Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 15. 2009

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,




.....................
Vin-aktuelt i uge 15
Fra 6. april til 12. april 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 12, ,,,,,,VinAvisen uge 13,,,,,,,,VinAvisen uge 14
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
................... ........ ..,,.,,,
12+3x
.... .......... ........ ..,,.,,,


Det lille "Chateau" på etiketten af Chateau Montelena's vine falder ikke i god jord hos EU.

    Chablis fra Californien
    EU har siden 2002 forsøgt at få USA – samt flere andre oversøiske lande – til at stoppe med at skrive Champagne, Chablis, Bourgogne og andre franske geografiske oprindelsesnavne på vinetiketterne. Den slags er med til at forvirre forbrugerne, lyder det fra Bruxelles.
    EU’s krav har dog ikke haft den store effekt på de amerikanske vinproducenter. I 2006 fik de dispensation til at anvende betegnelserne i endnu tre år. De tre år er nu gået, men der er ikke sket særlige ændringer. Amerikanerne hævder, at et "Chablis" eller "Champagne" på etiketten længe har været med til at angive en bestemt vinstil inden for amerikansk vin og ikke en geografisk oprindelse.

    Boykot af amerikanske vine
    Amerikanerne bruger også ord som "clos" og "chateau" på deres etiketter, og nu er det ifølge avisen The Press Democrat blevet for meget for EU. Den slags ord er ikke noget, man strør om sig med i de europæiske vinlande. Et europæisk vinhus må fx kun skrive Château på etiketten, hvis det fremstiller vine af druer fra egne vinmarker.
    EU har nu valgt at boykotte importen af visse amerikanske vine – og flere forventes at følge i kølvandet. Boykotten vil typisk gå ud over vinhuse som Clos du Bois, Chateau St. Jean og Chateau Felice i Sonoma samt Clos du Val og Chateau Montelena i Napa. Og det er ikke nok, at der mangler en accent over a’et i det franske ord for slot.........
.... ......
14-17
.... ........ ..,,.,,,
Svenskerne elsker bib-vine
I 2008 solgte det svenske Systembolaget 153 millioner liter vin, hvoraf de 84 millioner, svarende til 55%, var bib-vin (bag-in-box) – eller oversat til dansk "pose i kasse". Bib-vinene, der typisk indeholder 3 liter vin, har længe gået deres sejrsgang i Sverige, og salget går stadig fremad.
Ifølge www.wownews.se var det frem for alt bib-vine til under 200 kr. samt dem, der indeholder rosévin, der var årsag til stigningen i 2008. Lanceringen af bib-vine med niveaumåler – så man kan se, hvor meget man har drukket – skulle efter sigende også have været et hit.
Man har også indført mindre bib-vine på 2 liter, men med vin af højere kvalitet. Der er nu seks af den slags på det svenske marked, og yderligere fem vil være at finde på Systembolagets hylder i løbet af 2009. De små kvalitets-bib-vine har dog endnu ikke rigtig slået an hos de svenske forbrugere.
Også i Danmark har salget af bib-vine haft stor fremgang i de senere år.
. .... .......... ........ ..,,.,,,


Bourgognes kludetæppe af små vinmarker, hvor rækker af vinstokke med Chardonnay- og Pinot Noir-druer står tæt. Måske vil man her en dag være nødt til at dyrke nogle helt andre druer.
    Vindyrkning i Nordengland
    Den globale opvarmning og de klimatiske ændringer vil ændre radikalt på det vinøse verdenskort. I år 2080 vil man således højst sandsynligt kunne dyrke både Chardonnay og Pinot Noir i selv den nordligste del af England.
    Sådan lød det ifølge Decanter fra en af hovedtalerne, australieren Tony Jordan, ved den nyligt afholdte International Sparkling Wine Symposium – en konference med fokus på mousserende vin, men hvor der også blev talt vin genrelt.
    Tony Jordan har i mange år været vinkonsulent for en række førende vinhuse rundt omkring i verden, og han er en mand, som man lytter til i vinmæssige sammenhænge.

    Vinhusene skal indse, at det er alvor
    Under symposiet sagde Tony Jordan, at mange vinproducenter nægter at se sandheden i øjnene, når det gælder de klimatiske ændringer, hvilket i en ikke så fjern fremtid kan give dem betydelige problemer. For mens de britiske vinhuse en dag vil kunne nyde godt af det varmere vejr, så vil man i blandt andet Bourgogne, Bordeaux og Champagne blive nødt til at anlægge vinmarker længere mod nord eller fremstille vin på andre druesorter end hidtil - begge dele vil resultere i anderledes vine end dem, distrikterne er kendte for i dag.
    Også i Australien bør vinproducenter tænke i nye baner og plante vinmarker højere oppe i bjergene. Og omlægningerne bør ske allerede nu. De vinmarker, som mange vinhuse planter i dag, vil allerede om 30 år ligge det forkerte sted, mener Tony Jordan.
. .... .......... ........ ..,,.,,,
Til_37/09
. .... .......... ........ ..,,.,,,
EU-rapport om vin
For nylig offentliggjorde EU sin årlige vinrapport for de 27 medlemslande. Den omfatter forholdene inden for vinproduktion, eksport og import i 2008 samt giver en rettesnor for 2009.
Til højre ses nogle af de overordnede punkter i rapporten.
    .......
    Tallene fra EU-rapporten
    * EU-landene ejer i dag tilsammen cirka halvdelen af verdens vinmarks-areal og producerer omkring to tredjedele af alle de druer, der anvendes til vin.
    * Den totale produktion af vin i EU-landene er faldet med 1% i 2008, hvilket ikke mindst skyldes det dårlige vejr i foråret og sommeren i Frankrig og Spanien.
    * Eksporten af vin fra EU-landene faldt sidste år med 5% i volumen, men steg til gengæld med hele 11% i værdi.
    * Importen af vin til medlemslandene faldt i 2008 med 4%.
    * Inden for EU’s grænser står Frankrig, Italien og Spanien for i alt cirka 80% af den totale vinproduktion.
    * Forbruget af vin i EU-landene forventes at falde i 2009, hvilket frem for alt skyldes den økonomiske krise.
    .......
......... ......
    Hvilken vin til maden?
    Jerry Comfort siger selv, at han har et herligt job: – Tænk, hvis jeg skulle have solgt bleer i Idaho!
    Han er uddannet kok og har arbejdet som sådan flere steder både hjemme i Californien og i Europa. De sidste atten år har han haft til opgave at præsentere Napa-vinhuset Beringers vine bedst muligt sammen med mad, hvilket har gjort ham til specialist i kombinationen vin/mad. Da han samtidig er en stor entertainer, har det været en fornøjelse at lytte til hans erfaringer de gange, han har været i Danmark.
    Forleden var han igen på besøg hos Kjær & Sommerfeldt, hvor en talrig skare smagte otte af Beringers fortræffelige vine, samtidig med at vi bed i æbler, suttede på citroner og kom salt på tungen.

    Taste og flavour
    To engelske nøgleord i Jerry Comforts fremstilling er taste og flavour. Vi danskere er tilbøjelige til at oversætte begge ord ved smag, men flavour er meget mere end smag.
    * Taste er kort og godt tungens evne til at opfatte de fem smage: Surt og sødt, salt og bittert samt proteinsmagen, som japanerne gav navnet umami – den velsmag man fx finder i kød, ost og svampe (og i "det tredje krydderi", mononatriumglutamat).
    * Flavour derimod er smagen (taste) plus alle de ting, der påvirker os, når vi nyder vin og mad – synsindtryk, erindringer, vaner, de hyggelige omgivelser osv.

    Det er tungen, der gælder
    Jerry Comfort fastslog, at når vi taler om kombinationen af mad og vin, så er det smagen (tungen), der gælder, og kun den. Glem alt det andet. Kun surt, sødt, salt, bittert og umami. Og han gav talrige eksempler på, hvordan smagen i mad påvirker smagen af vin.
    Med en syrlig ret dæmpes vinens syre. Salt gør, at man ikke kan smage bittert. Sødlig frugt kvæler smagen af eg. Salt og surt får vinen til at smage sødere, men gør også vinen mindre interessant. Tofu og sake smager ikke af noget – eller rettere: smager kun af umami.
    Vi fulgte med i Jerry Comforts inspirerende foredrag og hans væld af eksempler samtidig med, at vi skulle smage de ni vine og skrive ned, hvad vi syntes om dem. Så vi havde travlt og var egentlig kun kede af, at man ikke havde forberedt et kompendium til at dele ud til de nysgerrige vinskribenter.
    Der var en hel del, vi ikke nåede at få skrevet ned, men vi fik da bekræftet, at der er meget, som påvirker os, når vi smager en vin.
    Nedenfor i ugens smageliste er der flotte stjerner til de ni vine.
. .... .......... ........ ..,,.,,,
34/09
..............


Hos Hotel de Vrouwe Van Stavoren kan man sove i et kæmpemæssigt vinfad. Og hyggeligt ser det jo ud.
    Sov sødt i vinfadet
    De fleste har set et vinfad udefra. Hvis man også har lyst til at se et indefra og endda overnatte i fadet, så har man chancen hos det hollandske Hotel de Vrouwe Van Stavoren. Ud over alle de almindelige værelser har hotellet forvandlet fire kæmpe store gamle egetræsfade til dobbeltværelser med alt til fadet henhørende.
    De fire vinfade stammer fra et vinhus i Schweiz, hvor de oprindelig hver har indeholdt 15.000 liter vin.
    Fad-værelserne har været så stor en succes, at hotellet nu vil investere i yderligere otte vinfade.
. .... .......... ........ ..,,.,,,. .... .......... ........ ..,,.,,,
    < Til denne amerikanske
    "Open That Bottle Night" må de
    vist have haft mere end én flaske.
. .... .......... ........ ..,,.,,,
Åben Den Flaske Aften
I den store amerikanske avis Wall Street Journal er ægteparret Dorothy J. Gaiter og John Brecher vinskribenter, og for ni år siden fik de en sjov og hyggelig idé:
De foreslog, at den sidste lørdag i februar hvert år skulle være en "Open That Bottle Night" – en aften, hvor man åbnede en flaske vin, som man havde lagt til side til en speciel lejlighed, der aldrig syntes at oprinde.
Efter sigende er aftenen blevet en succes – og for os en mere forståelig succes end mærkelige skikke som den sliksøde Valentins Day og den djævledyrkende Halloween, hvor man skærer huller i en masse græskar og smider dem væk bagefter.

Aftenen har egen hjemmeside
Nu ti år efter er "Open That Bottle Night" blevet lidt af en institution i det vinøse USA. "Bevægelsen" har ligefrem fået sin egen hjemmeside.
Folk skriver om deres oplevelser til aviserne, de udveksler erfaringer med deres gemmevine – og gad vide, om der i dag ikke også er oprettet ÅbenFlasken-grupper i Facebook.
Dorothy Gaiter og John Brecher bliver ofte spurgt, hvilken vin, der for dem har været den største oplevelse. Deres svar er godt – det vil vi også bruge i en lignende situation. De siger:
– Det er flasken, vi har nydt sammen med mennesker, som vi holder af, og det hvad enten det var en flaske til 70 kr. eller en støvet skat, som vi havde gemt til den specielle lejlighed, der aldrig syntes at oprinde.
. .... .......... ........ ..,,.,,,.................. ...............
    Lav en vinøs film
    Forleden kom vi tilfældigt ind på en lille film på internettet. Den handlede om en vinfestival, der hvert år afholdes i Nantucket i USA, og den var ikke helt uden evner – se den selv ved at klikke her.
    Filmen fik os til at tænke på, at det må være oplagt at lave lignende film om de efterhånden ret mange vinfestivaler, der afholdes rundt omkring i Danmark. Vi kommer derfor med følgende forslag til de af vore læsere, som synes, det er sjovt at optage digitale film:
    Prøv at lave sådan en film – eller en vinøs film i det hele taget. Hvis den er lavet med gode billeder og ordentlig lyd, vil vi meget gerne omtale den her i VinAvisen og henvise til dens placering på YouTube. Lav filmen, og giv Anker et tip.
............. ...............
08-07/09
...................... ........ ..,,.,,,

Illustrationen viser, hvordan termometret i stilken på rødvinsglasset har bevæget sig højere op ad temperaturskalaen (der her vender nedad) end den i hvidvinsglassets stilk.
    Vinglas med termometer i stilken
    Det er ikke sagen at drikke sin vin for kold og slet ikke for varm. Dette faktum har fået det italienske arkitektfirma Ghigos Group til at designe nogle ganske særlige vinglas med indbygget termometer i stilkene. Så kan man se, hvornår vinen har opnået den helt rette temperatur til at blive nydt, ligesom man kan følge, hvordan duft og smag ændrer sig afhængigt af, hvor kølig eller lun vinen er.
    Hvis nogle af vore læsere ved, om disse glas - eller lignende glas med indbygget termometer - findes i handelen, så send en e-mail til mariette@tiedemann.dk.
. .... .......... ........ ..,,.,,,


De to venner på vintur i filmen Sideways. Miles (bagest) spilles af Paul Giamatti, mens Thomas Haden Church spiller vennen Jack. I den japanske udgave er rollerne besat af henholdsvis Fumiyo Kohinata og Katsushisa Namase. © 2001 Twentieth Century Fox.
    Sideways på japansk
    サイドウェイ betyder Sideways på japansk, og det vil der komme til at stå på adskillige filmplakater i Japan til efteråret, når en japansk udgave af den populære vinfilm løber over det hvide lærred.
    Vi har tidligere skrevet om den humoristiske amerikanske film, der handler om vinnørden Miles, som inviterer sin gamle skolekammerat Jack med på en vintur i californiske Santa Ynez Valley. Men mens Miles er på jagt efter den ultimative vin på Pinot Noir-druen, er Jack kun på jagt efter damer, så det kan jo ikke gå andet end galt.
    Optagelserne til den japanske version er ifølge Decanter i fuld gang, og her bliver rammen for filmen Napa Valley.

    Skeptiske vinhuse
    Det har ikke været uden problemer for de japanske filmfolk at overtale vinhusene til at åbne dørene for filmholdet. I kølvandet på Sideways har mange vinhuse kunnet mærke et fald i salget af rødvine på Merlot-druen, hvilket skyldes, at filmens Miles rakker denne drue ned til sokkeholderne. En hel del vinhuse fremstiller jo vin på både Pinot Noir og Merlot.
    Efter en god portion overtalelse er det dog lykkedes japanerne at få kendte californiske vinhuse som Beringer, Domaine Chandon og Frog’s Leap til at medvirke.
    Årsagen til, at filmen skal foregå i Napa Valley i stedet for i Santa Ynez Valley er blandt andet, at det giver japanerne lejlighed til at vise Golden Gate Bridge og andre berømte steder i Californien.
. .... .......... ........ ..,,.,,, ....... ....,,,,,,.....
34/07
...........,,,
Stor vinøs quiz:
Vind den nye Gambero Rosso
5 eksemplarer på højkant
............
    I tre uger kører VinAvisen en vinøs quiz om italiensk vin, og du kan vælge at deltage i en enkelt uge, i to af ugerne eller i dem alle tre.
    I uge 18, når de tre uger er gået, trækker vi lod mellem alle de rigtige besvarelser, og mailer du dine svar i hver af ugerne, har du naturligvis tre chancer for at vinde.
    Fem deltagere kan vinde, og præmien er den nye 2009-udgave på engelsk af den tykke italienske vinguide Gambero Rosso – 912 sider fulde af facts og vurderinger af mere end 18.000 vine fra 2250 italienske producenter, hvoraf 339 vine har fået den eftertragtede topkarakter tre glas. Bogen distribueres i Skandinavien af Italien Information Service i Århus.
    Send os dine svar på de første 10 spørgsmål til quiz@vinavisen.dk. Det nemmeste vil være at kopiere spørgsmålene over i en mail og skrive svaret ind under hvert spørgsmål.
    Sidste frist for indsendelse i denne uge er nu på lørdag d. 11. april kl. 12.

    Har du problemer med at finde det rigtige svar, kan du jo altid søge det her i VinAvisen:

..........
    ...........
    1. I en italiensk appellation laver man fortræffelige hvidvine på druen Vernaccia. Hvad hedder byen, som appellationen er opkaldt efter?

    2. I hvilken af Italiens tyve regioner findes appellationerne Taurasi, Fiano di Avelino og Greco di Tufo?

    3. Regionen Trentino-Alto Adige ligger i Norditalien op imod Brennerpasset. Hvad står ordet Adige for?

    4. På en vinhandlers reol med italienske vine står flasker med navne som Barolo, San Gimignano, Ribera del Duero, Lambrusco, Dolcetto og Vin Santo. Men – en af disse vine er slet ikke italiensk. Hvilken?

    5. Du sidder på en italiensk restaurant og vil godt have en hvidvin til maden. Hvordan siger du "hvidvin" på italiensk?

    6. Når man i Valpolicella har lavet vinene Recioto eller Amarone, hælder man vin over kvaset. Resultatet bliver en vin med ekstra smag og alkohol. Hvad hedder denne type vin?

    7. Den italienske drue Primitivo har fået sit navn, fordi den modner tidligt. Den er primo; den er først. Hvad hedder druen i Californien?

    8. Nogle Chianti Classico-vine har fået en ekstra benævnelse, fordi alkohol-indhold og lagring på fad eller flaske ligger over normalen. Hvad er tillægsordet?

    9. Øst for Rom og tættest på byen har man siden oldtiden fremstillet hvidvin omkring en lille by. Horats og Ovid – og Thorvaldsen, H.C. Andersen og Vilh. Bergsøe – læskede sig med vinen. Hvad hedder byen og vinen?

    10. I regionen Marche er der en appellation opkaldt efter hvidvinsdruen Verdicchio og nogle borge (castelli) i en by. Hvad hedder byen?
......................
. .... .......... ........ ..,,.,,,
34-07/09
. .... .......... ........ ..,,.,,,
    De forenede francilien-vinbønder
    I to lange perioder var Michel Giraud formand for regionalrådet i Île-de-France – altså det store område med Paris som centrum. Og i den egenskab opfandt han et nyt ord for området: Francilien. Et navn, der har slået an.
    Dette er værd at vide, når man nu hos Vitisphere læser, at områdets forenede vinbønder – Les Vignerons Franciliens Réunis – ønsker at skabe en ny appellation for deres vine: Vins de Paris Île-de-France.
    Projektet vil blive lanceret under den kommende Salon de l'Agriculture, og formålet er at sætte fokus på en 42.000 hektar stor vinregion, der i 1700-tallet var Frankrigs største.

    Ikke kun den på Montmartre
    I selve Paris er der ikke kun den berømte vinmark på Montmartre. Der er 11 andre marker plus yderligere 2 på tegnebrættet. Og i forstædernes fire departementer er der hele 72 vinmarker og 9 projekterede. Disse fordeler sig således:
    Hauts de Seine (departement nr. 92): 15+2, Seine Saint Denis (93): 18+3, Val de Marne (94): 17 og Val d’Oise (95): 22+2.
    På billedet til venstre ses en af de gartnere fra kommunen, der plejer vinmarken på Montmartre. På dagen, hvor der høstes, frembærer de en flot fane.
    Nedenfor bringer vi endnu et indtryk fra den festlige høstdag. Det sker i form af denne uges STORE billede.
..............................
    Historien bag etiketten: De Müllers messevin
    I Spanien kan man gå ind i en butik og købe en flaske altervin, messevin – vino de misa – som er godkendt af den katolske kirke. Den laves af vinhuset De Müller, som blev grundlagt i byen Tarragona i 1851, og som har leveret messevinen til de seneste syv paver og en hær af biskopper og præster.
    Den katolske kirke har lige siden middelalderen vogtet meget strengt over kvaliteten af den vin, der bruges under messen – ifølge kirkens lære forvandles den til Jesu blod – og denne strenge kontrol gælder også De Müllers vino de misa.
    Vinen er uden nogen form for tilsætning, og uden tvivl er den en af verdens mest naturrene vine. Efter sigende bruger man hos De Müller endog altervin fra tidligere årgange, når man gør tanke og redskaber rene.
    Det meste af altervinen er en ret sød dessertvin. De katolske præster har åbenbart en sød tand – måske fordi de læser messe på fastende hjerte, og en sød vin er mindre skrap ved den tomme mave end en tør.
    Præsterne kan dog også få en mere tør udgave, hvis deres religiøse opfattelse går i en mere asketisk retning.
. .... .......... ........ ..,,.,,,
.....................

.............
.




Tequila fremstilles af saften fra kernen af den blå agave. Kernen kaldes pinã, hvilket betyder ananas, og når først den store ofte 30 kg tunge kerne er frigjort for agavens lange blågrønne blade, har den faktisk også stor lighed med den eksotiske frugt. Camara Nacional de la Industria Tequilera.
    Mondavi kaster sig over tequila-industrien
    I Mexico gør en lang række førende tequila-producenter ihærdige forsøg på at give tequila et nyt image. Spiritussen har længe haft ry for at være en skrap partydrik, der blev nedsvælget uden større respekt for produktet. Det skal der laves om på. Tequila skal værdsættes som en drik, der er skabt med stor omhu og ud fra gode håndværksmæssige traditioner – som et kvalitetsprodukt, der fortjener at blive nydt på lige fod med et godt glas vin.
    En af de tequila-producenter, der går i front, er Partida. Og nu har grundlæggeren, Gary Shansby, i hvert fald overbevist en person om sin tequilas høje kvalitet, nemlig Michael Mondavi, søn af den legendariske vinproducent Robert Mondavi. Han lod sig for snart flere år siden købe ud af familievirksomheden i Napa Valley efter stridigheder mellem ham, faderen og de øvrige søskende. I dag fremstiller han vin fra eget vinhus, Carneros Creek Winery. Men nu vil han også have en fod indenfor i tequila-industrien.
    Efter at have smagt Partida’s tequila og fået en snak med Shansby har Michael Mondavi ifølge Decanter investeret en større sum penge i virksomheden og er indtrådt i dens bestyrelse.
    For Mondavi er der stor lighed mellem fine vine og tequila: – Ligesom med en fin vin, kræver det lidenskab, engagement og kærlighed til jorden at fremstille en stor tequila, lyder det fra det nye bestyrelsesmedlem.
    ...... .............
......................... .. . .......... ........ ..,,.,,,
34/09
. .... .......... ........ ..,,.,,,
    ..................
    .
........................
    ...............
      Påskens snapse og brændevine

      Snart dækkes der op til det store påskebord, og så skal der traditionen tro snaps på bordet. I dag kan silden få lov til at svømme i en lang række nye og spændende snapse og brændevine, og vi laver derfor et lille afbræk i armagnac-smagningen for at fortælle om nogle af disse stærke sager. Vi giver ikke stjerner, men derimod en omtale og et godt madtip. Snapse-smagningen står på i denne uge med, hvorefter det igen gælder armagnac’en.



      Skærsøgaard Druebrændevin med tilsat vinkvist 2007, 40%
      245 kr. for 35 cl, Skærsøgaard
      Normalt forbinder man druebrændevine med sydligere himmelstrøg, men nu, hvor vi dyrker vin i Danmark, er der også mulighed for at lave dansk druebrændevin. Skærsøgaard er kendt for sine medaljevindende vine, men har også kastet sig ud i destillering af vinen. Det er der blevet en meget lækker brændevin ud af med en fyldig og kraftig smag med krydrede noter. Den kan drikkes både til det store kolde bord og som avec til kaffen. Vinkvisten i bunden af flasken afgiver farve med tiden.

      Aalborg Nordguld, 40%
      159 kr. for 70 cl, dagligvarehandelen
      Rav kaldes også for Nordens guld, og det er netop rav, der er brugt som ingrediens til denne snaps. Man skal dog ikke regne med at finde en klump i flasken. Det er en dejlig afrundet snaps med noter af dild og sød lakrids. Prøv den til kolde retter med kylling.

      Emma Brøndums Hyldeblomst Brændevin, 30%
      95,95 kr. for 50 cl, dagligvarehandelen
      Der er honning over både duften og smagen af denne delikate brændevin. Den er fuld af sødme og vil godt afkølet egne sig fint, hvis man også vil have et lille glas til påskedesserten.

      Gammel Dansk Asmund Special, 40%
      179,75 kr. for 70 cl, dagligvarehandelen
      Mexicansk vanille, kakao fra den afrikanske bønne Forestero og kaffe dyrket på de sydlige skråninger af Mount Kenya er blot nogle af de eksotiske ingredienser, som indgår i denne snaps. Den er krydret, rund og nærmest cremet. Nyd den til en kop kaffe.
      ..................
..................,,,..... ...............
>43
..........,,,,,,,,,,,,,
........
. .... .......... ........ ..,,.,,,
Vi siger tillykke til Flemming Stoltze
På fredag den 8. april fylder Flemming Stoltze 60 år. Sammen med sin bror, Preben Ehlers, leder han det gamle familiefirma Frederiksberg Vinimport.
Preben Stoltze vil være bortrejst på dagen, så vi her på VinAvisen må nøjes med at fejre ham ved nedenfor at bringe et portræt af ham i Vinbranchens Blå Bog.
....... ...................... .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    Ingen nyheder i den danske vinbranche i denne uge.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
........... .... .......... ........ ..,,.,,,
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
......,
,

    Flemming Stoltze (f.1949) blev sammen med sin bror, Preben Ehlers, født ind i vinbranchen som søn af den legendariske vinhandler Orla V. Nielsen, og i dag leder han Frederiksberg Vinimport.
    I mange år var der fem Nielsen’er i firmaet, men det problem løste sønnerne ved at tage deres hustruers efternavne. Derfor hedder de henholdsvis Stoltze og Ehlers.
    Som en af de efterhånden få faguddannede vinhandlere fik Flemming Stoltze sin uddannelse som vinkyper hos K. Dorph-Petersens Vinlager på Hauser Plads i København, hvor Skt. Gertruds Kloster ligger i dag. Denne uddannelse blev suppleret med en Niels Brock'er, og derefter gik turen til vindistrikterne i Frankrig og Tyskland, som sønnerne allerede i barndommen besøgte sammen med faderen.
    Lige til sin død i oktober 2000, 87 år gammel, levede faderen med i forretningen, hvorefter sønnerne sammen overtog ledelsen.
    Allerede i 1976 fik firmaet det første halvautomatiske tappeanlæg, og da lageret i 1982 flyttede til større lokaler, blev anlægget udskiftet med et fuldautomatisk tappeanlæg, som flere store firmaer benyttede sig af. Da lageret lå for tæt på Flintholm Station, blev det i 2002 flyttet til Rødovre, dog uden tappeanlægget, som blev frasolgt.
    Alle firmaets vine importeres nu på flaske, og blandt disse udgør vinene fra Château Mont-Redon i Châteauneuf-du-Pape en stor andel.
    Igennem flere årtier har mange privat- og erhvervskunder nydt godt af firmaets forsalg både af Bordeaux og (p.t.) Bourgogne plus Rhône.
    Flemming Stoltze er gift med Helle, og sammen har de to voksne børn, en datter og en søn. Som garvet golfspiller siden 1983 går fritiden med golf både fra domicilet i Spanien og herhjemme, og to gange har Flemming Stoltze vundet Vinhandlergolf, som er spillet siden 1983.
    Adresse: Frederiksberg Vinimport A/S, Godthåbsvej 96-98, 2000 Frederiksberg, tlf.: 38 19 06 33, fax: 38 19 04 50, e-mail: frbvin@mail.dk, www.frederiksberg-vin.dk.
. .... .......... ........ ..,.,,,.........................,,,,,,,.,,,,,,,...................... .... .......... ........ ..,,.,,,..................

,,,,,,.,,,,,,,..
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billederen særlig side, hvor der allerede ligger en fin stribe billeder.
.,,,,,.......,,
...............................
    14 Når druerne høstes på vinmarken bag Sacré Coeur-kirken på Montmartre i Paris, stiller flere vinbroderordener op i deres traditionelle dragter (foto © Anker Tiedemann)
    ...............
.,,,,,.......,
>33/09
.,,,,,.......,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 29 vine. Af disse vine var der 23, som fik mere end to stjerner, og 16, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 106 stjerner og i gennemsnit 3,7 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,




Smagningen af vinene fra Beringer
 

Beringer, Founder’s Estate, Sauvignon Blanc, Californien 2006
99 kr., Kjær & Sommerfeldt
Denne hvidvin har en liflig duft og en blød og lækker smag med toner af citrus, blomster og vanilje. Foruden Sauvignon Blanc er der også lidt Chenin Blanc i den. Fadlagringen er diskret og træder ikke den friske frugt over tæerne.
 

Beringer, Private Reserve, Chardonnay, Napa Valley, Californien 2005
349 kr., Kjær & Sommerfeldt
Igen en meget kraftig egetræsduft, men egetræet overdøver ikke frugten; det er fint integreret. Vinen er meget blød og lækker med smag af æbler, nødder og vanilje. En rigtig Parker-vin.
 

Beringer, Founder’s Estate, Pinot Noir, Californien 2005
109 kr., Kjær & Sommerfeldt
En vidunderlig og klassisk Pinot-rødvin med en fløjlsblød og indtagende smag. Der er kirsebær og blommer i den samt perfekt integreret fadsmag.
 

Beringer, Cabernet Sauvignon, Knight Valley, Californien 2005
179 kr., Kjær & Sommerfeldt
Stor og flot rødvin med en koncentreret duft og en kompleks smag med noter af kirsebær, solbær og vanilje. Fadlagringen er perfekt afstemt. Knight Valley ligger lige nord for Napa.
 

Beringer, Zinfandel, Clear Lake, Californien 2005
149 kr., Kjær & Sommerfeldt
Der er peber i denne meget flotte rødvin. Og mørke bær – brombær og kirsebær. Og tilpas eg og en lang eftersmag. En virkelig nydelse til en kraftig kødret.
 

Beringer, Private Reserve, Cabernet Sauvignon, Napa Valley, Californien 2002
619 kr., Kjær & Sommerfeldt
Fløjlsblød og kompleks rødvin med en vidunderlig smag med toner af solbær, chokolade og cedertræ, der fint fremhæves af fadlagringen.
 

Beringer, Bancroft Ranch, Merlot, Napa Valley, Californien 2002
519 kr., Kjær & Sommerfeldt
Bancroft Ranch ligger oppe i højderne i Napa, så klimaet er køligere. Det giver mere aroma i druerne, og denne herlige vin er da også en meget flot frugtbombe, der fortjener en bøf af de bedste. Vinen har en kraftig duft og en fyldig, kompleks og silkeblød smag samt diskret fadlagring.


Beringer, Chardonnay, Napa Valley, Californien 2006
139 kr., Kjær & Sommerfeldt
En kraftig egetræsduft slår op fra glasset, og vinen har da også en markant egesmag, der maser sig lidt vel rigeligt på og skjuler den gode frugt. Men bortset fra det er det da en flot vin.
 



Mousserende vin


Montreso, Blanc de Blancs, Chardonnay, Brut, Vino Spumante di Qualità, Italien
89 kr., U&Wine
Vellavet boblevin med en ren og frisk smag. Proppen var næsten ikke til at vride op. Heldigvis havde vi en papegøjetang.




Hvidvin


Bogle Vineyards Sauvignon Blanc, Californien, USA 2006
99,95 kr., ved 12 flasker, Wine Group
En meget lækker og klassisk oversøisk Sauvignon Blanc med den karakteristiske duft og smag af kærlighedsfrugter og andre eksotiske frugter. Den er frisk og mild, har tilpas syre og ender med en lang blød eftersmag. Ideel til let eksotiske retter med fisk og skaldyr, citrongræs, lime, kokos …


Capitel Croce, Anselmi, Veneto Bianco IGT, Italien 2005
92 kr., Wineimporters
Liflig og lækker hvidvin, fire år gammel, moden og afrundet, med god, ren frugt. Herlig vin.




Rødvin


Sur de los Andes, Malbec Gran Reserve, Argentina 2005
66,45 kr. ved 12 flasker, WineAtCosts.com
Hold da op – sikke en lækker rødvin, lød det fra smagepanelet. Den er harmonisk og fuld af moden frugt med et strejf af chokolade. Det er en vin, der spænder vidt. Den vil være en perfekt ledsager til kalve- eller oksehaleragout, men er bestemt også værd at prøve til en dessert med mørk chokolade.


Vivaldaia, Villa Pillo, Toscana IGT, Italien 2006
Klubpris vid 6 flasker: 102,40 kr., ikke-medlemmer: 149 kr., NordicWineClub.com
Moden farve, moden og kompleks duft og moden, afrundet smag med dejlig frugt og bløde tanniner. Sådan er denne fortræffelige, lækre rødvin.


Feudo Arancio Syrah, Sicilien, Italien 2006
59,95 kr., Strandgården
En rigtig dejlig og koncentreret rødvin med en god struktur og frugt, tilpas tanniner og en anelse sort peber i eftersmagen.


Beyerskloof, Synergy, Costal Region, Sydafrika 2005
129 kr., Tedeum Vin
Kraftig, men samtidig silkeblød rødvin på druerne Cabernet Sauvignon, Pinotage og Petit Verdot.


Insoglio del Cinghiale, Toscana IGT, Italien 2006
159,95 kr., SuperBest
Fornem rødvin med en smuk, tæt farve, en flot duft og en fyldig, blød smag med krydderi, der fylder munden med vellyst. Den kan sagtes drikkes nu, men kan også ligge endnu et par år. Der er en del bundfald i den, så dekantér den lige over i en karafel.


Ravelli Montepulciano d’Abruzzo, Italien 2007
45 kr., Vinens Verden
En dejlig tør og læskende rødvin med god frugt. En rigtig god hverdagsvin. Den sidste stjerne skyldes den meget overkommelige pris.


Torrione, Petrolo, Toscana, Italien 2006
99,95 kr., Philipson Wine
En dejlig rødvin med en intens duft af modne brombær. Smagen byder på anis, lakrids og fennikel samt markante tanniner. Prisen er lidt i overkanten.


Panorama, Usseglio, Vin de Table, Frankrig 2007
60 kr., The Wine Company
Fyldig og krydret rødvin – en ganske dejlig vin, som vil være perfekt til en lidt kraftig kødret.


Secreto, Viu Manent, Malbec, Colchagua, Chile 2007
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Rødvin med en dyb farve og en intens smag – en frugtbombe med markant sødme, udpræget madvin.


Piccini, Riserva, Chianti, Italien 2005
59,95 kr.; i denne uge (uge 15): 33,17 kr. ved 6 flasker, SuperBest
En lidt træt rødvin, der hverken lever op til navnet Riserva eller Chianti, men til gengæld også fås meget billigt på tilbud.


Domaine Mazurd, Côtes du Rhône, Frankrig 2005
69,50 kr., HBL Vine
En robust rødvin på Rhônedalens traditionelle drueblanding af Grenache, Syrah og Carignan.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.