Nyheder i uge 35, 2012 |
|
Château Gevrey-Chambertins gamle mure rejser sig bag vinmarkerne. Foto: Wikipedia / Johelm. | Vinslot solgt til kinesisk casinokonge Siden 2008 er tyve vinslotte i Bordeaux kommet på kinesiske hænder, og nu er turen kommet til Bourgogne, hvor et slot for første gang har fået en kinesisk ejer. Og det er ikke et hvilket som helst slot men derimod selveste Château de Gevrey-Chambertin, opkaldt efter landsbyen af samme navn i distriktet Côte de Nuits. Domænet stammer fra 1100-tallet og leverer nogle af Bourgognes anerkendte vine Køberen, Louis Ng Chi Sing, er en casinokonge fra Macao. Salget af det domænet har vakt en sand storm af protester fra de lokale vinproducenter. Vinsyndikatet i Gevrey-Chambertin, der repræsenterer producenterne, var kommet med et købstilbud på 5 millioner euro (cirka 37 mio. kr.) – 2 mio. euro mere end vurderingen af domænet. Men der var intet at stille op over for casinokongen, der kom ind fra højre med et bud på 8 mio. euro (cirka 60 mio. kr.). Frankrig sælger sin sjæl De lokale vinproducenter er ifølge Business Insider rasende og taler om "invasion af fremmede" og om, at Frankrig sælger sin sjæl. De kræver, at den franske regering griber ind og sørger for at sætte en stopper for salget af landets vinøse kulturarv. Ellers ender det med, at Bourgogne i en ikke så fjern fremtid ikke længere vil tilhøre burgunderne – lyder det fra de vrede producenter. Som præsidenten for syndikatet i Gevrey-Chambertin har udtrykt det, så ville kineserne vel heller ikke være for glade for, at franskmændene opkøbte fx bare 50 meter af den kinesiske mur. I øjeblikket går der rygter om, at endnu to berømte domæner i Bourgogne i alt hemmelighed er sat til salg, og de kan meget vil komme på kinesiske hænder, hvis købstilbuddet er højt nok. Særligt svært for Bourgogne I Bourgogne har man nok sværere, end i så mange andre franske distrikter, ved at acceptere, at udefra kommende rigmænd opkøber distriktets vinslotte. I umindelige tider har det været almindeligt, at så snart et lille stykke vinmark eller et domæne blev sat til salg, var det købt inden for få dage af en eller flere vinproducenter i nærområdet. Alene det, at en forretningsmand fra Bordeaux for nogle år siden købte et domæne i Vosne-Romanée, medførte flere hævede øjenbryn i Bourgogne. Der er dog også mildere røster i distriktet, der mener, at det er helt fint, at en rig kineser har overtaget Château Gevrey-Chambertin. Der vil uden tvivl blive taget godt hånd om domænets gamle bygninger og vinmarkerne, ligesom det fortsat vil være franskmænd, der står for dyrkningen af druerne og fremstillingen af slottets 12.000 årlige flasker vin. |
Til_37/09 |
Foto: Deutsches Weininstitut. | Vilde med egen boblevin Tyskerne er vilde med deres egen mousserede vin, Sekt. Sidste år fremstillede de tyske vinproducenter 420 millioner flasker af denne boblevin, hvoraf hver femte flaske blev drukket inden for Tysklands grænser. 86% af al Sekt stammede ifølge Deutsches Weininstitut fra de syv største tyske Sekt-producenter. Men faktisk er en stor del af den Sekt, der fremstilles, slet ikke så tysk endda, idet den laves på basis af almindelig bulkvin, som importeres til Tyskland for her at blive forsynet med bobler. |
. |
En af de stemningsfulde haller med sherryfade, som man kan opleve, når man besøger Sherrys bodegaer. | Stor turiststrøm til bodegaerne i Jerez Det går rigtig godt for turistsektoren i Spanien. I 2010 steg antallet af turister, der besøgte landet, med 6% i forhold til året før – og vækstpilen peger fortsat opad. En god del af de mange turister følger de i alt 21 spanske vinruter, hvor man får mulighed for at besøge i alt 546 bodegaer. Og de fleste vælger at besøge bodegaerne langs sherry- og brandyruten, I Rutas del Vino y Brandy del Marco de Jerez Sherry, i Jerez. Ifølge de nyeste tal fik bodegaerne langs denne rute tilsammen 480.767 besøg i 2011, hvilket var 30% af samtlige besøg hos bodegaerne langs de spanske vinruter. |
E nyplantet vinmark i Marlborough. Sådanne marker kan der blive brug for mange flere af i fremtiden, hvis New Zealand skal kunne følge med omverdenens efterspørgsel på landets vine (foto: nzwine.com). | Den omvendte verden Vinproducentforeningen New Zealand Wine er netop kommet med en rapport over de nyeste eksporttal for den newzealandske vinindustri. Af al den vin, der fremstilles på verdensplan, tegner New Zealand sig for mindre end 1%. Alligevel er landet verdens 10. største vineksportør, når det gælder værdien. Rapporten dækker de første seks måneder af 2012, og her nåede New Zealand op på en eksport på 1,18 milliarder NZD (cirka 5,8 mia. kr.), en stigning på 8% i forhold til samme periode sidste år. Og efterspørgslen på newzealandsk vin er stadig for opadgående. Faktisk er det spørgsmålet, om det oversøiske land kan følge med denne stigende efterspørgsel. Tidligere i år blev druerne til årgang 2012 høstet – i alt 269.000 tons mod 328.000 tons i 2011, hvilket er hele 18% mindre. Årsagen er et ualmindeligt dårligt vejr i vækstsæsonen. Det er den omvendte verden for New Zealand, der for kun få år siden var tynget af en gigantisk vinsø, som langsomt men sikkert er blevet drænet. Nedenfor bringer vi et udpluk af de øvrige interessante tal fra rapporten. Sauvignon Blanc fører stadig * Siden 2008 er eksporten af newzealandsk vin steget med hele 79%, når det gælder mængden. * 65% af al den vin, der eksporteres fra New Zealand, er flaskevin, mens de resterende 35% er bulk. * I det første halve år af 2012 blev der (som sædvanligt) eksporteret mest hvidvin på Sauvignon Blanc – nemlig 150,8 mio. liter ud af de i alt 179,7 mio. liter vin, der blev sendt ud på verdensmarkedet. * Pinot Noir indtog en andenplads med 10,5 mio. liter efterfulgt af Chardonnay med 5,5 mio. liter, Pinot Gris med 4 mio. liter og Merlot med 2,3 mio. liter. * Australien er stadig det største aftagerland med en import af newzealandsk vin for 380,4 mio. NZD (cirka 1,9 mia. kr.) i første halvår af 2012. USA er det næststørste marked med en import på 251 mio. NZD (cirka 1,2 mia. kr.). |
] |
Den nuværende vindronning, Annika Strebel, præsenterer striben af nye kandidater til titlen som vindronning. Der skulle have været 13 kandidater på billedet, men pigen fra Mittelrhein mangler. |
Omfattende bogværk om druer Druer må være et yderst populært emne i øjeblikket. I uge 24 kunne vi fortælle om et nyt stort bogværk i tre bind, "Ampelografia Universale Storica Illustrata", der på italiensk og engelsk fortæller om 551 forskellige druer til vinfremstilling fra hele verden. I kølvandet på dette værk er der nu kommet endnu en moppedreng af en bog om druer, "Wine Grapes", der overhaler den første ved at beskrive hele 1368 druer. Der redegøres for hver enkelt drues historiske baggrund, dens familierelationer til andre druer, hvor og hvordan den dyrkes, og hvordan vinen, der fremstilles på den, typisk smager. Rigt illustreret Bogen, som udgives af det britiske forlag Harper Collins, går alfabetisk til værks og er rigt illustreret med genoptryk af de fine, farvelagte tegninger fra "Ampélographie. Traité général de viticulture", et fransk bogværk om druer fra 1901. Bogen er skrevet af vinskribenten Jancis Robinson, master of wine Julia Hardin og botanikeren José Vouillamoz, og den kan købes fra og med d. 30. oktober hos blandt andet Amazon, hvor den vil koste 78 pund (cirka 740 kr.) |
Robin Williams's italiensk inspirerede Villa Sorriso i Napa Valley. | Robin Williams’s vinhus til salg Den amerikanske skuespiller Robin Williams, kendt fra film som Good Will Hunting og Mrs. Doubtfire, er også vinproducent - dog snart med et "forhenværende" foran titlen. Han har nemlig sat sit vinhus, Villa Sorriso, og tilhørende bolig i Napa Valley til salg. Ejendommen, som Williams købte i 1994, har 9,5 hektar vinmarker plus selve villaen, der er på cirka 1800 kvadratmeter og opført i portugisisk kalksten. Den rummer selvfølgelig alt lige fra fem soveværelser og swimmingpool til en biograf og klimakontrollerede kældre til opbevaring af vin. Hele herligheden kan erhverves for 35 millioner dollars (cirka 208 mio. kr.). Man kan se flere billeder af vinmarkerne og det ret fantastiske hus ved at klikke her. |
Stor onlineshop med sherry Normalt fortæller vi ikke om online-websider, der sælger vin, og slet ikke når vinen ikke kan købes af de danske forbrugere med et klik. Men vi må altså fortælle om en meget omfattende og informerende spansk onlineshop, Losvinosdejerez.com, der - som den første side overhovedet - udelukkende handler med sherry. Det er Sherry-distriktets Consejo Regulador, der står bag siden, der byder på hele 500 forskellige sherryer. Selv om vi herhjemme ikke kan købe flaskerne direkte fra siden, så giver den et godt overblik over de mange forskellige typer sherry, prisniveau og anderledes flaskefaconer og emballager. Blandt andet kan man se eksempler på sherry i bag-in-box. Man begynder med at klikke på et af glassene med de ti forskellige sherry-typer - fra den tørre fino til den supersøde PX. Først er der så en kort introduktion til den valgte sherry med info om serveringstemperatur, og hvilken mad den egner sig til. Herefter følger alle rækkerne af flasker fra alle de mange bodegaer. |
Alamos, Argentinas førende vin, når det gælder eksporten. | De mest populære agentinere En undersøgelse fra WineSur af eksporten af argentinsk vin i de første seks måneder af 2012 viser, at argentinerne i alt eksporterede 1913 forskellige vinmærker. De kom fra 385 forskellige vinhuse - hvilket var elleve flere end i samme periode i 2011. Men faktisk var det kun ti vinmærker, der udgjorde hele 50,2% af eksporten i værdi. Det største var Alamos, hvorefter fulgte Catena, Trapiche Roble, Fuzion, Trapiche, Norton, Navarro Correas Col. Privada, Terrazas Reserva, Santa Julia og Uvita. Her kommer et par af de øvrige interessante tal fra undersøgelsen: * I alt nåede eksporten af argentinsk vin i første halvår i år op på et beløb svarende til cirka 3,2 mia. kr. - en stigning på 15,3%. * Når det gælder mængden af vin, blev der eksporteret 228,2 mio. liter, hvilket var 29,5% mere end de første seks måneder af 2011. * De røde og hvide flaskevine fra Argentina udgjorde stadigvæk hovedparten af eksporten, selv om der var et fald på 5,4%. Til gengæld var der en stigning i afsætningen af mousserende vine og bulkvin til udlandet. |
34/09 |
| .. |
Stor udstilling om whisky I år er det 100 år siden, at foreningen for de skotske whiskydestillerier, Scotch Whisky Association, blev grundlagt. Jubilæet bliver i løbet af efteråret fejret ved flere begivenheder rundt om i Skotland - blandt andet med en stor udstilling, "From Grain to Glass", i det skotske parlament fra d. 29. november til d. 25. januar 2013. Udstillingen vil komme ud i hver en krog af whiskyens verden. Historien bag den gyldne drik vil også blive skildret via et hav af sjove og spændende gamle genstande og redskaber, heriblandt anderledes flasketyper og kampagneplakater fra begyndelsen af forrige århundrede. De mange ting er indsamlet hos et større antal skotske destillerier, og flere af dem bliver udstillet for første gang. Man kan læse mere om udstillingen på det skotske parlaments hjemmeside. |
. |
|
Den danske vinbranche * Vintage-Vinimport udvider med en ny vinbutik, "Din Vinbutik", som åbner d. 2. september. Adressen er: Dalgårsparken 2 D , 3540 Lynge. * Excellent Wine har optaget importen af vine fra det brasilianske vinhus Aurora. |
. |
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. |
I år 2000 fik Birger Holm Brøndberg job hos Royal Unibrew i Faxe. Men efter tre år med øl og læskedrikke vendte han tilbage til vinbranchen i form af et job hos Maxxium som ansvarlig for det toldfri salg af vin i Norden. I 2007 tog han springet og blev selvstændig med hele to forskellige virksomheder, hvoraf den ene har med ejendomsservice at gøre og den anden med vin. De vinøse opgaver omfatter blandt andet foredrag, afholdelse af vinseminarer og rejser som vinguide. Efter en kort afstikker til konfekturebranchen vendte Birger Holm Brøndberg i maj 2012 tilbage til vinbranchen som Business Manager hos Treasury Wine Estates. Hos dette vinfirma, der blandt sine brands har store navne som Penfolds og Beringer, har han nu ansvaret for hele det danske marked. Gennem de sidste femten år har Birger Holm Brøndberg dannet par med Jeanette. Parret, der har tre mindre børn, bor og arbejder i Faxe Ladeplads. Adresse: Treasury Wine Estates, Hovedgaden 11, 4654 Faxe Ladeplads, tlf.: 60 45 09 67, email: birger.holm@tweglobal.com, www.tweglobal.com. |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på dem. Hvad er en négociant? Eva Kjeldsen har bemærket, at vi ofte omtaler Bordeauxs négocianter. Nu kunne hun godt tænke sig at vide, hvad en sådan négociant egentlig laver. Man kunne oversætte det franske ord négociant ved vinkøbmand, og en négociant kan enten være en person eller et firma, der varetager samme funktion. Principielt har en négociant tre arbejdsområder: * Han er med til at sætte priserne på hver årgang af de fine og kostbare Bordeaux-vine og sælge dem til alle markeder. * Han markedsfører vine fra petits châteaux – "små slotte", som han er så heldig at eje (men det er der nu kun få, der gør). * Og endelig køber han druer eller most fra vinbønder og fremstiller sine egne vinmærker – brands som Mouton Cadet (Rothschild), Premius (Yvon Mau), Michel Lynch (Cazes), Sirius (Sichel), No.1 (Dourthe), Mascaron (Ginestet), Cheval Noir (Mähler-Besse) og La Vigne d'Argent (Terra Burdigala) – for nu at nævne nogle af de mere kendte. Det meste af druematerialet henter négocianterne i de Merlot-rige bakker på højre bred, hvor blandt andet distrikterne Saint Émilion og Pomerol ligger. Der er mere end 400 négocianter i Bordeaux, men de fleste er faktisk kun grossister. Der er ikke så mange, der lagrer, blander og sælger sine egne vine. .... |
Lasse Made har været på ferie i Languedoc-Roussillon, hvor han tog dette billede, som han har sendt til os med følgende ledsagende ord: – I Herault-området ligger det tidligere kloster Valmagne, hvor munkene – allerede dengang i 1100-tallet, da klostret blev grundlagt – dyrkede og fremstillede vin. – Klosteret overlevede revolutionen, men blev konfiskeret af staten og videresolgt til en adelsmand, som kort tid efter indrettede selve kirkerummet til vinkælder med de størst mulige fade under hvælvingerne. – I dag, hvor vinen fremstilles og lagres i andre bygninger på det tidligere klosterområde, har man ønsket at føre kirken tilbage til dens oprindelige udseende men har fået afslag, da rummet nu betragtes som et historisk monument. Så nu ligger kirken, som i næsten 200 år rummede tusinder af liter vin, tørlagt hen ... – Udenfor kan man foruden middelalder-urtehaven se mange forskellige slags vinstokke, opbindingsmetoder osv. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur, så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
|
187 På den australske ø Tasmanien beskytter man ofte druerne mod fugle med et "tag" af plastic (foto © Wine Tasmania). .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 27 vine. Af disse vine var der 20, som fik mere end to stjerner og hele 16, som fik fem stjerner. I alt blev det til 94 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |