Nyheder for uge 12, 2017

En fantastisk historie

En dag i 1998 cyklede vinmanden John Geber en morgentur i det australske vindistrikt Barossa Valley. Og det var her, han for første gang så Château Tanunda - en imponerende stor bygning opført som et tysk slot med tårne og takkede gavle. Da Geber kom nærmere, opdagede han, at ruderne var knuste, og at det stort set kun var de ydre mure, der stod tilbage. Bygningen havde oprindelig været rammen om et gigantisk vinhus.

Det viste sig, at ruinen var til salg, og Geber, der drømte om et eget vinhus, tog en hurtig beslutning. Han kontaktede først to banker, der sagde nej, den tredje sagde ja, og dagen efter havde han købt Château Tanunda - hvilket han fortalte sin forundrede familie hjemme i Sydney.

Fra storhed til fald

Château Tanunda blev opført af tre forretningsfolk i 1890 og var i en periode det største vinhus på den sydlige halvkugle.
Vinhuset tjente godt på eksport af vin til det vin-hungrende Europa. På dette tidspunkt havde vinlusen, Phylloxera vastatrix, udslettet en stor del af Europas vinmarker - hvorfor man var nødt til at importere vin fra de oversøiske vinlande.
Men da de europæiske vinmarker igen var tilplantede og gav druer, begyndte det at gå ned ad bakke for Château Tanundas eksport. Siden da har vinhuset levet en omtumlet tilværelse, og i 1990’erne stoppede vinproduktionen, og tidens tand fik for alvor lov til at bide sig fast i de forladte bygninger.
Gennem de sidste mange år har John Geber restaureret bygningerne, har indrettet et stort vineri og har pustet nyt liv i vinproduktionen.

Topvine og grillvine

Da John Geber købte slottet, medfulgte der kun en enkelt lille vinmark med nogle gamle forsømte vinstokke. I dag er vinmarksarealet vokset til 300 hektar, og den årlige produktion af vin er på 1,8 millioner flasker.
Nu har han overladt roret til sin datter, Michelle, og i den forgangne uge var hun i Danmark, hvor hun sammen med vinhusets importør, Dansk Supermarked, præsenterede en stribe af Château Tanundas vine.
Smagningen viste, at vinhuset både kan levere skønne og uforpligtende rødvine til sommerens grillmad og vine, der giver smagsløgene store oplevelser.
Château Tanundas vine kan købes i Føtex, og priserne er yderst rimelige i forhold til kvaliteten. Med jævne mellemrum er flere af vinene endog på tilbud. De mange vine er anmeldt længere nede på siden.

Vine på meget gamle vinstokke

Til smagningen var der også tre topvine, som først kommer i handelen til efteråret i form af en gaveæske til omkring 2000 kr. Hold udkig efter denne æske - der er tale om tre helt fantastiske vine.
I 1840’erne begyndte europæiske immigranter at plante vinstokke i Barossa, og i dag ejer Château Tanunda nogle få af disse meget gamle vinmarker. Og de tre vine er fremstillet på de sparsomme druer, som vinstokkene giver.
Vi smagte således en elegant og fyldig hvidvin på Semillon, fremstillet på druer fra 150 år gamle vinstokke - hver vinstok giver kun druer til en enkelt flaske vin. Derudover var der to uforglemmelige rødvine - den ene på druer fra 100 år gamle Shiraz-vinstokke, den anden en Cabernet Sauvignon på druer fra 50 år gamle stokke.

Tag på vinmagerkursus i Sydafrika

Vinkonsulent Peter Jac Olsen er netop kommet hjem fra et to ugers særdeles aktivt ophold hos den sydafrikanske vingård Meerendal i Durbanville. Her har han deltaget i The South African Wine Academys vinuddannelse, noget han varmt kan anbefale alle, der går rundt med tanken om at lave vin i Danmark eller udlandet - eller bare vil have et grundigt indblik i hele processen fra drue til vin.
Peter Jac Olsen har sendt os en lille rapport fra opholdet, som han beskriver som både spændende og benhårdt.

Undervisning i sydafrikansk vin

- Vi startede ved 6-tiden med at plukke druer frem til kl. 10, hvor det blev for varmt for både os og druerne.
- Dernæst gik turen hjem i kælderen, hvor stilkene blev fjernet, og druerne fik en nænsom presning, inden "grøden" blev pumpet op i de åbne gæringskar.
- Og så gik det ellers løs med pump downs hver tredje time døgnet rundt i cirka seks dage for rødvinens vedkommende.
Derudover skulle der foretages laboratorieanalyser af sukker, temperatur, pH-værdi m.m. og justeres med gær inden den rigtige presning og pumpen op i de temperaturstyrede ståltanke.
- Ind i mellem var der så klassetimer i sydafrikansk vin og en enkelt time i internationale vine med tilhørende to eksamener.

Hvis man har flere kræfter ...

- Man bor godt på Meerendal og spiser også godt på vingårdens to restauranter. Og hvis man da ellers har kræfter tilbage, kan man leje mountainbikes på stedet og fløjte af sted op og ned i vinmarkerne - noget, der nærmest så ud til at være en af landets nationalsportsgrene.
- Hvis jeg ikke har skræmt dig væk - så tag et kig på Meerendals hjemmeside, slutter Peter Jac Olsen.
Det gjorde vi straks på VinAvisens redaktion, og vi kan se, at prisen for et kursus er 1450 euro (cirka 10.776 kr.), hvilket ud over selve kurset også inkluderer overnatning, samtlige måltider, udflugter m.m.
Består man kurset, får man hele to certifikater med hjem - et Cape Wine Academy Certificate og et Meerendal Wine Academy Certificate.
Meerendals vinmager, Liza Goodwin, har skervet en meget fin og lærerig håndbog i, hvordan man fremstiller vin på vingården. Den kan ses ved at klikke her.
I ugens Blå Bog længere nede på siden kan man læse mere om Peter Jac Olsen.

Vinglas af drueaffald

Skulle man være i tvivl, kan vi fortælle, at genstandene på billedet til venstre skal forestille Chardonnay-glas. Og selv om de kun har formen tilfælles med rigtige glas, har de faktisk en hel del med Chardonnay at gøre. Materialet, de er lavet af, består nemlig af 67% drueaffald fra Chardonnay-druer - de skind, kerner og stilke, der bliver til overs efter presningen af druerne.
Det er et hold arkitekter fra University of California, Berkeley, der har kreeret glassene via 3-D-print. Og de vil ifølge Inside Science aldrig komme til at indeholde vin.

Genbrug i byggeindustrien

Formålet med glassene er at vise, hvordan drueaffaldet kan genbruges til store blokke, der kan anvendes i byggeindustrien.
I stedet for at lave 3-D-printede blokke har arkitekterne så valgt at lede tankerne hen på genbrugsmaterialets oprindelse, nemlig vinens verden.
Hvert år bliver der hele 100.000 tons drueaffald tilovers fra vinindustrien i Californien - der jo tegner sig for mere end 90% af al den vin, der fremstilles i USA. Så der kan blive til rigtig mange byggematerialer på den konto.
Arkitekt-teamet har på samme måde kreeret tekopper og kaffekopper af henholdsvis kasserede teblade og kaffegrums.

Se filmen ”Sour Grapes” i biografen

Vi har tidligere i VinAvisen nævnt Rudy Kurniawan, der nok må regnes for at være verdens største vinsvindler i de sidste hundrede år.
I 2012 blev han arresteret i sit hjem i Los Angeles, hvor man fandt en sand ”vin-fabrik”, falske etiketter med berømte vinnavne og et hav af tomme vinflasker. I øjeblikket afsoner han en dom på ti års fængsel.
Den britiske filmmand Jerry Rothwell har lavet en dokumentarfilm om storsvindleren - fra han som ung begynder at samle på vin til hans arrestation og endelige dom. Man kan se en trailer fra filmen ved at klikke her.
Filmen får nu biografpremiere i Danmark, hvor den kan ses d. 20. marts i Nordisk Film Palads og d. 25. marts i Nordisk Film Falkoner. Billetter kan bestilles ved at klikke her, hvor man også kan læse mere om filmen.

Flere oplysninger på etiketten

Det har ofte været diskuteret i EU-regi, om der skal være en mere omfattende ingrediensliste på medlemslandenes vinflasker. Som det er nu, er drikkevarer med mere end 1,2% alkohol undtaget fra EU's fødevareetiketregler - regler, der kræver, at man oplyser kalorieindhold, næringsværdi osv. Kun, hvis vinen indeholder en ingrediens - som fx sulfitter - der kan fremkalde allergi hos nogle få mennesker, skal det oplyses på etiketten.

Men om nogle år kan det meget vel være, at vi vil se en længere ingrediensliste på de europæiske vinetiketter.
I hvert fald har EU nu krævet, at vinindustrien i de respektive medlemslande kommer med et officielt bud på, hvilke yderligere ingredienser og værdier, der bør sættes på etiketterne. For der skal flere oplysninger til - det fremgår af en ny EU-rapport.

Oplysning om kalorierne

Bolden er nu blevet kastet videre til det europæiske vinorgan, Comité Européen des Entreprises Vins (CEEV), der så skal finde ud af, hvordan sagen skal gribes an.
Blandt vinproducenterne og vinhandlerne er der delte meninger. Nogle mener, det er oplagt at liste flere ingredienser på etiketterne til gavn for forbrugerne. Andre hælder til, at den slags informationer udelukkende bør findes som en online-service via et weblink på etiketten, mens andre igen finder det irrelevant med flere oplysninger.
Et af de emner, der har været mest oppe at vende, er, om vinens kalorieindhold skal fremgå af etiketterne.

VinAvisens rundspørge

I uge 11 2014 lavede vi en lille rundspørge blandt VinAvisens læsere om netop dette emne.
Det viste sig, at der var en lille overvægt på 2% blandt dem, der syntes, det var en god idé.
En af de læsere, der gerne så kalorieindholdet angivet på flasken, skrev følgende til os:
- Når man godt vil passe lidt på sin vægt, er det vigtigt at vide, nøjagtigt hvor mange kalorier der er i de forskellige fødevarer, så man ikke overskrider det samlede daglige kalorieforbrug. Da jeg godt kan lide et glas vin til maden, ville det bestemt være et gode, hvis jeg også her kendte kalorieindholdet.

Kom gerne med kommentarer

En anden læser var stik imod:
- Man ved jo godt, at der er kalorier i vin - ligesom i så meget andet. Men når livremmen strammer, skærer jeg gerne ned på fedt og sukker - og beholder vinen som det oplivende punkt på dagsordenen. Så jeg ville ikke kunne bruge oplysningen til noget som helst.
Hvis nogle læsere har yderligere kommentarer, hører vi gerne på mariette@vinavisen.dk.

Østrigsk vineksport for 1 mia. kr.

Det går i den helt rigtige retning for eksporten af østrigsk vin. Sidste år slog den alle hidtidige rekorder ved at runde 148 millioner euro (cirka 1,1 milliard kr.).
Når det gælder mængden af den eksporterede vin, har der kun været en minimal stigning i forhold til 2015. Det skyldes dels, at høstårgangene siden 2011 har været relativt små - dels, at eksporten af flaskevine, og især de dyrere vine, er i vækst, mens importmarkederne aftager stadig mindre billig østrigsk bulkvin.
Udviklingen fremgår tydeligt af illustrationen til venstre, hvor den røde kurve viser eksporten i værdi, og de grønne søjler eksportmængden.

Østrigsk vin på danske borde

Danmark, Belgien, Holland, Tjekkiet, Finland, Polen og Irland er blandt de europæiske lande, hvis import af østrigsk vin er steget i værdi sidste år.
Men det er frem for alt markederne uden for EU, der er årsag til de gode tal - og ikke mindst USA, hvortil der har været en vækst i eksporten på 12% i 2016. Også eksporten til Norge, Hong Kong, Australien og Canada har haft et opsving i værdi.

Prop med planter og bivoks

Der er korkpropper - og så er der propper lavet af korksmulder, og her er det franske firma Diam Bouchage den førende producent.
Bindemidlet, der holder korksmulderet sammen i Diam-propperne, er en plasticpolymer, og de ganske små huller, der opstår mellem korkpartiklerne, fyldes ud med polyurethan lim - altså to forskellige kunststoffer.
Nu har firmaet for første gang lanceret en prop, hvor der udelukkende er brugt naturmaterialer som bindemiddel og fyldstof. Førstnævnte materiale er helt igennem plantebaseret, mens fyldstoffet består af bivoks.
Det er en stigende efterspørgsel fra denne verdens vinproducenter på den slags naturlige korksmulder-propper, der har fået Diam Bouchage til at lancere ”Origine”, som den nye prop hedder.

Stor begejstring for proppen

Før lanceringen af ”Origine” har Diam Bouchage vist proppen til et hav af vinproducenter i såvel hjemlandet Frankrig som i USA, og ifølge The Drinks Business er der blevet taget ovenud godt imod den naturlige prop.
I løbet af blot fjorten dage havde firmaet ordrer i hus på 1 million propper. Og det til trods for, at ”Origine” er en hel del dyrere end de almindelige Diam-propper - hvilket skyldes de højere priser for naturmaterialerne.

Hvorfor ikke almindelige korkpropper?

Man kunne spørge sig selv, hvorfor vinproducenter, der ikke vil have propper med kunststoffer i deres flaskehalse, ikke bare holder sig til almindelige korkpropper.
Der er to vigtige årsager. For det første er det ildelugtende kemikalie, 2,4,6-trikloroanisol (TCA), der forårsager proppede vine, stort set fjernet i Diam-propperne via en særlig proces. For det andet slutter en Diam-prop endnu tættere i flaskehalsen end en almindelig korkprop - hvilket igen betyder, at vinens holdbarhed øges.

Besøg vinmuseet i Beaune

Hvis man skal til Bourgogne denne sommer, bør man lægge vejen forbi Musée du Vin de Bourgogne - også selv om man har været der før.
Dette fine vinmuseum har nemlig gennemgået en større renovering i de sidste fire måneder, og har netop slået dørene op igen.
Selve udstillingsområdet er blevet shinet op med bedre forklaringsplancher og belysning. Og så har museet fået to nye områder, hvoraf det ene viser, hvordan man fremstiller vinfade, og det andet er helliget historien om og fremstillingen af Bourgognes mousserende vin, Crémant de Bourgogne.
Som noget nyt har museet, der årligt modtager omkring 25.000 gæster, tænkt sig at afholde Crémant-smagninger.
Musée du Vin de Bourgogne har til huse i Hôtel des ducs de Bourgogne i Beaune, et palads opført i 1400-tallet til hertugerne af Bourgogne, og disse unikke rammer er i sig selv et besøg værd.
Man kan læse mere om museet og dets åbningstider ved at klikke her.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i

vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra den danske vinbranche i denne uge.

Ugens vinøse billede

Rasmus Rønning har taget dette billede på Lanzarote, hvor vinstokkene dyrkes i gryder udhugget i den vulkanske undergrund.
- Det ser umiddelbart ud, som om der ikke er mange planter tilbage, skriver Rasmus Rønning.
- Men hvis man går hen til kanten af hullerne, så er der en stor vinplante i bunden af hver af dem. Hullerne er 8 meter i diameter og 3 meter dybe. Der er kun 1 plante i hvert hul, men der høstes 25 kilo druer fra hver plante, så det bliver til noget. Alt arbejde foregår ved håndkraft. Til gengæld er vinene - hvilket hovedsageligt er hvidvine - aldeles fortræffelige.

Hvem kommer med det næste billede til os?

Hvis I har taget nogle interessante eller sjove vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 28 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.