007.
I Frankrig derimod er produktionen faldet med 5% på grund af dårligt vejr og kommer i år til at ligge på 4,4 milliarder liter vin.
.... .......
    Elektriske vinstokke
    Når vinplanterne i det tidlige forår begynder at sætte knopper, lever de et farligt liv. Der skal kun en nattefrost til, før en del af den fremtidige høst bliver ødelagt.
    I nordlige og sydlige distrikter står vinbønderne klar med ventilatorer eller små ovne spredt rundt i markerne – eller med afbrænding af gamle bildæk. Eller de overrisler vinstokkene, så knopperne indkapsles i is, så de hver ligger som i en lille igloo.
    Ifølge Australian Journal of Grape and Wine Research har man nu testet en ny metode, hvor man simpelt hen varmer vinstokkene op med elektriske ledninger, der føres frem langs grenene. Testen viste, at dette også kan være en løsning på problemet med frost, især når det gælder mindre vinmarker.
........ ....... .
Høje hammerslag på svensk auktion
Som vi skrev i sidste uge har Systembolaget i samarbejde med Kvalitetsauktion afholdt en større vinauktion d. 9. december. 85% af de i alt 1000 vine blev solgt og indbragte til sammen 4,3 millioner skr. (cirka 3 millioner kr.) – noget under de 6,3 millioner skr. (cirka 4,5 millioner kr.), som man havde forventet.
Hvor det normalt ved de svenske auktioner er vine fra Bordeaux, der går som varmt brød, var interessen ved denne auktion størst for Bourgogne- og Champagne-flaskerne. De ivrige bud på champagnen undrer dog ikke auktionsfolkene, da auktionen jo ligger så tæt på nytår.
Også flaskerne fra de oversøiske vinlande – og ikke mindst dem fra Napa Valley – fik ifølge WOWnews gang i budene.
Blandt højdepunkterne var 14 flasker La Tâche, Domaine Romanée-Conti, hvor højeste vurdering lød på 70.000 skr. (cirka 48.900 kr.), og hammerslaget på hele 100.000 skr. (cirka 70.000 kr.). En flaske Château La Mission-Haut-Brion fra Bordeaux årgang 1961 gik for et hammerslag på 12.000 skr. (cirka 8400 kr.), hvilket var omtrent dobbelt så meget som vurderingen. Salget af portvin gik også rigtig godt – her blev en flaske Taylors Vintage Port 1948 solgt for 7000 skr. (cirka 4000 kr.).
........ ....... .
08-07/09
................
12 flasker Petrus til 250 kr. pr. flaske
Umiddelbart er der ikke noget bemærkelsesværdigt ved det liv, som Michel Chasseuil lever. Han er 67 år, er oprindelig uddannet flyingeniør og kører rundt i en gammel bil i den lille franske by La Chapelle-Bâton, hvor han bor.
Det bemærkelsesværdige er, at han også er ejer af verdens største private vinsamling, der befinder sig i en kælder tæt ved hans hjem. Kælderen er et rent Fort Knox med et hav af alarmer og tunge tyverisikrede metaldøre.
I årevis har han gået stille med dørene og langsomt men sikkert skabt sig en samling på mere end 20.000 sjældne flasker, hvoraf de ældste stammer fra 1700-tallet.
Mange af flaskerne har Chasseuil i tidernes morgen erhvervet til yderst rimelige priser og han har så solgt nogle af dem igen på auktion med stor gevinst, da velhavende folk i 1990’erne fandt ud af, at vin var et rigtig godt investeringsemne. 12 flasker Château Petrus årgang 1982, som han købte for et beløb svarende til 250 kr. pr. flaske gik således for et hammerslag på cirka 275.500 kr.

Champagne fremstillet specielt til Napoleon
Blandt de uvurderlige vinskatte i Michel Chasseuils vinkælder finder man blandt andet en Hunt’s portvin fra 1735 og en flaske Maison de l’Empereur Champagne årgang 1811, fremstillet specielt til den franske kejser Napoléon. Derudover har han samtlige årgange Romanée-Conti siden år 1905.
Det er kun en brøkdel af samlingen, Chasseuil har solgt ud af gennem årene, og han nægter at sælge hele sin samling, selvom det ikke har skortet på tilbud. Siden vinkælderens eksistens kom vinverdenen for øre, har han fået adskillige generøse tilbud fra rige vinsamlere.
Chasseuil har dog en helt anden plan med sin samling: Han vil opføre en vinmuseum i Bordeaux, hvor alle flaskerne og deres historie kan opleves af enhver med vinøs interesse. Eneste problem er, at han mangler penge. Han er nemlig langt fra rig – hver en mønt er jo gået til at købe vin for. Så nu efterlyser Chasseuil en rigmand, der har lyst til at skyde penge i projektet.
.............
    Ny bog om Siciliens køkken
    Helle og Alfredo Tesios bog "Det Sicilianske Køkken" (Høst & Søn, 184 sider, 249 kr.) er en bog, der næsten dufter af herlig mad i simrende gryder og kraftig vin i brede glas.
    Hertil tjener naturligvis først og fremmest de mundvandsdrivende madbilleder, som ledsager opskrifterne, men den dygtige fotograf René Riis har yderligere leveret en masse billeder af siciliansk folkeliv. Har man ikke lige tid og lyst til at lave mad, kan man således fordybe sig i Siciliens gastronomi i tekst og billeder.
    Siciliens vin fortælles der ikke så meget om i bogen, men der er en god historie om de unge vinmagere, der stiftede gruppen Coprovis og gjorde op med de mafialignende forhold omkring en stor del af øens vinproduktion.
.... ....
41-45
........ ....... .


Erika Obermeyer, årets bedste kvindelige vinmager i Sydafrika.
    Årets kvindelige vinmager
    Hvert år kårer man i Sydafrika en "Woman Winemaker of the Year", og i år blev det Erika Obermeyer, der har ansvaret for en stor del af vinene fra vinhuset Graham Beck.
    Mange kender Graham Becks glimrende boblevin, som forhandles af flere kæder – en vin, som man meget nemt vil kunne forveksle med en god champagne.
    Men Graham Beck er meget mere end boblevin. Vinhuset laver en lang række glimrende hvid- og rødvine, dels i distriktet Robertson og dels nærmere Cape Town i Stellenbosch og Franschhoek. Alle disse vine importeres af Strandgaarden.
    Forleden var Erika Obermeyer for første gang på besøg i Danmark, og ved en smagning hjemme hos den sydafrikanske ambassadør præsenterede hun sine vine.
     
    Hun ved, hvad hun vil
    Erika Obermeyer er 33 år og en dame, der ved, hvad hun vil, og kan, hvad hun gør.
    Hun har som et klart mål med sit arbejde at lave vine af kvalitet, og der er da også overordentlig nydelige stjerner til de vine, vi smagte. Stjernerne kommer længere nede i denne VinAvis.
    Og så har Erika Obermeyer været så heldig, at hun er blevet tilknyttet et af Sydafrikas ti-femten bedste vinhuse, skabt af den i dag 78-årige entreprenør Graham Beck.
     
    Social indsats og naturbeskyttelse
    Graham Beck er en af disse idealistiske sydafrikanere, der gør en stor social indsats for at uddanne og hjælpe sine farvede og sorte landsmænd.
    Endvidere er han en foregangsmand i Sydafrikas Biodiversity & Wine Initiative (BWI) – et projekt, der går ud på at få vinproducenterne til at værne om naturen og genindføre landets unikke dyre- og planteliv med dets omkring 9600 forskellige plantearter. Det har vi skrevet mere om i en serie postkort i 2006.
    Graham Beck er den anden af de i dag tretten vinproducenter, der har opnået champion-status i BWI. For hver af sine hektarer med vin har Graham Beck genoprettet og beskyttet seks hektar natur, som flokke af zebraer dekorerer med hvide og sorte striber.
.... .......
46-45
....... . ....................
Ingen primeur-kampagne i Bordeaux
I sidste uge fortalte vi om de britiske vinkøbmænd, der på det kraftigste har opfordret vinproducenterne i Bordeaux til at halvere priserne på den nye årgang 2008 i forhold til årgang 2007. Hvis ikke det sker, vil den kommende primeur-kampagne bliver en katastrofe.
Indtil videre har vinproducenterne taget udtalelserne fra den britiske lejr med ophøjet ro. De regner med, at vinen som vanligt nok skal finde aftagere – også selv om priserne ikke sættes ned. Som de siger, så er vinen bedre end årgang 2007, og der er ikke så meget af den.
Men nu giver en af ejerne af Château Pétrus, Jean-Francois Moueix, som er en yderst respekteret mand i Bordeaux’s vinøse kredse, briterne medhold. I et nyligt interview i den franske avis Nouvel Oservateur advarer han sine kolleger om, at primeur-kampagnen i 2009 måske slet ikke bliver til noget, hvis ikke priserne på vinene får et ordentlig dyk ned ad.

Vinen er for dyr for négocianterne
Den berømmede årgang 2005 fik priserne til at tage himmelflugt. Château Pétrus 2005 sælges således for et beløb svarende til cirka 17.000 kr.
Selv om de efterfølgende årgange er solgt til noget lavere priser, er det slet ikke nok, lyder det fra Jean-Francois Moueix. Han bebrejder sine kolleger, at de skyder skylden på den finansielle krise, når det gælder den nærværende prisdebat. Det har intet med krisen at gøre – priserne på vinene er simpelt hen for høje.
Nu gælder det om at finde tilbage til et realistisk leje, hvis årgang 2008 skal have en chance for at blive afsat.
Hvis négocianterne i Bordeaux ikke har råd til at købe vinene for at videresælge dem, vil der ikke være noget primeursalg og derfor heller ikke nogen primeur-kampagne, mener altså Moueix.
Hans udtalelser har vakt forargelse blandt vinproducenterne i Bordeaux, mens nogle af négocianterne giver ham ret – blandt andet Barriere Frères, der mener, at både vinkøbmænd og forbrugere vil se stort på, at årgang 2008 er bedre end 2007, hvis prisen er urealistisk høj.


    Vin og racerløb går hånd i hånd
    Dakar-løbet i Sydamerika siges at være verdens hårdeste racerløb. 230 motorcykler, 188 biler og 82 lastbiler deltager, og startskuddet for næste ombæring lyder i Buenos Aires den 3. januar 2009. Deltagerne skal blandt andet krydse vindistriktet Patagonia og køre gennem Atacama-ørkenen og et bjergpas i Andesbjergene.
    For første gang nogensinde har Francois Lurton, der ejer vinhuse i Chile, Argentina, Sydfrankrig, Spanien og Portugal valgt at sponsorere et af de mange team bag rattene i racerbilerne. Det drejer sig om makkerparret Michel Turon-Barrère og Jean-Marc Monbeig, og deres knaldrøde racerbil vil derfor bære navnet Lurton. Alt i alt vil vinhusets navn blive eksponeret over hele 9000 kilometer.
........ ....... .
34-07/09
........ ....... .
Copia åbner ikke igen
I uge 49 fortalte vi om Copia i Napa Valley, et oplevelsescenter for vin, mad og kunst, som uden varsel lukkede dørene den 1. december.
Årsagen var en tom pengekasse. Ledelsen bag Copia satsede dog på hurtigst muligt at få solgt bygningerne og dernæst lease en del af lokalerne, så centret kunne køre videre.
Men nu har en lokal retsinstans erklæret Copia konkurs, og centret, som i sin tid blev skabt på initiativ af Robert Mondavi, er dermed fortid.
.. ........................... ....... .
    Dødssynder som vinglas
    De fleste har sikkert hørt om De syv dødssynder: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og ladhed.
    Det har i hvert fald den britiske designer Kacper Hamilton. Han har nemlig kreeret syv vinglas, der hver symboliserer en dødssynd. Billedet viser glasset "griskhed", og man kan se, hvordan de mange tunger på glasset også fyldes med vin. Glassene er håndlavede og kan købes via designerens hjemmeside.
........ ....... .
36-51
........ ....... .
En rødvin, hvor prisen svinger fra dag til dag
I forbindelse med den finansielle krise, der får aktiemarkedet til at stige og falde som en rutsjebane, har det amerikanske firma Crushpad fået en noget anderledes vin-ide.
Firmaet har lanceret en rødvin, hvis pris hænger nøje sammen med udviklingen på den amerikanske børs.
Lanceringsprisen for en flaske af vinen er ifølge Meininger’s 39 dollars (cirka 220 kr.), men den endelige pris sættes efter Dow Jones indekset, sådan som aktiesituationen ser ud hver dag, når indekset lukker.
Crushpad har regnet ud, at prisen for en flaske vil kunne komme helt ned på 9 dollars (cirka 50 kr.), så det gælder altså om at følge godt med i, hvad der sker dag for dag på børsen i Wall Street, New York.
Vinen, der er en Cabernet fra Napa Valley og skabt via et samarbejde mellem flere førende vinproducenter, hedder i øvrigt Bailout Wine (økonomisk redningsaktion vin).
. ....... . .......
Søde vinhuse
Den 1. december lød startskuddet til en ganske særlig konkurrence blandt en række af vinhusene i den californiske Sonoma Valley. For tredje år i træk dyster de om, hvem der kan kreere den flotteste gengivelse af eget vinhus i honningkagedej.
Nogle af vinproducenterne får fat i en konditor til at klare opgaven, mens andre selv giver sig kast med mel, smør og honning.
Flere af mesterværkerne er rigtig flotte med vinduer af sukkerglasur og kokos-sne på vinmarkerne.
De søde vinhuse udstilles hos vinproducentforeningen Sonoma Valley Vintners & Growers Alliance, hvor besøgende kan stemme om, hvem der skal løbe af med sejren....
........ ....... .
.........
Til venstre ses et af bidragene til honningkage-konkurrencen 2007. Mesterværket forestiller Gloria Ferrer Winery. Dernæst to eksempler fra konkurrencen 2008, der stadig pågår.
....... . ............. .......
18-17
........ ....... .
Stjal solcellepaneler fra vinhus
Man har hørt om tyve, der stjæler vin. Men nu stjæler de også de solcellepaneler, som vinhusene sætter op. Tyveriet griber om sig i Californien – blandt andet i Rutherford, hvor særligt mange vinhuse benytter sig af solenergi. Her fik ejerne af vinhuset Honig Vineyard and Winery sig ifølge WineSpectator en slem overraskelse, da de vågnede op dagen efter Thanksgiving. 39 af deres i alt 819 solcellepaneler var stjålet, og det må have været lidt at et arbejde for tyvene, da hvert panel vejer omkring 20 kilo og var boltet fast. Det må også have taget en god rum tid at fjerne panelerne, da de er skrøbelige og skal bæres meget forsigtigt.
Vinhuset har en vis forhåbning om at få panelerne tilbage, da de alle er ID-nummererede. ...

LVMH erhverver flere bobler
Moët Hennessy, der ejes af luksuskoncernen LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy), har købt Montaudon Champagne – et champagnehus i Reims, hvis rødder går tilbage til 1891, og hvis vine sælges i mere end 25 lande.
LVMH ejer også seks andre vinmærker i Champagne: Moët & Chandon, Dom Pérignon, Veuve Clicquot Ponsardin, Ruinart, Mercier og Krug.
........ ....... .
    Gaven til vinmageren, der har alt
    Mange kvinder er i øjeblikket på jagt efter gaven til manden, der har alt. Men hvad med gaven til vinmageren, der har alt?
    Det franske bødkerfirma Radoux har svaret. Det har netop lanceret en luksus-udgave af et vinfad, der koster 1200 euro (cirka 8900 kr.), hvilket er dobbelt så meget som et almindeligt fad.
    Men så er fadet også lavet af særligt udvalgt egetræ fra de fineste franske skove – det nøjagtige sted, hvor træet kommer fra, er en firmahemmelighed. Fadet er desuden forsynet med læderovertrukne metalbånd og i stedet for en almindelig spuns i hullet, sidder der en Swarovski krystal.
    Det hele startede med fire fade, bestilt i juni i år af den franske milliardær og vinproducent Bernard Magrez. Radoux fik så den idé at fremstille en mindre produktion på 100 fade om året.
    Samtlige de fade, der er lanceret i år, er nummererede og signerede af bødkerfirmaets direktør Christian Radoux.
    Trods finanskrisen har det ikke skortet på interessen for luksus-fadene, som blev præsenteret i Bordeaux d. 2. december på Vinitech-messen – en messe for redskaber til vin. Allerede nu er der ifølge Decanter solgt 20 af de fornemme fade.
........ ....... . ..
    En perfekt hadegave
    Dette må vist så være julegaven til manden, der har alt – inklusive en englelig tålmodighed.
    The Wooden Wine Puzzler sælges (heldigvis) kun i USA, hvor man må betale 20 dollars for morskaben ved at sidde og pusle nogle klodser og snore fra hinanden, før man kan komme til at trække flasken op. En perfekt hadegave.
....... ....... . ..
48-01
........ ....... . ..
Hvidvin fra Penfolds bedste eksportvin
Ifølge australsk lov skal alle vine, der eksporteres fra Australien, godkendes af brancheforeningen Australian Wine and Brandy Corporation (AWBC).
Foreningen afholder også hvert år en vinsmagning, hvor et dommerpanel udnævner årets bedste eksportvin. I år deltog hele 17.369 vine, og vinderen blev Penfolds 2005 Bin 144 Yattarna Chardonnay – Australiens dyreste hvidvin, som i hjemlandet koster 130 australske dollars (cirka 500 kr.).
Der fremstilles kun 12.000 flasker om året, og de to vigtigste eksportmarkeder for denne vin er Storbritannien og USA...... ....
........ ....... . ..
    En boblende lampe
    En af vore trofaste læsere, IT Arkiteten Frans Meyer, har gjort os opmærksomme på en helt usædvanlig form for indpakning af vin.
    Det er det spanske design-firma Ciclus, der har fundet på denne gaveidé, der henvender sig til alle med en uimodståelig lyst til at forære venner og bekendte en flaske Cava og en smuk lampe i én og samme pakke.
    Den boblende lampe er i første omgang skabt til et spansk firma, Grupo Hera, der er ekspert i behandling af affald, og for firmaet gjaldt det om at signalere, at her kommer en indpakning, der ikke skal forvandles til affald.
    Boksen, som vinen pakkes ind i, har en hank af tovværk, så den er nem at bære rundt på. I bunden sidder den elektriske installation, så når flasken er taget ud, kan emballagen forvandles til den ganske dekorative lampe.
    Har man drukket vinen, og er man blevet ked af lampen, er både flaske og lampe naturligvis lavet af genbrugsmaterialer.
    Nogle meget instruktive billeder af Cava-lampen er lagt ud på design-websiden The Dieline.
 
... ...... .. ..... ...........................
Til_37/09
........ ....... . ......
    Endnu et magnet-apparat
    Vi ved ikke, om dette lille apparat er kommet på markedet i Danmark, men det sælges i hvert fald i Tyskland, hvor det kan købes for 29,90 euro (225 kr.), og hvor bladet "Der Feinschmecker" har anmeldt det – som værende dårligt.
    Ideen i den såkaldte Wine-Clip er, at vinens tanniner bliver blødere, mens de passerer forbi seks små magneter. Angiveligt bryder magnetismen tanninernes molekylekæder, hvilket vil svække deres adstringerende (sammensnerpende) virkning på mundens slimhinder.
    Falsch! skriver "Der Feinschmecker". Tanninmolekyler i kæder virker tværtimod blidere rent smagsmæssigt. Bladet har i øvrigt ikke kunnet konstatere nogen virkning på vinen efter passagen forbi magneterne.
    Som med alle de andre magnet-apparater, der har været lanceret i tidernes løb, skader Wine-Clip ikke vinen, kun pengepungen.
....... ............... ....... . ..
Succes med mousserende vine
Midt i den finansielle krise er der også økonomiske solstråle-historier. En af dem handler om den franske vinproducent Bouvet-Ladubay, der har stor succes med sine mousserende vine. Salget af vinhusets tørre mousserende Saumur-vin og Crémant de Loire er steget med henholdsvis 5% og 22% i løbet af det sidste år og forventes at nå op på 4,7 millioner flasker inden slutningen af 2008. Det er ikke mindst eksporten til lande som Tyskland, Japan og Indien, der har fået salget til at stige.
Fulde af optimisme er Bouvet-Ladubay nu i fuld gang med at bygge et nyt stort produktions- og tappeanlæg til 12 millioner euro (cirka 90 mio. kr.) i Loire-dalen. Det vil, når det er færdigbygget, have kapacitet til at fremstille op til 8 millioner flasker om året. Og det er nødvendigt – hvis alt går vel, regner vinhuset ifølge Just Drinks med at runde et salg på 6 millioner flasker allerede inden år 2012.
........ ....... . ..
    Med zeppeliner over vinmarkerne
    Hvis man har tænkt sig at tage på vintur til Californien og gerne vil se det hele lidt fra oven, kan man fra og med 2009 tage en tur i en god gammeldags zeppeliner.
    Turen, der varer en times tid, går enten til The Russian River eller The Alexander Valley, hvor man kan kigge ned på de snorlige rækker med vinstokke. Tager man turen under vinhøsten, kan man se høstarbejderne i fuld gang med dagens dont.
    Det er firmaet Airship Ventures med base nær San Francisco, som står bag turene. Det store luftskib er 75 meter langt, og kabinen, der hænger nedenunder, er på 26 kvadratmeter og har plads til 12 passagerer.
........ ....... . ..
34/09
........ ....... . ..
    Historien bag etiketten: Himmerigets nøgler
    På næsten alle flasker med vin fra Châteauneuf du Pape ser man en pavekrone og to krydsede nøgler. Ikke kun på etiketterne, men også præget i flaskernes glas.
    Pavekronen er i tre etager, og nøglerne er en henvisning til Matthæusevangeliet (16:19), hvor Kristus giver apostlen Peter himmerigets nøgler – som ifølge den katolske kirke derefter er gået i arv til paverne.
    Châteauneuf du Pape betyder "pavens nye slot", og pavestolen lå da også i byen Avignon i to perioder i 1300-tallet – i den sidste af dem var der samtidig endnu en pave i Rom.
    Faktisk var slottet ikke nyt, da Johannes d. 22. erhvervede det som sommerslot. Det blev bygget allerede i 1248 som en borg for tempelriddere. I dag er det kun en ruin, idet der dog er indrettet en stor sal til fester, hvor der bliver nydt herlige châteaunøffer i lange baner.
    * Vi er stadig meget åbne for at modtage forslag til etiketter med historie. Skriv venligst til mariette@vinavisen.dk.
...................
.....................

.............
...............
.........
    Adelig æblebrændevin
    To fynboer, en lensgreve og en brændevinsbrænder, har sammen skabt en ny spændende æblebrændevin. Det fynske gods Gyldensteen har egen frugtplantage med et hav af dejlige Elstar-æbler, og en dag fik ejeren, Frants Lensgreve Bernstorff-Gyldensten den idé, at man jo kunne fremstille brændevin af dem. Han fik derfor fat i Karsten Kjer Michaelsen, der ejer destilleriet Aqua Vitae Sydfyn og har masser af erfaring med at forvandle æbler til stærke dråber.
    Resultatet blev Gyldensteen Æblebrændevin, som er tappet på elegante slanke og nummererede 35 cl flasker. Og der er bestemt noget adeligt ved de krøllede bogstaver og våbenskjoldet på etiketten.
    Brændevinen kan købes i The Royal Café i København og hos Gyldensteen Golf, hvor den koster 250 kr.
.........
Armenierne er til brændevin
I Armenien fremstilles der stadig mere brændevin. Fra januar til oktober i år nåede produktionen op på 13,2 millioner liter, hvilket svarer til en stigning på 24,1% i forhold til samme periode i 2007.
Til gengæld faldt produktionen af andre former for alkohol. Når det gælder vin, har der i samme periode været et fald på 12,7% til 2,3 millioner liter og for den mousserende vins vedkommende på hele 34,1% til 200.800 liter.
Produktionen af vodka er ligeledes faldet med 3,8% og af øl med 7%.
.....
.................... .
49-52
..... .. ..... ............. .
..................
.........................
    ...............
    Smagning af Rom

    Her på Den stærke side er vi i gang med en smagning af mørk rom. Til denne uge har vi smagt to flasker, og alle anmeldelser samler vi efterhånden på en særlig side.
    Importører er velkomne til at sende rom-flasker til bedømmelse til Mariette Tiedemann på adressen Violvej 10, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje.




    Matusalem Rum, Clásico, Cuba 40%
    169,75 kr., Skjold Burne
    En rom med en dejlig duft af tørrede abrikoser, modne blommer og mandler. Smagen er rund og varm, ukompliceret og med en fin aromatisk sødme. Det er en rom, som mange førstegangs-romsmagere vil kunne lide. Den sidste stjerne er for den meget humane pris.


    Flor de Caña, Centenario, 21 år, Nicaragua, 40%
    499,95 kr., Strandgården
    Der er en hel del træ i duften af denne rom, mens smagen er koncentreret, kraftig og med noter af mørk karamel. Eftersmagen er uendelig lang, meget lækker og byder på en række spændende smagsnuancer.
..... .. .....
.............
Til_43/08
.. .. ..... ..
.... .
..... .. ..... ....................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * Oxholm Vin har fået ene agentur på vinene fra Springfield Estate, Robertson Valley, Sydafrika.
    * Christian Philipson, der nu beskriver sig selv som online-vinhandler, meddeler, at Philipson Wine fremover vil give alle sine medarbejdere en sommelier-uddannelse. Endvidere vil alle handeler fra 1. januar være billigst via firmaets hjemmeside. Alle priser vil gælde onlinekøb, og andre køb vil være mindst 20% dyrere. Samtidig vil Philipson Wine ikke mere fremsende fakturaer på papir, kun som pdf via e-mail, ligesom kunderne vil kunne ses deres køb, når de logger sig ind på firmaets hjemmeside. Ønsker kunderne fortsat at modtage fakturaer på papir, må de betale et ekspeditionsgebyr. *
    * Vigneron Wine Company har optaget importen af vine fra de californiske vinhuse Lagier-Meredith i Mount Veeder og Littorai i Sonoma samt Ladera Vineyards og Robert Craig Wine Cellars i Howell Mountain.
    * Viniditalia’s arrangører meddeler, at billetterne til den store årlige italienske vinfestival nu er sat til salg via udstillingens hjemmeside.
    --,,,,,,,,,,,--,
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
..... .. ..... ..
50-01
..... .. ..... ..
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
.................... .............,,,
,

    Jacob Dahl Andersen (f. 1972) blev i 1991 udlært som kok fra Hotel du Nord i Løgstør. Siden da har han arbejdet på en lang række af landets bedste restauranter – blandt andet Michelin-restauranterne Søllerød Kro og Kommandanten, men han har også betrådt køkkengulvene på Skagen Fiskerestaurant samt på Belle Terrasse og Nimb i Tivoli.
    Derudover har Jacob Dahl Andersen høstet erfaring fra udlandet – fra såvel London og Frankrig som Curaçao i Caribien og Sydney i Australien.
    Siden 2005 har han været ansat som kok og vært på Hvidøre nord for København. I sommeren 2008 åbnede han sit internet-baserede vinfirma estwine.dk – et firma med fokus på vin valgt med omhu fra mindre producenter, der har sjælen med i vinproduktionen.
    I højsædet hos estwine.dk er muligheden for personlig rådgivning om sammensætning af mad og vin. Og som noget særligt blogger interessante vinpersonligheder på hjemmesiden. Desuden har siden et debatforum, hvor alle kan deltage.
    Et andet tiltag hos estwine.dk er muligheden for at abonnere på en månedlig vinkasse, der hver gang er bygget op om et nyt og spændende tema.
    Med eget firma og arbejdet på Hvidøre bliver der ikke meget tid tilovers til fritidssysler. Men når muligheden byder sig, bruges den gerne på venner, koncerter, rejser og selvfølgelig vin.
    Adresse: estwine.dk, Strandlodsvej 9F kælderen, 2300 København S, tlf.: 20 40 02 64, e-mail: jacob@estwine.dk, www.estwine.dk.
..................... ....... ..... .. ..... .. ....... .........
33/09
..... .. ..... ..
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 47 vine. Af disse vine var der 39, som fik mere end to stjerner, og 30, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 184 stjerner og i gennemsnit 3,9 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
...................
Smagningen af vinene fra Domaine Juliette Avril


Domaine Juliette Avril, Blanc, Châteauneuf du Pape, Frankrig 2006 og 2007
150 kr., Compagniet
Superlækker hvidvin med en spændende duft og en utrolig dejlig smag med en lille fedme. I smagen er der toner af citrus-frugter, pære, ferskner, akacie, marcipan og jordbundens mineraler, og vinen er velegnet både som apéritif og som ledsager til fisk og skaldyr, lyst kød og østasiatiske retter. Drik 2006-årgangen først, og gem 2007 et halvt års tid.
 

Domaine Juliette Avril, Rouge, Châteauneuf du Pape, Frankrig 2004, 2005 og 2006
135 kr., Compagniet
En flot rødvin, der breder sig i munden med mange krydrede facetter. Alle tre smagte årgange er dejlige vine, men der er naturligvis forskelle:
2004 er mere udviklet og mere kompleks med sekundære aromaer. Måske også mere feminin. Lige til at drikke.
2005 har kraftigt krydderi – det er en stor vin med rygrad.
2006 er en glimrende årgang, men den skal have lov at ligge i endnu fire-fem år. Der er kirsebær og chokolade over duften af denne rødvin. Den har en god rygrad, masser af frugt. Vi har i en tidligere smagning af denne vin anholdt, at alkoholen bider til slut og slører de øvrige smagsnuancer. Det hjælper dog en del, hvis vinen plaskes over i en karaffel et par timer før måltidet. Men som sagt: Gem den hellere.
 

Cuvée Maxence, Châteauneuf du Pape, Frankrig 2007
235 kr., Compagniet
Vinhusets topvin, opkaldt efter Stephan Brun-Avrils datter, Maxence. Vinen kommer fra en mark med 50 år gamle stokke og store runde sten, og den er meget lækker. Den har en krydret frugt med toner af solbær. blåbær og rosmarin og en vidunderlig sødme. 2007-årgangen er jo ganske ung, men kan godt drikkes nu. Men den må nu meget gerne ligge fem-seks år endnu.




Smagningen af vinene fra Graham Beck


Graham Beck, Brut, Western Cape, Sydafrika
99,95 kr., Strandgården
En dejlig boblevin på Chardonnay og Pinot Noir ligesom det meste champagne. Den er sprød, har en god fylde og noter af æbler og pærer. Den blev skabt i anledning af Nelson Mandelas indsættelse som præsident og blev igen serveret ved hans 90 års fødselsdag for nylig.


Waterside, Unoaked Chardonnay, Graham Beck, Robertson, Sydafrika 2008
59,95 kr., Strandgården
Der er smør og frisk frugt over duften af denne skønne hvidvin. Smagen er tør og frisk, lang og fuld af eksotiske frugter. Her får man virkelig megen god vin for pengene.


Graham Beck, Sauvignon Blanc, Coastal Region, Sydafrika 2008
89,95 kr., Strandgården
En pragtfuld duft af abrikoser og eksotiske frugter møder næsen, når man lugter til denne hvidvin, mens smagen byder på friske grønne blade og en lang eftersmag med markante toner af citrus.


Graham Beck, Pinotage, Coastal Region, Sydafrika 2007
99,95 kr., Strandgården
Pinotage er Sydafrikas nationaldrue, og de rødvine, der fremstilles på den, har en lidt speciel smag, som ikke falder i alles smag. Dette er en rigtig dejlig Pinotage-vin med te og frugt i duften og med en kraftig smag med toner af tobak. Med sin meget markante syre er vinen så afgjort en madvin.


Graham Beck, Shiraz, Coastal Region, Sydafrika 2004
99,95 kr., Strandgården
En skøn og krydret rødvin med duft af grønne blade og peber. Smagen er fuld af sødme og moden frugt, og vinen slutter rundt og blødt.


The Coffeestone Cabernet, Graham Beck, Cabernet Sauvignon, Stellenbosch, Sydafrika 2003
199 kr., Strandgården
En meget vellavet rødvin i stor balance. Den har en skøn bærduft og en fyldig smag af modne brombær og solbær. Vinen har rygrad og struktur, der giver et perfekt modspil til dens store frugtsødme. Den er hver en krone værd.


The Ridge Syrah, Graham Beck, Robertson, Sydafrika 2002
199 kr., Strandgården
En flot og spændende rødvin med noter af mild tobak, violer, anis og sort peber. Nyd den til en luksus-gryderet.


The Joshua, Graham Beck, Shiraz / Viognier, Coastal Region, Sydafrika 2004
259 kr., Strandgården
Det er 37 år gamle vinstokke, der har leveret druer til denne pragtfulde rødvin. Duften byder på modne bær og grønne blade, mens smagen er fyldig og koncentreret med moden frugt, violer og lakrids. En perfekt vin til lam.


Rhona Muscadel, Graham Beck, Robertson, Sydafrika 2004
99,95 kr. for ½ flaske, Strandgården
En lækker sød vin med modne grønne druer og akaciehonning i duften. Den store sødme i smagen opvejes af krydrede toner.


Graham Beck, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Western Cape, Sydafrika 2006
99,95 kr., Strandgården
En kraftig og krydret rødvin med bær og anis i duft og smag. Det er en dejlig vin, der vil egne sig glimrende til en god oksebøf. Prisen er lige i overkanten.


Graham Beck, Chardonnay / Viognier, Western Cape, Sydafrika 2007
99,95 kr., Strandgården
En frisk og let drikkelig hvidvin med god frugt og en dejlig eftersmag med noter af grapefrugt.


Railroad Red, Graham Beck, Western Cape, Sydafrika 2006
59,95 kr., Strandgården
Ukompliceret og let drikkelig er nøgleord, når det gælder denne udmærkede rødvin. Den har en let krydret duft og smag, der dog slutter lidt hurtigt.


Old Road, Graham Beck, Costal Region/Franschhoek, Sydafrika 2005
199 kr., Strandgården
Der er lidt tjære og træværk over duften af denne rødvin. Smagen er dejlig og fyldig med god frugt, toner af anis og et strejf af hibiscus.




Mousserende vin


Limantour, Extra Brut, Mendoza, Argentina
121 kr. ved 6 flasker, VinosLosAndes.dk
Jo, argentinerne kan skam også lave gode boblevine. Denne her er i hvert fald en glimrende vin med fine bobler og en god, frisk smag.


Jean-Louis Denois, Tradition, Brut, Frankrig
99,75 kr., 83,35 kr. ved 6 flasker, Bichel.dk
Den ligner en champagne, men er en fransk kvalitets-boblevin med god mousse, med en god smag af Chardonnay og Pinot Noir – ligesom en rigtig champagne – med god frugt og tilpas syre – og med en lav pris. Smageholdet troede, at det var en rigtig champagne.


Mailly Intemporelle Brut, Champagne, Frankrig
659 kr., ved 12 flasker 474 kr., Laudrup Vinimport
En let og elegant champagne med en blomsteragtig duft. Den er mild med fine små bobler og en lang eftersmag med noter af eksotiske frugter. En fornem dame med silkehandsker og fjer i hatten, lød det fra smagepanelet. Den har et lille bid af syre, som gør den yderst velegnet til mad – prøv den til lette forretter med fisk.




Hvidvin


Domaine Hubert Chavy, Les Femelottes, Bourgogne, Frankrig 2007
125 kr., A Vinstouw
Elegant og lækker hvid bourgogne med en frisk og ren Chardonnay-smag med strejf af nødder og smør og en diskret fadlagring. En afgjort nydelse.


Bramìto, Castello della Sala, Chardonnay, Umbria, Italien 2007
129 kr., Fondberg
Ren og lækker Chardonnay-smag. En dejlig hvidvin med en mild syre, som mange vil kunne lide. Glimrende til alle lette retter – eller en frokost.


Villa Wolf, Ernst Loosen, Pinot Gris, Pfalz, Tyskland 2007
75 kr., Vinens Verden
Vinmageren Ernst Loosen har et godt navn i den tyske Moseldal. Her har han stået for en meget liflig Pfalz-hvidvin på druen Pinot Gris. Vinen har god frugt med nuancer af fersken. En glimrende madvin. Flasken har skruelåg.


Journey’s End, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika 2006
135 kr., Vinslottet
En dejlig hvidvin med et fint billede af Chardonnay-druen og en diskret fadlagring. En nydelse.


Nisus, Casa Juamandreu, Pla de Bages, Spanien 1997
100 kr., ved 12 flasker: 90 kr., Solarex
Vellavet, elegant hvidvin med god, blid frugt, en vis fedme og et let krydderi. En meget anvendelig vin til lettere retter – eller en frokost.




Rødvin


Bodega del Fin del Mundo, Reserva, Pinot Noir, Patagonia, Argentina 2006
49,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Ret let rødvin med en lækker og blød Pinot-smag i fin balance og med en fin lille sødme. Glimrende vin til lettere retter.


Possums Willunga, Shiraz, McLaren Vale, Australien 2006
95 kr., Oxholm Vin
En formel 1-rødvin med masser af hestekræfter. En flot vin med kraftig duft og en blød, lækker og krydret smag. En spændende vin. Flasken har skruelåg.


Infante, Douro, Quinta do Infantadó, Portugal 2006
59 kr., Portugisisk Vinkælder
En helt vidunderlig rødvin. Den er mild med tilpas rygrad og med en intens smag af solbær, der slutter med et strejf af anis. Den femte stjerne er for den yderst fordelagtige pris.


Gran Callejo, Gran Reserva, Ribera del Duero, Spanien 2001
299 kr., Vinkrogen
Pragtfuld duft og en fløjlsblød og lækker smag med toner af chokolade og vanille. En herlig vin, harmonisk, elegant og drikkemoden vin. Helt i top.


Tommasi, Ripasso, Valpolicella, Italien 2005
139 kr., Kjær & Sommerfeldt
Den smager virkelig godt, denne rødvin. Den har en lækker, frugtagtig, blød og rund smag med en lille sødme. Giv den en god bøf.


The Hess Collection, Mountain Cuvée, Mount Veeder, Napa Valley, Californien 2002
219,95 kr., First Class Wine
Stor og flot rødvin i klassisk amerikansk stil med sødme og krydderi … lidt chili? Alligevel ikke en bamsevin, men elegant og lækker.


Cerbiolo, Delibori, Rosso Veronese IGT, Veneto, Italien 2006
69,50 kr., Irma
Virkelig dejlig rødvin med saftig og kraftig frugt med toner af mørke kirsebær og krydderi. Et godt køb.


Bricco del Cucù, Dolcetto di Dogliani, Piemonte, Italien 2006
76 kr., 3C-Wine
Vellavet rødvin med dejlig blød saft. En rigtig Dolcetto med alle denne drues dyder.


Cuvelier Los Andes, Colección, Mendoza, Argentina 2005
129,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Superlækker og stor rødvin med blød, fyldig frugt og krydrede toner. En vin, der bør ledsage en lige så kraftig kødret.


Croce, Riserva, Terrabianca, Chianti Classico, Toscana, Italien 2005
149 kr., Toscavini
Lækker og elegant rødvin i meget fin balance. En vin, der lægger sig hele vejen rundt i munden med sine mange facetter. En nydelse.


Apaltagua, Pinot Noir, Curico Valley, Chile 2007
59,95 kr., i denne uge (uge 51): 36,67 kr. ved 3 flasker, SuperBest
Let og venlig rødvin med god frugt og en ret markant sødme.


Kendall-Jackson, Vintner’s Reserve, Cabernet Sauvignon, Californien 2004
154,95 kr., Amka
Ganske flot og karakterfuld rødvin med dejlig duft og en bred smag med mange facetter. Glimrende vin til mange lidt kraftigere retter.


Idipferl, Cuvée 07, Thermenregion, Østrig 2006
63 kr., Thamsvine
Meget venlig og rar lille rødvin med ren, slank frugtsmag fin sødme og god syre. Flasken har skruelåg.


Domaine de Ribauté, Syrah, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2007
49 kr., Premier Cru
Let, blid og blød rødvin i god balance. I smagen er der både sødme og et bittert bid i slutningen. En pæn hverdags-vin.


Riddersberg, Cabernet Sauvignon / Shiraz, Paarl, Sydafrika 2007
39,95 kr., 33,35 kr. ved 3 flasker, Vinodan
En hverdags-rødvin med en kvalitet i overensstemmelse med prisen.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.