Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Til ostebordet foreslår vi følgende
blandt denne uges smagte vine

Oste findes i hele paletten fra milde og cremede til kraftige og tørre - og disse mange oste kræver en lige så bred palet af vine. Generelt er milde oste gode sammen med milde vine og kraftige oste med de mere fyldige og kraftige vine. Og vinene kan være såvel røde som hvide. Til blåskimmelosten vil det være fint med en sød vin eller hedvin. (I smagenotaterne angiver vi den type ost, vinen egner sig bedst til).

stjernestjernestjernestjernestjerne

Vidal-Fleury, Ventoux, Frankrig, 2014, middel alkohol (13,5%)

49,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine

Til prisen en meget dejlig og bredt anvendelig rødvin. Den har en blød og afrundet frugtsmag, fint krydderi og en lang eftersmag. Vinen er lavet på druerne Syrah med tilskud af Grenache og Mourvèdere. Skænk den fx til en lækker lammesteg med Rhônedalens krydderier.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Plaisir de Noël, La Bergerie, Pays d'Oc IGP, Frankrig, middel alkohol (13,5%)

58 kr., Sigurd Müller

Til prisen en rigtig god rødvin, der hænger fint sammen. Den har blød frugt og fint krydderi. Den smager ganske enkelt godt - og smager af jul. Køber man en særlig julekasse med seks flasker, får man samtidig Sigurd Müllers traditionelle julebog, der i år er Hoffmanns "Nøddeknækkeren" med illustrationer af Ann Charlotte Vangsgaard.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Château Penin, Merlot, Bordeaux Supérieur, Frankrig, 2011, middel alkohol (13,5%)

68,74 kr., pris ved 12 flasker, Køge Vinhandel Webshop

En rigtig god Bordeaux-rødvin med fyldig, blød og fint krydret smag i fin balance. Rimelig pris - også selv om man efter importørens regler skal betale for fragten.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Roccamura, Agricole Selvi, Sangiovese, Toscana IGT, Italien, 2013, middel alkohol (14%)

69 kr., pris ved 6 flasker, VinMedMere.dk

Denne vellavede rødvin har den dejlig ren duft og smag af druen Sangiovese. Smagen er frisk og frugtagtig med noter af stenfrugter og fint krydderi. Prisen er okay for den gode kvalitet.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Clot del Pila, Domaine Boudau, Côtes du Roussillon, Frankrig, 2014, middel alkohol (14%)

70 kr., pris ved 6 flasker, Herning Vin Center

Vellavet rødvin med en fyldig frugtsmag, bløde tanniner, fint krydderi og en lang eftersmag. Man får noget for pengene med denne dejlige vin.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Plex Reserva, Herdade das Mouras de Arraiotos, Vinho Regional Alentejano, Portugal, 2013, middel alkohol (14%)

74,95 kr., Multi Wine

Etiketten på denne rødvin er simpelt hen en pose, der er svøbt omkring flasken. Ganske flot og lækkert. Vinen er også ganske flot og lækker med god frugtfylde og et lille, tørt bid til slut, der er fint til mad.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Alidis, Viña Mambrilla, Tempranillo, Ribera del Duero, Cosecha, Spanien, 2014, middel alkohol (14%)

75 kr., pris ved 6 flasker, D’Wine

Dejlig duft, dejlig smag - en rigtig god rødvin med god krop, fyldig frugt, blød og fin med godt integreret egesmag fra seks måneder på fransk eg.

stjernestjernestjernestjernestjerne

UVAM, Maurizio e Martino Biscarco, Pinot Grigio, Venezie IGT, Italien, 2014, lav alkohol (12%)

80 kr., pris ved 6 flasker: 60 kr., Granvino

Frisk og let cremet rosévin med god druesmag med noter af pære og citrus. "I duften er der en note af akacie-blomst," står der på bagetiketten. Vi synes, det måske mere er grannåle ... Under alle omstændigheder er det et godt glas.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Domaine Haut de Mourier, Viognier, Vin de Pays d'Oc, Frankrig, 2014, lav alkohol (13%)

85 kr., Lago Import

En meget lækker og aromatisk hvidvin - aromatisk både i den kraftige duft og den friske, dejlige smag med god frugt, en lille honningsødme, tilpas syre og fint krydderi.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Les Mourrières, Villa de Grès, Côtes du Rhône, Frankrig, 2013, høj alkohol (14,5%)

89 kr., pris ved 6 flasker: 64,95 kr., Jysk Vin

Vellykket rødvin på druerne Grenache og Carignan - en rigtig dejlig rødvin med elegant frugt, bløde tanniner og fin krydning, alt i balance. Lang eftersmag - og rimelig pris ved seks flasker.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Los Vascos, Domaines Barons de Rothschild (Lafite), Chardonnay, Colchagua, Chile, 2014, middel alkohol (14%)

99,75 kr., på tilbud indtil 31. december til 79,75 kr., Skjold Burne

Vi har også smagt tidligere årgange af denne hvidvin, og den holder kvaliteten år for år. Det er en både lækker, frisk og elegant vin med noter af grape i duften og med en let cremet smag, der gør, at eftersmagen holder rigtig længe. Vinen vil være en glimrende ledsager til en lang række forskellige retter - heriblandt fede fisk, fjerkræ, lette kødretter og til visse tørre oste. Flasken har skruelåg.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Southern Hills, Wente Vineyards, Cabernet Sauvignon, Californien, USA, 2012, middel alkohol (13,5%)

119,75 kr., på tilbud indtil 31. december: 100 kr. flasken ved 2 flasker., Skjold Burne

Denne rødvin dufter og smager af Cabernet. Den er harmonisk og har en meget ren duft og smag af bær - især solbær. Det er en lækker, blød og rund vin med en lang eftersmag - en vin, som mange vil kunne lide.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Château La Bastide, Corbières, Frankrig, 2013, middel alkohol (14%)

119,85 kr., pris ved 6 flasker: 99,95 kr. flasken, Erik Sørensen Vin

Der er både kirsebær og hyldebær over duften, mens smagen er stor, fyldig, varm og meget lækker. Det er en moden rødvin med strejf af anis og en fin og behagelig frugtsødme til slut. Nyd den til en god kalvesteg, en ekstra god pastaret eller til milde, cremede oste.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Les Costes, Vignerons Tautavel Vingrau, Côtes du Roussillon Villages, Frankrig, 2012, høj alkohol (15%)

129,95 kr., pris ved 6 flasker: 79,95 kr., Vinmonopolet

Kraftig, krydret rødvin på druerne Syrah, Carignan og Grenache. Der er dyb og varm frugt, bløde tanniner, en lille sødme og en lang eftersmag - alt i fin balance. 15% alkohol, men ikke nogen spritkant.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Hubertshof, Familie Botzet, Riesling, Mosel, Tyskland, 2014, lav alkohol (9%)

135 kr., pris ved 6 flasker: 124 kr., Vintjenesten

En meget lækker og cremet hvidvin, der udpræget henvender sig til den søde tand. Den har en dejlig druesmag og en markant sødme, der dog afbalanceres af en god syre. Ikke for elskere af tørre vine. Flasken har skruelåg.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Domaine de la Vierge Romaine, Domaine Machard de Gramont, Pinot Noir, Bourgogne, Frankrig, 2014, lav alkohol (13%)

139,75 kr., Bichel Vine

Elegant og lækker Bourgogne-rødvin - faktisk lidt af et fund til prisen. Den har en liflig duft og et klart og fint billede af druen Pinot Noir. Skænk den let afkølet til en ikke alt for kraftig ret.

stjernestjernestjernestjerne

Pierre Lamotte, Pinot Noir, Hautes-Côtes de Beaune, Frankrig, 2014, lav alkohol (12%)

179,5 kr., Premier Cru

Denne Bourgogne-rødvin har en god Pinot-smag, men vinen er meget let og mangler efter smagepanelets mening noget frugtfylde og struktur. Lidt stilk i eftersmagen.

stjernestjernestjernestjernestjerne

Sirmian, Nals Margreid, Pinot Bianco, Südtirol - Alto Adige, Italien, 2014, middel alkohol (13,5%)

Prægtig hvidvin med en liflig duft og en tør, blød og afrundet druesmag med mineralske noter. En spændende vin, der med sit lille bid i slutningen udpræget er til mad. Det er også en meget anvendelig vin - øster, muslinger, visse asiatiske retter, ostebord ...

stjernestjernestjernestjernestjerne

La Vida, Merlot, Ungarn, 2011, middel alkohol (14%)

275 kr., Laszlo's Vin

Det er Ungarns "Årets vinmager 2011", Péter Vida, der ejer vinhuset Vida, der har skabt denne rødvin på ren Merlot. Det fornægter sig ikke. Det er en blød og rund vin - sådan, som man kender rødvine på Merlot-druen - men den har også en forfriskende syre, der giver modspil til den bløde frugtsmag. Det er en elegant vin med bredde, saft og kraft - og mange facetter i eftersmagen. Lad den gerne ilte lidt i glasset før den første mundfuld. Den vil egne sig fortræffeligt til et stykke velstegt oksekød - og resten af flasken kan fx nydes til en skærefast gedeost.

stjernestjernestjernestjernestjerneØ

Vin af Kirsebær, Rancio, Frederiksdal, Kirsebær, Lolland, Danmark, 2013, høj alkohol (14,5%)

279 kr., pris for ½ liter, Frederiksberg Vinimport

Det spanske ord rancio betyder harskhed, men i vinens verden er det blevet et ord for en smag, der opstår, når en vin opbevares længe, gerne udendørs, og påvirkes af luftens ilt. Sådan er denne vin, der er Frederiksdals fornemste vin. Den har lagret to år, først i glasballoner ude i solen og derefter på cognac-fade. Vinen har en guddommelig smag med blød, blød og intens kirsebærsmag med noter af karamel, dadler, tørrede frugter, nelliker ... ren slik! Mere VIN end kirsebær. Oplagt til vildt og ost ... og meditation.