Nyheder i uge 24, 2012 | Læs uge 23......Læs uge 22.......Læs uge 21 |
Prooftag består af et segl med en unik mønsterkode, der kun gælder for en og samme vin. | Lafite er træt af svindelvine Nu skal det være slut med alle de forfalskede flasker af vores vin. Sådan lyder det fra Château Lafite Rothschild, hvis fornemme rødvin er genstand for stribevis af forfalskninger – ikke mindst i Kina, hvor den kostbare vin er yderst eftertragtet. Kriminelle flaskeopkøbere i blandt andet Beijing og Shanghai køber tomme flasker i byernes luksus-restauranter – flasker, der har indeholdt vin fra Lafite Rothschild samt andre 1. cru-slotte i Bordeaux. Flaskerne med de fine etiketter bliver videresolgt til kinesiske vinhuse, der fylder dem med mindre lødig kinesisk vin, forsegler dem og sender dem ud på markedet igen. Fra og med årgang 2009 forsyner Château Lafite derfor nu sine vine med Prooftag – et segl, der løber fra kapslen og ned over glasset på flasken, og som har et nummer og et unikt mønster. Via en app til iPhone vil såvel distributører som forbrugere, der står med vinen i hånden, kunne aflæse seglet og sikre sig, at der er tale om den ægte vare. Når flasken åbnes, og seglet brydes, ødelægges kapslen, som dermed ikke kan genbruges. Andre slotte bruger også seglet Slottets andenvin, Carruades de Lafite, vil ifølge Decanter ligeledes blive forsynet med det lille segl fra og med årgang 2010. Flere andre Bordeaux-slotte er kommet Lafite i forkøbet med brugen af Prooftag. Det gælder blandt andet 1. cru-slottene Château Ausone, Château Margaux og Château Latour. Vinslotte og vinhuse verden over gør, hvad de kan for at beskytte sig mod svindlerne. Men det er tidligere set med lignende segl-systemer, at kineserne har gennemskuet dem og har lavet tro kopier af seglene. Foreløbig er det ikke kommet så vidt med Prooftag. |
Protest-foreningen Pro-Mosel har på alle mulige måder forsøgt at få stoppet motorvejsbroen, med oplysningsboder langs vejene, og mere spektakulære happenings som den, der ses på billedet til højre. Foreningen har endog besat en byggekran og behængt den med bannere. Foto: Pro-Mosel. |
Det europæiske vinmøl, der nu i snart tre år har hærget de californiske vinmarker. | Det frygtede vinmøl I 2009 dukkede det europæiske vinmøl (Lobesia botrana) op i en vinmark i Napa Valley i Californien. Der er tale om et yderst frygtet skadedyr, der elsker modne druer og kan gøre kål på en kommende høst fra en større vinmark i løbet af relativ kort tid. Det var det, der skete i Napa for tre år siden, og myndigheder satte straks ind med diverse karantæne-regler for at undgå, at vinmøllene bredte sig til nabo-distriktet Sonoma Valley. Snart var møllene dog også i gang med gnaske druer i sig i Sonoma, og herfra fløj de videre og lagde deres æg i flere andre vinområder i Californien. Hvert enkelt vinmøl producerer hele tre generationer i løbet af druernes vækstsæson, så det kan hurtigt blive til en hel del møl. Karantæne-reglerne blev udvidet til at gælde for i alt 97 hektar vinmarker i ti californiske amter, og adskillige udenlandske videnskabsfolk fra blandt andet Tyskland og Frankrig blev tilkaldt for at hjælpe til med en strategi for bekæmpelsen. Endelig godt nyt Man satte også fælder op, og her fangede man for to år siden 100.000 vinmøl. Først sidste år begyndte bekæmpelsen – som også omfatter sprøjtning med pesticider – for alvor at hjælpe. Her fandt man kun cirka 150 møl i fælderne. Og nu er der så endelig rigtig glædeligt nyt. Fire californiske amter, Merced, Fresno, San Joaquin og Mendocino, kan meldes fri for vinmøl og kan dermed vinke farvel til karantæne-reglerne. I Napa og Sonoma trækkes man dog stadig med vinmøllene, men det lysner forude. At de californiske vinmarker overhovedet er blevet angrebet af de besværlige skadedyr skyldes højst sandsynligt, at nogen på et eller andet tidspunkt har smuglet nogle inficerede vinstok-stiklinger ind fra Europa. |
Jørgen Christian Krüff forbereder vinene, der blev skænket til 54 deltagere i smagningen (foto: Kristoffer Gellert). | Pandaen er også vinøs Den 15. maj for 40 år siden tog prins Henrik initiativ til at stifte WWF Verdensnaturfonden i Danmark. Organisationen med pandabjørnen som logo ser det som sin mission at sikre en klode, hvor naturen trives, og hvor dyr og mennesker kan leve side om side. I begyndelsen var formålet at redde nogle af verdens truede arter som isbjørnen, næsehornet og elefanten. Men sigtet er blevet bredere med årene. I dag lægger man tillige vægt på bæredygtighed, og man samarbejder i den forbindelse med dele af vinindustrien. Man har fokus på økologi og biodynamik. Det er derfor naturligt, at danske WWF's 40 års jubilæum står i vinens tegn, og i den anledning afholder L'Esprit du Vin i samarbejde med Elite Alliance og Politiken Madklub en række smagninger og middage. Økosmagning og økomiddag Bl.a. vil der nu på lørdag d. 16. juni kl. 12-16 blive afholdt en WWF biovin-smagning med tapasbuffet på det økologiske spisehus BioMio i København. Her vil man kunne smage næsten hundrede biodynamiske og økologiske vine fra producenter, der alle støtter WWF, fx Peter Sisseck, Nicolas Joly, Jean-Sébastian Fleury (Champagne), Jérôme Bougnaud (Quinta Sardonia/Dominio de Pingus) samt bio-pionererne fra Bourgogne, Jean-Claude Rateau og Pierre Morey med flere. Fredag aften d. 15. juni indbyder BioMio yderligere til en vinmiddag til 250 kr. pr. person. I august og september afholdes der videre nogle spændende øko-smagninger bl.a. i forbindelse med Copenhagen Cooking. Fornem smagning af økovine L'Esprit du Vin er initiativtager til samarbejdet omkring certificerede WWF Biovine, og som en optakt til disse arrangementer inviterede firmaet i fredags på en smagning af øko- og biovine. VinAvisen var naturligvis med, og det var en fornøjelse at smage i alt tolv økologiske og biodynamiske vine. Dem er der fornemme stjerner til nedenfor i denne ugens smageliste. L'Esprit du Vin, der blev grundlagt af Jørgen Christian Krüff i 1996, har et ry for at være meget elitær – man forbinder firmaet og Krüff med sjældne og dyre champagner. Nogle af de smagte bourgogner havde da også en pebret pris, men så længe vi holdt os under 500 kr., var der egentlig et meget rimeligt forhold mellem pris og kvalitet. Og der var da også nogle billige vine, blandt andet en fortræffelig Cremant de Bourgogne til 100 kr. |
Dronningen blev fejret med bobler Den britiske dronning Elizabeth har som bekendt netop fejret sit 60 års jubilæum som regent, og det har ifølge Decanter kunnet mærkes på salget af især mousserende vin i Storbritannien. Og briterne har været patriotiske, for det var frem for alt engelske bobler, der blev hældt i glassene. I de fire dage festlighederne varede, blev der hos den britiske forretningskæde Marks & Spencer solgt 50.000 flasker mousserende vin fra de førende britiske vinhuse Ridgeview og Chapel Down. Det er 50 gange mere end normalt i løbet af et sådant tidsrum. Når det gjaldt mousserende vin og champagne som helhed, var salget i ugen op til jubilæet en tredjedel større end ugen inden nytår – der ellers er den største salgsperiode for bobler. Hos supermarkedskæden Tesco blev der solgt 750.000 flasker champagne og mousserende vin i jubilæums-dagene, og hos kæden Waitrose steg salget af engelsk stillevin med mere end 350%, mens salget af den boblende udgave femdobledes. |
<< Det lykkedes at samle otte af de i alt femten nyudklækkede sommelierer på dette billede. Øverst til venstre ses leder af Vinakademiet, Thomas Ilkjær. < Det blev Daniel Fink, der som holdets bedste elev fik overrakt et rejsebevis. |
Et af de store rødtræer i Sequoia National Park i Californien (foto: Wikipedia / Alberto Carrasco Casado). | Træer eller vinmarker Mens vinproducenterne i Mosel kæmper mod motorvejsbroen (se længere oppe på siden), så kæmper miljøforeninger i Californien mod nogle af statens vinhuse. Californierne er stolte af deres vin, men de er også stolte af deres Sequoia sempervirens – det enorme stedsegrønne nåletræ, hvis rødbrune stammer kan måle adskillige meter i diameter. Træerne er en vigtig del af et naturligt miljø med floder og dyreliv. Nu har en række miljøgrupper lagt sag an mod Californiens skovstyrelse, der har tilladt vinhuset Artesa Winery at omdanne 70 hektar af Sequoia-skov i Sonoma til vinmarker. Vinhuset ejer faktisk området, men modstanderne mener, at myndighederne har pligt til at værne om de store træer. Fra vinhuset lyder det, at der faktisk ikke er særligt mange træer tilbage på det omtalte areal. Hvis miljøgrupperne vinder denne sag, håber de, at det vil få en afsmittende effekt på et andet og meget større vinmarks-projekt, Preservation Ranch. Her vil 647 hektar skov med Sequoia blive ryddet for at anlægge en række mindre vinmarker og vinerier, som dernæst skal sættes til salg. |
Vinløv og druer, vin, smagsprøver og smagsprøver i massevis er ingredienserne i Rhône-vinfestivalen. | En stemningsfuld Rhône-vinfestival For niende år i træk inviterer den danske vinbranche til Rhône-vinfestival. Traditionen tro afholdes arrangementet i de stemningsfulde omgivelser i Dansk Vincenter i Avedøre ved København, og tidspunktet er lørdag d. 15. september kl. 11-16. Årets Rhône-vinfestival omfatter blandt andet et seminar om vinene fra Costières de Nîmes og en publikumskåring af festivalens bedste hvide, røde og søde Rhône-vin samt af "best buy" under 100 kr. Udstillerne til festivalen er både store velanskrevne vinimportører som Kjær & Sommerfeldt, Philipson Wine og Skjold Burne og en hel underskov af kvalitetsbevidste specialimportører som fx Domaine Brandis, CH Vin og Juuls Vinhandel. Rhône-vinfestival 2012 afholdes via et samarbejde mellem Inter Rhône og The Wine Company. Man kan finde yderligere festival-information samt udstilleroversigt på www.rhonevinfestival.dk eller kontakte arrangørerne på e-mail: thewinecompany@private.dk eller tlf.: 22 24 68 82. Billetter til arrangementet koster 225 kr. og kan købes via BilletNet. |
Nogle af de gamle flasker champagne, som de lå, da de blev fundet på havets bund i 50 meters dybde. Et billede fra det fine katalog fra auktionen. | Auktion over gamle champagneflasker I uge 18 fortalte vi om en spændende auktion i Mariehamn, Ålands hovedstad. Her ville man d. 8. juni sælge elleve af de i alt 145 flasker champagne, som man for to år siden fandt i et skibsvrag på bunden af havet ud for Åland. Nu har sidste hammerslag lydt, og auktionen over flaskerne, der alle stammer fra cirka 1830, indbragte 125.500 euro (cirka 933.000 kr.). Højeste hammerslag blev givet for en flaske Veuve Clicquot, der gik for 15.000 euro (cirka 111,479 kr.). Ved en tidligere auktion, hvor to af de gamle flasker blev solgt, indbragte den ene et beløb svarende til 223.191 kr., hvilket er verdensrekord for en flaske champagne. Denne rekord blev således ikke slået ved den nylige auktion. Ud over fire flasker Veuve Clicquot var det en flaske champagne fra Heidsieck og seks flasker fra det nu hedengangne champagnehus Juglar, der var under hammeren. Frisk og sprudlende champagne Men kan køberne nu glæde sig til at skænke de kostbare gamle bobler i glassene? Det er der delte meningerne om. Umiddelbart efter at flaskerne var bjærget, samledes en række champagne-kendere for at smage på indholdet. De fleste af dem fandt, at champagnen fra Veuve Clicquot og Juglar var bemærkelsesværdig frisk og sprudlende – og med en markant sødme, hvilket var almindeligt i 1800-tallet. Under en smagning af den netop frigivne årgang 2004 fra Veuve Clicquot spurgte vi champagnehusets vinmager, François Hautekeur, om han havde smagt en af skibsvrags-champagnerne. Det havde han – endog flere af dem fra Veuve Clicquot – og han sagde, at de alle var friskere og mere sprudlende end en flaske af årgang 1904, som han også havde smagt for nylig. Den lugter af hestepære Den britiske champagne-specialist Tom Stevenson var også imponeret over champagnernes ungdommelighed og frugt. Men han hævder ifølge Decanter, at den flaske Veuve Clicquot, han havde smagt, også havde en ubehagelig lugt af hestepære, og efter hans mening har de gamle flasker derfor kun historisk betydning. Den svenske champagne-kender Richard Juhlin, der også har smagt nogle af flaskerne, udtrykker sig lidt mildere om den særlige lugt, som han kalder for en ostelugt – eller rettere en lugt af brie de meaux. Det meget flotte katalog fra auktionen på Mariehamn kan ses ved at klikke her. |
. |
| .. |
|
Den danske vinbranche * Otto Suenson har optaget importen af følgende vine fra vingården Monte Rossa i Franciacorta, Italien: Brut Prima Cuvée, Brut Rosé og Cabochon Brut Millesimato 2005. |
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. |
I december 2001 mundede interessen ud i vinimportfirmaet Ranimex, som han i de første par år kørte på fritidsbasis. Vinene blev opbevaret dels hjemme i parcelhuset, dels i kælderrum hos venner og bekendte. I 2003 tog Rubin Dyreborg Nielsen så springet og sagde farvel til trygheden som lønmodtager til fordel for fuldtidsjobbet som vinimportør. Nu skulle der for alvor gang i forretningen og vin på hylderne. I første omgang gjaldt det de stort set ukendte vine fra Luxembourg – i dag dækker sortimentet alverdens vinlande. Så vidt det overhovedet er muligt, rejser Rubin Dyreborg Nielsen selv rundt for at finde producenterne og vinene. Med sig har han sin hustru Ann, som også er ved hans side, når det gælder den daglige drift af Ranimex. Og det er absolut nødvendigt at være to om forretningen, hvis kundegrundlag, der frem for alt består af restauranter og virksomheder, er i stadig vækst. Af samme årsag blev parcelhuset byttet ud med en herskabsvilla på 340 m2 samt 60 m2 ekstra lager. Det blev imidlertid for småt, og i dag har firmaet kontorer på adressen og lagerlokaler i industrikvarteret. Yngste søn af tre er i dag ansat i firmaet. Den sparsomme fritid bruger Rubin Dyreborg Nielsen på familien og villaen samt på logearbejde i Odd Fellow Ordenen og bestyrelsesarbejde i Rotary. Adresse: Ranimex Vine, Aabenraavej 20, 6100 Haderslev, tlf.: 74 53 14 41 / 61 35 68 24 / 28 73 74 53 e-mail: ranimex@ranimex.dk, www.ranimex.dk. |
Til_37/09 |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. .
............ |
Dette billede er egentlig en fejl, men det er ganske spændende. Carsten Rex stod en sen aften på Nussbergs vinmarker uden for Wien og ville tage et billede ud over den oplyste by. Han havde ikke noget stativ, men prøvede alligevel. Han rystede kun lidt på hånden, og flashen gik tilmed af, men billedet blev ikke desto mindre yderst interessant. Alle Wiens lys tegnede en sky af lysende striber og punkter hen over vinstokkene. Et sådant billede har ingen set før! Carsten Rex fra Rexwine var i Wien i forbindelse med den internationale vinmesse VieVinum i Hofburg og deltog i en smuk aften, arrangeret af Austrian Wine. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur, så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
|
176 En putti med drueklase på toppen af en terrin fra det berømte Potsdam-service fra 1765 (Charlottenburg Schloss, Berlin, foto © Anker Tiedemann) .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 48 vine. Af disse vine var der 32, som fik mere end to stjerner og hele 26, som fik fem stjerner. I alt blev det til 152 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |