.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Bjarne Jensen (f.1944) begyndte sin karriere i vin- og spiritusbranchen allerede som femten-årig, da han kom i lære som kontorelev i vinfirmaet Anthon Thorup & Søn i Århus. Her fik han en grundig all round uddannelse og gav en hånd med i såvel tapperiet som på lageret. Senere fulgte så gode lærepenge hos forretningsforbindelser i udlandet.
    I 1978 blev han medlem af ledelsen, og siden 1983 har han været eneindehaver af virksomheden.
    I dag forhandler og importerer Anthon Thorup & Søn vin og spiritus til hotel- og restaurationssektoren samt til vinhandlere og supermarkeder med egen vinafdeling. Importen gælder frem for alt fransk vin, men vine fra Rioja, Toscana og fra firmaets portvinshus i Portugal blander sig også i sortimentet.
    Også produktionen af den kendte Arnbitter har sat sit præg på virksomheden – Arnbitter er i dag blandt markedslederne på det danske bittermarked. Senest er produktet belønnet med sølvmedalje ved The International Wine & Spirit Competition i London 2005.
    Ud over arbejdet i vinfirmaet bestrider Bjarne Jensen en række tillidsposter. Han er blandt andet medlem af bestyrelsen i Vinhandlerforeningen for Danmark og har siden 1987 været landsformand for Dansk Camping Union samt næstformand i Campingrådet.
    Og så er der jo familielivet, der også skal passes. Det omfatter hustruen gennem 40 år, Bente, samt de voksne børn Dorte og Peder. Sidstnævnte har siden 1992 arbejdet side om side med sin far i vinfirmaet.
    Adresse: A/S Anthon Thorup & Søn, Fredensgade 26-28, 8000 Århus C, tlf.: 86 12 03 77, fax: 86 12 07 35, e-mail: bjarne@anthonthorup.dk, www.anthonthorup.dk. (Opdateret 2010).