På den nøgne, røde planet Mars regner man med i fremtiden at kunne dyrke vinstokke med vinproduktion for øje. Foto: Wikipedia/ESA.
På jagt efter druer til Mars
Drømmen om at kolonisere Mars lever i bedste velgående, og gennem flere år har forskere rundt om i verden derfor eksperimenteret med dyrkning af kartofler, tomater og andre afgrøder i et laboratoriemiljø, der minder om forholdene på den røde planet. Og i Georgien har man ifølge
The Washington Post søsat projekt IX Millennium, der har til formål at finde frem til druer, som vil kunne dyrkes under planetens barske forhold - og selvfølgelig forvandles til verdens første Mars-vin.
Bag projektet står landets Space Research Agency og det georgiske ministerium for uddannelse og videnskab.
Udgangspunktet for forskningen er det statsejede druebibliotek, der består af en mark, hvor der dyrkes hele 450 lokale og 350 internationale druesorter.
Kolonisterne får hvidvin i glassene
Under Sovjetstyret i Georgien indskrænkedes antallet af de druer, man måtte fremstille vin på, sig til færre end 20 styk. Nu har georgierne pustet liv i de mange gamle druesorter, så vinproducenterne i dag har i alt 500 forskellige druer til deres rådighed - og de 450 af dem findes som nævnt i druebiblioteket.
Og det er frem for alt blandt disse lokale sorter, georgierne regner med at finde fremtidens Mars-druer.
Først i 2022 forventer man at kunne frembringe en liste med velegnede druer, men allerede nu har projektets forskerteam bebudet, at det efter alt at dømme bliver hvidvin, de første kolonister på Mars kommer til at skænke i glassene. De grønne druer er ofte mere resistente over for diverse virusser end rødvinsdruerne.
En af de lokale druer, forskerne sætter deres lid til, er Rkatsiteli - en hårdfør grøn drue med et højt syreindhold.
Stråling og støvstorme
I øjeblikket er man i færd med at dyrke de udvalgte kandidat-druer under Mars-lignende forhold med samme lufttryk og høje indhold af kulilte.
Man tester også forskellige jordtyper for at finde frem til den mest Mars-lignende jord. Og næste skridt er at udsætte druerne for samme niveau af radioaktiv stråling, som der findes på planeten.
Også her mener forskerne, at Rkatsiteli-druen vil stå distancen, ligesom den vil kunne klare sig under de støvstorme, som indimellem hærger på Mars, og nærmest mørklægger dele af planeten.
Det lyder jo alt sammen ret utrolig - næsten som en lidt for tidlig aprilsnar.
L'Astemia Pentita ligner udefra to kasser vin oven på hinanden. Indvendig er der skruet op for farver og mønstre.
Et fantastisk vinhus
For det meste fremstilles den dejlige vin i Barolo i Piemonte i fine gamle vinhuse med flere hundrede år gamle vinkældre. Men der er undtagelser, og en af dem er det relativt nye vinhus
L’Astemia Pentita, der ligger lidt uden for selve byen Barolo.
Det er tegnet af den italienske arkitekt Gianni Arnaudo, og når man nærmer sig vinhuset, ligner det to store trækasser, som dem man bruger til vin, skødesløst placeret oven på hinanden. På taget står endda ordene ”fragile” (skrøbelig) ligesom på vinkasser, der er parat til at blive fragtet. Det, man ser over jorden, er receptionen, en lounge, smagerum, vinbutik osv. Under jorden breder det i alt 4000 kvadratmeter store vineri og vinkælder sig.
Flasker formet som mænd og kvinder
Indretningen har vinhusets ejer, designer Sandra Vezza, selv stået for. Og den er et opbud af farver og visuelle overraskelser i form af monumentale loftsmalerier, en stor lyserød lænestol midt i fadkælderen og flot malede vægge i vineriet med mønstre, der mest af alt minder om storblomstret Marimekko-stof. Selv vinflaskerne er skulpturelt udformede som mænd og kvinder.
Navnet på vinhuset, L’Astemia Pentita, er i øvrigt italiensk for ”den omvendte afholdskvinde”, hvilket hentyder til, at Vezza ikke havde rørt en dråbe alkohol, før hun etablerede sig med eget vinhus.
Man kan se flere billeder af det fantastiske vinhus - som man også kan besøge - ved at
klikke her.
Morten Brink Iwersen og Anders Fogh Rasmussen tager sig et hvil på et traktorlad under besøget i Tyskland.
En forening af vin og politik
Journalist og vinentusiast Morten Brink Iwersen og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen indgik en dag en aftale om, at lære hinanden om henholdsvis vin og europæisk politik.
Det er der blevet en ny tv-serie ud af. Skål for Europa? hedder den, og første afsnit af i alt seks sendes mandag d. 14. januar på DR2.
Sammen tager de to på en road trip til seks EU-lande, hvor de smager Riesling i Tyskland og sød vin i Ungarn, nyder bobler i England og høster druer i Bourgogne. Og alt imens bliver der snakket om emner som immigration, nationalisme, korruption, Brexit og truslen om krig.
- Jamen hov, er der nok nogen af vores læsere, der nu tænker. - Anders Fogh Rasmussen og vin - der er vist noget galt. Han er jo en svoren afholdsmand.
Alt det gurgleri
Men nej, faktisk holder den tidligere statsminister meget af vin - og ikke mindst af kraftige sydfranske rødvine. Han har bare ikke gjort noget for at lave om på det image som afholdsmand, medierne i sin tid gav ham.
Da Rasmussen engang besøgte den daværende svenske statsminister Göran Persson, havde Säpo oplyst Persson om, at den danske kollega var afholdsmand. - Er det virkelig rigtigt? Spurgte Persson ham om. - Nej, overhovedet ikke, men jeg vil hellere have, folk tror det, end det modsatte, lød det fra Rasmussen.
Når det kommer til vinsmagning, er det dog Morten Brink Iwersen, der har overhånden i tv-serien. Og Rasmussen undrer sig til stadighed over alle de forskellige frugtnoter, Iwersen kan smage i vin - ligesom han har svært ved at vænne sig til de voldsomme lyde, når vinen gurgles rundt i munden. Som han siger i en af udsendelserne: - Hvis jeg var på restaurant, ville jeg da ikke sidde sådan og gurgle …
Man kan læse mere om Morten Brink Iwersen i ugens Blå Bog længere nede på siden.
Paulo Amorim med sin nye fine orden.
Fornem fransk orden til portugiser
For nylig modtog Paulo Amorim, der blandt andet er præsident for Portugals forening for vin- og spiritusproducenter, ordenen Chevalier dans l’Ordre du Mérite Agricole. Denne fornemme franske orden blev indstiftet i 1883 og gives for ”fremragende bidrag inden for landbruget”.
Amorim har arbejdet inden for den portugisiske vinindustri siden 1981. Og ud over præsidentposten er han med i bestyrelsen for portvinshuset Christie’s og grundlægger og leder af Viniportugal - en organisation, der markedsfører portugisiske vine på verdensplan.
Han har også grundlagt G7, en forening af syv portugisiske top-vinhuse: Aveleda, Messias, Aliança, Sogrape, José Maria da Fonseca, Esporão og J. P. Vinhos.
Med sin nyerhvervede orden kommer Amorim i fornemt selskab. Blandt de omkring 340.000 personer på verdensplan, der indtil videre har modtaget ordenen, er berømtheder som fx Louis Pasteur, prins Charles, dronning Anne af Rumænien og Jacques Chirac.
En vinmark i Prosecco. Foto: Wikipedia/Paul Barker Hemings.
Forskning i resistente druer
I flere europæiske vinlande forskes der i sygdomsresistente druer. Og det er absolut nødvendigt - klimaændringerne medfører mere ekstremt vejr, blandt andet i form at kraftige regn- og haglbyger, som dem man har set hærge vinmarker i både Frankrig og Italien i de senere år.
Den slags uvejr efterfølges ofte af større eller mindre angreb af svampesygdomme, der som regel holdes nede med kemiske sprøjtemidler - som igen er skadelige for miljøet og klimaet.
70% mindre sprøjtning
Et af forskningsprojekterne foregår i det norditalienske Prosecco-distrikt, der jo er kendt for sin lette mousserende vin.
Projektet, Glera Resistente, blev søsat for to år siden i et samarbejde mellem det italienske landbrugsforskningsråd, Crea-Ve, og landbrugssammenslutningen Confagricoltura Treviso. Projektet støttes ligeledes af sytten førende prosecco-producenter.
Det endelige mål er at reducere brugen af kemiske sprøjtemidler med hele 70% i Prosecco-området.
7000 små nye planter
Nu har forskerne meddelt, at de har nået en vigtig milepæl, nemlig fremstillingen af hele 7000 små nye vinplanter, som er resistente over for en række svampesygdomme - heriblandt meldug og botrytis.
Planterne er skabt ved at krydse Glera - den drue, der anvendes til prosecco - med i alt tre forskellige resistente druer, og nu skal man så til at eksperimentere med de mange planter for at finde frem til, hvilke der er bedst egnede til en egentlig vinproduktion.
Om tre år, når projektet slutter, regner man med at have fremstillet i alt 100.000 små nye resistente vinplanter, som en dag vil brede sig i Proseccos vinmarker.
Gammelt vinslot får ny ejer
Château Dauzac i Margaux, hvis historie som vinslot går helt tilbage til slutningen af 1600-tallet, har ifølge Decanter fået ny ejer.
Det er det franske forsikringsfirma MAIF, der har ejet 5. cru slottet siden 1988, som har valgt at sælge det. Og køberen er den franske entreprenør Christian Roulleau - og han skulle efter sigende have givet omkring 120 millioner euro (cirka 896 mio. kr.) for slottet.
Han har da også råd til det, i det hans private formue i 2018 - ifølge magasinet Challenges - rundede 700 mio. euro (cirka 5,2 mia. kr.).
Der har også været andre potentielle købere af slottet - blandt andet den kinesiske milliardær Jack Ma, der ejer flere Bordeaux-slotte, og ejerne af Château Smith Haut Lafitte i Pessac-Léognan, familien Cathiard.
Til Château Dauzac hører 120 hektar jord, hvoraf de 49 hektar er tilplantet med vinstokke. Vinmarkerne dyrkes efter biodynamiske principper, og slottet fremstiller omkring 300.000 flasker vin årligt.
Andre navne i Portugal
I sidste uge nævnte vi de ti vigtigste portugisiske druer - hvoraf den blå Tempranillo ligger på førstepladsen.
Det bragte nogle af vores læsere til tasterne. For rigtig nok er druen den mest udbredte i Portugal - men Tempranillo er dens spanske navn, og man vil lede forgæves efter dette navn på portugisiske vinetiketter.
I stedet vil der stå Tinta Roriz i den nordlige del af landet og Aragonez i den sydlige.
Det er selvfølgelig rigtigt, og vi siger tak for indsparkene.
I øvrigt har druen også flere navne i Spanien, nemlig Cencibel, Ull de Llebre og Tinta del Pais.
Fra bagagerummet i den specialbyggede Lexus-bil.
Vinbar i bagagerummet
Det japanske luksusbilmærke Lexus er barslet med en lidt særlig udgave af sin nyeste bil, Lexus ES 350 F Sport.
Bilen er nemlig forsynet med tilbehør, som må være enhver vinelskers drøm. Der er fx et køleskab til hvidvin, en vinkøler og bilmåtter lavet af korkpropper. Bagagerummet er beklædt med stave fra gamle vinfade og har to rum til henholdsvis vinglas og vinflasker. En ekstra plade kan fungere som et lille bord.
Desværre er der (endnu) ingen tanker om at sælge sådanne vinøse udgaver af Lexus. Bilen er en såkaldt konceptbil - den slags ”fremtidsbiler”, som bilfirmaerne viser frem på biludstillinger.
Den specielle Lexus-bil - der selvfølgelig er vinrød - har da også været på rundtur til flere udstillinger med sidste stop på Napa Valley Film Festival.
Bilen er kreeret i samarbejde med den tidligere amerikanske racerkører Scott Pruett, der siden 2006 har fremstillet sin egen vin i vinhuset Pruett Vineyard i Californien.
Ved at
klikke her kan man se en lille film om den specialbyggede bil.
Fra filmen om vin i Uruguay - et land, der nok ikke appellerer til veganere. Det er de store bøffers land og bøfferne ledsages af kraftige rødvine på blandt andet Tannat-druen.
Tre fine film
Det amerikanske vinmagasin Wine Enthusiast er barslet med en serie af tre små vinøse film med titlen "It Starts With Wine". Filmene kan downloades for det, der svarer til 14 kr. stykket, på
Vimeo.
De handler om vin i henholdsvis Uruguay, nabolandet Argentina og så Californien. Men de handler i lige så høj grad om den verden, der knytter sig til vinen - producenterne, vinmarksarbejderne, vinlandskaberne og ikke mindst den lokale mad. Med tiden vil flere film fra vinområder rundt om i verden blive føjet til serien.
Store bøffer og kraftig rødvin
Vi downloadede filmen om Uruguay, hvor den anerkendte italienske vinkonsulent Alberto Antonini fortæller om vinen, druerne og livet i det sydamerikanske land. Han besøger også Bodega Gazón, drikker vin med ejeren og er med, når der grilles fisk til hvidvine på Albariño og store bøffer til kraftige rødvine på Tannat-druen.
I filmen om Argentina kommer man tæt på vinfremstillingen hos Bodega Catena Zapata og producenten Laura Catena, mens den tredje film handler om livet hos og omkring det biodynamiske vinhus Bonterra Organic Vineyards i Californien.
Den nye bar Chapel Down Gin Works i London.
Vinhus med egen gin-bar
Det førende engelske vinhus Chapel Down i Kent fremstiller også gin. Og nu har vinhuset slået dørene op for en ny bar med eget destilleri i King’s Cross i London.
Chapel Down Gin Works, som baren er døbt, byder på gin-drinks i lange baner - og smagninger i et særligt smagerum.
Derudover vil det snart blive muligt for gæsterne at fremstille deres egen gin i etablissementet, ligesom der vil åbne en restaurant med årstidsbestemte britiske retter.
Selvfølgelig vil det også være muligt at få skænket Chapel Downs vine i glassene i baren - og i øvrigt også vinhusets eget bryg.
Baren er så nyåbnet, at der endnu ikke er skrevet noget om den på vinhusets hjemmeside. Men hvis man skulle komme forbi King’s Cross, så er adressen Goods Way, London N1C 4UR, og baren er åben fra kl. 12 til 23.30.
Terroir og whiskey
Der tales og skrives meget om terroir og vin - om, hvordan de jordbunds- og klimaforhold, druerne dyrkes under, har betydning for vinens aroma. Nogle mener, at terroiret har afgørende indflydelse på vinen, mens andre er mere skeptiske.
For et år siden søsattes et projekt, der har til formål at vise, om der ligeledes skulle være en sammenhæng mellem det terroir, byg dyrkes under, og så en whiskys aromaprofil.
Whisk(e)y Terroir Project udføres i et samarbejde mellem Waterford Distillery, Enterprise Ireland og Oregon State University, og første skridt har været at undersøge jordbundsforholdenes betydning.
De samme to sorter byg, Olympus og Laureate, blev plantet to forskellige steder på Irland - Athy i Kildare i den midtøstlige del af landet og så Bunclody i Wexford, der ligger endnu længere mod øst.
Meget forskellige jordbundsforhold
Mens vejrforholdene er nogenlunde ens i de to områder, er der stor forskel på jordbundsforholdene. I Athy har jorden et højt indhold af blandt andet kalcium, fosfor, magnesium og zink, mens jorden i Bunclody er mere syreholdig.
Efterfølgende, da kornet var modnet, blev de to bygsorter analyseret for 16 forskellige mikronæringsstoffer.
Det viste sig, at der i begge sorter byg fra Athy var en større koncentration af selenium, tin og krom end i prøverne fra Bunclody. Til gengæld havde byggen fra sidstnævnte et større indhold af blandt andet kobber og aluminium.
Forskerne fremstillede nu spiritus på byggen fra de to områder - nøjagtig, som hvis de skulle fremstille whiskey. Byggen blev maltet, der blev brygget og destilleret. Eneste trin, der blev udeladt, var den treårige modning på fad, der skal til, før man må kalde spiritussen for whiskey.
Næste skridt - færdig whiskey
De små partier af ny spiritus blev dernæst blindsmagt af et garvet smagepanel. Og her fandt samtlige deltagere, at spiritussen, der var lavet på byg fra Athy, havde en langt mere markant aroma af malt og frugt end den fra Bunclody - uanset, hvilken af de to bygsorter det drejede sig om. Bunclody-spiritussen derimod havde stærke noter af græs og svovl.
Gaskromatografi - en særlig analyseteknik - af de små partier spiritus viste ligeledes, at spiritus på byg fra henholdsvis Athy og Bunclody indeholdt forskellige stoffer.
Næste skridt bliver at udføre lignende forsøg med fadmodnet whisk(e)y for at se, om der også her vil være markante aroma-forskelle. Og derefter tager forskerne så hul på klimaforholdenes eventuelle påvirkning af en whiskeys aroma.
Forskningsprojektet, som varer hele 2019 med, er interessant - ikke mindst fordi man går så grundigt til værks. En lignende undersøgelse i vinens verden er vist aldrig blevet foretaget ...
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Morten Brink Iwersen.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en
særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Morten Brink Iwersen (f. 1977) er uddannet journalist, arbejder blandt andet på DR og ejer kommunikationsfirmaet Tramontane. Lidenskaben er ubetinget vin. En lidenskab, der tog fart efter gymnasiet, hvor han boede i Languedoc og arbejdede på flere vingårde.
Siden da er fritiden gået med vinimport, vinforedrag, vinartikler og en vinbog, ’Vinene fra Languedoc-Roussillon’ (sammen med Søren Juhl, Gads Forlag 2005). Blandt andet har han anmeldt vin, restauranter og cafeer i 24timer, Nyhedsavisen og Politiken og skrevet flere artikler om vin og mad for magasinet Gastro. Senest er han medvært på DR2’s vin-politiske serie "Skål for Europa?", hvor han sammen med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen tager ud for at se Europa i øjnene og se, om der er noget at skåle for.
Ellers har Morten Brink Iwersens vinøse interesse fokuseret på det gamle danske Stevnsbær – det aromafyldte kirsebær, som frugtforskere har kaldt "Nordens Drue".
I 2006 mødte han tilfældigt Harald Krabbe, der ejer Frederiksdal Gods på Lolland. Her gror der kirsebær på store marker, og Morten Brink Iwersen blev fascineret af de røde bær.
Under en frokost nævnte Harald Krabbe, at han ville rykke alle kirsebærtræerne op med rode og så hvede i stedet. Men Morten Brink Iwersen protesterede vildt. Han så nogle muligheder, og sammen med Harald Krabbe og kokken Jan Friis-Mikkelsen begyndte han at eksperimentere med kirsebærrene. Efter tre år og utallige forsøg med at parre det danske bær med sydeuropæiske vintraditioner var Frederiksdal Kirsebærvin skabt.
I dag er firmaet Frederiksdal Kirsebærvin, som han er medejer af, suverænt Danmarks største vinproducent, og vinenes kvalitet er anerkendt langt ud over Danmarks grænser.
- Vi havde tre mål, da vi begyndte kirsebærprojektet, fortæller han. - Vi ville fremstille verdens bedste kirsebærvin. Vi ville skabe liv og aktivitet på godset, og vi ville vise dansk landbrug, at man godt kan satse på kvalitet og forarbejdning på stedet, i stedet for hovedløst at satse på bulk-produktion.
- Det meste er faktisk allerede lykkedes, fastslår Morten Brink Iwersen.
Adresse: Tramontane, Havreholmen 34, 5 th, 1561 København V, tlf.: 23 43 00 49, e-mail:
morten@tramontane.dk,
www.tramontane.dk.
Ugens vinøse billede
I julen nød Per Jensen en flaske rødvin fra Arnoux et Fils i Rhône. Flasken lå i en fin æske, som ikke blev smidt ud men genbrugt til et meget nyttigt formål, nemlig som redekasse. Proppen fra flasken blev forvandlet til ”landingspind”. Og så må man jo ellers vente og se, hvem der flytter ind i nummer 1717 (vinens navn), når foråret melder sig. En rigtig fin idé - som vi hermed viderebringer.
- Vinen var i øvrigt vældig god, skriver Per Jensen.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
511
Rhônedalens store lyse rullesten breder sig i Cave de Cairannes vinmarker (foto © Cave de Cairanne).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
