Nyheder i uge 33, 2012 |
|
. |
Foto: Richard Bartz, Makro Freak / Wikipedia. | De dejlige hvepse Det kan godt være, at vi ikke bryder os om hvepse - og slet ikke når de stikker. Men enhver, der holder af vin, burde faktisk også holde af hvepse. En ny undersøgelse fra Yale University viser, at hvepsene overbringer gæren Saccharomyces cerevisiae til druerne, når de bider i dem. Og det er denne gær, som sætter gang i gæringsprocessen. Forskerne har ifølge The Drinks Business via DNA-analyser kunne spore gærens gener tilbage til hvepsenes tarmflora. Her overlever gæren under dyrenes vinterdvale, og som noget ganske særligt videregives den til deres afkom. Leverer aroma til vinen Udover, at hvepsene forsyner druerne med gær, overfører de også visse mikroorganismer, som i høj grad præger vinens aroma. Måske var allerede oldtidens romere klar over, at hvepse og andre insekter spillede en rolle for druernes forvandling til god og aromatisk vin. I hvert fald anlagde de blomstrende haver tæt op ad deres vinmarker - haver, som lokkede insekterne til. |
Yderst til venstre ses Bollingers traditionelle flaske. Dernæst kommer den nye, som er formet over en flaske fra 1846, og til sidst ses flasken fra Bruno Paillard. | Det er faconen, der tæller I uge 23 fortalte vi, at Bollinger var begyndt at anvende en ny type flaske med en smallere hals og en bredere krop end de normale champagneflasker. Foreløbig har Bollinger kun tappet sin Spécial Cuvée på den nye flaske, men det er meningen, at resten af champagnehusets bobler skal følge trop. Den nye flaske er faktisk ikke helt ny. Ifølge Bollinger er faconen taget fra en gammel flaske fra 1846, som man havde liggende i husets kælder. Det tager et andet champagnehus, Bruno Paillard - der er opkaldt efter sin ejer - imidlertid ikke for gode varer. Herfra lyder det, at Bollingers nye-gamle flaske er en næsten tro kopi af den flaske, som Bruno Paillard selv designede i 1984 - netop for at adskille sit champagnehus fra alle de andres. Lige siden dengang har den særlige flaske været anvendt til husets champagner.Paillard er så oprørt, at han nu overvejer at lægge sag an mod Bollinger. Det lyder dog umiddelbart som en lidt tynd sag, hvis sidstnævnte kan fremvise den gamle flaske fra 1800-tallet. |
Den nye hvidvinsdrue NY76.0844.24. Foto: Cornell University. | Søgte hjælp til druenavne Der kommer med jævne mellemrum nye druer til vindyrkning på markedet - druer, der ofte er udviklet af forskere på universiteter rundt om i verden. Cornell University i New York har således siden 1888 udklækket og frigivet 56 nye druer. Ofte går der 30 til 40 år, fra druen ser dagens lys, til den er veludviklet nok til at blive frigivet til salg. Forskerne navngiver de nyfødte druer med tal og bogstaver - først når de skal sælges til vinproducenter verden over, får de mere attraktive navne. Cornell University skal til næste år frigive to nye druer, der foreløbig har de lidet flatterende navne NY76.0844.24 og NY95.0301.01. I den anledning fik forskerne en idé, nemlig via universitetets hjemmeside at spørge omverdenen om dens bud på et par rigtig gode navne. Lette at udtale De nye navne på druerne skulle være navne, der var lette at udtale - altså markedsførings-venlige. De måtte gerne være poetiske, og så skulle de være unikke i forhold til navnene på verdens øvrige 7000 navngivne druer. De skulle også passe til druernes karakter-træk, og her oplyste universitetet, at der var tale om en vinterhårdfør hvidvinsdrue med en krydret sødme og en meget mørk, stort set sygdomsresistent rødvinsdrue. Deadline for at komme med bud var d. 6. august, og der kom nogle hundrede forslag fra hele verden - også fra Skandinavien. Hvis nogle af VinAvisens læsere var blandt dem, der kom med input, hører vi gerne nærmere på info@vinavisen.dk Vindernavnene vil blive offentliggjort ved en konference til februar 2013. |
