Nyheder for uge 34, 2017

Vinens pris snyder hjernen

Forskere fra universitetet i Bonn har udført et interessant forsøg med deltagelse af 30 personer omkring de 30 år - femten kvinder og femten mænd. Forskerne lod dem hver især smage den samme rødvin af rimelig god kvalitet tre gange, mens de lå med hovedet inde i en MRI-skanner (det kan vist ikke have været helt nemt …).

I handelen kostede vinen 12 euro (cirka 90 kr.), men for hver smagsprøve oplyste forskerne en forskellig pris - først 3 euro (cirka 22 kr.), dernæst 6 euro (cirka 45 kr.) og ved den sidste smagning 18 euro (cirka 135 kr.). Forsøgspersonerne fik ikke andre oplysninger om vinen end prisen.
Efter hver smagsprøve blev de bedt om at give vinen point, og samtlige personer gav højere point, jo mere vinen kostede - uden at ane, at der var tale om nøjagtig den samme vin.

"Dyr vin" smager bedre

Af scanningsbillederne fremgik det, at aktiviteten i de centre af hjernen, hvor beslutninger tages, øgedes, jo dyrere forsøgspersonerne fik at vide, at vinen var. Ud af billederne kunne forskerne konkludere, at hjernen simpelt hen overbeviser os om, at en vin smager bedre, når vi har fået at vide, at den har en højere pris. Der er altså tale om en slags ”marketing placebo effekt”.
Det næste spørgsmål, der melder sig - og som forskerne endnu ikke har noget svar på - er, om vi mennesker kan træne os selv til at være mindre modtagelige over for denne påvirkning fra hjernen.
Man kan læse mere om undersøgelsen ved at klikke her.

Stor irritation over små knapper

I sidste uge tog vi sagen op omkring den røde og den grønne knap på betalingsterminalerne - de knapper, man trykker på alt efter, om man vil give drikkepenge eller ej efter et måltid i en restaurant.

Vi spurgte VinAvisens læsere om deres forhold til de to knapper, og vi skal love for, at læsernes taster har glødet. VinAvisen har modtaget et hav af kommentarer, der tilsammen vidner om en udbredt irritation over de to knapper. Rigtig mange vælger konsekvent at trykke på den røde ”nej”-knap - og så i stedet for lægge en skilling til tjeneren, hvis de synes, oplevelsen har været ud over det sædvanlige.
Vi kan umuligt bringe samtlige kommentarer, men nedenfor ses et lille udvalg.

Hvem går pengene til?

Gert Carl skriver, at han blev rigtig irriteret, første gang han stødte på ”fænomenet”:
- Hvis jeg giver drikkepenge, er det fordi, jeg får mere end forventet - ellers køber jeg blot en vare til den annoncerede pris!
- Drikkepenge er et levn fra dengang flere servicefag var afhængige af den slags penge. De er nu tillagt og inkluderet i prisen.
- Desuden - hvis man giver drikkepenge via terminalen - hvem går pengene til? Tjeneren eller restauratøren? Chaufføren eller vognmanden?
- Og mon det bliver brugt til at vurdere medarbejderens evne til at få lidt ekstra?
Jan Østergaard Bertelsen finder knapperne meget grænseoverskridende, mens Børge Larsen kalder metoden for en form for tiggeri og skriver, at han gerne vil belønne en god betjening, men ikke vil udsættes for afpresning.

Forberedelse en god idé

Lars Bagge Larsen kommer med følgende input:
- Elektroniske drikkepenge ved betaling er OK. Men problemet er, at det er intimiderende at få ”serveret” det i en transaktion, hvor tjeneren samtidig står og kigger på én og er overrasket over, at man ikke lige var klar over, at det ville blive givet som mulighed ved betalingen.
- Hvor mange mennesker kan lave en hurtig hovedregning af et rimeligt beløb til drikkepenge, mens man er ved at finde sin pinkode?
Vores læser mener, at restauranterne i god tid bør forberede gæsterne på muligheden for at ”lægge drikkepenge" ved hjælp af knapperne.
Kim Gammelgaard vender simpelt hen ikke tilbage til restauranter, der præsenterer ham for knapperne:
- Sidst jeg var ude og spise, måtte jeg også betale gebyr for at bruge mit kreditkort oven i regningen, og det sted kommer jeg heller ikke igen, tilføjer han.
- Hellere højere priser på kortet og så sikre sig, at kunden får en god udgangsoplevelse, i stedet for at ødelægge det gode besøg ved at gøre betalingen til en ubehagelig oplevelse. (Fortsættes nedenfor).

Påtrængende og udansk

Klaus Lytzhøft trykker konsekvent på ”nej”-knappen, men lægger ofte en kontant skilling på bordet: Han er dog mere tilbøjelig til at give skillingen, hvis ikke han først er blevet præsenteret for knapperne på terminalen.
Knapperne kan således dæmme op for drikkepenge-giveriet - noget, som Lasse Made også er lidt inde på:
- Den røde og grønne knap er i den grad påtrængende, udansk og en kæmpe ulempe for personalet - forudsat, at alle (gæster, red.) reagerer som jeg: Bliver irriterede over dette tiggeri!
- Jeg giver i øvrigt sjældent drikkepenge i Danmark, men gør det med stor glæde, hvor der virkelig er behov - som i Sydafrika, Albanien og Spanien (for blot at nævne nogle få lande).
- I Danmark er priserne jo ”inklusive moms og drikkepenge”. Og jeg giver i hvert fald ikke drikkepenge på opfordring!

Hvor meget skal du have tilbage?

Lars Ole Hansen kan også godt undvære knapperne og siger hellere til tjeneren, at han eller hun godt må runde op på betalingsterminalen.
- Jeg har dog været ude for det, der var værre, skriver han. - Vi var fire personer, som havde spist i Iphofen i det tyske Franken-distrikt. Jeg betalte regningen kontant med sedler og gudhjælpemig, om ikke den kvindelige tjener spurgte, hvor meget jeg skulle have tilbage. Da fik jeg både røde kløende knopper og hår på tænderne. Der blev ikke givet mange drikkepenge den aften.

Frygtet virus i Australien

Grapevine Pinot Gris Virus (GPGV) er en kendt vinmarkssygdom i en lang række europæiske lande samt i USA, Canada og Kina.
Det er en frygtet sygdom, hvis opståen man endnu ikke har været i stand til at kortlægge. Tegn på angreb er blandt andet deformerede og marmorerede blade, knopper, der springer meget sent ud, øget syreindhold i druerne og en reduceret høstmængde. Vinproducenter, hvis marker har været angrebet, har meldt om et tab af druer på helt op til 80%.
Nu er sygdommen for første gang nogensinde dukket op i Australien, og myndighederne har derfor bedt landets vinproducenter om at holde øje med symptomerne.
Trods sygdommens navn angriber den ud over marker med Pinot Gris-druer også marker med Pinot Noir, Chardonnay, Traminer, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Shiraz og Carménère.
Nøjagtig hvor i Australien, virussen er blevet spottet, forlyder der ikke noget om.

Tysk vin hitter i Kina

Det er efterhånden en kendt sag, at kineserne er vilde med Bordeaux-vin. Kostbare vine fra Bourgogne er fulgt i kølvandet, og nu har de kinesiske forbrugere også kastet deres kærlighed på tysk vin.
Ifølge nye tal fra Deutsches Weininstitut har Tyskland fra maj 2016 til samme måned i år eksporteret 3,7 millioner liter vin til Kina til en værdi af 16 mio. euro (cirka 119 mio. kr.). Det er en stigning i mængden på 27,3% i forhold til året før og i værdi på 23,6%.
I alt aftog kineserne 5,6% af al den vin, tyskerne eksporterede på verdensplan, hvilket gør Kina til Tysklands fjerde største vineksportmarked.

En musisk champagne

”Lyt til din yndlingsmusik, mens du nyder boblerne” er budskabet bag en ny emballage fra champagnehuset Lanson.
Når champagneflasken er taget op af emballagen, kan man tilslutte sin smartphone øverst og bruge kassen som højtaler.
Der er kun fremstillet et begrænset antal af nyskabelsen, som vil blive solgt i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris mellem d. 30. august og 29. september.
Højtaler-emballagen vil kunne fås til tre Lanson-mærker: Hvid, rosa og sort. Dermed skulle det være muligt at kunne finde en farve, der passer til ens smartphone.
En lille film på YouTube viser forvandlingen fra emballage til højtaler.

Jackson-familien har kig på England

Der er ingen tvivl om, at stadig flere vinhuse uden for Storbritanniens grænser vil investere i britisk jord i de kommende år.
Flere champagnehuse har allerede et godt øje til den sydlige del af landet, hvor klima- og jordbundsforhold er yderst gunstige, når det gælder fremstillingen af mousserende vin. Og to af husene, Pommery og Taittinger, er allerede i fuld gang med at etablere en produktion af boblevin i Sydengland.
Nu tyder alt på, at et af Californiens største vinfirmaer, Jackson Family Wines, også alvorligt overvejer at investere i sydengelsk vinmarksjord.

På rundtur i vinmarkerne

For nylig var ejeren af Jackson Family Wines, Barbara Banke, på besøg i London for at afholde to masterclasses. Med sig havde hun fem vinmagere fra Oregon, og efterfølgende tog de alle på rundtur i de sydengelske vinmarker.
Ifølge et interview med Barbara Banke i The Drinks Business var formålet netop at se på muligheden for at fremstille engelsk mousserende vin.
Hvis Jackson Family Wines opkøber jord eller vinmarker i Storbritannien, er det første gang, et amerikansk vinfirma kaster sig ud i et britisk vinprojekt.
Og det er bestemt ikke usandsynligt, at det store vinhus søsætter et sådan projekt. I de senere år har familien Jackson udvidet firmaet med det ene vinhus efter det andet. I dag ejer familien hele 36 vinhuse i såvel USA som i Toscana, Saint-Émilion, Australien, Chile og Sydafrika. Så hvorfor ikke England …

Vin mod diabetes 2

Vi har tidligere nævnt undersøgelser, der har vist, at folk, som har et moderat vinforbrug, har lavere risiko for at få diabetes 2 end afholdsfolk og folk, der har et meget stort forbrug af vin og anden alkohol.
En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at folks drikkemønster også spiller en rolle for risikoen for at udvikle sygdommen.
Forskerne fulgte drikkevanerne hos i alt 70.551 raske forsøgspersoner - 28.704 mænd og 41.847 kvinder - over en periode på fem år. Ved slutningen af perioden havde 859 af mændene og 887 af kvinderne fået diabetes 2.

Fordelingen har betydning

Det viste sig - ligesom ved tidligere undersøgelser - at de personer, der havde et moderat vinforbrug havde den laveste risiko for at få sygdommen. Men det viste sig også, at måden, som forbruget fordelte sig på i ugens løb, havde en betydning for risikoniveauet.
De mænd, der fordelte deres moderate vinforbrug på tre til fire dage om ugen, havde 27% mindre risiko for at udvikle Diabetes 2 end dem, der fordelte deres forbrug på flere eller færre dage. De moderat drikkende kvinder, der nød deres vin hen over tre til fire dage, havde hele 32% lavere risiko.
Undersøgelsen kan læses i sin helhed ved at klikke her.

Postkort fra Alsace

Nedenfor bringer vi de sidste fire postkort fra rejsen til Alsace. Samtlige 26 postkort har vi lagt ind på en særlig side, så man kan læse dem i sammenhæng, før man næste gang tager en tur til det dejlige nordfranske vindistrikt.

Postkort nr. 23 fra Alsace: Et lille kooperativ med skræddersyede tanke

Cave de Ribeauvillé blev grundlagt i 1895 og er dermed Frankrigs ældste vinkooperativ. For nogen tid siden var eksportdirektør David Jaigle i Danmark for - sammen med kooperativets danske importør, Dansk Supermarked - at præsentere dets glimrende vine.

Nu gik turen den anden vej - til kooperativet i Ribeauvillé, hvor Jaigle tog imod og viste rundt i det imponerende vineri. Og så er Cave de Ribeauvillé oven i købet kun et lille kooperativ med 40 tilknyttede drueavlere - eller partnere, som man kalder det.
De indleverer druerne fra i alt 235 hektar marker, hvorefter kooperativet forvandler dem til mellem 1,5 og 1,8 millioner flasker vin. De mange flasker er fordelt på i alt 74 forskellige vine.
I vineriet var der et hav af mindre ståltanke i lidt forskellige størrelser:
- Druerne fra de enkelte marker vinificeres separat, fortalte Jaigle. - Så derfor de mange forskellige størrelser tanke, der er skræddersyede til druerne fra bestemte marker.
Først bagefter blander man fx Pinot Gris-vin fra forskellige marker for at opnå den optimale balance.
Kooperativet har sin egen meget store og flotte vinbutik, hvor man kan gå ind fra gaden, få smagsprøver og købe flasker med hjem.
Ved at klikke ind på uge 21 kan man læse meget mere om Cave de Ribeauvillé, dets vine og smagningen i Danmark.

Postkort nr. 24 fra Alsace: Fremstiller 13 millioner flasker om året

Vi bliver i kooperativernes verden og tager videre til et af de helt store, der ligger i den lille by Eguisheim. Wolfberger er navnet, og medlemsskaren tæller hele 450 drueavlere.
Medlemmerne leverer druer fra 1200 hektar vinmarker - eller i alt 90 kilometer marker, der strækker sig fra nord til syd i Alsace, og omfatter femten Grand Cru-marker.
Ud af de mange druer bliver der årligt fremstillet 13 millioner flasker vin og eaux-de-vie. Og de mange flasker eksporteres til hele verden - i Danmark forhandles nogle få af dem af Amalie Vinimport.
136 personer er beskæftiget i Wolfberger - i vinerierne, på kontorerne og i de seks store og elegante butikker, som ligger spredt ud over Alsace.
Under besøget tog marketingchefen, Véronique Renck, og en af Wolfbergers vinmagere, Deborah, os en tur op i Grand Cru-marken Hatschbourg, der leverer druer til kooperativet. (Fortsættes nedenfor).

Postkort nr. 25 fra Alsace: iPad'en har styr på vinmarkerne

Inde mellem rækkerne af vinstokke tog Deborah sin iPad frem. I den havde hun kort over samtlige af de 1200 hektar marker, som Wolfberger får druer fra. For hver mark var der optegnet alle tænkelige informationer om druer, høstmængde, eventuelle vinmarkssygdomme osv., ligesom det var angivet, hvornår drueavlerne sidst havde fået besøg af Deborah eller en anden ansat fra kooperativet.
Hos Wolfberger gør man en stor indsats for altid at have hånd i hanke med de enkelte vinmarker, ligesom man sørger for, at dyrkningen og druekvaliteten lever op til kooperativets regelsæt. Og med så mange medlemmer og hektarer marker er det nødvendigt med en digital oversigt.
Men Wolberger vil også gerne have tilfredse medlemmer, hvilket kooperativet blandt andet opnår ved løbende at tilbyde dem kurser i nye vinmarksteknikker, afholde orienteringsmøder, smagninger osv.
Wolfberger er et meget stort kooperativ, men ikke det største i Alsace. Den titel tilfalder Bestheim i landsbyen Bennwihr. Det har 540 medlemmer og fremstiller vin af druer fra 1385 hektar marker.

Postkort nr. 26 fra Alsace: En perlerække af andre vinproducenter

På turen til Alsace besøgte vi endnu flere glimrende vinproducenter, end dem vi har valgt at nævne i serien af postkort. Der var fx de gode vine fra det lille Domaine Wehrle i Husseren-les-Châteaux og Domaine Léon Beyer, der hører til blandt de fornemme gamle vinhuse. Og så var der Domaine Sipp-Mack i Hunawihr, der imponerede med sine Riesling-vine fra Grand Cru-marken Rosacker og kooperativet Cave Vinicole Orschwiller med dets elegante crémant. Samtlige af disse producenter har danske importører.
Efter de mange vinhus- og vinmarksbesøg kan vi passende slutte af med en slentretur gennem Kaysersberg. Byen blev, mens vi var i Alsace, udnævnt til årets ”foretrukne landsby” efter en konkurrence på tv-kanalen France 2. Og det kan man godt forstå. Kaysersberg, der ligger 12 kilometer fra Colmar, er med sin store og fine gammel bymidte og sine mange seværdigheder et ”must”, når man besøger Alsace.

Danmarks bedste vine kåret

Med alle de skønne vine fra hele verden, der tilflyder de danske forretningshylder, kan man indimellem godt glemme, at Danmark også er et vinland - om end et meget lille et af slagsen.
Dog er vi store nok til at have et Dansk Vinskue - en årlig konkurrence om de bedste flasker, og dette års udgave er netop blevet afholdt med et rekordstort antal vine.
I alt havde de danske vinproducenter indsendt 275 vine, og ud af dem fik tre guldmedaljer, otte sølvmedaljer, og 36 bronzemedaljer. Yderligere fik 80 vine betegnelsen Særlig Udmærkelse. Det er en rigtig flot høst og et tegn på, at kvaliteten af dansk vin har taget et kvantespring i de senere år.
Bedste vin på skuet blev rødvinen Fælleseje Rødvin årgang 2016 fra Vesterhavegaarden Vingård i Karrebæksminde. Vingårdens ejer, Jesper Rye Jensen, blev også under skuet udnævnt til Årets Vinmager.
Nedenfor lister vi vindervinene inden for de forskellige kategorier.

Vinskuets vindere

* Ældre vine: Gold Top, Skærsøgaard Vin, 2014
* Mousserende vine: Pinot Brut, Ørnberg Vin, 2015
* Hvidvine: Musca, Nyholmgaard Vin, 2016
* Roséer: Klipping, Vejrhøj Vingård, 2016
* Rødvine: Fælleseje Rødvin, Vesterhavegaarden Vingård, 2016
* Dessertvine: RÖS Solaris Prestige, Dyrehøj Vingaard, 2016
* Hedvine: PH-Port, Vejstrupvin, 2016

Fake News?

I forbindelse med en pressekonference for nylig udtalte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han "ejer et af USA’s største vinhuse”.
Trump Winery ligger i Charlottesville i staten Virginia, og det fremstiller cirka 430.000 flasker vin årligt og har et vinmarksareal på 85 hektar. Selv om vinhuset er det vinhus i Virginia, der har det største areal vinmarker, så er det på ingen måde et stort vinhus. Størrelsen af et vinhus udregnes ifølge foreningen National Association of American Wines efter produktionen, og her er der et godt spring op til to nærliggende vinhuse, Chateau Morrisette og Williamsburg Winery, der begge fremstiller omkring 720.000 flasker vin årligt.
Men selv det er peanuts på landsplan. For at blive registreret som et stort amerikansk vinhus af foreningen skal man have en årlig vinproduktion på omkring 6 millioner flasker vin. Så faktisk er Trump Winery et lille amerikansk vinhus …
Desuden er vinhuset registreret i sønnen Eric Trumps navn og ikke i Donald Trumps.
Kan man mon kalde præsidentens udtalelse for ”fake news”?

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* ItaVine er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
* Kjær & Sommerfeldt har overtaget importen af vinene fra den økologiske vingård Buccia Nera i Chianti, Italien.
* Strandgaarden Wine & Spirits har indgået samarbejde med de californiske agenturer The Federalist og The Rutherford Hill Estate.
* Bichel Vine åbner vinhandel i Malling 14 kilometer syd for Aarhus d. 31. august. Adressen er: Stationspladsen 3, 8340 Malling.

Ugens vinøse billede

Erik Stanley har tilbragt sin sommerferie på Sardinien, hvor han blandt andet besøgte vingården Cantina Dollianova ved byen Monastir.
Her kommer de lokale indbyggere forbi og tanker rødvin, hvidvin og rosé på egne medbragte plastdunke. Tankningen foregår nøjagtig, som når man tanker benzin. Der bruges kreditkort, og man kan se både literpris og den totale pris, man skal betale.

Send endelig billeder til os!

Send endelig smukke, sjove eller interessante billeder til os fra jeres vinøse sommerferier - og gerne i en nogenlunde god opløsning. Billederne skal sendes til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 19 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.