Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Postkort fra Cypern

8 postkort fra Cypern
Richard Løvehjerte var der (1191). Venetianerne var der (1489-1571). Tyrkerne var der (1571-1878). Englænderne var der (1878-1960). Og i 2002 var også VinAvisen på Cypern. Der er sket meget siden 2002, og vi har derfor revideret teksterne til de otte postkort, der kom ud af turen.



På kortet er indtegnet "den grønne linie", der er grænsen til det besatte område mod nord

1. postkort fra Cypern
Her findes vindistrikterne
På det første postkort ses Cyperns vindistrikter, der grupperer sig omkring Troodos-bjergene, og hvor den søde vin Commandaria har sit eget område.
I 1974 blev de nordlige 37% af øen besat af tyrkerne, der trods verdens fordømmelse fortsat besætter området, og den dag i dag bevogter 900 FN-soldater den 180 km lange grænse mellem øens to dele. Mere om det kan læses ved at klikke her.
Grænsen, som på lange stræk består af et bredt ingenmandsland, kaldes "den grønne linie" – FN-officeren, der i sin tid tegnede linien ind på et kort, knækkede nemlig sin røde blyant og greb i stedet en grøn ...
Den frie og meget moderne del af landet har i dag en stor turistindustri med en udbredt fish-and-chips kultur og store plastichoteller. Det er dog også muligt at finde pragtfulde landskaber og uberørte klippekyster.




Landskabet omkring Troodos-bjergene er meget dramatisk med mange af vinmarkene anlagt på gamle terrasser.

2. postkort fra Cypern
Vin i 4000 år
Cypern er på 9240 km² og har 793.000 indbyggere. I næsten 4000 år har man dyrket vin på øen, fortrinsvis på sydskråningerne af Troodos-bjergkæden, der når op i en højde af 1951 m.
I dag er der 10.000 hektar vinmarker i højder fra 250 m til 1300 m over havet, et enkelt sted, ved Madari, op til 1600 m, og årligt produceres der cirka 50 millioner flasker.
Nicosia, der i dag også omtales med sit græske navn, Lefkosia, er landets hovedstad. Men havnebyen Limassol på sydkysten er også ret stor. Hvert år omkring 1. september afholder Limassol en stor vinfest med over 100.000 deltagere og rundhåndede smagsprøver fra fire store kooperativer og en række mindre, uafhængige producenter.




Mange af vinstokkene er meget gamle, og jorden er sine steder ekstremt kalkholdig og helt hvid – man føler sig næsten som i Champagne-distriktet.

3. postkort fra Cypern
Vinlusen kom aldrig til Cypern
Cypern er et af de få steder på kloden, hvor vinlusen Phylloxera aldrig har angrebet, så vinstokkene er ikke podet på amerikanske rødder. Og på grund af det tørre klima er skimmelsvampe stort set et ukendt begreb.
Klimaet er faktisk så varmt og tørt, at der i nogle år falder 40% mindre regn end i gennemsnittet, og i hele vinens modningsperiode falder der slet ikke nogen regn.
Femten druersorter er unike på Cypern og er så at sige født på øen. De findes ikke andre steder – med undtagelse af sorten Altesse, som en af Savoyens hertuger bragte med hjem til Frankrig i 1400-tallet, og Furmint, der udvandrede til Ungarn.
Druen Mavro dækker størstedelen af det dyrkede areal, mens Xymisteri er nummer to. Den første drue kaldes også "den lokale sorte", mens den anden kaldes "den lokale hvide".
I dag bruger man mere og mere importerede druesorter, først og fremmest Carignan og Grenache, men også lidt Cabernet Sauvignon, Riesling og Chardonnay. Det er imidlertid de lokale druer, der dominerer.




KEO’s vingård i Malia er et af stederne, hvor der udføres et stort arbejde med at øge vinens kvalitet.

4. postkort fra Cypern
Fire store vinerier – og mange små
Der er fire store vinerier på Cypern: ETKO (grundlagt 1844), KEO (1927), LOEL (1943) og SODAP (1947), hvortil kommer en snes mindre virksomheder som Ayios Amvrosios, Kilani, Platres, Monagri, Arsos og Kathikas.
KEO er ubetinget det største af vinfirmaerne og har også en meget stor produktion af øl.
Der er over 100 forskellige vine på øen, røde, hvide og rosé. Mange er gode og nogle rigtigt gode, men der er ikke nogen virkelig store vine – bortset fra den søde Commandaria, som vi vender tilbage til i postkort nr. 6.
Endnu mangler der et "lokomotiv" – en berømt vin, som alle taler om. Men man er begyndt at rådføre sig med rejsende vinmagere, især australiere, og med EU-midler vil man sikkert kunne skabe vine af høj kvalitet.




Detalje af mosaikken: Dionysos med vinløv omkring panden.

5. postkort fra Cypern
Dionysos vogter over Cypern
I 4000 år har man fremstillet vin på Cypern, og herfra spredtes druer og teknik til Grækenland, Romerriget og resten af Europa.
Rundt omkring på øen er der flere minder om vinens betydning i antiken. I det meget spændende ruinområde ved byen Pafos er der således en mosaik, som skildrer en af legenderne om vinens gud, Dionysos:
Som tak for behageligt ophold i Athen havde Dionysos lært kong Ikarios at lave vin og havde dermed åbenbaret den vidunderlige drik for menneskeheden.
Dionysos advarede imidlertid Ikarios: Hvis han afslørede hemmeligheden, ville de forfærdeligste ting ske for ham og hans familie.
Men Ikarios lyttede ikke til gudens advarsel. Da han var på vej hjem med sin første vin i store sække af dyreskind, gav han noget af den til nogle hyrder ved vejkanten. Hyrderne drak sig fulde – og slog Ikarios ihjel.
På mosaikken, der ses herunder, sidder Dionysos til venstre med en drueklase i hænderne og har givet nymfen Akme en drikkeskål med vin. Deres navne står ovenover. I midten ses Ikarios med sin vogn med vinsækkene og til højre de to berusede hyrder. Over dem står der: – De, som drak vin for første gang.






................
Det var franskmændene, der i 1210 opførte borgen Kolossi, som senere blev overtaget af johanitternes tempelridder-orden.

6. postkort fra Cypern
Tempelriddernes vin
I middelalderen lagde skibene til på Cypern, og øens vin blev berømt. Forskellige ridderordener byggede borge for at beskytte pilgrimme på vej til det hellige land. Blandt andet befæstede johanitterne borgen Kolossi.
Ridderordenerne havde en strengt hierakisk organisation med forskellige afdelinger, der blev kaldt commanderiae, og navnet på en sådan afdeling på borgen gav navn til øens søde vin, der kom til at hedde Commandaria.
Johanitterne fastlagde også måden, hvorpå vinen skulle laves, og den benyttes stort set den dag i dag. Faktisk er den identisk med, hvad grækeren Hesiod skrev for 3000 år siden:
Når Orion og Sirius når himlens midte, og når den rosenfingrede morgenrøde ser Arcturus, skær da drueklaserne af og bring dem hjem. Vis dem til Solen i ti dage og ti nætter, og dæk dem over i fem. Og på den sjette dag træk da i et kar Dionysos’ glædesfulde gaver.



................
På et maleri fra 1903 af det britiske maler Albert Chevallier Taylor ses de fem kongers berømmelige middag i Londons vinhandler-laug. De inviterede konger løfter deres sværd og udbringer et leve til ære for vinen. Hele billedet ses i stor størrelse herunder.

7. postkort fra Cypern
Europas ældste appellation
Commandaria er måske Europas ældste vin og den ældste med oprindelsesgaranti. Appellationen blev i nutiden stadfæstet ved lov i 1950 og omfatter tolv landsbyer.
Selv om gæringen som regel stopper ved 14-15% alkohol, så kan den lokale gær ofte arbejde op til 18%, så Commandaria blev berømt for sin styrke.
Vinen laves på druerne Mavro og Xynisteri, der lægges til tørre i solen, så de bliver rosinagtige, før de presses. Efter gæringen lagres vinen i mindst to år i et solera-system.
Vinen blev tidligt berømt i England. I 1363 inviterede Sir Henry Picard, der var oldermand i The Vintner’s Company i London, fem konger til middag. Ifølge traditionen havde vinhandler-lauget inviteret kongerne fra England, Skotland, Frankrig, Danmark og Cypern.
Kongen af Cypern, Peter af Lusignan, var på rejse i Europa for at skaffe penge til et nyt korstog, og ifølge legenden skænkede han den berømte Commandaria-vin for sine fire kolleger.
Den dag i dag udbringer Londons vinhandler-laug en skål med fem cheers til minde om kongerne.




Ved denne middelalderlige kirke i Pafos ligger den danske kong Erik Ejegod (ca. 1056-1103) begravet.

8. postkort fra Cypern
Cypriotiske vine i Danmark
To historiske begivenheder knytter Danmark til Cypern. For det første ligger en af vore konger begravet på øen, nemlig Erik Ejegod. Han døde under en pilgrimsfærd til det hellige land og ligger begravet i byen Pafos.
Den anden begivenhed er nok så aktuel, nemlig udstationeringen af de mange tusinde danskere, der igennem årene var FN-soldater på øen. De lærte vinen at kende; de blev glade for den og har købt den lige siden.
Når der er et vist salg af cypriotisk vine, skyldes det også det faktum, at de har fået ry for at være meget venlige over for allergikere. Rødvinene indeholder således ingen benzoesyre eller sorbinsyre og kun et lavt indhold af garvesyre. Ligeledes har de et lavt indhold af aminer og fenoler.
Største eksportør til Danmark er KEO, hvis danske repræsentant er Cypern Vine i Næstved. Ligeledes kan nævnes DanCyp Vine i Øster Lindet ved Rødding, der importerer vinene fra SODAP. Men der er flere andre, og især den søde Commandaria findes hos en række vinhandlere.