19 postkort fra Mosel
Endnu en serie postkort, denne gang fra Moseldalen, som Anker besøgte i begyndelsen af april 2010. I alt sendte han disse 19 postkort

........... I luftlinje fra grænsen og til Koblenz er der cirka 140 km, men følger man vejen rundt i alle snoningerne, er der 245 km....

Postkort nr. 1 fra Mosel En 245 km lang slange Moselfloden er som en stor, snoet slange, der har gravet sig ned i landskabet og har forvandlet sig til en af Europas skønneste floder. Den er ikke så majestætisk som Rhinen, men heller ikke så stærkt trafikeret. Mosel har sit udspring inde i Frankrig, og allerede her smykker det grønne vinløv dens breder. Den fortsætter gennem Luxembourg (Lux på postkortet her), hvor der også dyrkes vin, men først i Tyskland – mellem byerne Trier og Koblenz – gror der vin af virkelig interesse. Mosel flyder ud i Rhinen ved Koblenz, der har navn efter dette faktum: Koblenz kommer af det latinske ord Confluentes, der betyder "at flyde sammen". Lige efter grænsen ude mod vest støder bifloden Saar til, og efter Trier kommer endnu en lille biflod, Ruwer. Tilsammen har de givet navnet Mosel-Saar-Ruwer til hele regionen – et navn, som dog siden 2007 ikke bruges mere. I dag siger man bare Mosel.

........... I Neumagen står kun en kopi af det romerske vinskib. Originalen er i sikker forvaring på Rheinisches Landesmuseum i Trier.

Postkort nr. 2 fra Mosel Det var romerne, der begyndte I oldtiden hørte den sydlige del af Tyskland til romerriget, og allerede romerne dyrkede vin i Moseldalen. I 300-tallet besang den romerske digter Ausonius de fine villaer på skråningerne ned til floden og "de friske, grønne høje, helliget guden Bacchus". Ausonius var den, der lagde navn til Château Ausone i Bordeaux – her havde han også en villa og 17 hektar vinmarker. Mange steder langs floden er der minder fra romertiden, og ved Neumagen øst for Trier har man udgravet kejser Konstantins sommervilla. Dette er sandsynligvis det ældste sted i Tyskland, hvor man har dyrket vin. På postkortet her ses Neumagens berømte romerske vinskib med fire store vinfade.

........... Arealet af de stejle marker regnes i vandret projektion. Så hvis en mark på 1 hektar hælder fx 45 grader, er dens skrå flademål 1,41 hektar.

Postkort nr. 3 fra Mosel Riesling fra stejle marker VinAvisens vinrejse til Moseldalen var arrangeret af Deutsches Weininsitut, og programmet havde titlen "Riesling fra stejle marker". Og stejle, det er markerne. Dog udgør de ikke mere end 1% af Mosels samlede markareal. Postkortet her viser nogle af markerne øst for Ürzig med byen Erden på flodens anden bred. – Pas på ikke at gå for langt ud mod kanten, lød det bag os. – Der er flere, som er drattet ned. Tre slyngninger længere nede ad floden findes Europas stejleste vinbjerg, Bremmer Calmont, der nogle steder har en hældning på 65 grader. Bjerget er cirka 2 km bredt og op til 290 m højt, og det kan bestiges ad i alt 2,4 km stejle stier – hvis man ikke ligefrem klatrer op ad stiger. Navnet Calmont stammer fra Romertiden, hvor bjerget hed Calidus mons – det varme bjerg. Man skal være bundet godt fast, når man bevæger sig rundt i disse vinmarker, hvor vinstokkene med Riesling-druer er eksponeret næsten vinkelret på Solens stråler.

........... Skiferen, der spalter så let, benyttes også til tagdækning og beklædning af facader – her i landsbyen Enkrich. Endnu et billede af sådanne huse bringer vi neden for som denne uges STORE billede.

Postkort nr. 4 fra Mosel Vinstokkene gror på skifer Riesling-druerne er perfekte til at optage mineraler fra jordbunden, og netop den skiferholdige jordbund langs floderne Mosel, Saar og Ruwer står for leveringen af disse mineraler og for en meget rig variation i terroir. I den geologiske Devon-periode for 400 millioner år siden var området dækket af et stort hav, og efterhånden blev der på havets bund opbygget et cirka 10 km tykt lag sedimenter, der blev basis for de rhinske skiferbjerge. Senere vulkansk aktivitet og jordpladernes bevægelser væltede rundt på lagene og blandede dem, floderne skar sig ned igennem lagene, og erosionen nedbrød dem. Med det resultat, at jordbunden kan være vidt forskellig mellem to nabomarker. Man ser det på farven på de skarpe skifersten – rød, brun, gul, grå og blåsort. Hver med sin egen sammensætning af mineraler. Dette er med til at gøre tyske kvalitetsvine så varierede og spændende.

