Arnaud de Villeneuve (1238-1313) var sandsynligvis spansk af oprindelse, selv om også franskmændene og italienerne påberåber sig hans slægtskab. Sikkert er det i hvert fald, at han var en af sin tids største læger. Han beskæftigede sig også med kemi, alkymi, astrologi og teologi og talte både latin, hebraisk og arabisk.
    Og hvad Dom Pérignon var for champagne, var Arnaud de Villeneuve for vin doux naturel. Han fandt nemlig ud af, at man kunne afbryde vinmostens gæring ved at tilsætte alkohol – den metode, som man også i dag fremstiller den søde vin efter. Gærcellerne dør bogstaveligt talt af druk og når ikke at fortære al sukkeret i mosten – med det resultat, at vinen bevarer en stor del af sin naturlige sødme samt al aroma og frugt.
    Som læge blev Arnaud de Villeneuve ansat ved hofferne i både Spanien, Frankrig og Italien, og hans patienter talte blandt andet tre konger og tre paver.
    I 1285 plejede han den døende konge Peter d. 3. af Aragonien og fik som belønning et slot i Tarragona og en stilling ved universitetet i Montpellier.
    Ikke mindst i Paris nåede hans ry berømmelsens tinder. Men da han ofte udtrykte sine bramfrie meninger, når det gjaldt teologi, pådrog han sig Kirkens harme, blev anklaget for kætteri og fængslet i hele to omgange. Hans højtstående venner sørgede dog for hver gang at få ham løsladt igen.
    Til sidst flygtede han dog til Sicilien, hvorfra pave Clemens d. 5., der var blevet alvorligt syg, hidkaldte ham i 1313.
    Arnaud de Villeneuve tog straks af sted med skib, men skibet sank undervejs, og han nåede aldrig frem.