,,,,,
Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. ,,,,,,, |
Søg i 500 tidligere VinAviser |
I sommermånederne bager Solen ned over det sydafrikanske vinland. Sukkerindholdet i druerne bliver højt, hvilket igen giver vine med et højt alkoholindhold. | Mindre alkohol i sydafrikansk vin Sydafrikansk vin har ofte et meget højt alkoholindhold, hvilket skyldes, at druerne opnår et højt indhold af sukker, før de er høstmodne. De sydafrikanske vinproducenter vil gerne bringe alkoholindholdet ned for at komme den stigende efterspørgsel på vine med mindre alkohol i møde. Netop nu er den sydafrikanske regering ved at tage stilling til et lovforslag, der vil give producenterne tilladelse til at tilsætte vand til druemosten. Ikke lovligt ifølge EU Hvis alt går vel, forventes loven – der netop vil gøre det muligt at fremstille mindre alkoholtunge vine – at træde i kraft i slutningen af 2011. Dog kan gældende EU-regler sætte en bremse for denne fortynding af druemosten. Metoden er nemlig ikke tilladt ifølge EU, og medlemslandene må derfor heller ikke importere vin, der er fremstillet på denne måde. Og spørgsmålet er jo, om den sydafrikanske vinindustri kan undvære det lukrative europæiske marked … |
Vinprinsesse Mona Bäder med drueklaser i både håret og hænderne. Foto: Deutsches Weininstitut (DWI). | Tysklands elskede Federweisser For tyskerne er drikken Federweisser indbegrebet af fest i venners lag. Det er den friske og endnu gærende druemost, der traditionelt laves på druerne Bacchus, Ortega eller Siegerrebe, og den nydes i rigelige mængder under de mange vinfester rundt om i Tyskland. Det menes, at denne næsten mælkehvide most har fået sit navn, fordi man i gamle dage gav den en let filtrering gennem fjer (Feder) – eller også fordi bundfaldet ligner en hvid fjederham. Tyskerne hævder, at Federweisser er sundt. Der er en masse B1, B2 og B6 vitaminer i den, og både ens krop, blod, nerver, fordøjelse, hud og hår skal have godt af drikken. Vinprinsesser indviede høsten For få dage siden blev høsten af druerne til Federweisser skudt i gang i Pfalz – en begivenhed, der traditionen tro ikke går ubemærket hen. Ligesom prominente personer indvier udstillinger ved at klippe røde snore over, fik to vinprinsesser, Andrea Schick og Mona Bäder, lov til at indvi høsten med saks, spand og krone på hovederne. |
33/09 |
Et af de vinhuse, der netop har skiftet ejermand, er Tamar Ridge, hvis moderne vinhus og tilhørende vinmarker her ses i fugleperspektiv. | Investerer i fremtiden Hos Brown Brothers, et af de førende vinhuse i den australske stat Victoria, ønsker man at komme de alvorlige effekter af den globale opvarmning i forkøbet. Fremtiden vil højst sandsynlig byde på stadig flere og længerevarende tørkeperioder, højere temperaturer og mangel på vand – ikke kun i Victoria, men også i mange andre australske vinområder. Derfor har Brown Brothers nu købt det store vinfirma Tamar Ridge Estates på Tasmanien. På den australske ø er der et mildere og køligere klima, hvorfor øens vinproducenter også har stor succes med at fremstille mousserende vin efter champagnemetoden. Og det er ikke mindst for at sikre fremstillingen af mousserende vin – samt af vine på Pinot Noir-druen, der også kræver lidt køligere forhold – at Brown Brothers har ønsket at have en base på Tasmanien. Købet omfatter vinfirmaets tre vinhuse, Tamar Ridge, Pirie og Devil’s Corner, samt samtlige af dets vinmarker og -mærker. |
<< Der var et mylder af mennesker både dag og aften til den store vinfestival i Bordeaux. < Flere af de franske vinbroderkaber var mødt op til festivalen i deres fine dragter. Foto: Bordeaux Fête le Vin / Gilles Arroyo. |
Der blev åbnet, skænket, smagt og vendt papirer under den store blindsmagning, hvor de vine, der gjorde sig fortjent til Den Franske Lilje, blev udvalgt. | Den Franske Lilje For 11. gang har Det Franske Vinråd tildelt en række franske vine "Den Franske Lilje". Det er – for nu at citere – "en udmærkelse, som tildeles den særligt typiske vin fra et bestemt område i Frankrig, der ved sin kvalitet ved blindsmagning er fundet værdig til udmærkelsen af en gruppe professionelle smagere." Det Franske Vinråd er en sammenslutning dannet i 1972 af 51 importører af franske vine, og tilsammen står de for mere end 90% af salget af fransk vin i Danmark. Hvert medlem har mulighed for at præsentere op til tre forskellige vine fra eget sortiment. Vinene blindsmages derefter af et ti mand stort panel af professionelle smagere, som så finder frem til, hvilke vine, der kan få den fine udmærkelse. Fine små videofilm I år var der tilmeldt 84 vine til smagningen, og hele 60 af dem fik udmærkelsen. Og det er det bedste resultat nogensinde – sidste år fx kom kun 49 ud af 85 tilmeldte vine gennem nåleøjet. Bliver en vin udvalgt, kan importøren sætte en oblat på sine flasker med Den Franske Lilje. Oblaterne er dermed en hjælp til forbrugere, der er på jagt efter franske kvalitetsvine. På www.denfranskelilje.dk kan man se en oversigt over de udvalgte vine og deres importører – samt et nyt initiativ fra Det Franske Vinråd: en række gode små videofilm, hvor ønologen Anne Juel Christensen giver gode bud på sammensætningen mellem de franske vine og diverse retter. |
Hvorfor klinker vi glassene? I sidste uge svarede vi på læserspørgsmålet "Hvorfor klinker vi glassene?", og vi gjorde det ved at fortælle en lille legende om Dionysos (Bacchus), der fik besøg af de fem sanser. Vinen tilfredsstillede både synssansen, følesansen, lugtesansen og tungen, men høresansen (øret) var ked af det, fordi man ikke kan høre vinen. Derfor bestemte Dionysos, at mennesker, der nyder den vidunderlige vin i hinandens selskab, skal støde deres glas sammen, så det siger kling. En sød legende, synes vi. Men en af vore læsere har en anden forklaring: Bange for gift i vinen Ifølge Lars Mumm Kristensen stammer skikken med at klinke fra middelalderen, hvor man gerne ville være sikker på, at ens vært ikke havde forgiftet vinen. Det blev derfor en skik, at gæsten hældte lidt vin fra sit glas over i værtens glas – og at glassene derfor kvitterede med et lille kling. – Hvilken forklaring, der er den rigtige, ved jeg ikke, skriver vor læser. – Måske er der en helt tredje. Der er i hvert fald en forklaring på, at vinen også taler til høresansen. Den kommer en anden læser, Peter Thybo, med: Prøv at lytte til glasset Vin har en fantastisk smuk lyd – i hvert fald hvis der er tale om champagne. En sen aften sad min kone og jeg og delte et godt glas Roederer Brut Première. Vinen boblede flot i glassene, mens de små "trains des boulles" steg til vejrs. Absolut en æstetisk nydelse. Tilfældigvis sad fruen med champagneglasset nær ved sit ene øre, og pludselig sagde hun med glimt i øjnene: – Prøv at lytte til dit glas. Jeg førte glasset op til øret og lyttede – og hørte en symfoni i dur og mol spillet af talrige bittesmå bobler, der bristede, satte glasset i små svingninger og gav lyden af utallige fine gyldne bjælder. Jeg læste for et par år siden i VinAvisen, at der er 47 millioner bobler i en flaske champagne. Tænk at have sådan et orkester til rådighed! |
Flot design i kork Nu hvor skruelåget og andre alternative lukninger på vinflaskerne vinder frem, er det på tide at give korkproppen et nyt image. Det synes i hvert fald den franske designer Aurélien Barbry, der netop er kommet på markedet med en serie korkpropper til den halvtømte flaske samt en prop med hældetud. Blandt propperne er der også en, der meget humoristisk er udformet som et vinglas. Wine & Bar, som serien hedder, kan fås hos Normann Copenhagen, hvor prisen for tre vinpropper er 150 kr. To styk skænkepropper koster ligeledes 150 kr. |
>43 |
.....................
Biobrændsel på whisky-affald Under fremstillingen af whisky får man to væsentlige restprodukter, den såkaldte pot ale, der er den flydende væske, som efterlades i destilleringskedlerne, og så den bærme af byg, der bliver tilbage efter gæringen. Sidstnævnte bliver om regel solgt som kreaturfoder. Men nu har forskere ved Edinburgh Napier University fundet en ny anvendelse for de to produkter, nemlig til fremstilling af biobrændsel til biler. Og det kan blive til en hel del biobrændsel. I alt producerer Malt Whisky-industrien i Skotland 1,6 millioner liter pot ale og 187.000 tons bygaffald om året. Universitetet har nu tænkt sig at sende den nye brændsel på markedet i Skotland, så den kan fyldes på bilerne ved særlige standere på de almindelige benzinstationer. |
Den danske vinbranche * OB-vinimport har optaget importen af vine fra Domaine Juliette Avril i Chateauneuf du Pape. * Trørød Vinhandel åbner en ny stor forretning på 380 kvadratmeter med blandt andet lounge og smagelokale. Åbningen fejres den 27. august fra kl. 11 med tilbud, smagsprøver og events for gamle og nye kunder. Læs mere på www.trorodvin.dk. * Vinslottet i Greve fejrer den 2. og 3. september 10 års jubilæum for Anders Qwist, Brian Green og Jonas Laulund. Det fejres med en række afhentningstilbud samt smagning af både vine og delikatesser hos Vinslottet, Håndværkerbyen 42 i Greve. * Toscavini har fået forhandlingen af vinene fra La Crotta i den norditalienske region Aosta. . |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
. . |
Efter endt eksamen fik han job som produktchef hos Kai Dige Bach, men det var oplevelserne i den store vide verden, der trak. Så da virksomheden i 1991, med købet af rejsebureauet Gate Eleven, kastede sig over rejsebranchen, var Steen Bruun Rasmussen med i forreste linie. Turen gik videre til Spies Rejser og jobbet som produktchef for Sports & Golfrejser – et job, som bragte ham jorden rundt flere gange. I 1995 åbnede han, sammen med kollegaen Henrik Elmholdt og Brian Laudrup, sportsrejsebureauet Rejsegalleriet. Her stod han blandt andet for at arrangere grupperejser med vin og golf som tema. Og det var via disse utallige rejser til blandt andet Frankrig, Spanien, Italien, Sydafrika og USA, at Steen Bruun Rasmussen for alvor lærte vinens verden at kende – noget, der blev startskuddet til en ny karriere. I 2001 blev han ansat hos Holte Vinlager, hvor han i dag står for markedsføringen af kædens 18 butikker. Han er med, når der skal indkøbes vine, og han har ansvaret for økonomifunktionen i Holte Vinlager Marketing. Dertil kommer hele tiden nye arbejdsopgaver, da firmaet konstant er under udvikling. Fritiden går blandt andet med fitnesstræning og udlandsrejser med sønnen Christoffer. Adresse: Holte Vinlager Marketing ApS, Lejrvej 7, 3500 Værløse, tlf.: 88 16 83 00, e-mail: marketing@holtevinlager.dk, www.holtevinlager.dk. |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det..... |
Skal man piske champagne? – En forretningsforbindelse har foræret mig en champagnepisker, skriver Hans Jørgen Rasmussen. – Men ærligt talt: Hvad skal jeg bruge den til? Du skal ikke bruge den til noget. Formålet med den er, at man stikker den ned i et glas mousserende vin og snurrer den rundt, så alle boblerne forlader vinen. Men det er jo ærligt talt temmelig tåbeligt først at betale i dyre domme og ekstra vinafgift for at få bobler i vinen og så piske dem ud igen. Så kan man lige så godt købe en flaske hvidvin. Man kan få meget dyre champagnepiskere – nogle er af sølv og koster helt op til 500 kr. Men man kan også få nogle billige udgaver af plastic. Eneste fornuftige formål kunne være at tage piskeren med til fjerne lande, hvor man mange steder bør holde sig til flaskevand. Dette vand er ofte med bobler, og i så fald kan man piske boblerne ud af vandet, hvis man ønsker stillevand. |
Ugens vinøse billede Harro Hallmann har netop været i Ihringen i Kaiserstuhl (Baden), hvor han og hans familie tilbragte en spændende uge. På en udflugt kom de forbi den lille, men meget smukke by Burkheim. Her besøgte de et sjovt proptrækkermuseum med mere end 1000 proptrækkere, samlet af en og samme mand, Bernhard Maurer. Billedet viser en montre fuld af proptrækkere, der er udført som dyr og mennesker. Harro Hallmann fortæller, at museet også byder på noget så sensationelt som et peep show med frække proptrækkere. Man kan læse mere om museet på dets hjemmeside. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
Til_37/09 |
| Billede 1-26 | Billede 27-52 | Billede 53-76 | Billede 77-..... |
| ............................... | ||
|
..................... 84 I et uvejsomt område i Segesta på Sicilien ligger det doriske tempel fra cirka 430 f.Kr. omgivet af vinmarker (foto © Lasse Made) ............... ............... |
. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 24 vine. Af disse vine var der 18, som fik mere end to stjerner, og hele 12, som fik fem stjerner. I alt blev det til 80 stjerner og i gennemsnit 3,3 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |