Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Ebbe Frahm


.

n for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Ebbe Frahm (f. 1943) er uddannet kemiingeniør og har siden 1991 haft sit eget importfirma med salg af hospitalsudstyr m.m., men han har nu solgt firmaet for helt at hellige sig vinens verden, som har været hans store interesse i de sidste 40 år. Utallige ferier til Rhône gav ham smag for de dejlige Rhônevine samt gode forbindelser til en række af distriktets producenter.
    Ebbe Frahm fik stadig mere lyst til at forsøge sig med vinimport, og i 1999 slog han dørene op for sit vinfirma, som i dag hedder 2010 Vin & Velsmag. I første omgang blev det til fem franske vine – i dag rummer kataloget en vifte af over 600 forskellige vine fra alle verdens vigtigste vinlande. De fleste leverandører er små, kvalitetsbevidste vinbønder. Da de andre importaktiviteter i 2015 blev afviklet, besluttede han at flytte vinforretningen til nye lokaler med et mål om at indrette Danmarks flotteste vinbutik. Dette er ifølge de mange besøgende, som også kommer langvejs fra, lykkedes. Udover vine fører butikken en meget omfattende liste af spiritus og delikatesser. På trods af den daglige strøm af butikskunder, er hovedfokus dog engrossalget. I 2010 blev Ebbe Frahm partner med madguruen Claus Meyer via medejerskab af et hotel i Sakskøbing. Og naturligvis fik hotellet straks sin egen vinbutik.
    Der er god hjælp at hente fra hustruen Lena, og de tre voksne børn er glade aftagere af de vinprøver, der bliver til overs.
    Når Ebbe Frahm ikke har travlt med import af vin, giver han den gerne hele armen på den lokale golfbane eller pakker kufferten og rejser med Lena til Frankrig.
    Adresse: 2010 Vin & Velsmag, C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo, tlf.: 54 76 34 30, e-mail: ef@2010.dk, www.2010.dk, (Opdateret 2017).