....... Ejeren af bodega Gutiérrez Colosia viser os et gammelt billede, hvor man kan se, at de ældre bygninger nærmest ligger helt ude i vandet. Siden hen er der blevet bygget en kaj. | Postkort nr. 8 fra Sherry: En bodega med fødderne i vand Vi har tidligere besøgt bodega Gutiérrez Colosia i havnebyen El Puerto de Santa Maria, hvorfra Columbus sejlede ud på sin anden rejse til Amerika. Før han og flere andre søfarere satte sejl fra denne by, blev de velsignet i byens kirke. I dag finder man bodegaen Gutiérrez Colosia, der hvor kirken engang stod. Det er igen en af disse gamle familieejede bodegaer, der blev grundlagt i 1838. Gutiérrez Colosia ligger helt ned til kajen - hvilket har visse fordele. Hvor det for mange bodegaer kan være lidt af et problem at opretholde luftfugtigheden i de store haller med sherry-fade, så er der ingen problemer hos denne bodega. Her sørger havet for, at der er fugtigt nok dagen lang. De fugtige omgivelser er ikke mindst vigtige for modningen af Fino-sherry’en. Også ved dette besøg smagte vi Gutiérrez Colosias vidunderlige sherry'er - som heldigvis kan fås herhjemme hos Lago Import. |
....... I den store hvælvede vinkælder hos Williams & Humbert kan man opleve et festligt hesteshow, hvor bagtæppet udgøres af rækker af fade fyldt med sherry. | Postkort nr. 9 fra Sherry: Til hesteshow i vinkælderen Ud over de små, familieejede vinhuse findes der også nogle meget store bodegaer i Sherry-distriktet, hvoraf flere oprindeligt blev grundlagt af englændere. Det gælder fx Williams & Humbert, der er indehaver af Europas største vinkælder med hele 80.500 fade. En del af sherry'en importeres til Danmark af Altia Denmark. Hvert år modtager bodegaen cirka 40.000 besøgende fra hele verden, og mange af dem kommer ikke kun for at få smagsprøver, men også for at se bodegaens berømte hesteshow. Det foregår på en stor arena i vinkælderen hver onsdag og fredag kl. 12. Det er en festlig opvisning med flamencodans og ryttere, der kan få de skolede heste til at lave diverse stunts. Lige siden 1400-tallet har der været hesteopdræt i Jerez, og området er i dag lige så berømt for sine heste som for sin sherry. Hvert år i maj afholdes det store og nu 500 år gamle hestemarked med farverige processioner i Jerez de la Frontera, ligesom byen har en fornem hesteskole med et museum for de firbenede. |
. |
....... Tyren ses både på fadene i Osbornes vinkælder og som 14 meter høje, sorte silhuetter rundt omkring i det spanske landskab. | Postkort nr. 10 fra Sherry: En hær af tyre i det spanske landskab Mens hesten spiller en stor rolle hos Williams & Humbert, ses tyren på både fade og flasker hos Osborne. Bodegaen fik designet logoet med den muskuløse tyr i 1956 og fik efterfølgende lov til at rejse nogle 14 meter høje og 4000 kg tunge silhuetter i metal af logoet langs Spaniens hovedveje. Men i 1988 - i forbindelse med en ny lov, hvor samtlige reklameskilte langs vejene skulle fjernes - blev Osborne påbudt at nedtage skulpturerne. Bodegaen lagde sag an mod myndighederne - og fik stor opbakning fra den spanske befolkning, der var glade for synet af tyrene. Osborne vandt, da retten afgjorde, at tyrens oprindelige reklame-formål var blegnet, og at den med tiden var blevet en del af landskabet. I dag er der rigtig mange af disse kæmpestore metal-tyre rundt omkring i Spanien. Ved at klikke her kan man se, hvor de står. |
....... Skinke fra pata negra er en dyr delikatesse, som står fantastisk godt til et glas Oloroso sherry. | Postkort nr. 11 fra Sherry: Malede grisenes fødder sorte Osborne, der har rødder tilbage til 1772 og til den britiske handelsmand Thomas Osborne Mann, er stadig i familien Osbornes eje. Faktisk har hele 300 medlemmer af familien - søstre, brødre, kusiner, fætre, fædre, mødre, onkler osv. - aktier i bodegaen. Men Osborne har også andre jern i ilden end sherry-produktionen. Bodegaen distribuerer blandt andet - i samarbejde med skinke-virksomheden Sánchez Romero Carvajal - den berømte tørrede skinke fra pata negra - sortfods-grise. Da vi besøgte Osborne, fik vi en smagsprøve på denne skinke, der også kaldes for Iberico-skinke, og som serveres i papirtynde skiver med brød til. Det er en lækker, blød - og dyr - skinke, disse sortfods-grise leverer. I gamle dage hændte det, at svineavlerne malede fødderne sorte på deres almindelige grise for at kunne få en højere pris for dem på markedet. Til skinken nød vi bodegaens skønne sherry’er, som herhjemme kan fås hos Kjær Sommerfeldt. |
En klassisk jordbær-milkshake - der bare mangler en god sjat rødvin. Foto: Nikss / Wikipedia. | Milkshake med Pinot Noir Hvis man ikke lige ved, hvad man skal gøre med den sidste rest af den gode vin i flasken, kan man jo altid bruge den som ingrediens i en milkshake. Det er man begyndt på hos den amerikanske burgerkæde Counter. De specielle vin-milkshakes, der indtil videre kun kan fås hos seks af kædens restauranter i Los Angeles, er efter sigende blevet en succes med rekordfart. Ifølge Counter tager vinen brodden af den store sødme i milkshakene. Der tilbydes tre smagsvarianter, hvoraf den mest populære er Pinot Noir milkshake, en blanding af rødvin, kirsebær, chokolade og vanilleis. Derudover kan man vælge mellem en fersken milkshake med sød hvidvin og en med mousserende vin. Samtlige shakes serveres selvfølgelig med masser af flødeskum på toppen. Ja, hvad finder man ikke på ... |
Til_37/09 |
Dommerne går alvorligt til værks, når vinene skal bedømmes under Dansk Vinskue. | Nedtælling til Dansk Vinskue Hvert år siden 1998 har Foreningen af Danske Vinavlere arrangeret konkurrencen Dansk Vinskue, hvor de unge danske vine fra året før bliver vurderet og præmieret. Skuet er for både hobby- og erhvervs-vinsavlerne, hvoraf Danmark nu har hele 55 af sidstnævnte. Der er 18 vingårde i Jylland, 7 på Fyn, 29 på Sjælland og 1 på Bornholm. I år afholdes begivenheden d. 25. august på Hotel Scandic i Randers, hvor de mousserende, hvide, røde og søde vine traditionen tro blive bedømt inden for hver deres kategori. Også den såkaldte clairet, der blev optaget som kategori i 2010, vil blive bedømt. Det er en let og lys rødvin, der stammer fra Bordeaux, men som allerede i middelalderen gjorde sit indtog i England. Det blev med tiden den store mode blandt briter at drikke clairet - en mode, der varede ved indtil 1800-tallet. Ved de seneste to udgaver af Dansk Vinskue er der dog kun to danske vinbønder, der har deltaget med clairet-vin. Så man krydser fingre for, at der kommer lidt flere flasker med i år. Fadmodnede vine som ny kategori Vinene bliver bedømt efter en skala fra 0 til 20 point af et kvalificeret dommerpanel bestående af blandt andet medlemmer af Dansk Sommelierforening, og den vinavler, der får flest point sammenlagt for sine unge vine, vil blive kåret som "Årets Vinbonde". Som noget nyt vil der i år også være en åben klasse, hvor ældre vine bliver bedømt og præmieret. Årsagen er, at der i dag er en hel del vinavlere, som arbejder med fadlagring eller andre produktions-forlængende teknikker. Disse vine har hermed fået deres helt egen kategori. |
. |
| .. |
|
Den danske vinbranche * Chriswine/Premium Wine har overtaget følgende agenturer: Cognac de Luze, Bertani i Veneto og Château Musar i Libanon. Fra og med 1. september overtager firmaet desuden agenturet på Columbia Crest og Con Creek fra Château Ste Michelle Wine Estates. |
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. |
Jens Winther Simonsen har arbejdet i vinbranchen i snart 28 år med især salg, indkøb og marketing. I 1989 arbejdede han også for et négociantfirma i Bordeaux. Under en rejse til Italien tabte han sit hjerte til landet og frem for alt til dets vine, og i de sidste mange år har han virket som selvstændig vinkonsulent og brandmanager for en række italienske topproducenter, ligesom han arrangerer vin-events i samarbejde med flere italienske vinorganisationer. Arbejdet kræver, at Jens Winther Simonsen ligger mere eller mindre i pendulfart mellem Danmark og Italien. Men når han er hjemme, gælder det hustruen Marianne, deres to drenge og huset i Kolding. Løbeture, fitnesstræning og fiskeri bliver der også tid til. Adresse: Simonsen Selected Wines ApS, Bakkegærdet 3, 6000 Kolding, tlf.: 27 11 73 30, fax: 76 30 73 43, e-mail: jens@wisi.dk. |
] |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på dem. Hvad er grøn høst? Hanne Larsen har hørt udtrykket grøn høst, men hvad menes der med det? spørger hun. Hvis man bare lod vinstokkene bære alle de druer, de nu engang har lyst til at bære, ville det gå ud over vinens koncentration og aromaer. Derfor fjerner man nogle af drueklaserne enten før blomstringen eller efter frugtsætningen, når druerne er ved at skifte farve. På den måde nedsættes høstudbyttet, der kan variere fra 25 hektoliter til over 250 hektoliter pr. hektar. I mange appellationer har man ved lov fastsat et loft for høstudbyttet – med mulighed for i visse tilfælde at øge det lidt. Hvor stammer ordet pilotvin fra? Sådan spørger Carsten Seeger, og for en gang skyld må vi melde pas. Vi ved det ganske enkelt ikke. Ifølge vor læser skulle det være en vin, som tidligt viser, hvordan en større og mere kostbar vin udvikler sig – hvordan det så skal forstås. Og Carsten Seeger spørger tilmed, om vi kan give eksempler. Som sagt: Vi ved det ikke. Men blandt vore mere end 9000 læsere må der være en eller flere skriftkloge, som kan oplyse os. Skriv venligst til info@vinavisen.dk. |
Erik Bruun er sammen med sin hustru netop vendt hjem fra en ferie i det nordlige Portugal og har sendt os flere billeder, som vil blive bragt hen ad vejen. Her er et billede taget på en sejltur på Douro-floden og med kameraet rettet op mod portvinshuset Cockburn's Quinta Dos Canais. Den sejltur var i særklasse, skriver Erik Bruun. Douro-flodens stejle skrænter med de mange smalle terrasser er et betagende syn. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur, så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
34/09 |
| ............................... | |
|
185 Dette reklameskilt for vellagret Jamaica-rom ser gammelt ud. Vi gætter på 1700-tallet. Men derfor kan det godt være en kopi ... .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 38 vine. Af disse vine var der 24, som fik mere end to stjerner og hele 19, som fik fem stjerner. I alt blev det til 113 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |