,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,


.....................


.....................
Vin-aktuelt i uge 18
Fra 27. april til 3. maj 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 15, ,,,,,,VinAvisen uge 16,,,,,,,,VinAvisen uge 17
,,,,,,,,,,,,,

    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
......... ....... ......
51, 14, 18, 21
......... ....... ......
Månen bestemmer, om vinen smager godt
Næste gang, der skal være smagning i den lokale vinklub, bør man måske lige tjekke Månens cyklus. I Storbritannien er flere førende supermarkeder i hvert fald overbeviste om, at vinen ændrer smag i henhold til Månens faser.
Supermarkedskæderne Tesco og Marks & Spencer, der tilsammen står for en tredjedel af alle de vinflasker, der sælges i landet, følger fx en særlig biodynamisk måne-relateret kalender, når de skal afholde smagninger for vinanmelderne af nyindkøbte vine.
Kalenderen er udført af Rudolf Steiner-tilhængeren Maria Thun for omkring 50 år siden, og ifølge den er året inddelt i frugt-, blomster-, blad- og rod-dage. På frugt- og blomster-dage tager vinen sig altid ud fra sin bedste side, mens den på fx en rod-dag ikke er nær så interessant.
Marks & Spencers egen vinmager, Jo Ahearne, var ifølge avisen The Scotsman i begyndelsen yderst skeptisk over for kalenderen, men blev overbevist efter at have smagt de samme vine på henholdsvis en gunstig og en ugunstig dag. Forskellen var markant, hvis man skal tro vinmageren. Så et godt tip: Vent med at drikke vin til mandag aften i denne uge. Fra søndag kl. 10 til mandag kl. 17 er det rod-dag.
.......... ....... ......
.
........ ....... ....
For de mange forbrugere i den store børssal var Riesling & Co en god oplevelse, og det var mødet med de unge tyske vinfolk aftenen før også. Nederst ses et billede fra Nimb's vinbar.
    Mange private, færre fra branchen
    Den store tyske vinmesse "Riesling & Co" på Børsen tiltrak mange private. Da dørene blev åbnet for forbrugerne, var der straks mange, som rakte deres glas frem ved de opstillede borde, og et trækplaster var også det kulinariske marked med pølser og skinker, oste og kager.
    Til gengæld var der rigelig plads under den professionelle del af messen, og vinskribenter, vinhandlere og sommelierer havde god tid til at tale med de tyske vinproducenter.
    Som ved andre vinmesser, der afholdes i denne tid, var det tydeligt, at en del vinhandlere og restauratører holdt sig væk også fra denne messe – der er formentlig mange, som skal have solgt ud af lagrene, før de tager nyt ind. I alt blev messen besøgt af lidt over 500 gæster.

    Et Riesling-gnaskende grisehyl
    Claus Meyer åbnede "Riesling & Co" med en begejstret tale om sin store passion for tysk Riesling som match til det nye, lette og elegante nordiske køkken – og han sluttede talen med, hvad han hævdede var et Riesling-gnaskende vildsvins grisehyl.
    Stor applaus vandt den tyske vinskribent Rudolf Knoll for sin smagning af udvalgte vine fra "Deutscher Rotweinpreis", en konkurrence, der afholdes af hans vinmagasin, Vinum.
    Aftenen før "Riesling & Co", skænkede sytten af de unge tyske vinbønder deres vine på seks københavnske vinbarer. Her var der fulde huse og en meget fin stemning, og mange gode forbindelser blev knyttet.
......... ....... ......
Italienerne imod rosé-forslag
Som vi fortalte i uge 13, er de franske vinproducenter harme over et nyt lovforslag fra EU, der går ud på at tillade fremstilling af rosévin ved at blande rød- og hvidvin. Normalt laves rosévinen ved at lade de blå drueskind gære med i et vist tidsrum. Det vil bare ende med, at markedet bliver oversvømmet af billig rosévin af ringe kvalitet, lyder det fra fransk side.
Men også de italienske rosé-producenter er forargede over forslaget, og nu gør rosé-konsortierne for henholdsvis Bardolino og Garda Classico fælles front for at vinde gehør hos EU.
– Det vil være fuldstændig ydmygende for rosé-producenterne og for dem, som skal drikke vinen, hvis lovforslaget bliver vedtaget, mener man hos Garda Classico konsortiet.
De to konsortier har sendt et underskrevet brev til den italienske landbrugsminister, Luca Zaia, og til præsidenten for EU-kommissionen, José Manuel Barosso, hvori de beder dem om ikke at godkende lovforslaget.
Derudover er der blevet indsamlet i alt 1500 underskrifter fra vinproducenter, vinskribenter og politikere, der ligeldes er imod forslaget.
Konsortierne håber nu på at kunne få rosé-producenterne fra Puglia og Abruzzo med på vognen, så italienerne står endnu stærkere over for EU.
......... ....... ......

>43
......... ....... ......
Vin mod lymfekirtelkræft
Forskere fra Yale School of Public Health i Connecticut har fundet frem til, at vin kan have en positiv effekt i kampen mod lymfekirtelkræft (non-Hodgkin’s lymfom).
Ifølge Scientist Live kortlagde forskerne drikkevanerne hos 546 kvinder med netop denne form for kræft, og det viste sig, at 76% af de kvinder, der havde et moderat vinforbrug, stadig var i live, fem år efter de havde fået konstateret sygdommen, mens det for de kvinder, der ikke drak vin, drejede sig om 68%.
Det viste sig ligeledes, at de patienter, der havde drukket vin i mindst 25 år, før de fik stillet diagnosen, havde hele 35% mindre risiko for at dø af sygdommen, få tilbagefald – eller få andre former for kræft – end de ikke-vindrikkende patienter.
Øl og spiritus havde ifølge undersøgelsen ikke den samme godgørende effekt.
......... ....... ......
    Nyt vinhus på YouTube
    For to år siden bragte vi en reportage fra det spansk distrikt Somontana. Den formede sig som en serie på tyve postkort, der kan ses ved at klikke her.
    Et af de nye vinhuse, vi besøgte, var Irius, der dengang endnu ikke var færdigbygget, men tegnede til at blive en katedral til vinens ære.
    Den store bodega er tegnet af den spanske arkitekt Jesus Marino Pascual. Den er 50 meter høj, men kun de 20 meter rager op over jorden.
    Nu står huset færdigt, og Irius har lavet en ret fantastisk film om druernes vandring gennem det nye vinhus. Filmen er lagt ud på YouTube og er nok værd at se.
......... ....... ......
Slut med store glas i pubberne
Briterne drikker alt for meget vin, mener den britiske regering. Og det skal der nu ifølge www.wownews.se gøres noget ved.
En af synderne er de meget store glas vin, som skænkes i pubberne og restauranterne. Når man bestiller et enkelt glas vin, er det helt normalt at få et glas med 25 cl, hvilket jo er temmelig meget. Regeringen vil derfor have, at etablissementerne fremover skal servere vinen i mindre glas på 12,5 cl.
......... ....... ......
    Glimrende guidebog til britisk vin
    De fleste tager til Storbritannien for at se romantiske haver, hyggelige landsbyer og kunstmuseer. Men faktisk kan man også tage på vintur til fx Wales, Cornwall, Yorkshire eller et af alle de mange andre områder i landet, hvor der fremstilles vin.
    Og hvis man ikke tror, at briterne kan lave vin, må man tro om igen – faktisk vinder britiske vine, og ikke mindst de mousserende, stadig større international anerkendelse.
    Hvis man tager på vintur til Storbritannien, kan det være en god idé at have en ny guidebog, A Guide to the wines of England & Wales, af Philip Williamson ved hånden. Den går grundigt til værks og fortæller om mere end 100 britiske vinproducenter og de forskellige druer, der dyrkes, samt giver information om, hvad der ellers er at se i nærheden af de pågældende vinhuse.
    Bogen kan købes over internettet hos britiske Amazon.
    Det kan betale sig at henlægge sin vintur til mellem den 23. til 31. maj. Her afholdes English Wine Week, hvor en lang række af vinhusene holder åbent hus, giver rundture i vinmarkerne og smagsprøver ved stalddørene. Man kan læse mere om den vinøse uge ved at klikke her.
......... ....... ......
33/09
..... .... ...
Champagnehuse skifter måske ejermand
Den franske luksuskoncern Moët Hennessy Louis Vuitton (LVMH) ejer blandt andet de fornemme champagnemærker Krug, Moët, Veuve Clicquot (Den Gule Enke) og Dom Pérignon.
Nu forlyder det ifølge Decanter, at LVMH muligvis har tænkt sig at sælge champagnemærkerne – dog ikke Veuve Clicquot – til spiritusgiganten Diageo, der har sin base i London og står bag salget af kendte spiritusmærker som Johnnie Walker og Smirnoff.
Hvis salget bliver en realitet, vil det bringe verdens ældste champagnehuse under britisk ejerskab.
Diageo ejer i forvejen 34% af aktierne i firmaet Moët Hennessy, der administrerer champagnemærkerne, og koncernen overvejer efter sigende at komme med et tilbud på 12 milliarder euro (cirka 89 mia. kr.).
Foreløbig afviser LVMH, at der skulle være et salg på vej, mens Diageo forholder sig tavs.

Penfolds Grange til toppris
Rødvinen Penfolds Bin 95 Grange er Australiens mest berømte og kostbareste vin. Den 1. maj bliver årgang 2004 frigivet til salg, og det bliver til den højeste pris nogensinde for en ny årgang af kultvinen.
Omkring 600 AUD (cirka 2430 kr.) skal forbrugerne lægge på disken for at få lov til at eje en flaske. Årgang 2004 er da også udråbt til at være den bedste i de sidste ti år og på linje med berømmede årgange af Penfolds Grange som 1990 og 1996.
Blandt de mange andre vine fra vinhuset Penfolds, der frigives til salg, er også Yattarna Chardonnay, en hvidvin, som af Australian Wine and Brandy Corporation er udnævnt til at være den bedste australske eksportvin i 2008. Den vil i hjemlandet blive solgt for omkring 130 AUD (cirka 530 kr.) flasken, hvilket gør den til Australiens dyreste hvidvin.
..... .... ...
    Succes-smagning i Operaen
    Vejret var med 50 vinimportører og -producenter, da de i sidste uge var samlet i Operaen til en dag med vine fra Alsace og Rhône. Dagen kunne simpelt hen ikke have været smukkere, og med solen strålende ind på vin, glas og glade mennesker, gik alt op i en højere enhed.
    Fra kl. 11 til 17 var der smagning for branchen, og her kom over 200 fagfolk for at smage de i alt 455 fortræffelige vine. De fleste vine var allerede at finde på det danske marked, men fire producenter fra Alsace og seks fra Rhône deltog også i håb om at få en god kontakt til en importør.
    Kl. 17.30 var det vinklubbernes tur til at smage, og så fik udstillerne travlt med at forklare og skænke op for de 370 gæster, der på 2½ time kunne danne sig et billede af vinene på det danske marked fra Rhône og Alsace.
......... ....... ......

..................
    De fem heldige vindere
    Vi fik lidt over 500 besvarelser af spørgsmålene i vores italienske quiz, og det betragter vi som en overordentlig fin respons.
    Fem eksemplarer af den nye engelske udgave af vinguiden Gambero Rosso, der netop er udkommet, var sat på højkant, og efter lodtrækningen blandt de rigtige besvarelser fandt vi lørdag aften frem til disse fem vindere: Per Kirk Jørgensen, Trine Schultz Larsen, Kjeld Chr.Krarup, Tore Sandø og Kis Vigholt.
    Bøgerne vil blive fremsendt direkte fra bogens skandinaviske importør, Italien Information Service i Århus, og her er de rigtige svar til spørgsmålene i sidste uge:
...............
Sidste uges spørgsmål ...
    ... og de rigtige svar - plus nogle kommentarer
...............
21. I 14-1500-tallet var Venedig et vigtigt centrum for handelen med vin i Europa. Vinen kom blandt andet fra Grækenland og Cypern. Da tyrkerne stoppede importen østfra, anlagde venetianerne tre vindistrikter omkring byen Verona. Nævn et af dem.
...............
    ...............
    21. Bardolino, Valpolicella og Soave. Venetianerne ville have alkoholrige vine på soltørrede druer som den søde Recioto.
    ...............
22. Halvdanskeren Erik Banti var en af de første, der satte egnen omkring byen Scansano på det vinøse verdenskort. Druen, man bruger her, er en klon af Sangiovese Piccolo. Hvilket navn bruger man om druen?
...............
    22. Morellino. Appellationen hedder Morellino di Scansano DOC. Den blev oprettet i 1978.
    ...............
23. En appellation i det sydlige Lombardiet er opkaldt efter landet "på den anden side af Po-floden" samt byen Pavia. Hvad hedder appellationen?
..............
    23. Oltrepò Pavese. Navnet kan oversættes ved "på den anden side af Po i forhold til byen Pavia".
    ...............
24. Syd og vest for appellationen Brunello di Montalcino i Toscana ligger der en anden appellation op imod den gamle vulkan Monte Amiata. Dens navn minder om lyden fra en gøg. Hvad hedder den?
...............
    24. Montecucco. Appellationen er både ret ny og stor, og der er ved at komme gode vine fra den.
    ...............
25. Siciliens bedste blå druesort er opkaldt efter en lille landsby i den sydlige del af øen. Navnet indledes med ordet Nero (farven sort), og derefter kommer navnet på landsbyen. Hvad hedder druen?
...............
    25. Nero d’Avola. Den bliver også kaldt Calabrese, et siciliansk ord for "druesorten fra Avola".
    ...............
26. Italien har en lille lavaø, der faktisk ligger nærmere Tunesien end Sicilien. Herfra kommer nogle herlige søde vine på druen Moscato d’Alessandria. Hvad hedder øen?
...............
    26. Pantelleria. Og appellationerne på de søde vine er Moscato di Pantelleria og Passito di Pantelleria.
    ...............
27. Flere italienske appellationer har efternavnet Classico, fx Chianti Classico. Hvad betyder det?
..............
    27. Ordet betyder, at druerne er høstet i den centrale og bedste del af området. I tilfældet Chianti Classico blev området afgrænset allerede i 1715, men udvidet i 1943, og udenom ligger så en række andre nyere Chianti-distrikter.
    ...............
28. Italien har flere gode likører – Galliano, Amaretto di Saronno, Bénedictine, Maraschino, Sambuca … Hov, en af de nævnte likører er slet ikke italiensk. Hvilken?
...............
    28. Bénedictine er fransk. Den laves i Fécamp i Normandiet.
    ...............
29. Der er flere kommuner i en berømt italiensk DOCG-appellation. Lad os blot nævne fire af de bedste: La Morra, Castiglione Falletto, Monforte d’Alba og Serralunga d’Alba. Hvad hedder appellationen?
...............
    29. Barolo. Området omfatter i alt elleve kommuner. Vi kunne også have nævnt en lige så god kommune, nemlig Barolo, men så havde svaret været for nemt.
    ...............
30. Bettino Ricasoli, "jernbaronen", som var Italiens anden premierminister, fastlagde i 1800-tallet reglerne for, hvordan man skulle lave chianti. Hvad var nu navnet på hans slot i Chianti?
.............
    30. Castello di Brolio, en kæmpemæssig bunke mursten, hvorfra der stadig kommer glimrende vine.
    ...............
........ ...... .............
>33/09
...............

................
Fransktalende Renaud Bronner fra Østjysk Vinforsyning skænker i glasset for sin fransk gæst, Jean-Marie Winter fra Domaines Schlumberger.
    Besøg fra Schlumberger
    I forbindelse med den store smagning "Alsace & Rhône" i Operaen blev der holdt to separate smagninger af vine fra Alsace. Her fortæller vi om den ene; den anden gemmer vi til næste uge.
    Den første smagning gjaldt en række vine fra Domaines Schlumberger, et af de absolutte tophuse i Alsace, og det var Jean-Marie Winter fra det gamle familiehus, der skænkede vinene i glasset hos Østjysk Vinforsyning/Vinoble.
    Vi vidste på forhånd, at Schlumberger er et af de store vinhuse i Alsace, men monsieur Winter præciserede: – Vi er godt nok det største familieejede vinhus, men der er flere, som er meget større end Schlumberger.
    Navnet udtalte han ikke, som vi ville gøre, men på fransk: Sløm-bær-SJÉ. (Den kendte østrigske Sekt, hvis navn udtales på tysk, blev grundlagt af en anden gren af familien. Dette mærke ejes i dag af Unterberg.)

    Største Grand Cru-ejer
    Familien Schlumberger har lavet vin i Alsace igennem syv generationer, og den første ejer, der kom til i 1810 og egentlig var tekstilfabrikant, var flittig med at opkøbe vinmarker. Han købte over 2500 marker, så i alt råder man over 140 hektar, hvoraf halvdelen er Grand Cru.
    Faktisk er Schlumberger den største Grand Cru-ejer i Alsace med 10% af det samlede Grand Cru-areal. En af markerne er Saering, en anden Kitterlé, et bjerg, der ligner en Maya-pyramide.
    140 hektar er meget, men markerne udgør dog kun 1% af det samlede vinmarksareal i Alsace. Og Schlumbergers årlige 780.000 flasker udgør kun 0,5% af distriktets produktion. Det skyldes, at markerne er meget stejle – med op til 60 graders hældning – så de kun delvis kan udnyttes.

    50 km støttemure
    Flere af markerne er igennem de sidste 200 år bygget op i terrasser, der holdes på plads af i alt 50 km støttemure – de ses i baggrunden på ugens STORE billede længere nede i denne VinAvis.
    Murene er stablet op af de rødlige sandsten, der er karakteristiske for Alsace, og i alt har Schlumberger brugt 2½ gange så mange sten, som er medgået til at bygge katedralen i Strassbourg.
    Fire mand er tilstadighed beskæftigede med at holde murene ved lige.
    I ugens smageliste længere nede har vi topstjerner til de seks vine, vi nød under smagningen.
.......
16-17-18
...................


Til venstre en af de dårlige balletdansere – med en halv prop under skørtet. Til højre Cook and Baker’s proptrækker, der fik alle stemmerne i Rabattens test.
    Død over balletdanseren
    En meget udbredt, billig og næsten klassisk proptrækker er den, vi hjemme hos os kalder balletdanseren – fordi den til underholdning for de forsamlede børn kan ligne en danser, der valser omkring med flagrende arme.
    Populær er den, men i sine mange dårlige udgaver er den faktisk elendig. Så lad os udbringe et "Død over balletdanseren!"
    Spiralen er ofte blot en syl med en sneglegang på siderne. I bedste fald trækker den proppen op, men risikoen er stor for, at den bare borer et hul ned gennem proppen og hiver en masse snuller med op.
    Spiralen er også ofte for kort, så den kun får fat i den øverste halvdel af en lang prop og derfor trækker proppen midt over, så den nederste del bliver nede i flaskehalsen.
     
    En ordentlig spiral
    Et af de vigtigste krav til en proptrækker er, at spiralen er åben, så man mindst kan stikke en tændstik op igennem den, og så den lejrer sig i mange etager ned gennem proppen.
    I forbindelse med VinAvisens ugentlige smagninger trækker vi mange flasker op, så vi har en vis erfaring med proptrækkere. Vi brugte i en periode en dyr proptrækker med vippehåndtag, men den kunne slet ikke klare de væmmelige plasticpropper, og en dag gik den i stykker. (Ja, vi ved godt, at der er ti års garanti på den; den har vi benyttet os af. Men man kan jo ikke blive ved med at bytte).
    Vi er nået frem til, at det allerbedste er en tjenerproptrækker med to led. Den er vores absolutte favorit.
     
    Proptrækkere i Rabatten
    Forleden havde DR1’s program Rabatten en test af proptrækkere. Testen kan ses ved at klikke her (og har man et filter mod pop-up vinduer i sin browser, skal man lige slå det fra).
    Fire forbrugere testede tre proptrækkere, nemlig Idealist fra Ikea (19,50 kr.), en proptrækker fra  Cook and Baker (199,75 kr.) og Grand Cru fra Rosendahl (249,75 kr.).
    Ikea’s proptrækker var en balletdanser. Den så ud til at have en ordentlig spiral, og testpanelet havde da heller ikke væsentlige problemer med den. Der var dog klar enighed om, at Cook and Baker’s proptrækker er den bedste af de tre, selv om man konstaterede rust på den.
...... ......... .... .....
Kjendiser som vinbønder
Stadig flere berømtheder har i de senere år kastet sig over vinens verden, og nu er også Antonio Banderas hoppet med på vognen. Den kendte spanske skuespiller har købt 50% af aktierne i vinhuset Anta Bodegas i Ribera del Duero – et vinhus, som om føje tid tager navneforandring til Anta Banderas.
Banderas er kendt fra utallige filmroller – blandt andet den, hvor han spiller Che Guevara i filmen "Evita" med Madonna i den kvindelige hovedrolle.
Antonio Banderas er dog blevet overhalet indenom af en anden berømthed, nemlig rockmusik-ikonet Sting (født Gordon Sumner), der ugen før Banderas offentliggjorde, at han var blevet vinproducent. Sting har tænkt sig at frigive 30.000 flasker rødvin til efteråret, fremstillet af druer fra hans vingård Tenuta del Palagio i Toscana. Indtil nu har gården kun produceret honning og olivenolie.
..... ........ ..,,.,,,
Til_37/09
................
Rundspørge kun for kvinder
I uge 16 fortalte vi, at arrangørerne bag Vinexpo havde fortaget en undersøgelse af kvinders forhold til vin. 4000 kvinder fra Frankrig, Storbritannien, Japan, Tyskland og USA besvarede en række spørgsmål, og resultatet viste blandt andet, at kvinderne var mere til rødvin end hvidvin.
Det blev en af vore trofaste læsere, Jens Madsen, ualmindeligt overrasket over. Han er vinmand hos Føtex i Haderslev, hvor han i et års tid nu har uddelt smagsprøver på vine til kunderne. Og han er ikke i tvivl om, at den kvindelige del af forbrugerskaren hælder mest til hvidvin.
Nu vil vi gerne vide, hvordan det forholder sig blandt VinAvisen’s kvindelige læsere. Nedenfor bringer vi derfor nogle spørgsmål, som vi vil bede kvinderne – og kun kvinderne – om at besvare ved at sætte en prik i skemaet.
Hvis nogle har særlige kommentarer til denne lille undersøgelse, hører vi meget gerne. Skriv venligst til mariette@tiedemann.dk.
................

.............



Et af de indsendte billeder er dette levende portræt af Bourgognes store dame, Lalou Bize-Leroy – hende, der ejer Domaine d'Auvenay og Domaine Leroy og tidligere var medejer af Domaine de la Romanée-Conti. Billedet er optaget af en fotograf, der kalder sig Maika.
    Festival for vinøse fotos
    I forbindelse med den kommende Vinexpo i Bordeaux afholder man for første gang en festival for vinøse fotografier.
    Fra midten af juni og til og med august udstilles fem forskellige steder i Bordeaux en række af de 300 indsendte billeder, som en jury har udvalgt som årets bedste.
    Af festivalens hjemmeside fremgår, at alle kan indsende vinøse billeder, både professionelle og amatører, samt at sidste frist for indsendelse af billeder er 30. april – så man kan altså lige nå det.
    De cirka 2500 billeder, der indtil nu er indsendt, ligger på 211 sider med thumbnails, som man kan klikke på for at se de enkelte billeder i stor størrelse.
.......... ....... ......
08-07/09
.. ....... ......
    Vidunderlig bog om vin
    På nettet findes der en sjov og mærkelig blog, hvor en "mad englishman", Dinos Chapman, samler sjove, sjældne og smukke illustrationer – mange af dem hentet i gamle bøger.
    Bloggen hedder Bibliodyssey, og har man tilmeldt sig, får man hver uge en eller flere mails med en ny serie overraskende gamle billeder.
    I mandags kom der for en gangs skyld nogle nyere tegninger, nemlig dem fra den britiske tegner Ronald Searles vidunderlige bog "Winespeak", udgivet i 1983. Her illustreres gængse beskrivelser af vine med virtuose karikaturer.
    Klik her for at se otte af dem – og klik på de enkelte tegninger for at se dem i stor størrelse.
    Searles bog kan i øvrigt stadig købes antikvarisk hos Amazon i England.
.. .... ........,.... .,,,
Foster’s sælger vinmarker fra
Det store vin- og spiritusfirma Foster’s har sat i alt 4000 hektar vinmarker i Australien til en værdi af 243 millioner AUD (cirka 1 milliard kr.) til salg. Hovedparten af markerne ligger i South Australia i blandt andet Coonawarra og McLaren Vale – resten fordeler sig mellem Victoria og New South Wales.
Derudover har koncernen også sat 1000 hektar vinmarker i USA til salg.
Det drejer sig udelukkende om vinhuse og vinmarker, der leverer druer til mindre kendte vinmærker – de mere berømte vinhuse som fx Wolf Blass, Penfolds og Lindeman’s har Foster’s tænkt sig at beholde.
Ejendomsmægleren Landmark, der står for salget, forventer stor interesse fra potentielle købere fra alverdens lande. Ifølge Decanter kan det dog blive svært at få solgt vinhusene og vinmarkerne i disse hårdt trængte økonomiske tider – især når der er tale om mindre kendte vinhuse og så i et land som Australien, der i disse år er hærget af tørke og lever med truslen om igen at ende med en gigantisk vinsø.
......... ....... ......


Vinglassene fra Italesse er jo ganske flotte – heldigvis er der også en klar udgave af glassene i serien, så man har en chance for at se den vin, man drikker.
    Rødvin i lilla glas
    Der er spræl, fest og farver over en serie drikkeglas fra det italienske firma Italesse, som nu også fås i Danmark. Serien omfatter champagneglas, rød- og hvidvinsglas, kaffeglas og så et glas til lidt af hvert. Det særlige ved glassene er, at de er fremstillet af plastmaterialet polycarbonat, hvilket gør, at de ligner og fornemmes som rigtige glas, men kan holde til langt mere. De er derfor ideelle til picnic’en eller til den store havefest.
    Men kan man forestille sig at drikke en god rødvin af et lilla vinglas eller skænke hvidvinen op i et ugennemsigtigt kulsort glas? Man kan selvfølgelig altid more sig med at gætte, hvad der er i glasset ...
    Heldigvis findes serien, som kan købes via www.italesse.dk, også i klart plast.
......... ....... ......
34/07
.,,,,,,,,,,.,,,,.... ..,,,,,,,,,,,.,,......... ....... ......
.....................

.............
.


    ...
      < Der var nok at gå i gang med for
      smagepanelet, da det skulle teste tequila
      for midt-vestjyske distriktsaviser.
    ...............
    Stor test af tequila
    Erik Mortensen, der skriver om vin i de midt-vestjyske distriktsaviser, har sammen med et smagepanel foretaget den hidtil største test i Danmark af tequila.
    Den mexicanske nationalspiritus, som bliver stadig mere populær herhjemme, fremstilles i provinsen Jalisco i den sydvestlige del af Mexico.
    Det er saften fra kernerne af den blå agave, Azul Tequilana Weber, der hvert år forvandles til flere millioner liter tequila. Og den stærke spiritus inddeles i tre kategorier:
    * Den klare Blanco (hvid), som er den friske, ny-destillerede tequila, der sælges, som den er, når den er tappet på flasker.
    * Reposado (hvilet), er Blanco, der har ligget på fade i mindst to måneder.
    * Og så Añejo (gammel), som har ligget på fade i mindst et år.
    Under smagningen blev tequilaerne bedømt inden for hver deres kategori og efter 100-point skalaen. Resultatet af den store smagning, der omfattede 24 flasker, ses til højre.
    De 24 flasker tequila

    Blanco
    1. Tequila Porfido Blanco, 73,8 point, Scandinavian Distribution.
    2. Tequila Tapatio Blanco, 58,6 point, Juul's Vin & Spiritus.
    3. Tequila Buscadores, 57,3 point, Qualityworld.
    4. Tequila Sauza Blanco, 56,1 point, Maxxium Danmark.
    5. Tequila Don Cruzado Silver, 49,1 point, Strandgården.
    6. Tequila Sierra Silver, 49 point, Hans Just.
    7. Tequila Los Tres Tonos, 42,3 point, Qualityworld.
    8. Tequila Olmeca Blanco, 41 point, Pernod Ricard Denmark.
    9. Tequila Diligencias Blanco, 38,5 point, Johs. M. Klein Distributions.

    Reposado
    1. Tequila Porfido Reposado, 77, 3 point, Scandinavian Distribution.
    2. Tequila Sierra Gold, 75 point, Hans Just.
    3. Tequila Olmeca Gold, 71,3 point, Pernod Ricard Denmark.
    4. Tequila Sauza Gold, 64,3 point, Maxxium Danmark.
    5. Tequila José Cuervo Éspecial, 52,8 point, Diageo.
    6. Tequila Don Cruzado Gold, 51,1 point, Strandgården.
    7. Tequila Tapatio Reposado, 46,3 point, Juul's Vin & Spiritus.

    Anejo
    1. Tequila Herencia Historico Extra Anejo, 71,9 point, Qualityworld.
    2. Tequila Los Tres Tonos, Anejo 18 mdr., 71,6 point, Qualityworld.
    3. Tequila Sierra Antigua, 68,6 point, Hans Just.
    4. Tequila Sauza Hornitos, 65,6 point, Maxxium Danmark.
    5. Tequila Diligencias Anejo, 64 point, Johs. M. Klein Distribution.
    6. Tequila Sotol Chihuahua, Anejo 24 mdr., 59 point, Qualityworld.
    7. Tequila Aretta Gran Clase, Anejo 36 mdr., 54,6 point, Qualityworld.
    8. Tequila Tapatio Anejo, 43,3 point, Juul's Vin & Spiritus
    .
.... ....... .... ..... ....... ......
    ..................
    .
........................
    ...............
      Smagning af armagnac

      Her på Den stærke side slutter vi nu vores armagnac-smagning med anmeldelsen af de sidste to flasker. Herefter holder vi en pause, før vi senere på sommeren vender tilbage med nye smagninger.




      Domaine de Joÿ, Bas Armagnac, Frankrig 1986, 42%
      657 kr., Mac Y
      En armagnac i top med en fyldig smag af tørret frugt og et strejf af vanille. Eftersmagen er utrolig lang.


      Gelas, 18 år, Bas Armagnac, Frankrig, 47,4%
      685 kr., Juul's Vin & Spiritus
      Der er egetræ og frugt i duften af denne spændende armagnac, mens smagen er som en hel buket af krydderurter. I den lange eftersmag dukker der stadig nye smagsfacetter op.
      ..................
.............,.......
.........
......... ....... ...... .... ............ .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * Orientering til vinbranchen hedder en mail, vi netop har udsendt til alle de branchefolk, hvis adresser vi har stående i en særlig database. Men det kan meget vel være, at enkelte ikke findes i databasen, og at disse derfor ikke har modtaget vores mail. Er dette tilfældet, hører vi meget gerne. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.
    * Rungsted Vin flytter d. 30. april fra Pennehave 9 til Pennehave 15 i nye og meget større lokaler.
    * Wineonline.dk er en ny web-butik, oprettet af Kældervin i Holbæk.
    * Vinoble i Adelgade 75 i Skanderborg får d. 1. maj ny ejer, Jess Hansen, der kommer fra en stilling som kædechef for Vinoble-kæden.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
... .... .......... ........ ..,.,,, ................................ ....... ................... ....... ......
34-07/09
......... ....... ..................
    Ugens vinøse billede
    Château de Seguin i Entre-Deux-Mers i Bordeaux fik for et par år siden en ny maskine, en såkaldt automatisk "table de tri" (fransk for sorteringsbord), som efter høsten sørger for at skille de dårlige druer fra via lufttryk. Beskadigede druer er lettere end de sunde og raske, og de bliver skilt fra ved at blive suget op af "emhætten", som ses øverst i billedet, mens de sunde druer triller videre. Maskinen er endnu et moderne forsøg på at forbedre kvaliteten af den færdige vin.
    På billedet, som er taget af Philip Carl, hvis far og onkel ejer vinslottet, ses vinmager Sebastien, der forklarer de ansatte, hvordan maskinen fungerer.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder - faktisk er vi ved at være i bund, så I må meget gerne sende billeder til os. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.
.................. .... ....... ................ ....... ......
34/09

Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billederen særlig side, hvor der allerede ligger en fin stribe billeder.
,,,,,.......,,
...............................

    16 Noé (Noah) er en af de syv heste, der lægger kræfter i arbejdet på Domaines Schlumberger's stejle vinmarker i Alsace. I baggrunden ses lidt af vingårdens i alt 50 km støttemure (foto: © Schlumberger)
    .................
    ...............
..,. . .... ........
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 32 vine. Af disse vine var der 26, som fik mere end to stjerner, og 18, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 118 stjerner og i gennemsnit 3,7 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
.....................
Smagningen af vinene fra Domaines Schlumberger


Les Princes Abbés, Domaines Schlumberger, Riesling, Alsace, Frankrig 2006
129 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Tør, frisk og elegant hvidvin med en god mineralsk Riesling-smag og yderst diskret fadlagring.


Domaines Schlumberger, Riesling, Alsace Grand Cru Saering, Frankrig 2006
199 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Superlækker hvidvin med elegance og blødhed og en fin lille sødme. En stor vin.


Domaines Schlumberger, Riesling, Alsace Grand Cru Kitterlé, Frankrig 2005
259 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Fantastisk flot hvidvin med et meget klart billede af den gode Riesling-drue. Vinen har en kompleks og fyldig smag, og den kan sagtens gemmes i endnu fem-seks år – det gælder i det hele taget alle de smagte Grand Cru-vine.


Les Princes Abbés, Domaines Schlumberger, Pinot Gris, Alsace, Frankrig 2006
139 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Flot hvidvin med en klar og ren duft og en lækker, kompleks smag, der godt nok er tør, men som også har en fin sødme. En aldeles glimrende vin.


Domaines Schlumberger, Pinot Gris, Alsace Grand Cru Kitterlé, Frankrig 2006
299 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Sikke en vin! Den har en flot, let krydret duft og en meget kraftig, afrundet, aromatisk og flot struktrueret smag med en charmerende lille sødme.


Domaines Schlumberger, Vendanges Tardives, Pinot Gris, Alsace, Frankrig 2001
349 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Vidunderlig sød vin med moden frugt, mineralske toner og en sødme, der fint afbalanceres af en blød syre.




Hvidvin


Château Anniche, Sémillon / Sauvignon Blanc, Bordeaux, Frankrig 2008
69,50 kr., HBL Vine
Sémillon-druen har ikke så meget syre. Det er en blid drue, der i Bordeaux bruges til de søde vine fx fra Sauternes. I denne lækre hvidvin får Sémillon følgeskab af Sauvignon Blanc (25%), hvis friskhed og syre markerer sig. Resultatet er blevet en vin, der er blød, med en vis fedme, men samtidig har karakter og syre.


Juanito, Albariño, Rias Baixas, Spanien 2008
89,75 kr. ved 12 flasker, SpanskeVine
Glimrende hvidvin med liflig duft og en spændende, kompleks smag. Velegnet til lettere (fiske)retter eller ganske enkelt til et læskende glas under en parasol eller markise.


Mas Saint Laurent, Picpoul de Pinet, Languedoc, Frankrig 2007
55 kr., The Wine Company
Hvidvin med en forfriskende smag – faktisk en rigtig god vin til den meget rimelige pris.


Lafroret, Joseph Drouhin, Chardonnay, Bourgogne, Frankrig 2007
94,95 kr., i april: 79,95 kr., H.J. Hansen og Magasin
Ret enkel hvidvin uden større armbevægelser.


Domaine Louis Max, Côte Chalonnaise, Frankrig 2007
95 kr., 88,33 kr. ved 6 flasker, Emilie Vin
Let og enkel hvidvin på økologisk dyrkede druer.




Rosévin


Chiaretto, Garda Classico, Italien 2008
75 kr., Carlo Merolli
En dejlig rosévin, der dufter af mandler, hasselnødder og friske bær. Den er behageligt tør, har god fylde og en meget lækker bærsmag.


Mas de Theyron, Le Rosé, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2007
69 kr., WineOnline.dk
Denne rosévin er ikke rosé. Den har snarere denne elegante, lyse farve, som franskmændene kalder oeil de perdrix – agerhøne-øje. Duften er let krydret, og smagen er frisk og saftig med et lille krydret bid i eftersmagen. En pæn og vellavet vin til lettere retter, til en frokost eller et glas i skyggen fra en parasol.




Rødvin


Sejana Merlot, Spier Winery, Stellenbosch, Sydafrika 2006
119 kr.; i denne uge (uge 18): 89 kr., Kvickly
En krydret og kraftig rødvin med god frugt og toner af kaffe og eg. Den indeholder 15% alkohol, som dog ikke på nogen måde overdøver smagen. Sejana betyder "trofæ" på det sydafrikanske Sotho-sprog.


La Regola, Montescudaio Rosso, Italien 2004
154 kr., Wineimporters
En meget flot rødvin på druerne Cabernet Sauvignon og Merlot. En vin, der siger: Her kommer jeg med saft og kraft. Kom med en stor bøf. Eller hent grillen …


Cingalino, Villa Pillo, Rosso di Toscana, Italien 2006
Klubpris ved 6 flasker: 43,90 kr.; ikke-medlemmer: 65 kr., NordicWineClub.com
Dejlig rødvin med god duft og en både frisk og blød frugt. Den femte stjerne får den for klubprisen, der er yderst attraktiv.


Trus, Ribera del Duero, Spanien 2003
399 kr., på udsalg: 219 kr., Vingalleriet.com
En drømme-rødvin med en fornem kompleks duft og en harmonisk og superlækker smag. Vinen har en vidunderlig blødhed, men også en rank struktur. En stor nydelse, en fantastisk vin.


Bisceglia, Aglianico del Vulture, Basilicata, Italien 2006
59,95 kr., Strandgården
En meget flot rødvin med en vinøs duft, en fyldig, lækker smag og en lang eftersmag. Prisen er yderst menneskevenlig.


Bioitalia, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien 2006
69 kr., U&Wine
En rigtig god rødvin på økologisk dyrkede druer, perfekt til kødretter.


Naledi Cabernet Sauvignon, Spier Winery, Stellenbosch, Sydafrika 2006
119 kr.; i denne uge (uge 18): 89 kr., Kvickly
En flot rødvin med masser af frisk frugt, krydderier og en tilpas syre, der gør den yderst velegnet til sommerens grillretter. Naledi betyder i øvrigt "stjerne" på det sydafrikanske Sotho-sprog, hvilket passer fint til denne dejlige vin.


Colle dei Venti, Caldora, Montepulciano d’Abruzzo, Italien 2006
69,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Her kommer en rød bærbombe, der fylder glasset med flot farve, duft, saft, kraft og en lille sødme. Oplagt madvin.


Ravelli Montepulciano d’Abruzzo, Italien 2007
45 kr., Vinens Verden
En dejlig tør og læskende rødvin med god frugt. En rigtig god hverdagsvin. Den sidste stjerne skyldes den meget overkommelige pris.


Colle Diana, Erik Banti, Toscana IGT, Italien 2005
59,95 kr., af og til på tilbud: 43 kr., SuperBest
Denne rødvin er fire år gammel og ved at være lidt bedaget. Men til 43 kr. kan den da drikkes.


Tentação, Palmela, Portugal 2005
80 kr. ved 12 flasker, Brdr. D’s Vinhandel
Rødvin med en næsten karamelagtig sødme. I smagen er der også strejf af tobak og tjære.




Sød Vin


Quinta do Crasto, LBV Portvin, Portugal 2004
139 kr., Portugisisk Vinkælder
En dejlig senttappet årgangsportvin – late bottled vintage port – med lækker frugt og sødme. Ikke spor sprittet.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.