Nyheder i uge 49, 2011 | Læs uge 48.......Læs uge 47.......Læs uge 46 |
Pierre-Éric Jollys nye udgave af den traditionelle muselet. Fra en film på YouTube om opfindelsen. | Tre ben i stedet for fire Proppen på en champagneflaske bliver holdt fast af et langt stykke ståltråd – en såkaldt muselet. Ordet kommer af muselière, der betyder mundkurv på fransk. Ståltråden har pr. tradition fire ben, men nu har champagneproducenten og opfinderen Pierre-Éric Jolly ifølge BKWine kreeret en muselet med kun tre ben, som han forestiller sig skal kombineres med en kapsel af plastic i stedet for som nu af metal. Formålet er omtanke for miljøet, men opfindelsen vil også medføre en besparelse for champagnehusene. Langt mindre ståltråd Til at fremstille den Y-formede muselet bruges der hele 41% mindre ståltråd end til den traditionelle udgave, og hvis samtlige champagnehuse begyndte at anvende den nye muselet, ville der kunne skæres hele 105.000 kilometer af ståltråds-forbruget om året. Det svarer til mere end det dobbelte af Jordens omkreds. Plasticen, der bruges til kapslen, er af 80% genbrugsplast. En lille film på YouTube fortætter (på fransk) om Jollys opfindelse. |
Vinproducenten Giancarlo Cignozzi med sin datter - og en af de i alt 56 højtalere, der sørger for klassisk musik i vinmarkerne. | Vinstokkene lytter til musik I sidste uge skrev vi om det forsøg med musik og vin, som blev udført under den svenske vinmesse Mitt Kök. Her viste det sig, at forskellig slags musik fik den samme vin til at smage vidt forskelligt. Historien fik en af vore finske læsere, Gunnar J. Heinonen, til at tænke på vingården Il Paradiso di Frassina, som han har besøgt sammen med en gruppe vinvenner. Her gælder det ligeledes forsøg med musik og vin – dog på en lidt anden måde. Ejeren af vingården, der ligger lige uden for Montalcino i Toscana, er Giancarlo Cignozzi – en jurist fra Milano, der i midten af 1990’erne byttede skrivebordet ud med et liv som vinbonde. Og han har en helt særlig idé om, hvordan man fremstiller den bedste vin. Han omgiver sine vinstokke med musik døgnet rundt i overbevisning om, at det er godt for stokkenes vækst, og at lydbølgerne gavner rodsystemet, blomsterne og bladene. Afskrækker skadedyr Musikken afskrækker også skadedyr som vildsvin og hjorte, der elsker modne druer. Endog skadelige insekter finder andre jagtmarker, hvilket betyder, at Cignozzi slet ikke behøver at anvende sprøjtemidler i sine marker. Ifølge Cignozzi modner druerne også tidligere end hos andre vingårde i omegnen. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken musik vinstokkene lytter til. Opera med sopraner er fx for voldsomt, mens blid musik af Mozart, Bach eller Vivaldi er perfekt. Under modningen af druerne er det optimalt med Mahler og Beethoven. Den liflige musik lyder ud over vinmarkerne fra 56 opstillede højtalere – til glæde for både vinstokkene og Cignozzi, der selv er en stor fan af klassisk musik og især Mozart. En enkelt af vinmarkerne med druer til vinhusets Brunello-vin har da også fået den ære kun at høre Mozart. Gavner løv og rødder Vinproducentens eksperimenter har tiltrukket forskere fra universiteterne i Firenze og Pisa. Forskerne har gennem det meste af et år endevendt vinstokkenes skud og slyngtråde, og har blandt andet undersøgt dem for indholdet af klorofyl og nitrat. Og det har faktisk vist sig – ved sammenligning med vinstokke fra andre af vinhusets marker, der ikke er begunstiget med musik – at skuddene voksede med større kraft, og løvet var mere frodigt. Forskerne har også udført eksperimenter med vinplanternes rodsystem. På universitetet i Firenze plantede man seksten vinplanter i glastønder, der blev afskærmet fra al lys. De otte planter blev udsat for klassisk musik, mens de resterende blev placeret i lydløse omgivelser. Det viste sig, at rodnettet på de vinplanter, der lyttede til musik, blev tættere og mere forgrenet end på de øvrige planter. Man kan læse mere om forsøgene – og høre dejlig klassisk musik til – på Il Paradiso di Frassina's hjemmeside. På en særlig side (Reviews) har Cignozzi samlet en masse klip fra TV-udsendelser på flere sprog. Vingårdens vine forhandles herhjemme af Theis Vine. |
Gærsvampen Brettanomyces under mikroskop. | En lugt af stald Når man siger om en vin, at den lugter og smager af stald eller hestedækken, kan det meget vel skyldes gærsvampen Brettanomyces – hvis navn som ofte forkortes til brett. Nogle mener, at det er eftertragtelsesværdigt med en lille smule "stald" i vinen, men højere koncentrationer af brett kan ødelægge vinen fuldstændig. Og den ødelægger ikke bare en enkelt flaske vin, men kan forurene flere tusinde liter vin fra ét og samme vinhus. Gærsvampen trives blandt andet på drueskindene i vinmarken, men den kan også ligge og hygge sig i gamle vinfade. Nogle vinproducenter mener, at brett kommer ind i vinhusene med nye egetræsfade, og at toasting – den proces, hvor man svider det indre af de nye fade – fremkalder visse stoffer, som brett-cellerne lever af. Et rent bagholdsangreb Når den pressede druemost i et vinhus kommer ned i gærtankene, foregår der en kamp mellem en række bakterier og Saccharomyces cerevisi – den gær, som skal forvandle mosten til vin. Hvis gæringen går, som den skal, vil den tilsatte gær vinde kampen. Men her er brett, hvis først svampen har gjort sit indtog, en hård modstander, som typisk kommer på banen, når alle bakterierne er væk, og derefter sejrer over gæren. Dette bagholdsangreb sker ofte, når vinen er tappet på fade for at lagre i kortere eller længere tid. Vinhuse, der har været udsat for brett, har ad kemiske veje forsøgt at blive svampen kvit, ligesom tilsætning af konserveringsstoffer, sulfitter, kan have en begrænsende virkning. Også bedre rengøring af gamle fade har mindsket antallet af brett-tilfælde i de sidste tyve år. Men man har langt fra fået bugt med den irriterende gærsvamp, og der er en stigende frygt for, at den kan udvikle resistens over for de bekæmpelsesmidler, man har til rådighed. Har afkodet genomet Forskere rundt om i verden har derfor i årevis forsøgt at afkode genomet – det fuldkomne sæt af gener – for Brettanomyces for herigennem at kunne finde frem til nøjagtigt, hvad der gør gærsvampen så sejlivet. Nu er det langt om længe lykkedes for et hold australske forskere fra Australian Wine Research Institute (AWRI) at kortlægge genomet – til stor glæde for alverdens vinproducenter. Med den nye viden i bagagen vil forskerne nu forsøge at finde frem til nye og mere effektive måder at bekæmpe gærsvampen på. |
1600-tals billedtæpper og digitale salgstal hæver sig byderne under årets udgave af Hospices-auktionen. | 23 lande til Hospices-auktion For nylig afholdtes udgave nr. 151 af den berømte vinauktion i Hospices de Beaune – det gamle hospital i Bourgognes hovedstad Beaune. Auktionen, der ledes af Christie’s, tiltrak i år omkring 300 vinimportører og vinsamlere fra 23 forskellige lande. De 84% af byderne kom fra Europa, mens Asien kom ind på en andenplads med 13%. Den vin, der bliver solgt, er altid nyeste årgang af vinen fra Hospices de Beaunes 61 hektar vinmarker – hvoraf hovedparten er doneret til hospitalet gennem årene. Og vinen sælges i form af fade – i år var der 618 fade med rødvin og 143 med hvidvin. Mere vin til lavere priser Det samlede hammerslag for auktionen lød på 5,4 millioner euro (cirka 40 mio. kr.), hvilket var en sjat mere end sidste år. Der var mere vin i år end i 2010, men den blev solgt for lavere priser – måske på grund af den økonomiske krise. Salgspriserne på Hospices-auktionen er altid en rettesnor for priserne på den nye årgang Bourgognevin som helhed. Hvert år udbydes et særligt fad på 460 liter, La pièce des Prèsidents (præsidenternes fad), til salg på auktionen. Pengene, som fadet indbringer, går altid til et velgørende formål. I år indeholdt fadet Grand Cru Corton, Clos du Roi, Cuvée Baronne du Baÿ, og det gik for et hammerslag på 110.000 euro (cirka 818.000 kr.). |
To af Pierre Aernis spændende abstrakte billeder. | Kunstværker af vinmarks-jord Den schweiziske kunstner Pierre Aerni laver nogle helt usædvanlige malerier med jord og grus, som han indsamler på berømte vinmarker. Fx har han rejst rundt i Sauternes og bedt omkring 50 vinproducenter om en pose jord, grus eller sten, og af materialerne har han skabt en lang række kunstværker. Se hans billeder på hans hjemmeside. For hvert billede skriver han nøje, hvorfra han har hentet jorden til billedet. |
Foto: Bødkeriet Holstebro. | Mere om regnvandstønderne I sidste uge bragte vi en efterlysning fra en læser, der var på jagt efter en vintønde, som kunne bruges til regnvandsbeholder. Vi gav nogle tip til, hvor han kunne købe et velegnet fad, og vi har i ugens løb fået yderligere et par anvisninger fra andre læsere. Oscar Wandel skriver, at man hos Bødkeriet Holstebro kan købe tomme vinfade til både 225 og 400 liter. Her bliver de før salg monteret med aftapningshane i messing. Og så er der Per Salicath, der med mellemrum har set sådanne fade i byggemarkeder og trælasthandler – også her ofte med en monteret messinghane. Husk at tømme dem Per Salicath har selv købt et par af disse dekorative regnvandsbeholdere og kommer med et godt råd: – Husk at tømme beholderne, når frosten sætter ind. Den forglemmelse pressede for nogle år siden bunden ud af min ene tønde. – Tilfældigvis havde vi en gammel bødker i arbejdsprøvning på min arbejdsplads, som ved hjælp af brede siv fra et moseområde fik den flikket sammen igen. En gang savsmuld tætnede så de sidste huller. |
Vin i skriftestol Det er utroligt så opfindsomme denne verdens designere er, når det gælder vin-emballage. Den italienske søde rødvin Padre Divino (den hellige fader) har en præste-agtig etikette og leveres i en æske, der til forveksling minder om en skriftestol i en katolsk kirke. Det er den russiske designer, Yevgeny Razomov, der har kreeret æsken. Ifølge producenten af rødvinen, der også er russer, er det meningen, at vinen skal drikkes på særlige helligdage i den katolske kirke. |
| .. |
|
|
Den danske vinbranche * Toscavini har fået forhandlingen af vinene fra vinhusene Dettori på Sardinien, Pietraventosa i Puglia og Fessina på Sicilien. |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
En anden lidenskab, musik, førte til en uddannelse i klassisk klaver og sang – som hun siden supplerede med en bachelor i kulturformidling fra universitetet i Tbilisi. Men interessen for vin slap hun aldrig. I 2001 flyttede hun og hendes mand, Zaza, til Danmark, og sidste år slog hun dørene op for sit eget vinfirma, Georgisk Vin, på internettet. Her finder man en række rød-, hvid- og rosévine fra det frodige land mellem Kaukasus og Sortehavet. Firmaet har fået en rigtig god start – faktisk er der så travlt, at Zaza, der til daglig bestrider et job som læge på Rigshospitalet, ofte må give et nap med. Sin fritid bruger Nana Pataraia sammen med sin mand og parrets tre børn på 16, 11 og 9 år – samt på en afslappende stund med yoga i ny og næ. Adresse: tlf.: 26 79 53 59, e-mail: npataraia@yahoo.com / info@gwine.dk, http://georgiskvin.dk. |
Til_37/09 |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. |
| ||
.... |
. |
Ugens vinøse billede Dette billede fra sherry'ens hovedstad, Jerez de la Frontera, har vi modtaget fra Angela de la Rosa Tanco, og det er optaget under årets vinhøstfest, Fiestas de la Vendimia. Under festlighederne står byen på den anden ende. Efter den ceremonielle presning af druerne, pisa de la uva, foran domkirken er der middage, flamenco-dans og smagninger, både i den gamle borg, Alcázar, og rundt om i byen. Der er også konferencer, udstillinger og koncerter, og det hele kulminerer i den populære Fiesta de la Bulería med dens bankende flamenco-rytmer. I 2012 afholdes Fiestas de la Vendimia fra d. 8. til 16. september. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
149 Høsten er slut, druerne er plukket, men udsigten fra Hermitage-højen ned over Rhônefloden er lige betagende (foto © Niels Bräuner Nielsen). .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 50 vine. Af disse vine var der 34, som fik mere end to stjerner, og hele 26, som fik fem stjerner. I alt blev det til 161 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |