Nyheder i uge 37, 2012 |
|
En vin på Riesling-druen er den ene ud af tre i vinserien "Mild" | Forbud mod "let fordøjelig" Et tysk vinkooperativ, Deutsches Weintor, i Rheinland-Pfalz har fremstillet en serie vine, hvor syren under vinifikationen er blevet reduceret - hvorfor kooperativet har valgt navnet "Mild" til serien. Af etiketterne lod man det fremgå, at vinene havde en blid syre, og at de derfor er "bekömmlich" - let fordøjelige. Men det fik myndighederne i Rheinland-Pfalz på barrikaderne. De påstod, at Deutsches Weintor brød en EU-regel, der forbyder påstande om sundhedsmæssige fordele i alkoholiske drikke. Myndighederne forbød derfor kooperativet at kalde serien "Mild" og at skrive let fordøjelig på etiketterne. Det drejer sig om vin-nydelse Det forbud tog kooperativet dog ikke for gode varer, og det valgte derfor at afprøve sagen ved EU-domstolen i Luxembourg. Men det hjalp lige fedt - EU gav de tyske myndigheder medhold. Hos Deutsches Weintor er man fuldstændig uforstående over for forbuddet, da man ikke mener, at ordlyden på etiketterne har noget som helst med sundhed og helbred at gøre, men derimod med et godt velbefindende, mens man nyder vinen. Kooperativet har nu henvendt sig til retsinstansen Bundesverwaltungsgericht i Leipzig, som er sidste mulighed for at klage og få en endelig afgørelse. Vi kunne faktisk godt tænke os at vide, hvordan VinAvisens læsere forholder sig til sagen. Er den ordlyd, som Deutsches Weintor har brugt på sine etiketter, vildledende? Ville man tro, at netop denne vin er særlig sund, eller forstår man kooperativets hensigt? Vi hører gerne kommentarer på info@vinavisen.dk. |
Barrack Obama. | Vin- og whiskyglade præsidenter De fleste af USA’s mange præsidenter gennem tiderne har været glade for et godt glas vin, øl eller spiritus, og flere af dem sørgede endog for at fremstille deres egne flasker. Man ved fx, at den første præsident, George Washington, der udfyldte posten fra 1788 til 1797, indrettede et whiskydestilleri i kælderen i sin ejendom Mount Vernon. Thomas Jefferson, som var præsident fra 1801 til 1809, var derimod en stor vinentusiast, der dyrkede sin egen vin og sørgede for, at kælderen i Det Hvide Hus fik en stor og fin vinsamling. Barracks eget bryg Barrack Obama holder af vin, men han er også rigtig glad for øl og er blevet inspireret af besøg i diverse bryggerier til at indrette et mini-bryggeri i husets kælder. Øllet laves på et lille hobby-bryggekit, som Obama selv har købt. Det er derfor en meget begrænset mængde af White House Honey Ale og Honey Porter, der tappes på flasker, og brygget nydes stort set kun inden for Det Hvide Hus's fire vægge. Så vidt man ved, er det første gang, der brygges øl i præsidentboligen, og Obama er ofte blevet spurgt om opskriften. Først nu, hvor valgkampen skærpes, har han offentliggjort den, så tilhængere med brygge-evner over alt i USA kan fremstille Obama-bryg. Honningen, som er en vigtig ingrediens i begge bryg, kommer fra det første bistade nogensinde på grunden, der hører til Det Hvide Hus. En lille film på YouTube viser fremstillingen af øllet. Det er dog ikke Obama selv, der rører i gryderne. |
De bedste danske vinkort Traditionen tro er det amerikanske vinmagasin Winespectator også i år kommet med en liste over de restauranter, der har et særligt flot vinkort. Listen for 2012 omfatter i alt 3800 restauranter på verdensplan, og hele 12 af dem er danske. Vi kunne dog ikke slå Sverige, der har hele 19 restauranter med på listen, mens Norge har 10, og Finland er repræsenteret med en enkelt. Listen er opdelt i tre klasser, hvor den øverste er Grand Award – og her er der ingen danske restauranter. Derefter kommer Best of Award of Excellence og til slut Award of Excellence. Til højre ses listen over de 12 danske restauranter. | Best of Award of Excellence Brøndums Hotel Era Ora La Buca Degli Artisti Malling Kro Molskroen Norsminde Kro Restaurant La Cocotte Tree-Top Restaurant Award of Excellence Hotel Hesselet Il Senso Restaurant ET Svogerslev Kro - Gastronomi og Logi |
Nøgen Harry på etiketten Britiske prins Harry gjorde sig for nylig uheldig bemærket, efter at han under et vildt strip-billiard-party med en masse damer i Las Vegas måtte smide alt tøjet - og blev fotograferet af en fotograf, der var hurtig på aftrækkeren. Billederne er selvfølgelig gået verden rundt. Begivenheden gav ifølge The Drinks Business direktøren for Sheldon’s Wine Cellars, et vinfirma i Gloucestershire, en smart idé. Han skyndte sig at få trykt nogle etiketter til forretningens egen rosé med en tegning af den nøgne Harry med en billardkø i hånden. Rosévinen er ved samme lejlighed blevet omdøbt til "Royal Blush" (royal rødmen). Vinen er siden da blevet forretningens helt store sællert med en stigning i salget på hele 200%. Det må ikke være sjovt at være prins Harry i øjeblikket ... |
Til_37/09 |
Ønolog Anne Juel Christensen forlader vinmarkerne for en kort stund for at afholde et seminar ved den kommende udgave af Rhônefestivalen. | Nedtælling til årets Rhônefestival For niende år i træk afholder den danske vinbranche Rhônevinfestival - en festival, der som regel gæstes af 900 glade vinentusiaster fra både Danmark og Sverige. Traditionen tro afholdes arrangementet i de stemningsfulde omgivelser i Dansk Vincenter i Avedøre ved København, og tidspunktet er lørdag den 15. september fra kl. 11 til 16. Årets festival omfatter et seminar om de populære vine fra Costières de Nîmes ved den britiske vinjournalist Olivier Hickman og den danske ønolog Anne Juel Christensen. Hende kan man læse mere om i ugens Blå Bog længere nede på siden. Derudover vil der være en publikumskåring af festivalens bedste hvide-, røde og søde Rhônevin. 35 udstillere præsenterer mere end 300 forskellige Rhônevine samt franske specialiteter som oste, charcuteri, chokolade og de lækre franske pandekager crêpes. Billetter til arrangementet koster 225 kr. og kan købes via BilletNet. Læs mere på www.rhonevinfestival.dk. |
] |
|
. |
<< De ungarske folkedragter sætter kulør på vinfestivalen. < Festivalens mange boder strækker sig langs med Donaufloden. |
En sej emballage Med den næste James Bond film, Skyfall, kan den legendariske britiske agent fejre 50 års jubilæum på det hvide lærred. Og hvis han nu selv kunne vælge, ville han sikkert fejre jubilæet med et godt glas Bollinger, som har været hans foretrukne champagne i utallige af filmene. For at fejre begivenheden lancerer Bollinger en særlig udgave af champagnen årgang 2002 La Grande Année med navnet "002 for 007" - der ikke mindst på grund af sin emballage sikkert vil blive et samleobjekt hos James Bond fans. Champagnen leveres i en æske, der er udformet som en Walther PPK lyddæmper, og åbnes ved at indstille den 3-cifrede kode 007. Champagnen, hvoraf Danmark kun har fået 33 flasker, vil kunne købes fra og med 1. oktober hos Philipson Wine for 1099,95 kr. |
34/09 |
| .. |
|
Den danske vinbranche * The Wine Company har optaget importen af vinene fra Weingut A.J. Adam fra Mosel i Tyskland. * Philipson Wine har optaget importen af vine fra Weingut Wegeler i Mosel og Rheigau. |
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
Her varetager hun forskellige opgaver, som har med fødevarer og vin at gøre, især vinfremstilling, formidling og undervisning fylder en hel del. Til mad- og livsstilsmagasinet Gastro skriver hun om kulturgastronomiske rejser, primært til Japan, og leverer ligeledes opskrifter. Herudover har hun ansvaret for produktionen og relationsmarkedsføringen af Nordlund, en dansk rødvin, fra en af Danmarks første og største vingårde, Dansk Vincenter. Fra og med årgang 2012 bliver hun desuden konsulent for Frederiksdal Kirsebærvin med ansvar for vinfremstillingen. Hun fungerer også som marketingkonsulent og indkøber for Vinrosen, et vinfirma med danske toprestauranter og Bourgogne-samlere som kernekunder. Før Anne Juel Christensen blev selvstændig, har hun haft en lang karriere i både vinens og gastronomiens verden. Hendes vininteresse startede på Château Loudenne i Médoc i 1986, hvor et sommerjob som guide gav hende mulighed for at møde franske ønologer. Herefter gik turen tilbage til Danmark for at få den matematiske studentereksamen, som universitetet i Montpellier krævede, for at hun selv kunne få en uddannelse som ønolog. I 1992 stod hun med eksamenspapiret i hånden. Siden da har Anne Juel Christensen lavet vin i Champagne, Beaujolais og det ungarske Tokaj i fem år indtil 1997, da familien besluttede at flytte tilbage til Danmark, og hun har prøvet lidt af hvert inden for faget: Hun har plukket druer, klippet vinstokke, lavet vin, filtreret, tappet, etiketteret og solgt. Et enkelt job som shippingmand i et vinfirma er det også blevet til. Fra 2003 var hun direktør for den nordiske del af Sopexa, det franske landbrugs afsætningsråd, der blev grundlagt i 1961 og arbejder for, at vi alle sammen skal nyde Frankrigs 365 gode oste, de tusinder af vine og alle de andre gode sager fra det dejlige land. I fem år har hun været PR-ansvarlig i Sopexa Norden og har i den egenskab organiseret smagninger af vine fra mange forskellige franske områder og været på utallige presserejser til Frankrig. Derfor kender hun også en god portion af den danske vinbranches aktører. Privat er hun gift med tegneren Dominique Jal - der her har tegnet hende - og sammen har de datteren Eva på atten år. Adresse: Anne Juel Consulting, Ærtevej 23, 2700 Brønshøj, tlf.: 38 80 79 89 og 51 33 61 58, e-mail: anne@annejuel.dk. |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på dem. Hvor længe skal vinen ilte? Marianne K. har hørt, at en kraftig rødvin har godt af at ilte i et par døgn før serveringen. Nu vil hun gerne vide, om det er rigtigt. Nej, det er ikke korrekt. Det vil sende vinen et pænt stykke ad vejen mod eddike. En ung, robust og kraftig rødvin har godt af lidt luft i en karaffel et par timer før måltidet. Det er ikke nok bare at trække proppen op. De cirka 2 kvadratcentimeter overflade i flaskehalsen giver kun ringe kontakt med luftens ilt. Vinen skal have den store overflade i karaflen, og den vil kun have godt af ligefrem at blive plasket over i karaflen. Fine og gamle vine er alt for skrøbelige til den behandling. Hvis de har samlet bundfald, skal de stå lodret, gerne i nogle dage. Derefter trækkes de op og hældes forsigtigt over i en karaffel med en lampe under flasken, så man kan se, når bundfaldet kommer. Når det sker, vippes flasken tilbage, så bundfaldet ikke kommer med i karaflen. Vinen serveres umiddelbart efter. På samme måde behandles store og kraftige vine med bundfald, fx årgangsportvin og yngre ufiltrerede rødvine (at de er ufiltrerede, bør stå på etiketten). Hvidvine skal ikke dekanteres. Meget fadprægede Chardonnay'er vil dog måske ændre sig lidt, og dekanteringen kan være en fordel med søde vine på druer angrebet af "den ædle råddenskab", Botrytis. Nogle hvidvine kan også have et snif svovl, som man kan dæmpe ved en hurtig iltning. Men generelt: Nej. |
Erik Bruun har sendt os dette billede, som han tog under et besøg i Portugals portvins-dal. Det viser en af de store, fladbundede pramme, barcos rabelos, der i gamle dage fragtede vinen ned ad floden til vinhusene i byen Vila Nova de Gaia. Hver båd kunne tage 50-60 fyldte fade – så mange var der dog ikke på denne båd, der nærmest ligger som et minde om dengang for ikke så mange årtier siden. Bådene havde flotte, spidse stævne, fire mands besætning og en høj bro til rorsmanden, der styrede med en stor åre. Sejlet var kæmpestort og firkantet, og meget tyder på, at portugiserne lærte at bygge disse både af vikinger, der kom på besøg for 1100 år siden. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur, så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
|
189 Efterårsstemning i vinmarkerne i den smukke italienske vinregion Abruzzo (foto Mariette © Tiedemann). .............................. |
. |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 26 vine. Af disse vine var der 17, som fik mere end to stjerner og hele 15, som fik fem stjerner. I alt blev det til 82 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |