Nyheder i uge 10, 2011 | Læs uge 9.......Læs uge 8.......Læs uge 7 |
Populære Yellow Tail Denne verdens store sællerter afføder ofte en hale af stort set lignende produkter. Tænk bare på Arne Jacobsens stol "Myren" – i dag findes der en stribe stole, som mere end læner sig op ad det berømte forbillede. Den slags forekommer også inden for vinens verden, og her har blandt andet Casella Wines, der fremstiller det populære australske vinmærke Yellow Tail, sit at slås med. For to år siden lagde vinfirmaet sag an mod den californiske vinproducent Bronco Wine Company for at have overtrådt varemærkeloven. Navnet Yellow Tail er varemærkebeskyttet, og det gælder således også de to firkantede parenteser, der omslutter navnet på vinetiketterne. Og netop parenteserne havde Bronco Wine Company også sat rundt om navnet på sin vin Down Under. Det er ikke en rigtig kænguru Nu er den ifølge Decanter gal igen. Og igen er det et amerikansk firma, The Wine Group, som ifølge Casella Wines har forbrudt sig mod varemærkeloven. Firmaet viser på etiketten af sin vin Little Roo en kænguru – hvilket jo også ses på Yellow Tail – og den hopper endog samme vej. The Wine Group forsvarer sig med, at det slet ikke er en almindelig kænguru, der ses på deres flasker, men derimod en wallaby – den meget mindre bjerg-kænguru. Casella Wines er dog overvist om – og nok med rette – at de amerikanske forbrugere i skyndingen ikke vil kunne se forskel på en kænguru og en wallaby. Og da slet ikke, da dyrene fremtoner lige store på etiketterne. Casella Wines har bestemt noget at forsvare på amerikansk jord. Yellow Tail er med mere end 100 millioner flasker årligt den bedst sælgende importerede vin i USA. |
Juvelfirma køber Bordeaux-slot Siden 2008 har fire vinslotte i Bordeaux fået kinesiske ejere: Latour-Laguens, Richelieu, Chenu Lafitte og De Viaud. Nu er endnu et vinslot kommet på kinesiske hænder. Det drejer sig om Château Laulan Ducos i Médoc, der har været i familien Ducos eje siden 1911. Ud over selve vinslottet, som stammer fra 1460, omfatter købet 22 hektar vinmarker. Den nye ejer er juvelfirmaet Tesiro, som har 400 juvellerforretninger i det sydøstlige Kina, 3000 ansatte og en årlig omsætning på et beløb svarende til cirka 112 millioner kr. Nu ønsker firmaet så også at sælge vinen fra Laulan Ducos i Kina. Og for at kunne forsyne det store kinesiske marked, vil man skære kraftigt ned på det nuværende salg af vinen på fransk jord. Hos Tesiro har man store planer om at åbne en række vinbutikker i Kina, alle med navnet Laulan Ducos, som foruden denne vin også skal sælge andre Bordeauxvine. |
....... En typisk landejendom, som den så ud for et par hundrede år siden i Galicien. Køerne levede i rummene forneden, og den varme, de afgav, nød beboerne godt af ovenpå. | Postkort nr. 19 fra Galicien: Familien Pradas gamle gård – Bodegas ValdeSil er en familieejet bodega, men jeg er den eneste, der bestiller noget her, sagde Guillermo Prada Luengo med et stort smil. Og han sagde det på et så smukt engelsk, at man skulle tro, man stod over for en britisk godsejer. Sit engelske har han lært under et længerevarende ophold i Storbritannien. Men hans hjerte befinder sig i Galicien – i Valdeorras, hvor familien Prada ejer 20 hektar vinmarker i Val de Sil-dalen og forpagter yderlige 50 hektar. Det er også her, man finder vinhuset samt familiens fine gamle landejendom. I dag bruges den som sommerbolig og til repræsentation, men i gamle dage levede køerne i staldene forneden, mens familien boede på første sal. ValdeSil fremstiller elegante hvidvine samt den fortræffelige rødvin Losada, som er stringent og tør og har en hel del Bordeaux-karakter. Den kan herhjemme fås hos Spanske Vine. |
....... Det var en oplevelse at besøge marken fra 1885 med store, krogede vinstokke. Nogle af dem er så tunge, at de må understøttes af store sten. | Postkort nr. 20 fra Galicien: Galiciens ældste mark med Godello I 1885 anlagde en forfader til familien Prada, drueavleren José Ramón Gayoso, sin første vinmark i Valdeorras. Og stik imod, hvad der var almindeligt, plantede han udelukkende den lokale hvidvinsdrue Godello, som ikke blev regnet for noget særligt dengang. Men Gayoso mente, at der kunne skabes store vine på denne drue, og han endte med at eje adskillige små vinmarker, som dog med tiden blev solgt fra igen. Den eneste mark, der forblev i familiens eje, var den første, forfaderen anlagde. Den er i dag den ældste Godello-mark i verden. Gennem de sidste ti år har familien tilbagekøbt de gamle marker, og råder i dag over en skat af fornemme vinstokke. Udbyttet fra den ældste vinmark er meget lavt, men druerne har en koncentreret aroma. Ud af dem fremstiller Valdesil vinen Pedrouzos, opkaldt efter marken. Der laves kun 500 magnumflasker om året – vi smagte en årgang 2007, og det var en vidunderligt moden, blød og intens hvidvin. Ugens STORE billede nedenfor viser den gamle mark med de skulpturelle vinstokke. |
Til_37/09 |
....... Rafael Palacios fortalte begejstret om vindyrkning og vine. I baggrunden ses en af hans vinmarker, hvor vinstokkene dyrkes på terrasser i et uvejsomt område. | Postkort nr. 21 fra Galicien: De højest beliggende vinmarker Rafael Palacios er endnu en af de vinproducenter i Valdeorras, der opkøber gamle og ofte forfaldne vinmarker med Godello for at bringe dem på fode igen og fremstille dejlige hvidvine på druen. Som han siger: – Codello er min drømme-drue. Den er ikke helt så aromatisk som Albariño, men den har større dybde. Nogle af de marker, han opkøber, er ganske små. De er blevet delt via arv i flere generationer. Ofte foregik delingen af markerne mellem søskende via lodtrækning, hvor man trak navnet på hver mark fra en hat, der bar det spanske navn "sorte". Denne gamle tradition har inspireret til navnet på Rafael Palacios’ flagskib, hvidvinen "As Sortes" (lodtrækning), som er fremstillet af druer fra flere marker. I alt ejer Rafael Palacios 21 hektar vinmarker fordelt over hele 26 små parceller. Palacios tog os med op til vinmarkerne, hvoraf nogle ligger 720 meter over havet, hvilket gør dem til de højest beliggende i Valdeorras. |
....... Med hurtige hænder blev de nyhøstede druer sorteret hos Rafael Palacios, så kun de ypperste røg videre til pressen. | Postkort nr. 22 fra Galicien: Travlhed under høsten Vi var ankommet til Bodegas Rafael Palacios midt i høsten, og foran vineriet stod kasserne stablet med modne Godello-druer fra vinstokkene på de stejle terrasser. Rafael Palacios er biodynamiker om en hals. Ifølge biodynamikken følger alt i naturen en rytme, der er afhængig af Månens og planeternes faser. Og den rytme skal man så også følge som vinproducent, hvilket vil sige, at man skal beskære, binde op og høste på ganske bestemte dage i løbet af året. Opskriften på, hvilke dage, der egner sig bedst til hvilke arbejdsprocesser, finder man i en særlig Måne-relateret kalender, udført af Rudolf Steiner-tilhængeren Maria Thun. Ofte følger de biodynamiske vinproducenter kun kalenderen nogenlunde. Men Palacios går ikke på kompromis. Er det ikke den rigtige dag at høste ifølge kalenderen, så venter han. Han går heller ikke på kompromis med kvaliteten af sine hvidvine – hans Louro do Bolo er en dejligt krydret vin med anis og rosmarin, mens topvinen As Sortes er en frisk og frugtrig lækkerbisken. Begge vine kan herhjemme fås hos Sigurd Müller. |
Sprælske kæmpeflasker I de sidste tre år har Tenuta dell’Ornellaia, et af Italiens førende vinhuse, engageret kunstnere til at udsmykke etiketten på en særlig udgave af vinhusets fornemme rødvin Ornellaia. I år gælder det årgang 2008, og æren er tilfaldet den tyske kunstner Rebecca Horn. Temaet for hendes udsmykning er energi – hvilket har udmøntet sig i et virvar af lampe-lignende ornamenter både på og rundt om etiketten. Det må være lidt svært at holde om flasken, når der skal skænkes … I alt er der fremstillet fjorten flasker, alle i store størrelser: En enkelt flaske Salmanazar (9 liter eller 12 almindelige flasker), tre Impérial (6 liter eller 8 almindelige flasker) og ti dobbeltmagnum. Kæmpeflaskerne vil blive sat til salg på en velgørenhedsauktion i Berlin den 19. maj. |
I den lille film udtales ordene i passende omgivelser, som det ses her med Eiswein. | Sådan udtales Scheurebe Tungen kan godt slå knuder, når man skal udtale diverse ord fra den tyske vinverden. Tænk bare på Erzeugerabfüllung, Gewürztraminer, Scheurebe og Hessische Bergstrasse. For at hjælpe de mindre tyskkyndige turister har Deutsches Weininstitut lavet en lille film, hvor man kan høre tyskere udtale de vigtigste vinøse ord fra A til Z. Meget pædagogisk holder de medvirkende samtidig et skilt op med ordet samt dets oversættelse til engelsk. Måske sagen før sommerferien til et af de tyske vindistrikter. |
. |
En scene fra filmen "Et glas vin", hvor en lastbilschauffør er faldet i søvn på toppen af en af de tankbiler, der fragter bulkvinen til Sverige. I baggrunden er fade med vin ankommet fra udlandet pr. skib. | Vinens verden år 1960 Hvis man har et kvarters tid til overs, kan man ifølge BKWine muntre sig med en ældre svensk vinfilm, ”Et glas vin”. Filmen, der stammer fra 1960 og er produceret af Svensk Filmindustri, fortæller om vinfremstilling i Italien, Spanien, Frankrig og Algeriet. Men den starter i Sverige med en stresset husmor, der – til en rolig og forstående mand – på et meget hurtigt svensk fortæller om alt det, hun skal nå, før der kommer gæster. Og hun beder ham om at finde noget vin til maden, for, som hun siger, den slags drikker alle jo nu til dags. Dernæst følger man vinens vej fra høsten af druerne til den ender i Sverige som bulk, hvorefter den tappes på flasker. Det er en film med mange sjove detaljer fra en svunden tid. Der smages blandt andet på vin med så fyldte glas, at det er noget af en kunst at slynge indholdet rundt, uden det ryger ud over kanten. Og så kan man se den tankbåd, som Vin & Sprit i sin tid brugte til transporten af bulkvinen. Filmen kan ses ved at klikke her. |
Under auktionen i Napa Valley er der ikke den højtidelige stemning som under en vinauktion hos fx Sotheby's. Her blev der budt og nydt rødvin, hujet og klappet. Foto: Jason Tinacci. | Napas store vinauktion I forrige weekend var der gang i den i CIA – altså ikke den amerikanske efterretningstjeneste, men Culinary Insitute of America i Californien. Her afholdt vinproducentforeningen Napa Valley Vintners sin årlige "barrel auction" over fornemme vine. Vinimportører, restauratører og andre branchefolk fra alverdens lande troppede op til auktionen for at byde om kap på disse vine fra de Napas førende vinhuse. Og for første gang nogensinde – ifølge producentforeningen – var der også en dansk opkøber med, Kenneth Korsbæk Olsen fra KKWine: – På selve dagen for auktionen summede CIA af forventningsfulde deltagere, og de fik, hvad de kom efter, fortæller den danske vinmand. – Stemningen var i top, og inden auktionen begyndte, kunne byderne smage sig gennem de 200 forskellige vine – hvilket bestemt blev udnyttet. Fugleskræmsel til rekord-pris Auktionen indbragte knap 2,4 millioner dollars (cirka 13 mio. kr.) – det største beløb i de femten år, den nu har været afholdt og hele 23% mere end i 2010. Pengene går traditionen tro til markedsføring af vindistriktet Napa. Gennemsnitsprisen pr. flaske lå på et beløb svarende til cirka 700 kr., hvilket var en stigning på 20% i forhold til sidste år. De priser, som vinene opnår på denne auktion, anses i høj grad som en rettesnor for fremtidens markedspriser på Napas fornemme vine. Og med årets høje priser, er der for alvor lagt afstand til de senere års økonomiske krise. I år blev der også sat rekord, når det gælder hammerslaget for et enkelt parti. Det drejede sig om tres flasker af kultvinen Scarecrow (fugleskræmsel) Cabernet Sauvignon 2009 fra vinhuset af samme navn. De gik for i alt 125.000 dollars (cirka 674.000 kr.) til et japansk vinfirma. Kenneth Korsbæk Olsen bød også på Scarecrow-vinene, men måtte kaste håndklædet i ringen. Til gengæld lykkedes det ham at få købt et parti af JP Harbison Estate Cabernet Sauvignon 2009, der efter aftapning senere i år forventes at komme til Danmark i 2012. |
Champagne-dekanteringskaraflen fra Zaizon. Til højre den fine champagnepisker af sølv, som er til salg hos Sotheby's. Den er cirka 10 cm lang og er kronet af en lille elefant. Ringen øverst er typisk, idet champagnepiskerne hang på et særligt stativ, der blev placeret på spisebordet. | Karaffel til champagne-dekantering I sidste uge skrev vi om trenden med at dekantere champagne – noget, der nok får mange til at ryste på hovedet. Dekanteringen, som har bredt sig fra Paris til London, skulle få aromaen i champagnerne til at blive mere udtalt – mens en del af boblerne forsvinder. Hvis man skulle have lyst til at forsøge sig med champagne-dekantering, så har firmaet Zaizon en særlig karaffel til det formål. Long Lady, hedder den, og dens høje, slanke form gør den særligt egnet til champagne. Proppen er ligeledes specielt designet til at lade boblerne i champagnen forlade karaflen. Den er importeret fra det franske firma L’Atelier du Vin, og faktisk er den skabt af en familie, der selv fremstiller champagne. Lars Chr. Madsen fra Zaizon fortæller, at de danske kunder i butikken ser med skepsis og undren på karaflen – de tror vist ikke rigtig på den. De franske kunder er derimod glade for den. Karaflen koster 559 kr. hos Zaizon’s webshop. Piskede boblerne ud Mens de fleste i dag slet ikke kan få bobler nok i champagnen, var det engang på mode at komme af med så mange af dem som muligt. Som en af vore læsere, Jens Madsen, skriver til os: – Det er dog utroligt med disse modediller, der dukker op med en del års mellemrum. – I min læretid som kok og tjener først i tresserne var der mode i at servere champagne i skåle på en kort stilk sammen med en champagnepisker til a slå en del af boblerne ud med. – En sådan pisker bestod af en træpind med et trekantet hoved, hvor langsiderne i trekanten var let udhulede. – Den slags piskere kunne også fås i plet og tretårnet sølv. Champagnepiskerne kunne også have form som den på billedet. Skulle man være interesseret i denne pisker, så kan man byde på den hos Sotheby’s. Højeste vurdering lyder på 600 euro (cirka 4475 kr.), men så får man også endnu en lille antikvitet med i købet. |
..................................
|
33/09 |
..................................
Fadmodnede cocktails – Der er nu ikke noget som en god fadmodnet Manhattan. Den slags udsagn kan man i dag høre i USA og London blandt drevne bargængere, der er med på det sidste nye inden for cocktails. Det var bartender Jeffrey Morgenthaler, der er daglig leder af baren Clyde Common i Oregon, der fik ideen. Han var blevet inspireret af en anden bartender, der modnede cocktails på flasker. Så hvorfor ikke forsøge sig med eg, tænkte han. Han begyndte med at hælde en ordentlig portion Manhattan på et fad, hvori der tidligere havde været Madeira, lod cocktailen ligge og modne i flere uger og smagte sig undervejs frem til, hvornår den var perfekt. Drinks med større dybde Jeffrey Morgenthalers fadmodnede klassiker blev et hit i baren, og siden da har bartenderen forsøgt sig med flere andre cocktails, blandt andet Negroni, som indeholder vermouth, gin og campari. Fadmodningen har bredt sig til mange andre barer, hvor der i øjeblikket eksperimenteres på livet løs med klassiske cocktails og små og mellemstore fade, som har været anvendt til alt fra whisky til portvin. Ifølge bartenderne skulle modningen på fade give drinksene større dybde og flere smagsfacetter. En lille film på YouTube viser, hvordan eksperimenterne foregår. |
>43 |
Den danske vinbranche * Skovgaard Vine har den 5. marts åbnet en ny butik på 500 kvadratmeter på adressen Smidstrupvej 11 i Skælskør. * KKWine har som den eneste importør i Europa fået importen af kultvinen Screaming Eagle fra Napa Valley. Den vil i løbet af foråret blive sat til salg på firmaet hjemmeside til en pris mellem 10.000 og 16.000 kr. afhængig af årgang. |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
Interessen for vin har Kenno Pedersen haft lige siden studentertiden. Og det er frem for alt som skribent, han gør sig i den vinøse verden. I 1993 blev han tilknyttet Helsingør Dagblad og ugeavisen Nordsjælland som fast vinskribent. Som historiker sætter han på spændende vis ofte vinstoffet i en geografisk, historisk og kulturhistorisk ramme. Han har også været oldermand i Laugsmagistrenes vinøse broderskab. Kenno Pedersen har to store ambitioner: At skrive et bogværk om vinhandelens historie i Danmark fra år 1400 til i dag - han er gået i gang med at indsamle det omfattende historiske kildemateriale - og at skabe et museum over samme emne. Første skridt på vejen til museet er taget, nemlig etableringen af Helsingør Vinmuseumsforening, der skal sørge for den finansielle side af sagen. Domicilet vil blive Skibsklarerergaarden i Strandgade 91 i det gamle Helsingør. Nu, hvor Kenno Pedersen har trukket sig tilbage fra stillingen som museumsleder, glæder han sig til i endnu højere grad at hellige sig de to projekter. Adresse: Kenno Pedersen, Skydebane Allé 14, 3000 Helsingør, tlf.: 49 21 12 15, e-mail: kenno@pc.dk. |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. |
Savagnin eller Savignin? Tord Westfal har set, at man i Australien laver en vin på en drue, der hedder Savignin. Den drue har han aldrig hørt om. Er den identisk med Savagnin, der anvendes til vin jeaune (gul vin) i det franske Jura-distrikt? spørger han. Svaret lyder: Ja, det er samme drue, der går under begge navne. Tord Westfal spørger videre: Hvordan er det egentlig med det påståede slægtskab mellem Savagnin og den spanske drue Albariño – eller Alvarinho, som den hedder i Portugal? Dette slægtskab eksisterer ikke. I Australien har man solgt en ganske stor mængde vin under navnet Albariño, men CSIRO (Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation) har for et par år siden gennem DNA-analyser slået fast, at det faktisk er Savagnin, man har solgt. De to druer har altså intet med hinanden at gøre, og australierne må ikke mere sælge Savagnin-vin som Albariño-vin. De skal skrive Savagnin Blanc på etiketterne. De kan også skrive Traminer. Italienske DNA-analyser har nemlig fastslået, at Savagnin Blanc og Traminer er identiske og i øvrigt en mindre aromatisk version af Gewurztraminer. Endnu et drue-spørgsmål Per Beyer har smagt den sydafrikanske rødvin Onyx Kroon fra Darling Cellars – en vin, som VinAvisens smagepanel tidligere har givet fem stjerner – og spørger, om Kroon er en druesort. Nej, det er det ikke. Ordet kroon, der på africaans betyder krone, er en del af vinens navn. Og onyx er en krystallinsk form for stenarten kvarts. Vinen er et sammenstik af druerne Shiraz, Pinotage, Barbera, Grenache og Mourvèdre. |
Ugens vinøse billede – Her er det forår, skriver Marie Holgersen til os fra Frankrig. – Dette billede tog jeg forleden i Languedoc. – De gamle, krogede vinstokke står stadig sorte og nøgne, men blomsterne pibler frem overalt. Om lidt springer mandeltræerne ud med deres skyer af hvide blomster. Snart kommer der små, lysegrønne blade på vinstokkene. Herligt! Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
110 Tæpper af nyplantede vinmarker breder sig bag de gamle vinstokke på den galiciske Bodega ValdeSil's mark Pedrouzos fra 1885 (foto © Mariette Tiedemann). ............... ............... |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 27 vine. Af disse vine var der 20, som fik mere end to stjerner, og hele 14, som fik fem stjerner. I alt blev det til 91 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |