Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Postkort fra Spanien

17 postkort fra Spanien og Portugal


...
Xavier Gramona
...

...
Mange drueklaser måtte efterlades på jorden i vinmarken.
    Postkort fra Vinland: Penedès, Spanien, uge 38, 2002
    - Det er en vinmagerens årgang i år, sagde Xavier Gramona fra vinhuset Cava Gramona. - Vi har intet fået foræret af vejrguderne.
    - For to måneder siden tegnede det til at blive en stor årgang, men så kom regnen, og i august regnede det i hele sytten dage. Ikke i 30 år har vi haft så meget regn i august måned.
    - Da vi så endelig kunne begynde at høste, måtte alle mand til vinstokkene - også bogholderen og telefondamen - for at få druerne i hus, inden det igen begyndte at regne.
    - Mange af druerne var angrebet af svampen Botrytis. De måtte kasseres, så ti mand var i gang ved det rullende sorterebord. Og mange af klaserne tog vi slet ikke ind fra marken, men lod dem ligge på jorden.
    - Der bliver lidt færre flasker i år, siger Xavier Gramona, - men kvaliteten holder. Det er jo vinmagerens opgave i en vinmagerens årgang.
..........

...
Agustin Torelló med en af familiens mange porrón'er. Dette er den maskuline udgave.
    Postkort fra Vinland: Penedès, Spanien, uge 38, 2002
    Familien Torelló er en af de gamle familier i spansk cava, og gennem tre generationer har den samlet et lille privat vinmuseum.
    Efter at Agustin Torelló havde skænket sine herlige cava'er i glassene - blandt andet den legendariske Kripto (Krypt) - gik vi museet igennem.
    En meget speciel samling bestod af de traditionelle porróns. Det er karafler med en lang spids tud, og i gamle dage stod der en porrón på mange spanske middagsborde.
    Man brugte ikke glas til vinen, men greb om porrón'en og sendte en lang tynd stråle fra den tynde tud og ned i munden - fra mange centimeters afstand. Det var bare om at ramme!
    - Der var to modeller, fortalte Agustin Torelló. - En til kvinder og en til mænd, og den sidste model havde en bred krave foroven, så den ikke kunne glide ud af en barket vinbonde-næve.
...........

...
Maria Rosa Giró Ribot.
    Postkort fra Vinland: Penedès, Spanien, uge 38, 2002
    I vinhuset Giró Ribot hersker Maria Rosa Giró Ribot, der også er præsident for Cava-instituttet, der samler 105 producenter. Tilsammen repræsenterer de 96 procent af den totale cava-produktion og 99,3 procent af eksporten.
    Da vi besøgte señora Giró Ribot, satte hun os på en prøve. - Foran jer står der tre glas, sagde hun. - I et af dem er der en cava, der egner sig til apéritif. I et andet af glassene er der en cava med lidt mere krop, der egner sig til mad. Og i et tredje glas er der en fransk champagne. Hvad er hvad, og hvilken vin kan I bedst lide?
    Nu gjaldt det. Men vi klarede prøven. Blandt andet fordi en af de tre vine var lidt mørkere gul. Der måtte være Pinot Noir i den, så det var altså champagnen.
    Hvilken vin, vi bedst kunne lide? Det var alle tre fremragende vine - og det var vel egentlig også det, señora Giró Ribot ville have os til at fortælle hende. Cava'erne var helt på højde med champagnen, der viste sig at være en Piper-Heidsieck.
    Og så må vi da lige tilføje, at cava generelt er billigere end champagne, hvilket ikke mindst skyldes, at vinbønderne i Champagne godt ved, hvad de vil have for deres druer. I Penedès har mange vinhuse egne marker, og druerne koster dem kun en tiendedel.
...... aa..a..a..
    Postkort fra Vinland: Penedès, Spanien, uge 40, 2002
    Da vi besøgte Cava-hovedstaden Sant Sadurní d'Anoia, var vi også inden om Caves Mestres på torvet. Under smagningen faldt snakken på de små dekorative låg, der dækker proppen på enhver flaske cava.
    - Ja, det er helt utroligt, sagde Joan Domènech. - Der er virkelig folk, der samler på dem. Alene her i Sant Sadurní er der en meget stor klub, hvor folk mødes hver søndag og bytter låg. Det er blevet en hel videnskab - fuldstændig som med frimærker.
    Vi var helt enige med Joan Domènech. - Tænk, at de gider, sagde vi, mens vi pillede lågene fra propperne på bordet og omhyggeligt stoppede dem i lommen til vores egen samling.
    På nettet ligger der en større samling cava-låg - placas de cava - på adressen www.elcava.com/placas.
.a..... aa..a..a..a
    Postkort fra Vinland: Ribera del Duero, Spanien, uge 41, 2002
    Det er rart, når danskere viser andre, hvordan det skal gøres. Det er Peter Sisseck vel det allerbedste bevis på.
    Vi kom forbi, netop da han var ved at tappe de 4000 flasker, som er Pingus årgang 2000. Nu er der kun 3999 af dem.
    Vinen har en fantastisk koncentration, men også denne elegante, nærmest dansende finesse, som kun de allerstørste vine er i besiddelse af.
    Peter Sisseck kunne kun bekræfte, at 2002 bliver et vanskeligt år. Han have foretaget den grønne høst, og han havde selekteret, så der lå flere klaser på jorden, end der sad på vinstokkene. Han vil have druer i hus, som kræver så lille en indgriben som overhovedet muligt.
a.......


    Postkort fra Vinland: Rioja, uge 46, 2002
    Vi kørte igennem Rioja, mens de gjorde høsten færdig. De havde drømt om at få en af de bedste høste - det fik de sidste år - men sådan blev det ikke i år. Hvis de skulle få noget ordentligt ud af det, skulle der komme sol og varme, og det kom der ikke. Mens vi kørte, blev vi tværtimod mødt af nogle gevaldige regnskyl.
    Vi kørte forbi Marqués de Riscal for at se, hvordan det gik med det nye superbyggeri. Der var ikke sket noget endnu, men ellers er byggeaktiviteten i området imponerende.
    På alle tilgængelige høje i nærheden af landevejen mellem Logroño og Haro er der byggeri i gang. Og det ser ud til at være til bodegaer alt sammen. Det vidner om en stor tro på fremtiden.
    En af de mest fantastiske er vingården Ysios, som Bodegas y Bebidas har bygget med Santiago Calatrava som arkitekt. Den er formet som to lange let svungne vægge i beton, udvendigt dækket med træ, og mellem dem er taget så skabt med lange træbjælker, der krydser ind over bygningen og skaber en spændende bølgebevægelse.

.........
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 46, 2003
    I Danmark lyder invitationen: Kom til ost og rødvin. I Spanien lyder den lige så ofte: Kom til ost og hvidvin.
    Under efterårets rejse i Spanien smagte vi flere gange denne kombination og må give spanierne ret. Hvidvinens friske frugt og syre står fint til de fremragende spanske oste.
    Under en vinrejse er det oplagt at dykke ned i andre gastronomiske emner, og denne gang blev det osten. Dels fik vi mulighed for at smage i alt otte forskellige spanske oste, der på alle måder er på højde med de franske – meget individuelle og mange af dem lavet på små mejerier.
    Leder man efter de gode oste, får man oplevelser, der er langt fra, hvad giganten Arla kan byde på. Gå blot ind i google, og skriv ”spanske oste” i søgefeltet (husk gåseøjnene). Eller kig på denne store oversigt over 81 spanske oste: www.cheesefromspain.com.
    Billedet til venstre er fra det lille håndværks-osteri Alonso Santos de Pedro i nærheden af Zamora. Her fyldes ostemasse fra dagens produktion af fåremælk i runde forme.
........................
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 46, 2003
    Det var Marquès de Riscal, der midt i 1800-tallet ”opfandt” Rioja-vinen og oprettede sin berømte bodega. Og det var også ham, der fandt på at udstyre flaskerne med det karakteristiske net af ståltråd, alambrado.
    Markisen havde opdaget, at tomme Riscal-flasker med den fine etiket blev fyldt med vine fra andre firmaer og ofte med vin, der slet ikke kom fra Rioja.
    Dengang sluttede nettet med en plombe under flaskens bund, så man fik en garanti for, at vin og etiket hørte sammen. I dag er der ingen plombe, kun det dekorative net.
    Det er ikke så mange år siden, at man på gaderne i den lille by Cenicero kunne se kvinder, der sad og flettede disse net. Nu har man opfundet maskiner, der kan gøre det.
    Hos Marquès de Riscal bruger man hvert år 5 millioner net, og da der medgår 3,15 m forgyldt ståltråd til hvert net, bliver det til 15.750 km – dvs. på tre år mere end en gang rundt om Jorden.
    Og så er der jo alle de andre bodegaer, der har taget ståltrådsnettet op, nogle af dem som en lidt billig salgsgimmick. Ståltråden kommer faktisk flere gange rundt om Jorden hvert eneste år.
.........................
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 46, 2003
    I Spanien er der to områder med store hvidvine, distriktet Rueda og regionen Galicia, og vi besøgte dem begge.
    I Rueda laver blandt andet det lille vinhus Belondrade y Lurton fornemme fadlagrede hvidvine på den gamle spanske drue Verdejo. – Vi synes, det er synd at bruge andre druer, som er kendte over hele verden, sagde den franske vinmager Didier Belondrade. - Verdejo er vores egen drue.
    Vinene gæres på træfade, og de bærer præg af det. De har en markant fadsmag, men fadpræget er fuldt integreret i den friske og afrundede frugt.
    På billedet til venstre checker kældermester Macario González Sánchez udviklingen i fadene.
    Vinene fra Belondrade y Lurton importeres i Danmark af Laudrup Vin.
........................
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 46, 2003
    Det var Rioja-bodegaen Marquès de Riscal, der i 1970 gik i gang med at lave hvidvine i Rueda. Sammen med den berømte franske ønolog Emile Peynaud fandt man frem til dette område, byggede en bodega og skabte en topvin.
    Jordbunden på det høje plateau i Gammelkastilien er leret med mange runde sten - og selv om den ser tør ud, er den meget fugtig. Hvilket vore pænt pudsede sko fik at mærke, da vi tog et skridt ud på marken for at fotografere.
    Marquès de Riscal fik succes med sin hvidvin, og i 1980 fik området sin egen appellation, DO Rueda. I dag er der cirka 30 bodegaer i Rueda, der laver hvidvin.
...........................
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 47, 2003
    Når man skal lave hvidvin i et land som Spanien, hvor der kan være stegende varmt om sommeren, gælder det om at skaffe kølighed. Varme sætter gæringen i gang og hindrer kontrol med den.
    Druerne høstes om natten, og man begynder først ved midnat, når druerne er kølet tilstrækkeligt ned. De køres lynhurtigt til vineriet i små bokse, hvor eventuel druesaft kan løbe fra, så man ikke får iltet most med i gæringstanken. Og tanken køles ned med koldt vand, der løber i et system af kanaler i tankens væg.
    Gennem tyve-tredive dage står temperaturmåleren på mellem 12 og 13 grader.
    Hos Marquès de Riscal i Rueda bruger man en speciel gær. Den er udviklet i Champagne og formår at arbejde selv ved en lav temperatur.
...........................
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 47, 2003
    Lidt af den vej, vi følger på denne tur, er pilgrimmenes vej – vejen til Santiago, som fromme katolikker siden middelalderen har vandret ad for at bede ved apostlen Jakobs grav.
    Men det er også vinens vej. Kirkens folk byggede klostre og hospitaler langs den berømte vej, og de dyrkede druer, så pilgrimmene kunne læske deres tørre ganer. På den måde blev berømte vindistrikter grundlagt.
    Vejen – el camino – fører gennem Navarra, Rioja, Bierzo og Galiciens små vinområder til den gamle by Santiago de Compostela med dens kæmpemæssige katedral.
    Over en af kirkens porte troner Sankt Jakob (San Iago), klædt som pilgrim og med skallen fra en kammusling syet på hatten. Alle pilgrimme medbragte en sådan skal – og drak sikkert vin deraf.
    Vi nøjedes med at spise kammuslinger og drikke den fortræffelige galiciske hvidvin til.
...........................
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 47, 2003
    Galicien er landet i Spaniens nordvestlige hjørne – oppe over Portugal. Her har man dyrket vin siden Romertiden, og i dag er der en række små appellationer, blandt andet Ribeiro, Valdeorras og Rías Baixas (udtales rias baisjas).
    Det er et kuperet landskab, som det fremgår af billedet her, taget i regnvejr på Bodega Terras Gaudas vidtstrakte marker. Terras Gaudas er Rías Baixas’ største privatejede bodega, kun tretten år gammel og en perfekt ”vinmaskine” i rustfrit stål.
    Galicien er hvidvinsland, og druerne, man bruger, er Albariño, Loureira og Caiño Blanco med hovedvægten på den første. Det er meget dejlige vine, der bestemt er værd at gå efter. Vi ser dem desværre alt for lidt hjemme i rødvins-Danmark.
    I Portugal, nede på den anden side af grænsen, bruger man Albariño til den let perlende Vinho Verde. Her hedder druen Alvarinho.
..........................
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 47, 2003
    Ifølge legenden vandrede Sankt Jakob omkring og bankede på den ene dør efter den anden for at bede om vin. Ingen åbnede. Og den hellige mand råbte da forbitret sin forbandelse: - I denne egn skal aldrig mere kunne dyrkes vin.
    Det kom ikke helt til at passe, men let er det ikke at få druerne til at gro. I kystegnene regner det 150 dage om året, inde i land 100 dage, og klimaet er ret køligt.
    Med al den fugt har det været nødvendigt at binde vinstokkene op på pergolaer, så løvet synes at svæve som et højt hævet, bølgende tæppe. I dag ser man det ikke alle steder, men ved Bodegas Fillaboa, hvor billedet her er taget, er det gennemført på de 68 hektar marker.
......
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 48, 2003
    I sin roman ”Og Solen går sin gang” er Hemingway til San Fermin-festen i Pamplona. En af deltagerne vil gerne have en vinsæk af læder, og fortælleren går i byen for at købe et par stykker.
    - Vinsækkene hang oppe under loftet i store bundter, og indehaveren tog en af dem ned, pustede den op, skruede den til og sprang op på den. – Kan De se, den lækker ikke!
    Man kan stadig se vinsække til salg i Spanien, men de bruges ikke ret meget mere – kun som turistsouvenirs. Før man tager dem i brug, skal de ”døbes” med brændevin, men rigtigt lækre bliver de vist aldrig.
    Nu er vinsække jo ret små - man kan have dem hængende ved bæltet. Men i bodegaen Palacio de Bornos i Rueda havde man udstillet en vinsæk, der ville noget. Den var lavet af skindet på et helt får og havde en prop i stedet for et hoved. Det havde vi aldrig set før.
    Vi er helt sikre på, at der ikke var vin i den. Vi bankede på den. Det lød som træuld ...
......
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 48, 2003
    Flere steder i Spanien laver man en vin, der smager lidt efter sherry – en meget speciel og traditionel vin, ofte på druerne Palomino og Verdejo.
    I bodegaen Palacio de Bornos i Rueda viste den dynamiske og meget eksperimenterende vinmager Ricardo Sanz os, hvordan det foregår.
    - Sædvanligvis gør man alt for at undgå, at vinen bliver iltet, sagde han, - men her tilstræber vi det. Vinen laves af solmodne druer, så den opnår mindst 14% alkohol, og når den er gæret færdig, tappes den på 16 liters glasballoner, 12 liter i hver ballon – hvorefter sol og vind og vejr gør resten af arbejdet i fri luft.
    - Kan du ikke lige gå to rækker ind, så vi kan tage et billede af dig mellem alle flaskerne? spurgte vi Ricardo. Hvorefter han minsandten hoppede op og sprang fra flaske til flaske.
......
    Postkort fra Vinland: Spanien, uge 48, 2003
    Vi har jo efterhånden besøgt mange hundrede vingårde, og vi plejer at fortælle, at vi altså harset en ståltank og en tappekolonne – og må vi ellers godt smage jeres vine?
    Men flere steder under denne rejse blev vi godt nok imponerede. Mange spanske vinerier er under ti år gamle, og de er opført med al den nyeste teknik. Druerne bliver afleveret oppe foroven, og druer og most falder blidt ved egen vægt ned igennem maskineri og tanke – mosten bliver ikke pumpet.
    Alle installationer er i rustfrit stål, alt er pinligt rent, og personalet bevæger sig omkring i hvide kitler og kigger på computer-monitorer og lysende og blinkende tavler.
    På billedet her ses anlægget i Pazo de Señorans i distriktet Rías Baixas.