Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 30. 2009



.....................
Vin-aktuelt i uge 30
Fra 20. juli til 26. juli 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 27, ,,,,,,VinAvisen uge 28,,,,,,,,VinAvisen uge 29
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................

..... .............. ................... . ........



..... .............. .........
...........
Det storslåede Beaujolais-landskab op til bjerget Mont Brouilly. Skal der dyrkes Chardonnay på disse marker?
    En strid om hvid Bourgogne
    For nylig skulle BIVB (Bureau Interprofessionnel des Vins de Bourgogne) have fejret sit 20 års jubilæum som Bourgognes overordnede vinorganisation. Men festen er udskudt til senere på året, da BIVB bestemt ikke er i festhumør i øjeblikket.
    Organisationen ligger nemlig i en bitter strid med Bourgognes vinavlerforening, Syndicat des Bourgognes, der anklager BIVB for at handle mod sine medlemmers interesser.
    Stridens kerne er ifølge Decanter Beaujolais, som jo er en del af Bourgogne. Ifølge en 70 år gammel lov er det tilladt Beaujolais’ vinproducenter at skrive Bourgogne Blanc på etiketterne til deres Chardonnay-hvidvine i stedet for Beaujolais Blanc.
    Det er noget, som producenterne først i de senere år er begyndt at benytte sig af – til gengæld gør de det nu med den største iver. Det er sværere at komme af med vinen, når der står Beaujolais på flaskerne – ikke mindst nu, hvor den finansielle krise kradser.
    Der kommer således stadig mere Bourgogne Blanc fra Beaujolais på markedet. I alt udgør produktionen fra Beaujolais 20% af al den Bourgogne Blanc, der fremstilles, og alene i år er der i distriktet plantet yderligere 200 hektar vinmarker med Chardonnay-druer.

    Sagen ligger hos INAO
    Syndicat des Bourgognes frygter nu, at de store mængder Beaujolais-hvidvin med et ”Bourgogne” på etiketten vil true Bourgogne-producenterne på pengepungen og underminere det berømte vindistrikts gode ry og rygte.
    Og ikke nok med det – ifølge gældende regler må Beaujolais’ vinproducenter også skrive Bourgogne Rouge på visse rødvine fremstillet på Gamay-druen. Det hører ingen steder hjemme, lyder det fra syndikatet, da Gamay intet har at gøre med Bourgognes berømte blå Pinot Noir-drue.
    Syndikatet har i årevis hevet og trukket i BIVB og krævet, at organisationen griber ind og sætter klare regler for tilplantning af nye vinmarker i såvel Bourgogne som Beaujolais samt tager de gamle etiket-regler op til revision.
    Sagen mellem syndikatet og organisationen er endt i en hårknude og ligger nu hos INAO (Institut National des Appellations d'Origine). I Bourgogne håber man på en afklaring omkring problemerne, før næste års druehøst skal i hus.
..... .............. .........
Mere og bedre vin
Nye tal fra Irma viser, at danskerne trods finanskrisen drikker mere og bedre vin.
I løbet af årets første seks måneder har Irma øget det samlede vinsalg med over 10% i værdi. Flere har altså valgt at købe bedre vin.
– Det mest bemærkelsesværdige er, at vores kunder køber dyrere og bedre vine end nogensinde før, siger Irma’s indkøbschef, Hans Christian Ipland. – Fx har vi i år solgt over 35.000 flasker af en Brunello, som hos os kan fås i flere udgaver fra 199 kr. til 325 kr. flasken. Det er 200 flasker om dagen af en af verdens bedste vine.
 
Vi vil forkæle os selv
I et marked, hvor vinpriserne ellers er under pres, vælger Irma’s kunder at investere lidt mere for at få endnu bedre vine. Den gennemsnitlige salgspris for en flaske vin er nu oppe på knap 50 kr. i Irma, hvilket er en stigning på godt 2 kr. i forhold til sidste år.
–  Vi danskere sparer, siger Hans Christian Ipland, –  men vi er fortsat livsnydere og ikke puritanere. Vi vil stadig gerne forkæle os selv.
–  Vi oplever det samme med en række andre varegrupper, hvor der er blevet plads til lidt mere forkælelse og luksus i en tid, hvor tingene ellers er strammet lidt til.
.... .............. .........




..... .........


Den nye AVA, Upper Mississippi River Valley, vil brede sig ind over hele fire amerikanske stater.
    Verdens største appellation
    Ligesom franskmændene har deres AOC (Appellation d’Origine Contrôlée), har USA sit eget appellations-system, AVA (American Viticultural Area).
    Og fra og med denne uge kan amerikanerne prale af at have verdens største appellation – en ny AVA med navnet Upper Mississippi River Valley. UMRV, som forkortelsen lyder, er 50 gange større end Bordeaux.
    AVA’en dækker i alt et areal på 4 millioner hektar og breder sig over hele fire stater, Minnesota, Illinois, Iowa og Wisconsin.
    Der er rigtig mange vinproducenter i UMRV. Tobaksindustrien har trængte tider i USA, og en stor del af tobaksproducenterne i Wisconsin har ifølge Decanter droppet tobakken til fordel for vinfremstilling.
..... .............. .........
Alliance blandt den nye verdens vinlande
Der bliver talt en hel del om, hvor svært det er for de gamle europæiske vinlande at klare sig i konkurrencen med den nye verdens vinlande. Men at der skulle være et problem den anden vej rundt, hører man ikke meget om.
Dog har de oversøiske vinlande – Chile, Sydafrika, New Zealand, Argentina og Californien – følt det nødvendigt at indgå en alliance, New World Alliance, som via en ny marketingstrategi skal tage kampen op mod konkurrencen fra EU-landene. Kun Australien deltager ikke i alliancen, som i første omgang gælder et samarbejde om Prowein vinmessen i Düsseldorf i marts 2010. Hvordan samarbejdet dernæst vil udmønte sig, må fremtiden vise.
En talsmand fra alliancen har udtalt, at selv om den nye verdens vinlande er konkurrenter indbyrdes, så vil landene ved at holde sammen og gøre en fælles marketingindsats, kunne tage kampen op mod EU-landene og vinde yderligere terræn på den internationale vinarena.
De mange oversøiske lande har ifølge alliancen allerede haft stor nytte af hinanden, når det gælder blandt andet udveksling af vinøs forskning og udvikling af nye emballager.
...... .............. .........


Pinot Gris står der på nogle af Trimbach's etiketter, og det skal det ifølge vinhuset gerne blive ved med at stå..
    Protester i Alsace
    Der var engang, at de vinproducenter i Alsace, der fremstiller Grand Cru-vine, skulle skrive de anvendte druenavne på deres vinetiketter. Men i 2005 gav INAO (Institut National des Appellations d'Origine), der varetager de franske appellationsregler, producenterne lov til at droppe reglen. Det er der dog ikke mange, der har benyttet sig af.
    Nu går rygterne, at næste skridt bliver, at man ligefrem vil forbyde druenavne på etiketterne – noget, som mange anser for at være en katastrofe.
    Ejerne af førende vinhuse i Alsace, heriblandt Maison Trimbach og Domaine Zind Humbrecht, har ifølge Decanter nu skrevet et åbent protestbrev, der er signeret af i alt 200 vinproducenter.
    I brevet, som er sendt til vinproducentforeningen i Alsace, AVA (Association des Viticulteurs d'Alsace), står der blandt andet, at en fjernelse af druenavnene kun vil forvirre forbrugerne og bringe den alsaciske vinproduktion i fare.
    Hos det britiske vinfirma Berry Bros & Rudd bakker man op om vinproducenterne. Her har man erfaring med, at køberne netop er begejstrede for, at der står druenavne på etiketterne. Det gør det nemt for dem at skelne mellem de mange forskellige Alsace-vine.
    Fra producentforeningen lyder det, at man bestemt ikke vil presse noget ned over hovedet på vinhusene, men at man ønsker en debat om emnet.
.... .............. .........

Til_37/09


..... .........
    Tysk harme over Gault Millau
    Gault Millau er Tysklands mest berømte vinguide, og til de smagninger, hvor vinene bedømmes til næste udgivelse af guiden, har de tyske vinproducenter gennem mange år sendt flasker ind til smagepanelet.
    I forbindelse med den kommende udgave af guiden har Gault Millau bedt producenterne om at indbetale 195 euro (cirka 1450 kr.) før smagningen af vinene til dækning af omkostningerne i forbindelse med udgivelsen.
    Redaktionen har understreget, at det ikke er et forlangende, at man betaler beløbet for at kunne deltage med flasker i smagningen – blot et ønske fra Gault Millau’s side.
    Men opfordringen har selvsagt fået en række førende tyske vinproducenter til at fare i flint. At bede om penge før smagningen lægger op til, at man bliver favoriseret, når det gælder bedømmelsen, hvis man lægger pengene på bordet, mener producenterne.
    Hvis Gault Millau var kommet med opfordringen efter smagningen, havde der ikke været nogen ko på isen, lyder det fra producenterne.
    I et åbent brev til udgiveren af guiden, Christian Verlag, har vinproducenterne skrevet, at de ikke vil sende flasker til smagning, da de er imod "donationen" af penge. Hele balladen har nu fået redaktøren af Gault Millau, Armin Diel, til at sige sin stilling op.
...... .............. .........
Vin mod Alzheimers
Ifølge World Health Organization (WHO) lider 37 millioner mennesker verden over af demens, og over hovedparten af dem har Alzheimers. Sygdommen rammer fortrinsvis ældre mennesker.
Ved den internationale Alzheimerforenings årlige konference, som netop er blevet afholdt i Wien, offentliggjorde et hold forskere fra Wake Forest University i North Carolina en interessant undersøgelse.
Forskerne havde gennem seks år kortlagt drikkevanerne hos 3069 forsøgspersoner, der alle var 75 år eller derover. Det viste sig, at de personer, der drak et til to glas vin hver dag, havde hele 37% mindre risiko for at få Alzheimers.
Umådeholdent drikkeri – også når det gjaldt vin – havde den stik modsatte virkning i form af en øget risiko for at pådrage sig den frygtede sygdom.
..... .......... .............. .........

08-07/09


..... ............,


I 180 år og gennem flere generationer har familien Tedeschi fremstillet vin i Valpolicella. Her ses de to seneste generationer, der sammen driver det anerkendte vinhus.
    Forening til fremme af Amarone
    Amarone er denne kraftige, krydrede rødvin fra Valpolicella i Norditalien – vinen, som herhjemme typisk bliver anbefalet til anden og rødkålen juleaften.
    Der er pr. definition tale om en fornem vin, som ofte ligger i den dyre ende af prisskalaen. Men der findes også Amaroner af mindre god kvalitet, som sælges til spotpriser.
    Det sidste vil ti af Valpolicellas førende vinfamilier, der alle fremstiller Amarone-vine af topkvalitet, til livs. De har derfor dannet en forening, Amarone Families, hvis formål er at bevare og værne om vinens image som en fornem vin, hvis høje pris kun er velfortjent.
    Foreningen vil frem for alt markedsføre dette image med henblik på eksportlandene, da hele 70% af appellationens produktion går til eksport. Det vigtigste aftagerland er Canada – dernæst kommer USA, Schweiz, Storbritannien og Tyskland.

    Regler for produktionen
    For at opnå sit mål har Amarone Families også lavet et regelsæt, som medlemmerne af foreningen skal følge – og meget gerne også alle andre vinhuse i Valpolicella, der fremstiller Amarone.
    Ifølge disse regler skal rødvinen blandt andet indeholde mindst 15% alkohol – Amarone er kendt for sit høje alkoholindhold – og den skal mindst ligge 30 måneder på fad, før den kommer i handelen.
    Foreningen vil ifølge Decanter også hen ad vejen forsøge at får Amarone-producenterne til at deklassificere egne vine i mindre gode årgange, så det kun er det bedste af det bedste, der kommer på markedet.
    Amarone Families består af de familieejede vinhuse Tedeschi, Tommasi, Zenato, Tenuta Sant’Antonio, Masi, Allegrini, Brigaldara, Musella, Nicolis og Speri.
,,,,,,,,
En landsdækkende vinklub?
I uge 27 fortalte vi om den landsdækkende svenske vinklub Munskänkarna, der byder på masser af aktiviteter for sine 16.000 medlemmer i mere end 130 lokalforeninger.
I forbindelse med artiklen udkastede vi den tanke, at vi måske kunne lave noget lignende her i Danmark. Fx kunne nogle af de mange danske klubber gå sammen om en sådan forening.
Vi efterlyste interesserede, og denne efterlysning gav pote. Fra den meget aktive nordjyske vinklub "Vinstyrke 12" skriver Ib Kjærulf:
– En landsdækkende vinklub er en interessant tanke, som vi i Vinstyrke12 nok kunne have lyst til at drøfte med eventuelle andre interesserede.
– Ølentusiasterne kan jo; de har mere end 10.000 medlemmer og afdelinger overalt i Danmark samt et betydeligt internationalt netværk.
– Vinstyrke 12 har eksisteret i mere end tyve år og afholder årligt ti-tolv smagninger, enkelte med op til 1000 deltagere.
 
Bare kom denne vej
Vi siger tak til Ib Kjærulf, som vi samtidig præsenterer i Vinbranchens Blå Bog nedenfor. Der er ingen tvivl om, at initiativet til en sådan vinklub ville ligge godt i hænderne på initiativrige folk som Ib Kjærulf og hans nordjyske kumpaner, men andre bør også melde sig. Ib Kjærulf og "Vinstyrke 12" kan nås pr. mail ved at klikke her.
Hvad der end sker, vil vi her i VinAvisen's redaktion meget gerne støtte sagen. Bare kom denne vej, så får I forbindelse til mange tusinde vininteresserede danskere – og til alle vinklubberne.
............. ......... ................. .........

34/09



..... .............. ..........hj.


Nick Coates (tv.) og Christian Seely, der har slået sig sammen om købet af en vingård i Sydengland. Billedet er fra en lille videofilm, som Decanter har lagt ind på You Tube.
    Stor interesse for britiske boblevine
    At man kan lave glimrende mousserende vin på britisk jord, er i de senere år blevet slået fast med syvtommersøm. Britiske vinmagere har vundet den ene præmie efter den anden ved internationale konkurrencer for deres elegante boblevine, fremstillet efter champagne-metoden. Vinen fremstilles frem for alt i Sydengland, hvor jorden – ligesom i Champagne – er yderst kalkholdig.
    Enkelte champagnehuse har af samme årsag undersøgt mulighederne for at opkøbe jord i Storbritannien med henblik på ekspansion.
    Og nu har en af cheferne i det store franske forsikringsselskab AXA-Millésimes, Christian Seely, ifølge Decanter valgt at kaste sig ud i sit eget private britiske vin-eventyr.

    Har købt vinmark i Hampshire
    AXA har gennem årene opkøbt en række prestige-vinhuse, og Christian Seely har til daglig ansvaret for forsikringsselskabets vinøse interesser. Til de vinejendomme, han administrerer, hører blandt andet 2. cru-slottet Château Pichon-Longueville Baron i Bordeaux og portvinshuset Quinta do Noval.
    Nu har Seely sammen med sin gamle ven og forretningspartner, Nick Coates, købt et vinhus i Hampshire i Sydengland med det formål at fremstille mousserende vine af høj kvalitet.
    På vinhusets fem hektar vinmarker dyrkes der allerede Pinot Noir samt en række tyske hvidvinsdruer. Nu har makkerparret sørget for, at yderligere syv hektar er blevet tilplantet med Chardonnay og Pinot Noir – de to druer, der sammen med Pinot Meunier bruges til champagne.
    Vinen, hvoraf de første flasker forventes på markedet op til nytåret 2011, vil da også blive fremstillet med bistand fra importerede vinkonsulenter fra Champagne.
..... .............. ................. ..........
Vinhuset Leasingham jævnes med jorden
Constellaion Wines i Australien er på slankekur, og det store vinfirma har allerede skilt sig af med en række af sine vinhuse, hvilket har medført en nedskæring på 350 arbejdspladser.
Dog har det ikke været muligt at sælge Leasingham Winery – det ældste vinhus i Clare Valley, South Australia. Årsagen er ifølge Decanter den verdensomspændende økonomiske krise.
Vinhuset, der har rødder tilbage til 1893, skal derfor jævnes med jorden og give plads for et større område med boligbyggeri..
..... .............. .............. . ...

Et lille Baby Doll får. I baggrunden vinproducenten Peter Yealands. Foto: Yealands Estate.
    Firbenede græsslåmaskiner
    Der er sikkert nogen, der synes, det er hårdt at slå græs i villahaven. Men det er intet at regne mod de 3500 km græsbaner, som befinder sig mellem vinmarkerne hos Yealands Estate på New Zealand – landets største privatejede vinhus.
    Til formålet bruger ejeren, Peter Yealands, adskillige traktor-græsslåmaskiner. Men da han er meget miljøbevidst, huer den maskinelle løsning ham bestemt ikke. Der er et alt for stort CO2-udslip forbundet med græsslåningen, mener han.
    Han har derfor anskaffet ti får af miniature-arten Baby Doll, der er så små, at de næppe kan nå op til drueklaserne. De små får bliver så sendt ind mellem vinmarkerne, hvor de fungerer som yderst effektive græsslåmaskiner.
    Men dette er kun begyndelsen – Peter Yealands skal gerne op på en flok på 10.000 får, før det virkelig batter med al det græs.
    Den særlige race er importeret fra Australien, hvor der ligefrem var kø hos fåreavleren af folk, der ville købe et af de nuttede får som kæledyr.
..... .............. .........

34-07/09


........ .............,........ .........


Her ses modedesigneren Vivienne Westwood under lanceringen af en kæmpebog om hende selv ligeledes fra forlaget Kraken Opus. Det er en bog, der vejer 25 kg, og hvis sider måler 90 x 64 cm.
    Vinbog på 30 kg
    The Wine Opus, der udkommer i foråret 2010, bliver ubetinget verdens dyreste vinbog. Den koster – hold fast – 1 million dollars (cirka 5,3 mio. kr.). Men så vejer den også 30 kg (ikke ligefrem sagen som godnat-læsning i sengen).
    Ifølge Decanter vil bogen omfatte beskrivelser af verdens 100 førende vinhuse, udvalgt af et panel af 40 sommelierer fra forskellige vinlande.
    Man får dog mere end tekst og billeder med i købet. Med værket følger seks flasker vin fra hvert af de 100 vinhuse samt en invitation til at aflægge en række af dem et besøg.
    Det er forlaget Kraken Opus, som er kendt for sine celebre bøger, der udgiver The Wine Opus, og det sker i et oplag på 100 bøger. 25 af bøgerne er allerede forudbestilt, og en håndfuld er afsat til bortauktionering hos Sotheby’s.
    VinAvisen’s redaktion regner selvfølgelig med at få tilsendt et anmeldereksemplar. Vi er derfor ved at få installeret en større brevsprække i hoveddøren ...
..... .............. .........
Kokain skjult i vinflasker
Vinflasker indeholder ikke altid vin. Det måtte nogle toldere i havnebyen Varna i Bulgarien sande, da de fik mistanke til en container fyldt med lidt over tusind flasker. Da de undersøgte indholdet i flaskerne, viste det sig at bestå af koncentreret kokain – i alt 700 liter.
Containeren kom fra Bolivia, og meningen var, at kokainen skulle distribueres ud til flere europæiske lande. Var det lykkedes, havde det farlige stof indbragt forbryderne et beløb svarende til cirka 74,5 millioner kr.
....... ......... .


    Prisen ved 11 flasker
    Allan Madsen skriver til os: – Nu har I to gange opgivet prisen på vine som ”XX kr. ved 11. flasker”, så der må jo være en mening i galskaben. Men er der virkelig nogen, som sælger 11 flasker ad gangen?
    Det er der faktisk – selv om firmaet CultWine.dk opgiver prisen på en lidt anden måde: Køber du 10 flasker, får du en ekstra flaske gratis.
    Det kunne vi også bare have skrevet, men vi foretrækker at skrive, hvad den reelle pris pr. flaske bliver. Så når en vinhandler fx skriver: 200 kr. for 6 flasker, så skriver vi: 33,33 kr. ved 6 flasker. Og i tilfældet med den gratis ekstra flaske tager vi ganske enkelt prisen for de 10 flasker og dividerer den med 11.
    Desværre findes der ikke kasser til 11 flasker. 11 er som bekendt et primtal, så man kan kun lave en kasse, der er 1 flaske bred og 11 flasker lang, og den vil være lidt besværlig at bakse rundt med. Det er nok derfor, der ikke er flere, som benytter argumentet med den elvte flaske.

......... .. .

34/09



.... .......... ..,.... .
    Poetisk musik på vinglas
    Vi har tidligere henvist til videoklip på YouTube, hvor folk spiller på vinglas. Her er endnu en gademusikant, der har taget opstilling med sit glasorgel midt i Wien. Det er utroligt, hvad han kan få ud af sit ”instrument” – prøv selv at se og lyt ved at trykke her.
............ .. .. ..... .,
Ice Wine fra Brasilien
Tyskland og Østrig er berømte for deres Eiswein – den søde vin, der fremstilles af druer, som bliver hængende på vinstokkene, indtil temperaturen når ned på minus 8 grader. Så høstes de og presses, mens de stadig er frosne.
Canada har også sin Ice Wine, der fremstilles på nøjagtigt samme måde.
Nu er også Brasilien hoppet med på vognen, idet vinhuset Perico i staten Santa Catarina har fremstillet landets første Ice Wine. Druerne er høstet fra en vinmark, der ligger i 1300 meters højde over havet – heroppe når temperaturen ned på 7,5 minusgrader i juni måned, hvilket er nok til at fremstille vinen.
Perico begynder først at sælge vinen til næste år, ligesom vinhuset regner med at kunne eksportere en hel del flasker.,, ..,..
..........
    Sådan gjorde de også i 90’erne
    I 1863 udkom i Paris en populær avis, Le Petit Journal, der i 1884 blev suppleret med et tillæg hver uge med en flot tegnet forside.
    Dette tillæg blev uhyre populært – på et vist tidspunkt blev det trykt i en million eksemplarer, og mange af dem blev gemt på lofter og i kældre for i dag at blive solgt.
    I franske antikvariater ligger forsiderne i store stabler, blandt andet hos boghandlerne, les bouquinistes, langs Seinens kajer i Paris, og det er en fornøjelse at bladre dem igennem for at finde et sjovt motiv til at hænge på væggen derhjemme.
    Her er et eksempel: Forsiden på "le supplément illustré" til Le Petit Journal fra lørdag den 31. oktober 1891 – med en idyllisk scene fra den franske vinhøst, "La vendange".
    Et udsnit af billedet bringer vi nedenfor som denne uges STORE billede.
...........,,,,,,,,,,.,,......... ......
.....................

.............
.


    ......
      Inspirerende bog om frugtbrændevin
      Vi har tidligere i VinAvisen fortalt om de frugt- og især æblebrændevine, som Karsten Kjer Michaelsen fremstiller i sit brænderi Aqua Vitae Sydfyn.
      Nu har brændevinsbrænderen også bedrevet en bog, "Frugtbrændevin – En aquavitisk historie fra Sydfyn". Heri fortæller han både om den flere hundrede år gamle tradition for brændevinsfremstilling i Danmark, og om den spirende fremstilling af frugtbrændevine på dansk jord, som han selv har givet startskuddet til i 2006.
      Bogen er velskrevet, oplysende og underholdende samt krydret med mange og rigtig gode billeder. Man kan mærke at Karsten Kjer Michaelsen rent bogstaveligt brænder for emnet, når han udøser af sin store viden.
      Bagest i bogen giver en række af landets førende kokke og restauratører deres bud på mad med frugtbrændevin som ingrediens. En ret som "pocherede æbler med brændevin, mynteparfait og fåremælkeis" kan jo godt få tænderne til at løbe i vand.
      Bogen, der er udgivet af Winther Grafik, er på 120 sider og koster 149 kr. Den kan købes ved henvendelse til Aqua Vitae Sydfyn.
    .......
.... .......... ..,....,,,,,,,,
...............
......... ..

>43


.... .......... ..,...... ............ .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * Vigneron Wine Co. har optaget importen af vinene fra Saxum i Paso Robles, Californien.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
... .... ... ....... ...... .......... ..,...



.......... .......... ............................
    Ugens vinøse billede
    Solveig B. har netop været på sommerferie i Frankrig, hvor hun tog dette billede i et stort supermarked i Loire. Der var et hav af vine – flere end i de danske supermarkeder, fortæller hun.
    Men i de to lange reoler med vine, skulle man lede længe efter en vin fra fx nabolandene Italien, Spanien og Tyskland. Og når det kom til Chile og Australien, var der måske en enkelt flaske eller to. Sådan er det i mange franske supermarkeder, skriver fotografen, der har rejst en hel del rundt i de franske vindistrikter.
    På billedet kan man se, hvor udvalget af vine fra andre lande starter, nemlig til højre for skiltet med "Vins étrangers" (udenlandske vine). Og udvalget slutter på nær et par flasker ved billedets kant.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder - faktisk er vi ved at være i bund, så I må meget gerne sende billeder til os. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.
.................

33/09


.......,,,,,,........ ...... .......
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billederen særlig side, hvor der allerede ligger en fin stribe billeder.
....... ......hj..
...............................
    23 Et udsnit af forsiden på det ugentlige tillæg til den parisiske avis Le Petit Journal fra den 31. oktober 1891: "La vendange" – Vinhøsten.
    ...............
.... .... ..... ....... .........

>33/09


..... ....... ........
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 32 vine. Af disse vine var der 26, som fik mere end to stjerner, og hele 18, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 117 stjerner og i gennemsnit 3,6 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
.....................
Mousserende vin


Lambrusco Salamino di Santa Croce, Chiarli, Modena, Italien
55 kr., Carlo Merolli
En rigtig dejlig let mousserende rødvin med en liflig smag af friske bær – især hindbær. Med sin pikante syre vil den være sagen til lidt federe kødretter. Prisen er yderst rimelig.



Hvidvin


Anayón, Chardonnay, Cariñena, Spanien 2007
Klubpris ved 6 flasker: 69,03 kr., ikke-medlemmer: 109 kr., NordicWineClub.com
Lækker hvidvin med en blød og tilpas fadsmag. En udpræget madvin.


Tenuta Carretta, Favorita, Langhe, Piemonte, Italien 2008
79 kr.; på tilbud: 69 kr., A Vinstouw
Denne hvidvin er helt oppe at ringe. Den har en liflig, krydret duft og en dejlig frugtsmag med frisk syre. I vores postkort nr. 15 fra Moscato-land bringer vi historien om druen Favorita.


La di Motte, Pinot Grigio, Piave, Veneto, Italien 2008
89 kr., Haller Vine
Perfekt hvidvin med fint krydret duft og en blød og lækker smag. Helt i top.


Flamingo Bay, Chenin Blanc / Sauvignon Blanc, Coastal Region, Sydafrika 2008
49,95 kr., Amka
Til den lave pris en fortræffelig hvidvin – god til fisk og skaldyr. Kom med en kogt rødspætte. Flasken har skruelåg.


Bassi, Pinot Bianco dell’Emilia IGT, Italien 2008
75 kr., U&Wine
Meget spændende hvidvin med en liflig, krydret duft og en lidt fed og harmonisk smag med lækker og blød frugt. En nobel vin.


Ticket to Chile, Chardonnay, Central Valley, Chile 2008
45 kr. ved 6 flasker, Lautia
Til den lave pris er dette en rigtig god hvidvin. Den har en kraftig duft og en ren frugtsmag med en let fedme og et lille bid, der er godt til mad.


Legado Muños, Chardonnay, Vino de la Tierra de Castilla, Spanien 2006
59,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Tre år gammel hvidvin med en markant fadsmag. Den skal drikkes nu.



Rosévin


Cantina di Negrar, Chiaretto, Bardolino Classico, Italien 2008
49,95 kr., ViniPortugal
Charmerende rosévin med en lækker farve i glasset, et fint krydderi i næsen og blødhed, ren frugt og frisk syre i munden. Og prisen er jo yderst menneskevenlig.


Quinta da Espiga, Rosé, Vinho Regional Estremadura, Portugal 2005
45 kr., Portugisisk Vinkælder
En god, saftig og fyldig rosé med en fin smag af sommerbær. Et rigtig godt glas til prisen.



Rødvin


Chevalier d’Anthelme, Côtes du Rhône, Cellier des Chartreux, Frankrig 2008
49,50 kr., 44,50 ved 6 flasker, Norton Vinimport
Wow, lød det enstemmigt fra smagepanelet. Tænk at man kan få så dejlig en rødvin for så få penge. Den dufter af modne blommer og varme krydderier, mens smagen er fyldig, harmonisk og fuld af modne bær. Nyd den til retter med oksekød eller til en god moden Camembert.


Les Douze, Fitou, Frankrig 2007
84 kr., Premier Cru
Tolv vinbønder i landsbyen Mont Tauch i Languedoc har slået sig sammen om at lave denne elegante rødvin. En herlig vin med fin duft og en harmonisk smag med god struktur og krydderi – estragon var et af forslagene under smagningen.


Quinta do Alqueve, Tradicional, Vinho Regional Ribatejano, Portugal 2006
99 kr.; 70 kr. ved 6 flasker, Propperiet
Meget dejlig rødvin, der fylder munden med frugt. Dertil en god, rank syre, der gør vinen egnet til mad. Den er en "fedtdræber", så den går fint til federe kødretter.


La Báscula, The Catalyst, Monastrell, Jumilla, Spanien 2004
130 kr., Excellent Wine
Stor og fantastisk rødvin. Den har en flot, vinøs duft og en lækker, fyldig, blød og moden smag.


Palari, Faro, Sicilia, Italien 2006
325 kr., Wineimporters
Supervin. Dyr, men meget dejlig. Den har en liflig duft og en fyldig, blød og kompleks smag med toner af mørke bær, blommer, tjære, tjære, læder … Og kun 13½ procent alkohol. En rødvin, der udpræget skal skænkes til en lige så kraftig (kød)ret. Og plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Cederberg, Five Generations, Cabernet Sauvignon, Cederberg, Sydafrika 2006
254 kr.; 228,58 kr. ved 12 flasker, Syd Afrika Vinimport
Ikke nogen billig rødvin, men meget lækker, blød og kompleks. Oplevelser for alle de mange penge.


Simonsig, Mr. Borio’s Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika 2004
125 kr.; indtil 31. august: 99 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Meget blød og meget lækker rødvin med en god, ren frugtsmag, sødme, syre og 14½ procent alkohol – uden at være sprittet. Men vinens muskler kræver en (kød)ret med lige så kraftig smag og fylde.


Colle Diana, Erik Banti, Toscana IGT, Italien 2006
59,95 kr.; i denne uge (uge 30): 33,33 kr. ved 3 flasker, SuperBest
Vi har for ganske nylig smagt denne rødvin i 2005-årgangen og var ikke glade for dens noget bedagede smag. Her er vinen et år yngre og meget bedre. Den har en god, frugtagtig smag, blød og venlig. Til tilbudsprisen lidt af et fund.


Cuparossa, Salento IGT, Puglia, Italien 2006
84,95 kr., Kvickly
Rødvin med en smag, der breder sig i munden med herlige toner af kirsebær. Faktisk en fantastisk dejlig vin.


Jean-Marc Millot, Aux Faulques, Côte de Nuits-Villages, Frankrig 2006
169 kr., Domaine Brandis
En ret let bourgogne med god saftig frugt. Prisen gør lidt ondt.


A Mano, Chianti, Toscana, Italien 2006
49,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Til den lave pris en rigtig god Chianti-rødvin, ret tør, med fyldig frugt.


Sur de los Andes, Cabernet Sauvignon, Argentina 2007
38,11 kr. ved 6 flasker, WineAtCosts.com
Enkel hverdags-rødvin et pænt billede af Cabernet-druen.


Domaine Dominique Morel, Morgon, Beaujolais, Frankrig 2008
99,95 kr., Erik Sørensen Vin
En beaujolais med krydret duft og en smag præget af tanniner.


Farnese, Sangiovese, Terre di Chieti IGT, Abruzzo, Italien 2007
49,95 kr.,; 45 kr. ved 2 flasker, Strandgården
Ret enkel hakkebøffe-rødvin uden noget større smagsmæssigt vingefang.


Cyan, Toro, Spanien 2003
64 kr., Red & White
Rødvin med en helt usædvanlig smag af kokos, som nogle måske vil kunne lide.



Sød Vin


Château de la Roulerie, Coteaux du Layon, Frankrig 2008
70 kr. for ½ flaske, Vinens Verden
Sød hvidvin med en meget parfumeret duft og en lækker smag med en grapesyre, der afbalancerer de søde frugter. Den er ikke sliksød, kun sødlig, og vil være en fin ledsager fx til gåselever.



Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.