Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Postkort fra Languedoc

22 postkort fra Languedoc

.....
Navnet Languedoc betyder ”Sproget oc” – det var området, hvor ordet ja ikke var oui som i det øvrige Frankrig, men oc. Man talte occitansk.
Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 17, 2004
I det tidlige forår var VinAvisen i det sydfranske Languedoc for at få et indtryk af den kæmpemæssige udvikling i dette store vindistrikt.
Det er let at komme derned – man flyver direkte fra Kastrup til Montpellier, lejer en bil og kører rundt i det fantastiske landskab. Cimber Air flyver hver lørdag.
I et par hundrede år har de sydfranske vinmarker i det såkaldte Midi haft en kæmpemæssig produktion på druerne Aramont og Alicante – op til 400 hektoliter pr. hektar, hvor AOC-reglerne i dag siger max 50 hl/ha – og endnu for tyve år siden lavede man en masse pinard, dvs. enkel bælle-rødvin.
På de store ret flade sletter ned mod Middelhavet er der stadig masser af jævnere vine, men i de femten (og fra årgang 2004 atten) AOC-appellationer – Corbières, Minervois, Saint-Chinian osv. – finder man fremragende flasker. Disse distrikter ligger som en bue oppe i højderne. På kortet til venstre ses de vigtigste af dem.
Områdets vinmarker er påvirket af tre klimaer (pilene): Middelhavsklimaet med dets stærke varme, det kolde næsten fastlandsagtige klima oppe nordfra og Atlanterhavsklimaet fra sydvest.
En detaljeret gennemgang af appellationerne findes på Languedocs hjemmeside, www.languedoc-wines.com.
.......

.....
Den 240 km lange Midi-kanal med dens 63 sluser blev konstrueret i løbet af fjorten år af Pierre Paul Riquet (1604-1680) og 12.000 arbejdere, hvoraf de 600 var kvinder. Den muliggjorde transport med både tværs over Frankrig til Bordeaux, så man undgik den lange tur neden om Gibraltar.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 17, 2004
    Siden romertiden har Languedoc leveret store mængder vin. Den blev ført til Rom ad søvejen og ad prokonsulen Domitians gamle brolagte vej.
    I 1681 fuldførte man Midi-kanalen, der ses på billedet her. Også den blev en vej til eksport af vinen, og i 1800-tallets anden halvdel kom så jernbanen.
    Languedoc og naboregionen Roussillon var leveringsdygtige til de store industribyer mod nord – og til Bordeaux og andre distrikter, hvis vine trængte til lidt ekstra farve og alkohol.
    De mange små vinbønder afleverede deres druer til store kooperativer – af Frankrigs 877 kooperativer ligger de 376 i Languedoc-Roussillon. Men siden 1990 har mange bønder forladt kooperativerne. De vil selv lave deres vin, og en lang række af dem laver fremragende vine. Det er dem, vi smager i løbet af vores tur.
    Mere om kanalen og muligheden for at leje både findes på www.lecanaldumidi.com.
..............

.....
Byen Minerve med cirka 100 indbyggere ligger i et vildt og dramatisk landskab oven over sammenløbet af floderne Cesse og Briant.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 17, 2004
    Navnet på distriktet Minervois genkalder Languedocs fortid som Romerrigets leverandør af vin.
    Minervois er opkaldt efter den gamle by Minerve, som ses på billedet til venstre. Og byen er igen opkaldt efter den romerske gudinde Minerva. Hun stod for visdommen og var ledsaget af en ugle – en fugl, der vist nok ikke er særlig vis. Som bekendt kalder man studenter for ”Minervas sønner og døtre”.
    Allerede for 2500 år siden blev der dyrket vin i Languedoc, da grækerne anlagde deres koloni Agathé – nutidens Agde. I 122-121 f.Kr. erobrede den romerske prokonsul Domitian landet, og hans søn grundlagde Narbo Martius (Narbonne), den første koloni uden for Italien.
    Domitians vej førte mod Spanien gennem et område, der var mindre sikkert og blev kaldt grænsen – Fita. Det blev til nutidens vindistrikt Fitou.
.......