........... Det var utroligt at smage, hvor forskelligt vinene fra Reinhard Lövensteins marker smagte – på grund af de forskellige typer skifer............

Postkort nr. 5 fra Mosel Hver vin sin skifersten For Reinhard Löwenstein, der ejer det fornemme Weingut Heymann-Löwenstein, er det de forskellige vinmarkers terroir, som tæller, og under smagningen i hans vinkælder blev der lagt skifersten på bordet i alle mulige kulører fra rødbrun til sortblå – sandholdig skifer, kalkholdig skifer, jernholdig skifer, skifer med hæmatit, kvartsit og fossiler. Hver sten knyttet til hver sin vin. – Samme drue, Sagde Reinhard Löwenstein, – samme vinifikation og samme lagring. Men vidt forskelligt terroir inden for en omkreds på få kilometer. Og som I kan smage vidt forskellige vine. – Men når det koster lige meget at lave vinene, hvorfor er priserne så forskellige? spurgte vi og så meget kloge ud. – Priserne? svarede han. – Dem afgør jeg alt efter, hvor godt jeg selv kan lide den enkelte vin.

........... Reinhard Lövensteins vine hører til den absolutte top i Mosel, ja, i hele Tyskland. Det er delikate og vidunderlige vine, som importeres af AtomWine............

Postkort nr. 6 fra Mosel Vinen modner til musik Endnu et postkort om Reinhard Löwenstein, der unægtelig var en spøjs fætter at møde – både filosof og showman, vinbonde og sælger. Under rundgangen i hans kælder, som er gravet dybt ind i bjerget, udfoldede han sine tanker om et større univers med både Buddha og Bacchus, og ikke mindst talte han om biodynamikkens fortræffeligheder. – Nej, ikke Rudolf Steiner, fastslog han. – Hvad han skrev om biodyamikken, var blot noget, han havde fra andre. Det er skam ren videnskab, dette her. I vinkælderen var der seks lange orgelpiber, som – drevet af vinden gennem floddalen – afgav nogle nøje afstemte toner med frekvenserne 38,9 – 51,9 – 65,4 – 77,8 – 87,3 – 103,8 Herz. – Musikken bidrager til vinens udvikling, sagde Reinhard Löwenstein. Prøv blot at se hans website, hvor han med hjælp fra en flagrende sommerfugl kommer med en længere udredning af sine tanker.

........... Cochem, der ligger cirka 50 km oppe ad floden fra Koblenz, er den nedre Moseldals hovedstad med en borg, der står som en skildvagt over dalen. Endnu et billede fra Cochem bringer vi nedenfor som denne uges STORE billede..........

Postkort nr. 7 fra Mosel Riesling er konge i Mosel Det er Riesling, der dækker store dele af Moselflodens dramatiske bredder. Riesling er konge i Mosel. Men Mosel er nu ved at tabe førertrøjen til regionen Pfalz, hvor markerne er langtfra så stejle og arbejdet med vinstokkene derfor langt billigere. Siden 1997 har Mosel mistet 25% af sit areal med vin, heraf de 14% siden 2001. Tilbage er der i dag 8790 hektar. Og det er gået værst ud over Riesling. Siden 1997 er arealet formindsket med 35%, så der i dag kun er 5209 ha tilbage. Til gengæld kommer der mere rødvin fra Mosel. Siden 1997 er arealet med rødvins-druer steget fra 272 til 836 hektar, altså en tredobling, og de blå druer dækker nu 9,4% af det samlede areal.

........... Riesling regnes for en af verdens tre bedste grønne druer – sammen med Chardonnay og Sauvignon Blanc............

Postkort nr. 8 fra Mosel 160 dage fra blomst til høst Kun få druer egner sig til det hårde liv mellem skiferskærverne som netop Riesling. Denne gamle drue har en utrolig vitalitet, der gør den i stand til at modstå kulde og regn, varme og tørke og sende sine rødder mere end 12 meter ned i undergrunden. Mosel ligger nær den nordlige grænse for vindyrkning, og det giver vinplanterne en meget lang vegetativ periode. Hvor der andre steder er cirka 100 dage mellem planternes blomstring og høsten, er der op til 160 dage i Mosel – 160 dage, hvor druerne udvikler deres aromaer "på lavt blus". De maksimale 160 dage gælder de senthøstede druer, som måske tilmed er blevet angrebet af svampen Botrytis cinerea, den ædle råddenskab, der af og til giver en ekstra dimension til de søde Spätlese- og Auslese-vine – selv om det nu ikke er alle vinbønderne, der ønsker, at dette sker. Riesling-druen blev sandsynligvis født ved Rhinens bred, og den kan give vine med en smag af ferskner og modne meloner plus en markant syre.

........... Wilhelm Haag er i høj grad stadig med på sidelinjen, selv om det i dag er sønnen Oliver, der står for familiens vinhus............

Postkort nr. 9 fra Mosel Far og søn dyrker kun Riesling Familien Haag i Brauneberg kan føre sin historie på stedet tilbage til 1605, og siden 1957 har Wilhelm Haag placeret familiens vingård, Fritz Haag, mellem de bedste i Moseldalen. I 2005 overlod han tøjlerne til sin søn Oliver, der også ses på postkortet her. Vingården ejer 14 hektar stejle marker, hvoraf de 8 ha ligger i de to berømte "Lagen" Brauneberg Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr, hvor solurs-marken er formet som en stor parabol, der samler Solens lys og varme. Her har Fritz Haag 0,7 hektar med 80 år gamle vinstokke. Navnet Juffer er et gammelt tysk dialektord, der betyder jomfru eller pebermø – en tidligere ejer, den aristokratiske Kurpfälzische Kammerherr Wunderlich, havde tre døtre, der aldrig blev gift. Fritz Haag dyrker kun Riesling og fremstiler både tørre og søde vine, og de søde er helt fantastiske, i fornem balance og med en vidunderlig mineralitet. Det er vine, som mageligt kan gemmes i tyve år. Oliver Haag fortalte, at Riesling er meget følsom over for propsmag. I rødvin kan lidt propsmag skjules, men ikke i en delikat hvidvin. I 2004 gik vinhuset derfor over til skruelåg. – Toprestauranterne sagde, at hvis vi brugte skruelåg, ville de ikke købe vores vine, fortæller Oliver Haag. – Men året efter kom de og sagde, at de vist nok havde hørt et eller andet om nogle skruelåg …

Det ser kønt ud, når en mark er fuld af hjerter. Det ser man bedst om foråret, før bladene dækker hjerterne.

Postkort nr. 10 fra Mosel Vinstokkene bindes op som hjerter På de stejle marker kan man ikke binde vinplanterne op til lange, udspændte ståltråde. Når man klatrer rundt på en mark med op til 65 graders hældning, må man nemlig kunne bevæge sig både på langs og på tværs og rundt om den enkelte vinplante. For at gøre dette muligt binder man hver vinplante op til sin egen stok, og når planten beskæres, bevarer man to lange skud, som man bøjer rundt og binder fast forneden. På den måde opstår den Herzbindung – hjerte-opbinding – som er typisk netop for Moseldalen. I løbet af sommeren vokser de sideskud ud, på hvilke druerne dannes, og disse skud må man fra tid til anden samle og binde fast længere oppe på støttestokken. Arbejdet på de stejle marker er både besværligt og dyrt. Som regel bruger man hvert år mindst 1200 arbejdstimer pr. hektar. På blidere bakker er det under halvdelen. Det er således ikke så underligt, at det er svært at holde en større produktion i gang.

Rækken af tænder sidder på undersiden af banen, der kun består af en enkelt skinne.

Postkort nr. 11 fra Mosel Med tandhjul op på de stejle marker Nogle af vinbjergene med mindre stejle hældninger er i nyere tid lagt om. De er blevet udsat for, hvad tyskerne kalder Flurbereinigung – marksanering. Kæmpemæssige bulldozere har skubbet rundt med jordmasserne, og mange små parceller er blevet lagt sammen. Der er foretaget en gennemgribende dræning og anlagt asfalterede veje, så man nemt kan komme frem med maskiner. Men på de stejle bjerge er alt, som det har været siden Romertiden og middelalderen – små terrasser og smalle stier. Nogle steder er der op til tyve terrasser i højden. For nemmere at kunne behandle markerne og transportere druerne ned til landevejen har man bygget små tandhjulsbaner som den, der ses på postkortet her. På ladet stabler man kasser med de håndplukkede druer, og ved den nederste ende slår banen et lille elegant sving, så det er nemt at flytte kasserne over på en lastbil eller anhænger.

Bernhard Werner (til venstre) og Andreas Schmitges ved opgangen til den smalle trappe op ad marken Edener Treppchen.

Postkort nr. 12 fra Mosel De er med i Bernkasteler Ring To små vinhuse havde slået sig sammen om at præsentere deres vine fra stejle marker, otte vine fra Weingut Werner & Sohn i Leiwen og otte fra Weingut Andreas Schmitges i Erden. Bernhard Werners familie har fremstillet vin i Leiwen siden 1650, mens Andreas Schmitges "kun" kan finde sit vinhus i arkiver fra 1744. Selv kom han til i 1990. Begge de herrer laver fornemme vine udelukkende på Riesling og både tørre og søde vine. Bernhard Werner præsenterede blandt andet en fantastisk lækker Eiswein, mens Andreas Schmitges skænkede flotte, racerene vine fra sin mark på bjerget Edener Treppchen. Begge er de medlemmer af Bernkasteler Ring, en sammenslutning af 34 topvingårde, der sætter højere kvalitetskrav end den tyske lov, og som hvert år afholder en auktion med meget kostbare Moselvine.

........... En af de berømte marker, Wehlener Sonnenuhr, er opkaldt efter soluret højt oppe på klippen ved byen Wehlen. Uret blev opsat af Jodocus Prüm i 1842.

Postkort nr. 13 fra Mosel Alle disse berømte navne Trittenheimer Apotheke, Bernkasteler Doctor, Wehlener Sonnenuhr, Ürziger Würzgarten, Calmont, Winninger Uhlen ... Alle er de navne på berømte marker i Mosel – navne, der har kastet glans over dejlige vine i århundreder. Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese … Alle er de navne på prædikater, der har gjort mange vinelskere forvirrede, fordi nogle af dem kan stå for både tørre og søde vine. For vinnørder er det herligt at kende til både marker og prædikater, men tyskerne ved godt, at i den internationale konkurrence er det vigtigt at gøre tingene enkle, så forbrugerne ikke skræmmes væk. De gamle navne og begreber vil stadig leve, men tyskerne gør en stor indsats for at forenkle etiketterne og samtidig gøre navnet Riesling til et brand.

........... Oppe fra borgruinen Landshut er der en fantastisk udsigt ned over byen og floden. Nedenfor viser denne uges STORE billede, hvordan byen så ud i 1824.

Postkort nr. 14 fra Mosel Vine med historie Flere af Mosels vine er blevet berømte, fordi der knytter sig en historie til dem. Tag fx Bernkasteler Doctor. Her lyder historien: Engang i 1300-tallet var ærkebispen af Trier, Boermund d.2., blevet forfærdelig syg. Hans læger havde opgivet ham, men en vinbonde fra Bernkastel sagde til ham: – Prøv, om ikke min vin kan hjælpe. Biskoppen drak et bæger eller to og – oh, mirakel! – blev omgående rask. I taknemmelighed udbrød han: – Denne vin er i sandhed den bedste doktor! Doctor-marken ligger oppe bag byen Bernkastel. Heroppe findes også den romantiske ruin af borgen Landshut, der ses på dette postkort. På den anden side af floden ligger tvillingebyen Kues.

........... Fra Markus Molitors vingård i Wehlener Klosterberg er der udsigt over til vinmarkerne oven for Zeltingen.

Postkort nr. 15 fra Mosel Samler på berømte marknavne Markus Molitor er en af stjernerne i den midterste Moseldal. I 1984, tyve år gammel, arvede han som ottende generation familiens 7½ hektar vinmarker, og siden har han udvidet arealet til 38 hektar, alle på stejle skråninger. Hans vinliste er som et litani over berømte marknavne: Brauneberger Klostergarten, Bernkasteler Badstube, Erdener Treppchen, Graacher Domprobst, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Himmelreich, Wehlener Sonnenuhr og mange flere. Markus Molitor bruger ikke industrigær. Han går 100% ind for spontan gæring med de gærstammer, der nu tilfældigvis holder til på de enkelte marker – og har gjort det i århundreder. De er ligesom jordbundens skifer med til at give vinene deres individuelle karakter. Og så gemmer han sine vine i kælderen, indtil de er drikkemodne. Han har således et kæmpelager med mange tusinde flasker.

......................................

........... Thomas Philipps gav et godt råd: Hvis der er under 10% alkohol i en tysk vin, er den sandsynligvis sødlig. Højere procent betyder, at det meste af sukkeret er gæret ud. ...........

Postkort nr. 16 fra Mosel Værd at holde øje med Når man lader sig flyde ned ad Mosel, kommer man ud i Rhinen og dermed ud i den af Tysklands tretten vinregioner, der hedder Mittelrhein. Her nåede vi at besøge to vingårde, før vi fløj hjem fra Frankfurt, og den ene var Weingut Philipps i St. Goar, hvor Thomas Philipps laver nogle flotte Riesling-vine sammen med sin bror, Martin. De to brødres vin er værd at holde øje med. Men er man turist på egnen, og har man besøgt Loreleys klippe, bør man også køre de 2 km op til Weingut Philipps Mühle for at besøge den lille hyggelige kro, som brødrene og deres mor har indrettet i den 750 år gamle mølle. Brødrene er teknisk helt fremme i skoene og arbejder delvis økologisk, men produktionen ligger foreløbig kun på 20.000 flasker om året. Til gengæld har de alle skruelåg.

........... Jochen Ratzenberger er tredje generation i det meget traditionelle vinhus, der leverer vin til nogle af Tysklands bedste restauranter. Hans vine importeres af H.J. Hansen..........

Postkort nr. 17 fra Mosel Han laver også sekt på Riesling Det sidste vinhus på turen fandt vi i Bacharach ved Rhinens bred. Det ligger i en lang gade op gennem en sidedal, og udefra ser man kun det gamle hus. Man går ind, man går igennem – og lige bag huset hæver sig så familiens stejle vinmark. Weingut Ratzenberger laver glimrende vine, og i nogle af dem er der ret meget sukker, uden at de dog virker søde. Vinene har blot en vidunderlig fylde. Det lille vinhus laver også en Sekt på Riesling-druen, og det er en perfekt boblevin med fine gærtoner, flot frugtfylde og noter af abrikos. Endelig bør vi nævne, at Weingut Ratzenberger – ligesom flere andre vinbønder langs floderne – udlejer ferieboliger. Her er der to lejligheder – den ene til fire personer (75 euro pr. dag) og den anden til to (50 euro). Dér kunne vi godt tænke os at overnatte …

.

.......... I Bernkastel-Kues (6700 indbyggere) er der en masse turister i højsæsonen – sådan er det, når der er plads til at parkere busser. Men mange af de andre små vinbyer er knap så overrendte.

Postkort nr. 18 fra Mosel Perlerække af små vinbyer Denne serie postkort har handlet om stejle marker, skifer og Riesling. Men Mosel er mere end det. Den lange dal er et oplagt mål for en vinrejse. Langs floden ligger en perlerække af små vinbyer med masser af spisesteder og muligheder for overnatning, og storbyen Trier (ca. 100.000 indbyggere) er bestemt et besøg værd med dens minder fra den romerske oldtid og dens fornemme historiske bygninger. Postkortet her viser de gamle bindingsværkshuse på markedspladsen i Bernkastel-Kues, måske dalens mest spændende vinby, tæt omgivet af vinmarker. Her kan man besøge Mosel-Weinmuseum. Endelig bør vi nævne den 242 km lange cykelsti langs floden og de mange vandreveje oppe i vinbjergene. Deutsches Wein Institut har flere inspirationer til en vinøs rejse.

....

......... Det er ikke sådan at styre et fad, når der først er kommet fart på trilleriet.

Postkort nr. 19 fra Mosel Tag med til en vinfest Tyskerne elsker deres vinfester, og vi andre er meget velkomne, når vi er på vinrejse i de tretten vinregioner. Man sidder ved lange borde og nyder den lokale vin, og man deltager i alskens fornøjelig underholdning – som fx væddeløb med trillende fade som på postkortet her. Billedet er taget for nogle år siden i den lille by Kesten. Deutsches Wein Institut har en side med en oversigt over alle disse vinfester og andre vinøse arrangementer – benyt kalenderen øverst til højre på siden og se, hvad der sker i Mosel eller i de andre regioner.

.........