,,,,,



.....................
Vin-aktuelt i uge 34
Fra 23. august til 29. august 2010
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 31, ,,,,,,VinAvisen uge 32,,,,,,,,VinAvisen uge 33
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................




/EMBED>



Aktivister ødelagde forsøgsmark
I uge 30 fortalte vi om Det franske institut for landbrugsforskning, INRA (l'Institut National de la Recherche Agronomique), der havde søsat et nyt eksperiment i sit forskningscenter i Colmar. Midt i en vinmark med 500 vinstokke havde man plantet 70 syge vinstokke med et genmodificeret transplantat, der skulle beskytte mod Grapevine Fanleaf Virus (GFLV).
Der er intet middel mod denne sygdom, der overføres af rundorme, og som findes i omkring en tredjedel af alle vinmarker på verdensplan.

I en vinmark, der er angrebet af GFLV, kan høstmængden blive reduceret med op til 50%. Senere slår sygdommen samtlige vinstokke ihjel og gør oven i købet jorden ufrugtbar til nye beplantninger.
Forskerne håbede derfor via forsøgsmarken at finde en måde at beskytte vinstokkene på. Men det håb er nu slukket. En tidlig morgen brød en gruppe på 70 aktivister ind i forskningscentret og ødelagde samtlige af de genmodificerede vinstokke.

Flere års arbejde er tabt
Hærværket følger i kølvandet på en række protester fra vinproducenterne i området. De er bange for, at det genetisk modificerede plantemateriale på en eller anden måde kan invadere deres vinmarker.
Hos INRA i Colmar er man oprørte. Lederen af forskningscentret, Jean Masson, kalder hærværksmændene for idioter og påpeger, at de har ødelagt flere års forarbejde.
Aktivisterne tilhører en militant bevægelse med navnet Les Faucheurs (høstfolkene), der blandt andet er kendt for at destruere GM-projekter. Bevægelsens leder, José Bové, trak store overskrifter, da han i 1999 førte an i et økse-overfald på en McDonald-restaurant i den sydfranske by Millau.

Står til fængsel og bøde
Gerningsmændene blev arresterede og løsladt igen mod kaution. De står ifølge loven til en fængselsdom på op til to år samt en bøde af en betydelig størrelse. Men måske slipper de billigt.
En miljøaktivist, der for nogle år siden ødelagde en lignende eksperiment-vinmark i Colmar, slap med en latterlig bøde på 1 euro. Det kan jo være, at myndighederne også i denne sag vil vise sig fra deres partiske side.



I sommermånederne bager Solen ned over det sydafrikanske vinland. Sukkerindholdet i druerne bliver højt, hvilket igen giver vine med et højt alkoholindhold.

Mindre alkohol i sydafrikansk vin
Sydafrikansk vin har ofte et meget højt alkoholindhold, hvilket skyldes, at druerne opnår et højt indhold af sukker, før de er høstmodne.
De sydafrikanske vinproducenter vil gerne bringe alkoholindholdet ned for at komme den stigende efterspørgsel på vine med mindre alkohol i møde.
Netop nu er den sydafrikanske regering ved at tage stilling til et lovforslag, der vil give producenterne tilladelse til at tilsætte vand til druemosten.

Ikke lovligt ifølge EU
Hvis alt går vel, forventes loven – der netop vil gøre det muligt at fremstille mindre alkoholtunge vine – at træde i kraft i slutningen af 2011.
Dog kan gældende EU-regler sætte en bremse for denne fortynding af druemosten. Metoden er nemlig ikke tilladt ifølge EU, og medlemslandene må derfor heller ikke importere vin, der er fremstillet på denne måde.
Og spørgsmålet er jo, om den sydafrikanske vinindustri kan undvære det lukrative europæiske marked …






Vin styrker tænke-evnen
Vi har tidligere fortalt om undersøgelser, der viser, at vin – og især rødvin – er godt for de små grå.
Nu har en gruppe norske forskere fundet frem til, at et moderat vinforbrug gavner evnen til at tænke og måske endog beskytter mod demens.
Forskerne kortlagde drikkevanerne hos 5033 forsøgspersoner med en gennemsnitsalder på 58 år. Dernæst testede de via en række opgaver personernes kognitive funktioner – de mentale processer i hjernen, der gør, at vi kan tænke og opfatte – ligesom deres evne til at ræsonnere blev bedømt.

Færrest point til afholdsfolkene
Resultaterne viste, at de mænd og kvinder, der havde et moderat vinforbrug, scorede flest point i opgaverne, mens de, der kun nød vin ved sjældne lejligheder, klarede sig dårligere. De færreste point blev indkasseret af afholdsfolkene.
Ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Acta Neurologica Scandinavica, er det kun vin, der har denne gavnlige effekt på evnen til at tænke – i hvert fald, når det gjaldt kvinderne. For mændenes vedkommende havde også øl en gunstig virkning.



Vinprinsesse Mona Bäder med drueklaser i både håret og hænderne. Foto: Deutsches Weininstitut (DWI).

Tysklands elskede Federweisser
For tyskerne er drikken Federweisser indbegrebet af fest i venners lag. Det er den friske og endnu gærende druemost, der traditionelt laves på druerne Bacchus, Ortega eller Siegerrebe, og den nydes i rigelige mængder under de mange vinfester rundt om i Tyskland.
Det menes, at denne næsten mælkehvide most har fået sit navn, fordi man i gamle dage gav den en let filtrering gennem fjer (Feder) – eller også fordi bundfaldet ligner en hvid fjederham.
Tyskerne hævder, at Federweisser er sundt. Der er en masse B1, B2 og B6 vitaminer i den, og både ens krop, blod, nerver, fordøjelse, hud og hår skal have godt af drikken.

Vinprinsesser indviede høsten
For få dage siden blev høsten af druerne til Federweisser skudt i gang i Pfalz – en begivenhed, der traditionen tro ikke går ubemærket hen.
Ligesom prominente personer indvier udstillinger ved at klippe røde snore over, fik to vinprinsesser, Andrea Schick og Mona Bäder, lov til at indvi høsten med saks, spand og krone på hovederne.


Advarsel til vinbranchen
Birger Vejrum fra Langhe Vine advarer om, at der er falske 1000 kr.-sedler i omløb i øjeblikket, og at det lader til, at svindlerne blandt andet forsøger at afsætte dem ved vin- og gourmetmarkeder.
Ved det nyligt afholdte italienske marked foran Thorvaldsens Museum i København var der således tre udstillere, som modtog de falske sedler. Og det skete hver gang ved, at "kunden" købte en vin til cirka 50 kr., gav vinhandleren den falske 1000 kr.-seddel og derved fik en masse gode hvidvaskede penge tilbage.
Noget lignende skete under festivalen Kulinarisk Sydfyn i Svendborg.
Birger Vejrum fortæller, at sedlerne umiddelbart ser helt normale ud. Det eneste, man kan se forfalskningen på, er, at sølvmærket med vandmærke i øverste venstre hjørne er gråt.
Så det gælder altså om lige at kigge på de store sedler, hvis man handler vin på et marked eller en festival.







Har vi vænnet os til skruelåget?
Nogle vintjenere er kede af skruelågene. De berøver dem muligheden for det traditionelle show med at trække flasken op og snuse til proppen. Vintjenerne mener vist også, at mange af deres gæster opfatter skruelåg som et tegn på billig vin.
Det med showet kan skruelåget nok ikke klare, selv om der har været forslag fremme til, hvordan en vintjener kan åbne flasken ved hjælp af en serviet, så det nærmest virker som en tryllekunst.
Men hvordan stiller restaurantgæsterne sig til skruelåget? Er de ved at have vænnet sig til det? Det synes sidste uges rundspørge at vise.





83% accepterer skruelåg
I alt 2408 læsere deltog i rundspørgen, og som det fremgår af skemaet herover, accepterer hele 42%, at der er skruelåg på en restaurant-vin, og endnu flere, over 44%, er bedøvende ligeglade. Der er altså i alt 83%, som ikke har noget imod at se skruelåg på restauranternes flasker.
Kun 7,8% ønsker ikke at se vine med skruelåg på vinkortet, mens 5,7% kun vil se skruelåg.
Enkelte af vore læsere havde også kommentarer til undersøgelsen:
 
Delte meninger
Peter Salicath mener, at der ikke er nogen mening i at forkrøble en restaurants vinkort med et enten-eller, men han foretrækker skruelåget til specielt hvidvine.
Og Per Haaber Gylling er bedøvende ligeglad. Han accepterer korkpropper, men foretrækker skruelåg. Sådan er der sikker mange andre af de "ligeglade", der har det.
På den anden side skriver Melitta Achton fra Den Lille Vinkælder, at mange af hendes kunder stadig synes, at korkproppen er det rigtige. Og hvis der er tale om en vingave, køber de sjældent en flaske med skruelåg.
 
Langt fremme i skoene med skruelåg
Endelig skriver Thomas Larsen: – Jeg anser det nærmest for et kvalitetstegn, at en producent er så langt fremme i skoene, at han tør bruge skruelåg (eller glasprop eller noget andet alternativt) – at han ikke er bange for at eksperimentere og gå nye veje.
– Med et skruelåg på flasken forventer jeg alt andet lige et glas vin over gennemsnittet i forhold til en konkurrerende vin fra en producent, der ikke "tør" bruge skruelåg til de lidt dyre vine til +50 kr.
– Som vin-forbruger gennem 30 år har jeg ikke tal på alle de gange, hvor jeg har smagt propvin. Hertil skal lægges alle de gange, hvor jeg har haft tanken: ”Sådan skal den vin da vist ikke smage; har den mon prop?”
– Ser jeg en vin til 50-70 kr. med skruelåg, kan jeg sagtens finde på at købe den af bare nysgerrighed. De producenter, der tør være først med det nye, laver tit spændende ting.


33/09




Bestil en vinproducent
Det har længe været krisetid i den franske vinverden, og vinproducenterne har hårdt brug for at finde nye måder at markedsføre og sælge deres vine på.
Nu er en handelsuddannet franskmand, Philippe Kazek, kommet med en glimrende idé. Han har lanceret firmaet "Un Vigneron à la maison", hvis koncept går ud på, at man kan booke en vinproducent til at komme hjem hos sig og afholde en vinsmagning.
Foreløbig har tyve franske vinproducenter meldt sig til projektet, men ifølge Decanter håber Philippe Kazek at nå op på hele 400 producenter, inden der er gået et år.

Smart smageskema
De producenter, der registrerer sig i Philippe Kazeks firma, skal betale et lille gebyr. Til gengæld er det gratis for de franskmænd, der booker en vinsmagning – hvilket gøres over firmaets hjemmeside.
Man er heller ikke forpligtet til at købe nogle af alle de vine, producenten slæber med til smagningen – eneste forlangende er, at selskabet, der bestiller seancen, tæller mindst fire personer.
På hjemmesiden kan man krydse af, hvilket distrikt vinproducenten skal komme fra, hvilken type vin – eller spiritus – smagningen skal omhandle, hvilket prisleje vinene skal ligge på osv.
Dernæst får man et udvalg af egnede producenter.
hjemmesiden finder man også et udførligt smageskema, som er lige til at printe ud, så man er parat til seancen.



Et af de vinhuse, der netop har skiftet ejermand, er Tamar Ridge, hvis moderne vinhus og tilhørende vinmarker her ses i fugleperspektiv.

Investerer i fremtiden
Hos Brown Brothers, et af de førende vinhuse i den australske stat Victoria, ønsker man at komme de alvorlige effekter af den globale opvarmning i forkøbet.
Fremtiden vil højst sandsynlig byde på stadig flere og længerevarende tørkeperioder, højere temperaturer og mangel på vand – ikke kun i Victoria, men også i mange andre australske vinområder.
Derfor har Brown Brothers nu købt det store vinfirma Tamar Ridge Estates på Tasmanien. På den australske ø er der et mildere og køligere klima, hvorfor øens vinproducenter også har stor succes med at fremstille mousserende vin efter champagnemetoden. Og det er ikke mindst for at sikre fremstillingen af mousserende vin – samt af vine på Pinot Noir-druen, der også kræver lidt køligere forhold – at Brown Brothers har ønsket at have en base på Tasmanien.
Købet omfatter vinfirmaets tre vinhuse, Tamar Ridge, Pirie og Devil’s Corner, samt samtlige af dets vinmarker og -mærker.


Lader druerne hænge
Snart er druerne høstmodne i Spanien. Men det er ikke alle steder, det vil blive høstet – nogle drueavlere har allerede besluttet at lade druerne blive hængene på vinstokkene.
Årsagen er ifølge WineAlley.com den meget lave pris for druerne, og værst ser det ud for de mange avlere i Castilla-La-Mancha, en region, der eksporterer store mængder bulk-vin.
Også i det fornemme Rioja-distrikt er den gal. Her har priserne på druerne ikke kunnet dække produktionsomkostningerne i de sidste to år.
Det koster 0,60 euro (cirka 4,50 kr.) at fremstille et kilo druer, men drueavlerne i Rioja får kun 0,35 euro (cirka 2,60 kr.) pr. kg.
Og det til trods for, at der er en fin balance mellem udbud og efterspørgsel, når det gælder slutproduktet, selve vinen. Der er således ikke tale om, at priserne presses på grund af en vinsø.

Regeringen skal gribe ind
Nu kræver Riojas landbrugsforening, UAGR (Unión de Agricultores y Ganaderos de la Rioja), at den spanske regering griber ind.
Foreningen vil blandt andet have, at der her og nu indføres en pris-overvågning samt udføres en månedlig rapport om priserne på druer og vin. Desuden skal produktionsomkostningerne på druerne fremover være udgangspunktet for købsprisen.







<< Der var et mylder af mennesker både dag og aften til den store vinfestival i Bordeaux.
< Flere af de franske vinbroderkaber var mødt op til festivalen i deres fine dragter. Foto: Bordeaux Fête le Vin / Gilles Arroyo.


600.000 smagsprøver på fire dage
I uge 25 fortalte vi om den store vinfest Bordeaux Fête le Vin, som afholdes langs kajerne i Bordeaux by hvert andet år.
I år kom der hele 500.000 besøgende fra hele verden. Og i løbet af de fire dage, festivalen varede, blev der åbnet 52.000 vinflasker og skænket 600.000 smagsprøver i glassene.
Derudover organiserede Bordeauxs turistbureau udflugter rundt omkring i vinlandet, mens distriktets vinskole udbød forskellige vinøse kurser.

Grand Cru og Michelin-mad
Der var også lagt vægt på sammensætningen af vin og mad under dette års festival. Og her var gourmetmiddagen "Passions Etoilées" et af trækplastrene. Til denne særlige middag tilberedte unge Michelin-stjernekokke fra Bordeaux gastronomiske lækkerier, som spillede op til en række Grand Cru-vine.
Festivalen bød også på en bødker, der viste, hvordan man laver fade, en fadrulle-konkurrence, vinbroderskabernes parade og meget, meget mere.



Der blev åbnet, skænket, smagt og vendt papirer under den store blindsmagning, hvor de vine, der gjorde sig fortjent til Den Franske Lilje, blev udvalgt.

Den Franske Lilje
For 11. gang har Det Franske Vinråd tildelt en række franske vine "Den Franske Lilje".
Det er – for nu at citere – "en udmærkelse, som tildeles den særligt typiske vin fra et bestemt område i Frankrig, der ved sin kvalitet ved blindsmagning er fundet værdig til udmærkelsen af en gruppe professionelle smagere."
Det Franske Vinråd er en sammenslutning dannet i 1972 af 51 importører af franske vine, og tilsammen står de for mere end 90% af salget af fransk vin i Danmark.

Hvert medlem har mulighed for at præsentere op til tre forskellige vine fra eget sortiment. Vinene blindsmages derefter af et ti mand stort panel af professionelle smagere, som så finder frem til, hvilke vine, der kan få den fine udmærkelse.

Fine små videofilm
I år var der tilmeldt 84 vine til smagningen, og hele 60 af dem fik udmærkelsen. Og det er det bedste resultat nogensinde – sidste år fx kom kun 49 ud af 85 tilmeldte vine gennem nåleøjet.
Bliver en vin udvalgt, kan importøren sætte en oblat på sine flasker med Den Franske Lilje. Oblaterne er dermed en hjælp til forbrugere, der er på jagt efter franske kvalitetsvine.
www.denfranskelilje.dk kan man se en oversigt over de udvalgte vine og deres importører – samt et nyt initiativ fra Det Franske Vinråd: en række gode små videofilm, hvor ønologen Anne Juel Christensen giver gode bud på sammensætningen mellem de franske vine og diverse retter.






Mistænkeligt tilbud på kultvine
For nylig fik en af vore læsere, Torben Friis, en lidt mistænkelig henvendelse:
- Jeg blev ringet op af en mand, der ville sælge mig følgende vine:
12 flasker Pingus 2006, 12 flasker Pingus 2007 og 24 flasker Flor de Pingus – alle i o.w.c. (originale trækasser).
- Han startede med 36.000 kr., men efter lidt forhandling "blev vi enige om" 25.000 kr.
Torben Friis valgte dog i sidste ende at takke nej til tilbudet, og efterfølgende så han 10 flasker Pingus 2007 til salg i Den Blå Avis til 2800 kr. flasken. Han har selv en flaske af kultvinen årgang 2003 til salg samme steds til 4000 kr., og han formoder, at det er herigennem, manden har fået kontakt til ham.
Torben Friis undrer sig og mener, at der måske er nogle, der savner disse flasker. Og han spørger, om der mon er andre, der har fået et lignende storsindet tilbud på de fornemme vine?
Vi hører gerne nærmere på info@vinavisen.dk.



Hvorfor klinker vi glassene?
I sidste uge svarede vi på læserspørgsmålet "Hvorfor klinker vi glassene?", og vi gjorde det ved at fortælle en lille legende om Dionysos (Bacchus), der fik besøg af de fem sanser.
Vinen tilfredsstillede både synssansen, følesansen, lugtesansen og tungen, men høresansen (øret) var ked af det, fordi man ikke kan høre vinen. Derfor bestemte Dionysos, at mennesker, der nyder den vidunderlige vin i hinandens selskab, skal støde deres glas sammen, så det siger kling.
En sød legende, synes vi. Men en af vore læsere har en anden forklaring:

Bange for gift i vinen
Ifølge Lars Mumm Kristensen stammer skikken med at klinke fra middelalderen, hvor man gerne ville være sikker på, at ens vært ikke havde forgiftet vinen. Det blev derfor en skik, at gæsten hældte lidt vin fra sit glas over i værtens glas – og at glassene derfor kvitterede med et lille kling.
– Hvilken forklaring, der er den rigtige, ved jeg ikke, skriver vor læser. – Måske er der en helt tredje.
Der er i hvert fald en forklaring på, at vinen også taler til høresansen. Den kommer en anden læser, Peter Thybo, med:

Prøv at lytte til glasset
Vin har en fantastisk smuk lyd – i hvert fald hvis der er tale om champagne.
En sen aften sad min kone og jeg og delte et godt glas Roederer Brut Première. Vinen boblede flot i glassene, mens de små "trains des boulles" steg til vejrs. Absolut en æstetisk nydelse.
Tilfældigvis sad fruen med champagneglasset nær ved sit ene øre, og pludselig sagde hun med glimt i øjnene:
– Prøv at lytte til dit glas.
Jeg førte glasset op til øret og lyttede – og hørte en symfoni i dur og mol spillet af talrige bittesmå bobler, der bristede, satte glasset i små svingninger og gav lyden af utallige fine gyldne bjælder.
Jeg læste for et par år siden i VinAvisen, at der er 47 millioner bobler i en flaske champagne. Tænk at have sådan et orkester til rådighed!






Vin vinder over vodka
Man skulle måske tro, at vodka er polakkernes foretrukne drik, når det gælder alkohol. Men det er faktisk øl, der ligger på førstepladsen, mens den stærke spiritus længe har indtaget andenpladsen.
En ny polsk undersøgelse fra firmaet CBOS viser imidlertid, at vin i løbet af de sidste tre år er blevet mere populær blandt polakkerne end vodka, som derfor er degraderet til en tredjeplads.
Mens 17% af russerne foretrækker vodka, er der i dag 21%, der hælder mest til vin.
Denne ændring i drikkevanerne skyldes ikke mindst den stigende velstand i Polen, hvor stadig flere polakker har fået råd til at sætte en flaske vin på bordet til aftensmaden.



Flot design i kork
Nu hvor skruelåget og andre alternative lukninger på vinflaskerne vinder frem, er det på tide at give korkproppen et nyt image. Det synes i hvert fald den franske designer Aurélien Barbry, der netop er kommet på markedet med en serie korkpropper til den halvtømte flaske samt en prop med hældetud.
Blandt propperne er der også en, der meget humoristisk er udformet som et vinglas.
Wine & Bar, som serien hedder, kan fås hos Normann Copenhagen, hvor prisen for tre vinpropper er 150 kr. To styk skænkepropper koster ligeledes 150 kr.


Købstilbud på to vinslotte
Alain Raynaud, en anerkendt læge og vinkonsulent, er sammen med sin søster, Chantal Lebreton, femte generation bag roret i Château La Croix de Gay og La Fleur de Gay.
Nu er den rige forretningsmand Laurent Deassault kommet med et købstilbud på de to gamle vinslotte, der ligger i Pomerol, og tilsammen har 12,5 hektar vinmarker.
Tilbuddet er ikke offentliggjort, men kan ifølge Decanter meget vel ligge på omkring 35 millioner euro (cirka 261 mio. kr.).
Raynaud har ejet flere vinslotte i Bordeaux, og hvis han og hans søster beslutter sig for at sælge til Deassault, vil det betyde et – i hvert fald midlertidigt – punktum for besiddelser i det berømte vindistrikt.
Raynaud har dog mange andre jern i ilden, da han fungerer som vinkonsulent for en række vinhuse verden over, ligesom han ejer vingårdene Casa Los Dassos og Flechas de los Andes i Argentina.


>43



.....................





Der var tætpakket ved sidste års udgave af Whiskymessen. I år er arrangementet flyttet til større lokaler i en 4600 kvadratmeter stor tappehal.

Whiskyfestival i tappehallen
Så er der nedtælling til Whiskymessen.dk, hvor en række whiskyimportører disker op med flere hundrede smagsprøver på den gyldne drik.
Den årligt tilbagevendende messe, der arrangeres af NBO-gruppen, afholdes i år den 4. september, og det bliver i nye og større rammer, nemlig i TAP.1, en af Carlsbergs gamle tappehaller.
Smagningen vil blive krydret med forskellige publikum-konkurrencer. Man kan blandt andet være med til at kåre den bedste røgede og den bedste ikke røgede whisky på messen – og vinde en af de vindende flasker. Og husk kameraet: Den, der tager messens mest opfindsomme billede, får også en whisky-præmie med hjem.

Også noget for de øl-glade
Whiskymessen omfatter også syv forskellige masterclasses og en whiskylounge med specielt gode flasker.
Og så er messen i år udvidet til også at omfatte 100 forskellige slags danske og udenlandske øl, så også øl-entusiasterne har noget at komme efter.
Man kan læse mere om arrangementet og bestille billetter ved at klikke her.


Biobrændsel på whisky-affald
Under fremstillingen af whisky får man to væsentlige restprodukter, den såkaldte pot ale, der er den flydende væske, som efterlades i destilleringskedlerne, og så den bærme af byg, der bliver tilbage efter gæringen. Sidstnævnte bliver om regel solgt som kreaturfoder.
Men nu har forskere ved Edinburgh Napier University fundet en ny anvendelse for de to produkter, nemlig til fremstilling af biobrændsel til biler.
Og det kan blive til en hel del biobrændsel. I alt producerer Malt Whisky-industrien i Skotland 1,6 millioner liter pot ale og 187.000 tons bygaffald om året.
Universitetet har nu tænkt sig at sende den nye brændsel på markedet i Skotland, så den kan fyldes på bilerne ved særlige standere på de almindelige benzinstationer.






............ ............................ ......,,,,,,,,,...........................................................................................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * OB-vinimport har optaget importen af vine fra Domaine Juliette Avril i Chateauneuf du Pape.
    * Trørød Vinhandel åbner en ny stor forretning på 380 kvadratmeter med blandt andet lounge og smagelokale. Åbningen fejres den 27. august fra kl. 11 med tilbud, smagsprøver og events for gamle og nye kunder. Læs mere på www.trorodvin.dk.
    * Vinslottet i Greve fejrer den 2. og 3. september 10 års jubilæum for Anders Qwist, Brian Green og Jonas Laulund. Det fejres med en række afhentningstilbud samt smagning af både vine og delikatesser hos Vinslottet, Håndværkerbyen 42 i Greve.
    * Toscavini har fået forhandlingen af vinene fra La Crotta i den norditalienske region Aosta.

    .

........... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.

. .. ...





Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt...,... ..... ..

. ..

.
.

    Steen Bruun Rasmussen (f. 1962) er student fra Holte Gymnasium. Efter et år med luft under vingerne som jagerpilot-elev i Flyvevåbnet tog han en uddannelse som civiløkonom på Handelshøjskolen i København.
    Efter endt eksamen fik han job som produktchef hos Kai Dige Bach, men det var oplevelserne i den store vide verden, der trak. Så da virksomheden i 1991, med købet af rejsebureauet Gate Eleven, kastede sig over rejsebranchen, var Steen Bruun Rasmussen med i forreste linie.
    Turen gik videre til Spies Rejser og jobbet som produktchef for Sports & Golfrejser – et job, som bragte ham jorden rundt flere gange.
    I 1995 åbnede han, sammen med kollegaen Henrik Elmholdt og Brian Laudrup, sportsrejsebureauet Rejsegalleriet. Her stod han blandt andet for at arrangere grupperejser med vin og golf som tema. Og det var via disse utallige rejser til blandt andet Frankrig, Spanien, Italien, Sydafrika og USA, at Steen Bruun Rasmussen for alvor lærte vinens verden at kende – noget, der blev startskuddet til en ny karriere.
    I 2001 blev han ansat hos Holte Vinlager, hvor han i dag står for markedsføringen af kædens 18 butikker. Han er med, når der skal indkøbes vine, og han har ansvaret for økonomifunktionen i Holte Vinlager Marketing. Dertil kommer hele tiden nye arbejdsopgaver, da firmaet konstant er under udvikling.
    Fritiden går blandt andet med fitnesstræning og udlandsrejser med sønnen Christoffer.
    Adresse: Holte Vinlager Marketing ApS, Lejrvej 7, 3500 Værløse, tlf.: 88 16 83 00, e-mail: marketing@holtevinlager.dk, www.holtevinlager.dk.





    .....................
    Ugens gode spørgsmål
    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.....


Skal man piske champagne?
– En forretningsforbindelse har foræret mig en champagnepisker, skriver Hans Jørgen Rasmussen. – Men ærligt talt: Hvad skal jeg bruge den til?
Du skal ikke bruge den til noget. Formålet med den er, at man stikker den ned i et glas mousserende vin og snurrer den rundt, så alle boblerne forlader vinen. Men det er jo ærligt talt temmelig tåbeligt først at betale i dyre domme og ekstra vinafgift for at få bobler i vinen og så piske dem ud igen. Så kan man lige så godt købe en flaske hvidvin.
Man kan få meget dyre champagnepiskere – nogle er af sølv og koster helt op til 500 kr. Men man kan også få nogle billige udgaver af plastic.
Eneste fornuftige formål kunne være at tage piskeren med til fjerne lande, hvor man mange steder bør holde sig til flaskevand. Dette vand er ofte med bobler, og i så fald kan man piske boblerne ud af vandet, hvis man ønsker stillevand.


Til_37/09




Ugens STORE billede
Hver uge bringer vi et stort billede fra vinens verden, og efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen.
Billede 1-26Billede 27-52Billede 53-76Billede 77-.....

...............................

    .....................
    84 I et uvejsomt område i Segesta på Sicilien ligger det doriske tempel fra cirka 430 f.Kr. omgivet af vinmarker (foto © Lasse Made)
    ...............
    ...............





.



    VinAvisen finder de gode vine!
    I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 24 vine. Af disse vine var der 18, som fik mere end to stjerner, og hele 12, som fik fem stjerner.
    I alt blev det til 80 stjerner og i gennemsnit 3,3 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
    Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her.
    Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

.
........
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Hvidvin


Heartland Sticleback, Ben Glaetzer, South Australia, Australien, 2008
75 kr., Wine.dk
Denne ret lette hvidvin er skabt på druerne Verdelho, Sémillon, Viognier og Pinot Gris, og det er en frisk vin med god frugt, fint krydderi og en livlig syre. Glimrende til lidt federe retter med fisk eller skaldyr. Flasken har skruelåg.


Everton, Brown Brothers, Victoria, Australien, 2009
79 kr., på tilbud indtil 8. september: 59 kr., Østjysk Vinforsyning
Blød og forfriskende hvidvin på druerne Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Grigio. En vellavet vin til en meget attraktiv tilbudspris. Flasken har skruelåg.

Rosévin


Clairet de Haut Macó, Mallet Frères, Frankrig, 2009
69,95 kr., pris ved 6 flasker: 57,95 kr., WineAndBarrels
Rosé Bordeauxvin kalder franskmændene for clairet - hvilket har givet ophav til englændernes ord for al rød Bordeaux, claret. Her er en af slagsen, en god rosé med et lille krydret bid, der mest gør vinen egnet til mad.


Sensation du Nord, Bonnefond, Syrah, Vin de Pays des Collines Rhodianiennes, Frankrig, 2009
70 kr., pris ved 12 flasker, The Wine Company
Rhônedalens store drue, Syrah, har sat sit fingeraftryk på denne vellavede rosévin. Den har en karakterfuld smag og fine krydrede noter. En rigtig god madvin.

Rødvin


Prestige, Theuniskraal, Tulbach, Sydafrika, 2009
56 kr., Lesedi Wines
Kraftig duft og en saftig, ren frugtsmag. I starten ret let, men der er power i den. Den sidste stjerne får den for den rimelige pris.


Domaine de la Ferrandière, Merlot, Vin de Pays d'Oc, Frankrig, 2009
59 kr., Den lille Vinkælder
Blød rødvin med en dejlig saftig smag med toner af kirsebær og chokolade - en harmonisk vin, som man nyder med fornøjelse.


Grand Circle, The Hess Collection Winery, Zinfandel, Californien, 2008
59,95 kr., Strandgaarden
Stor og flot rødvin til en forbavsende lav pris. Den har en blød, saftig smag med karakter og en lang eftersmag.


Cornellana, Reserve, Cabernet Sauvignon, Cachapoal Valley, Chile, 2008
60 kr., Osted Vin
En rødvin med rygrad - og en vin med en dejlig, kraftig og blød smag præget af solbær. Glimrende vin til prisen.


Viña 32, Raimat, Cabernet Sauvignon, Costers de Segre, Spanien, 2006
89 kr., Kjær & Sommerfeldt
Karakteristisk Cabernet-duft og -smag. Og dertil en elegant og lækker smag, der er fornemt bevaret under det flotte skruelåg.


Le Difese, Tenuta San Guido, Toscana IGT, Italien, 2008
99,95 kr., prisen er ved 12 flasker., Philipson Wine
En dejlig - og mindre kostbar - rødvin fra vingården, der også laver topvinen Sassicaia. Vinen er meget elegant og frisk i fornem harmoni og med fine toner af hindbær.


Solatione, Chianti Classico, Italien, 2006
157 kr., Fiasco-Vine
Lækker Chianti-rødvin, moden, saftig og med tilpas syre. Oplagt til hele det gode, italienske køkken.


Sensi, Collezione, Montepulciano d'Abruzzo, Italien, 2009
55 kr., pris ved 12 flasker, Lautia
Saftig rødvin med et lille bid, der - til prisen - gør den udmærket som madvin.


Agnus, Lidio Carraro, Merlot, Encruzilhada do Sul, Brasilien, 2008
89 kr., Haller Vine
Rødvin med en intens smag med god saft. En udmærket vin til en ret kraftig kødret, fx på lam (agnus på latin - som vinen hedder). Helt billig er den ikke.


Secret, Viu Manent, Carmenère, Colchagua Valley, Chile, 2009
49,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En meget enkel og robust rødvin.


La Flor, Pulenta Wines, Malbec, Mendoza, Argentina, 2008
89 kr., pris ved 6 flasker: 75,65 kr., Propperiet
Mainstream-rødvin med krydderi (lakrids) og i øvrigt en lidt "tung" smag.


Zig Zag Zin, Zinfandel, Mendocino County, Californien, 2007
118 kr., Wine.dk
En rødvin af den slags, der bare er i orden, men også uden større oplevelser. Helt billig er den ikke. Flasken har skruelåg.


L'Égrégore, Didier Connillon, Saint-Joseph, Frankrig, 2008
125 kr., pris ved 6 flasker: 108,33 kr., Vinmand
Denne rødvin har en udpræget smag af nelliker og kanel - lidt i retning af gløg.

Sød vin


Nobel Riesling, Churchview Estate, Margaret River, Australien, 2007
105 kr., pris for ½ flaske; pris ved 12 flasker: 95 kr., Ranimex Vine
I duften er der et strejf af den petroleum, man tillægger modne Riesling-vine. Her meget kraftig. I den fede smag er der en meget dejlig sødme, fint afbalanceret af syren. Flasken har skruelåg.





....... ............



...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:


...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.