.....
Château de Queribus nævnes første gang i 1020. I mange år tjente borgen som et led i forsvaret mod spanierne og maurerne sydfra.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 17, 2004
    Grækerne og romerne begyndte med vinen, men det var klostrene, der – som så mange andre steder – førte vindyrkningen igennem Middelalderen.
    Rundt om i Languedoc kan man besøge deres klostre, hvoraf Abbaye de Fontfroide er det bedst bevarede – se www.fontfroide.com. Klosteret sælger i øvrigt stadig vin. Se www.vin-fontfroide.com - og hør cistercienser-munkene synge.
    Men Languedoc er også katarernes land. Katarerne var en række sekter – deres navn betyder ”de rene”, men navnet har også givet ophav til ordet kætter.
    I middelalderen blev katarerne forfulgt af konge og kirke, og de forskansede sig i næsten utilgængelige borge, hvoraf Château de Queribus er en af de flotteste.
    Vi klatrede hele vejen op i 728 meters højde og blev belønnet med en enestående udsigt over Corbières og de utallige vinmarker.
.......

.....
På sine 53 hektar marker fremstiller Alain Viès og hans kone, Birgitte, seks forskellige vine - AOC Minervois og Vin de Pays Coteaux de Peyriac.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 17, 2004
    Her er vi på besøg hos Alain Viès på Domaine du Roc i Pépieux. Han er en af dem, der tidligere leverede druer til det lokale kooperativ, men siden 1998 har han lavet sine egne vine – og i øvrigt glimrende vine.
    Men det er nu ikke Monsieur Viès, vi skal kigge på her, men på det såkaldte katarkors på væggen. Man ser det mange steder i Languedoc – på plakater, vinetiketter osv. Men det er nu et spørgsmål, om det overhovedet har haft noget med katarerne at gøre.
    Den religiøse bevægelse kom godt nok fra Balkan, og korset ligner et græsk kors eller et malteserkors med tolv perler i en cirkel – tolv som de tolv apostle, de tolv stjernetegn og årets tolv måneder.
    Meget tyder dog på, at det snarere er et kors, som lokale korsriddere benyttede. Og måske har det allerede fra oldtiden været et symbol for Occitanien.
    I Danmark importeres Domaine du Rocs vine af Norma Vinimport og Juul's Vinhandel.
.......

.....
Françoise Frissant-Le Calvez overtog familiedomænet Château Coupe Roses i 1987, og sammen med sin mand, Pascal, har hun skabt en række glimrende vine, både røde og hvide.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 18, 2004
    Françoise Frissant på Château Coupe Roses i Minervois og hendes krøllede ønolog-mand, Pascal, går op i terroir – som mange af deres kolleger rundt omkring i Languedoc.
    Det franske ord terroir, der har noget med jord (terre) at gøre, omfatter det totale naturlige miljø i en vinmark. Det danner basis for afgrænsningen af områder med samme appellation, men det er også specifikt for den enkelte mark.
    Vigtigste elementer er jordens bestanddele, landskabets form og makroklimaet, der igen er afgørende for mesoklimaet og mikroklimaet.
    Château Coupe Roses er ligefrem opkaldt efter en speciel lerart, der er farvet rød af mangan. Françoises familie lavede tagsten af leret i gamle dage – det var deres terroir.
    Château Coupe Roses’ vine importeres af Fransk Vinimport, og mere om vingården kan læses på www.capdagde.net.
.......

.....
Et enligt blommetræ i blomst liver op mellem de sorte knudrede vinstokke.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 18, 2004
    Bogstaveligt talt alle vinstokkene i Languedoc er beskåret efter den såkaldte Gobelet-metode. Her i foråret ser man kun nogle knudrede grene, men når bladene springer ud, får planten en afrundet, buskagtig form, der minder om en drikkepokal – gobelet på fransk.
    I århundreder har hoveddruen været Carignan, der har et højt udbytte med farve, garvesyre og syre – men i øvrigt meget lidt charme og finesse. I dag erstatter man den vidt og bredt med ”de forbedrende druesorter”, Syrah, Grenache og Mourvèdre.
    Nogle af vinene fra Château Cazal Viel bærer navnet "Nord Sud". Vinstokkene er nemlig plantet i rækker fra nord til syd, så druerne får så lidt sol som muligt midt på dagen.
    Det er lige modsat af i Alsace, hvor man planter vinstokkene øst-vest, så druerne få så meget sol som muligt.
.......

.....
Carignan-vinstokke plantet ud i et fint mønster, som de er blevet det i århundreder.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 18, 2004
    Druen Carignan bør have et postkort for selv selv. Endnu for tyve år siden udgjorde den 85% af høsten i Languedoc. I dag er lidt over halvdelen af alle AOC-marker tilplantet med Carignan - cirka 10.000 hektar ud af 19.000.
    Carignan kommer oprindelig fra Aragonien i Spanien, og den har sit navn efter byen Cariñena. Den kom til Frankrig i 1600-tallet, og i nogle århundrede var den en "forbedrende druesort" - dengang man lod massedruerne Aramont og Alicante "pisser la vigne". I dag er den i stand til at lave nogle af de bedste vine - og nogle af de værste.
    Carignan er en hårdfør druesort. Den klarer den dårligste jord og den værste tørke. I Corbières siger de, at den er en "kamel".
    Men det er nu godt, at den har fået selskab af ædlere druer som Syrah, Grenache og Mourvèdre.
.......

.....
Bernard Gardey de Soos med sine i alt ni forskellige vine.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 18, 2004
    Languedoc er noget helt andet end fx Bordeaux. På et slot i Bordeaux laver man ofte kun én vin – plus måske en andenvin. I Languedoc laver de fleste producenter en hel serie af vine.
    Det gælder også Château Russol i Minervois, et familieforetagende igennem flere århundreder.
    På billedet til venstre sidder Bernard Gardey de Soos med hele sit udvalg – bordvin, vin de pays, slotsaftappet, reserve, grand reserve, hvide, røde, søde …
    Selv om sådan en vingård har en dansk importør, er det sjældent, at vi ser alle vinene hos os. Danske vinimportører er fx meget tilbageholdende med at importere rosé, der skal sælges, mens den er helt ung. Er vores sommervejr mindre godt, bliver der ikke solgt så meget rosé – og næste år er den allerede mindre frisk.
    Château Russols vine importeres af Høyer Vinimport. Mere om slottet på www.chateau-russol.com.
.......

.....
Caves Rocbères store hule ligger i byen Portel des Corbières og er en stor turistattraktion.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 19, 2004
    Corbières er en stor sten – fra havet og op til 500 m’s højde. Det er Frankrigs fjerdestørste vindistrikt og det største distrikt i Languedoc med 87 kommuner og en årlig produktion af 85-90 millioner flasker. Heraf er de 95% rødvin, mens resten er hvid og rosé.
    I distriktet er der 313 store og små vinproducenter, og i alt fremstilles der cirka 1500 forskellige AOC-vine – plus bordvine og vins de pays.
    Den største producent i Corbières er Les Caves Rocbère, der er en sammenslutning af tre kooperativer. Foretagendets 1600 fade lagres i en kæmpemæssig hule, der er efterladt efter udvindingen af gips. Der er 35 km gange 80 meter under jorden med kæmpemæssige haller.
    Vine fra Les Caves Rocbère importeres af Best Wine (HoReCa), Gobi Vin, Otendal Vinimport og Slots Garagen. Mere om hulen på www.tourinfos.com/fr.
.......

.....
Til venstre kooperativets formand, Patrick de Marien, og til højre direktør og ønolog Bernard Pueyo.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 19, 2004
    Af Frankrigs 877 kooperativer er det i Castelmaure i Corbières et af dem, der er nået længst på vejen mod kvalitet.
    Med Patrick de Marien som formand for de 65 vinbønder og Bernard Pueyo som vinmager har man siden 1990 gjort et stort og meget dygtigt arbejde. Alle de 760 parceller på de 300 hektar vinmarker er blevet registreret på en computer ud fra cirka 30 parametre – deres terroir, druer, høsttidspunkt, udbytte osv. Og vinbønderne har efterhånden fået de samme mål, de samme kvalitetskriterier. De ser alle 65 den samme vej.
    - Her er det sjovt at lave lidt, men godt, siger Patrick de Marien. – Og til den ende hjælper det, at bønderne ikke får udbytte i forhold til, hvor mange kilo druer, de afleverer, men hvor gode druerne er.
    Kooperativet i Castelmaure fremstiller 1,4 millioner flasker om året.
    Mere om kooperativet på www.capdagde.net.
.......
...................................
Når man ved, hvad grønthandleren tager for et bundt rucola, så er her for en formue...
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 19, 2004
    Mange steder i Languedoc gror planten rouquette mellem rækkerne af vinstokke, og netop her om foråret ses den tydeligt med dens hvide blomster.
    Egentlig er det en ukrudtsplante, men vinbønderne fjerner den ikke. Dens rødder holder nemlig sammen på jordlagene og fører ilt og vand ned til vinstokkenes rødder.
    Vi kender i øvrigt planten herhjemme. Dens italienske navn er rucola, og vi bruger den flittigt i salater og som krydderi. Ukrudt i dyre domme ...
.......

.....
Clodine og Louis Panis med et af deres diplomer fra Guide Hachette. Diplomerne dækker en hel væg. Guldmedaljerne har de formodentlig hjemme i en skuffe ...
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 21, 2004
    Der er mange steder i Frankrig, hvor en vin kan få medalje efter en faglig blindsmagning. De mest prestigiøse medaljer er dem, der uddeles hvert år i Paris af det franske landbrugsministerium, samt medaljerne fra konkurrencen i Mâcon – Concours des Grands Vins de France.
    – Men vigtigst er udmærkelserne i den årlige vinguide fra forlaget Hachette, siger Clodine og Louis Panis på Château du Vieux Parc i Corbières.
    Ægteparrets fint drevne vineri, der ligger i en gammel park, har fået mange medaljer og udmærkelser, og hver gang en vin har fået Coup de Coeur (Hjerteslag) i Guide Hachette, bliver den revet væk.
    Mere om Château du Vieux Parc på www.vigneron-independant.com.
.......

.....
Jean-Louis Poudou på den stenede jord på en af sine vinmarker.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 21, 2004
    Jean-Louis Poudou på Domaine la Tour Boisée i Minervois har meget stærke meninger. Han siger, at vor tids svøbe er høstmaskiner og ønologer.
    Høstmaskinerne, fordi de kvaser druerne, så mosten begynder at gære på vej til vineriet. Og ønologerne – vinteknikerne – fordi de blander alt for meget teknik ind i fremstillingen af vin.
    - Det er ikke ret længe siden, ønologerne opdagede, at man også skal bruge druer til vin, siger han let ironisk.
    Selv foretrækker han at bruge jordbund og druer, som de nu engang er skabt fra naturens hånd. – Begynder man først at justere vinen med syre, garvesyre osv., tipper balancen.
    Hans ”naturlige” vine er der ikke noget at udsætte på. De er helt i top – og importeres af CH-Vin.
    Mere om Domaine la Tour Boisée på www.domainelatourboisee.com.
.......

.....
Stephane Moulinier ved en af de mange lave tanke. En af hans Syrah-vine hedder Les Terrasses Grillées – en lille hilsen til den store Rhône-vin Côte Rôtie, Den stegte Skråning.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 21, 2004
    I 1969 overtog familien Moulinier en vingård i distriktet Saint-Chinian. Dengang var jorden i den flade dal dyr, så de måtte op på skråningerne – hvilket i dag er en fordel. Og da de kom fra Rhône-dalen, plantede de ikke massedruen Carignan, men den ædle Syrah – hvilket i dag også er en fordel.
    Stephane Moulinier driver den supermoderne Domaine Moulinier sammen med sin far, sin bror, en tante og en onkel, og på billedet fremviser han de usædvanligt lave og brede tanke.
    Under gæringen i en tank samler druekvaset sig øverst i form af den såkaldte ”hat”. Ti-tolv gange under gæringen tømmer Stephane mosten ud af tanken og lader hatten ligge nogle timer på bunden af tanken, så den drænes for saft, farve og tanniner, hvorefter han atter fylder vinen i tanken, så hatten brydes op.
    På den måde skaber han en Syrah-vin, der er helt oppe i niveau med de største Rhône-vine. Vinene importeres af CH-Vin.

.....
Laurent Miquel foran nogle af sine mange fade. Fadene er stablet op på stålpaller, så de nemt kan flyttes med maskinkraft.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 22, 2004
    Château Cazal Viel er en af de vingårde i Saint-Chinian, der har gennemgået en radikal udvikling siden 1990 – fra jævne vine i store mængder til topvine på højt teknisk niveau. Men stadig i en ret stor mængde. Vingården, der er et familieforetagende siden 1791, har hele 150 hektar marker.
    I dag er det unge Laurent Miquel, der står ved roret sammen med faderen, Henri (med kælenavnet Monsieur Syrah), og han har blandt andet gennemført mange forsøg med fadlagringen: Hvordan bliver vinen på de forskellige druer i fade af forskellige fabrikater – fra Frankrig, Amerika, Østeuropa osv.? Hvordan bliver den ved forskellig ristning af egetræet, fadlagringens længde og fadenes alder?
    – Der er utroligt mange parametre, som kan påvirke det endelige resultat, siger han, - og det er vigtigt at vide, hvordan de spiller sammen.
    Vinen fra Château Cazal Viel importeres af Vinkompagniet. Eksisterer de?
.......

.....
Domaine Borie de Maurel er opkaldt efter nogle særlige bygninger. Se næste postkort.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 22, 2004
    På Domaine Borie de Maurel i Minervois laver Sylvie og Michel Escande en vidunderlig rødvin, Cuvée Sylla, hvori druen Syrah spiller hovedrollen. Vi smagte også vinen ti år gammel, og den var stadig fantastisk vital og flot. En af de bedste på turen.
    Som det er tilfældet flere andre steder i Languedoc, laves domænets rødvine på maceration carbonique. Og hvad er så det?
    Ordene maceration carbonique kan oversættes ved udblødning under kuldioxid (kultveilte, kulsyre), og teknikken går ud på at omdanne noget af druernes sukker til alkohol uden indvirken af gærsvampe og uden knusning af druerne.
    Man lægger forsigtigt de hele druer i en lukket tank, der fyldes op med kuldioxid (kultveilte, kulsyre), og da der ikke er nogen ilt, kan gæringen ikke gå i gang. I stedet sker der en gæring inde i den enkelte drue - ind til 2% alkohol - hvorved en væsentlig del af druernes aroma udvindes og bevares, ligesom vinen bliver blød og lækker. Efter nogle uger tilføres der ilt, og druerne gærer videre på vanlig vis.
    Et par vine fra Domaine Borie de Maurel importeres af Vinens Verden.
.......

.....
Frivillige gør et stort arbejde med at restaurere de capitelles og hegn af sten, der stadig er tilbage.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 22, 2004
    Rundt omkring på vinmarkerne findes nogle stenbygninger, der er opført helt uden brug af træ. Taget er lavet af flere lag sten, hvor hvert lag er trukket mere og mere ind mod midten, så der til sidst dannes en lukket kuppel.
    Vi har altid bildt os selv ind, at det var små huse, som vinbønderne kunne søge ly i under arbejdet på marken, men denne gang blev vi belært om noget andet.
    Husene, der i Provence kaldes bories og i Languedoc capitelles, er fra en tid, da der overhovedet ikke blev dyrket vin, men hvor landskabet var præget af store flokke af får, og det var fårehyrder, der brugte dem.
    Vinen kom først til i den helt store stil for cirka 150 år siden.
.......

.....
Fra den tørre til højre til den sødeste til venstre. At der er drukket mest af den sidste, siger vist noget om den søde vins popularitet ...
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 25, 2004
    I Languedoc laver man ikke kun rød, hvid og rosé. Man laver også nogle helt specielle vine på den aromatiske, honningduftende drue Muscat à Petits Grains.
    Hos Raymond Miquel på Domaine de Barroubio i appellationen Saint Jean de Minervois smagte vi en hel serie vine på Muscat i seks forskellige stilarter – fra den helt tørre med 0 gram restsukker pr. liter til den søde vin doux naturel med 140 gram.
    På billedet til venstre er de linet op med den tørre længst til højre, og jo længere vi går til venstre, desto mørkere bliver vinens farve, og desto mere intens bliver dens smag.
    Om den søde Muscat-vin sagde Raymond Miquel: – Det er en vin til gåselever, gedeost, bitter chokolade og frugt – eller til en cigar, der ikke er for kraftig.
    Vinene importeres af Aro-Vine.
.......

.....
Michel Julien viser stedet, hvor den nye druesort - Syrah - er podet på en gammel Carignan-vinstok.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 25, 2004
    Den dynamiske Michel Julien på Château Villeambert Julien i Minervois går meget op i terroir.
    Vi kørte en tur rundt med ham på hans 76 hektar vinmarker, mens han udpegede hele otte forskellige typer jordbund – ler, kalk, skifer, ja, endog lyserød marmor. Noget ret enestående.
    Gennem forsøg har han fundet frem til, hvilke druer der giver den bedste vin på den enkelte jordbund, og har omlagt produktionen derefter. Fx kan kun Grenache trives på marmormarken.
    Michel Julien erfarede blandt andet, at en mark med ler og kalksten var særlig god til Syrah-druen. Men hans far havde plantet Carignan på marken. Michel kunne have revet alle Carignan-vinstokkene op og plantet Syrah, men det ville have taget ti år, før de nye vinstokke gav brugbare druer. Nu klarede han det med en gammel teknik – han podede Syrah på de eksisterende Carignan-rødder – det samme man gør, når man poder fersken på et blommetræ. Og efter to år bar de nye vinstokke brugbare Syrah-druer.
.......

.....
To glas med samme drue. Men i det ene glas er vinen fremstillet med en gær fra Champagne, i det andet glas er gæren fra Bourgogne.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 25, 2004
    På Château Canet i Minervois demonstrerede ønologen Lionel Ciechocki noget ganske interessant.
    Han havde to fade med nøjagtigt den samme Chardonnay, men de to vine var gæret ud med hver sin gærkultur.
    Den ene gær var fra Champagne, og den gav en ret livlig og frisk hvidvin. Den anden gær var fra Bourgogne, og her var vinen mere afrundet og blød.
    De gode vine fra Château Canet, der ejes af det store vinfirma Gabriel Meffre, importeres af Sigurd Müller.
.......

.....
Régis Cogranne er lidt af en ildsjæl, der gør en stor indsats for at udbrede kendskabet til Languedocs vine - og at smage dem, naturligvis. Bordets glæder er ham ikke fremmed.
    Postkort fra Vinland: Languedoc, uge 25, 2004
    Her er så det sidste postkort fra Languedoc, og med det vil vi gerne inspirere andre til at tage en sviptur derned og opleve både landskabet, den gamle kultur, maden og vinene.
    Som tidligere nævnt går der direkte fly med Cimber Air hver lørdag fra Kastrup til Montpellier. Det passer fint med, at de fleste ferieboliger dernede netop udlejes fra lørdag til lørdag.
    Dette gælder også der, hvor vi boede – hos Régis Cogranne og hans kone, Thalia Reventlow, der er danskfødt keramiker.
    I højsæsonen lejer de hele huset ud under ét med fjorten sengepladser, men uden for sæsonen er der ofte mulighed for at leje et værelse eller to.
    Læs mere om stedet på leviala.web-france.net.