Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Eva Loegager


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Eva Løgager (f. 1973) har arbejdet i restaurationsbranchen, siden hun var seksten år gammel. Første job var som ungkok på coasteren M.S Eastwind, og vel hjemme på landjorden igen året efter blev hun bestyrer hos Restaurant Tinsoldaten i Silkeborg.
    Hendes interesse for vin blev skærpet, og efter at have arbejdet i tre andre restauranter i Silkeborg-området tog hun på en lang studierejse gennem de franske vindistrikter.
    I 2001 blev Eva Løgager udlært tjener med ros. Hun fortsatte på skolebænken på erhvervsakademiet Minerva i Randers med studier i erhvervsøkonomi. En praktikperiode inden for regnskab på Svostrup Kro medførte en hel del mere end tørre tal. I 2004 blev Eva Løgager gift med kromanden Niels, stoppede med studierne og slog sig ned som hårdtarbejdende kromutter i den gamle 1800-tals kro.
    I løbet af de sidste fire år er kroens medarbejderstab blevet fordoblet og består blandt andet af hele fjorten tjener- og kokkeelever, som Eva Løgager sørger for bliver godt rustede til et liv i restaurantbranchen. Hun retter deres opgaver, giver dem ekstra undervisning i vin og spiritus og lader dem afholde elevdage med bespisning, flambering og tranchering for forældrene.
    Hendes bestræbelser medførte, at Svostrup Kro i 2007 blev kåret som ”Årets bedste elevplads”.
    Derudover har Eva Løgager travlt med at lave kryddersnapse og tage sig af kroens fornemme vinkælder, der indeholder omkring 4000 flasker vin, heraf mange sjældenheder.
    Adresse: Svostrup Kro, Svostrupvej 58, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 87 70 04, fax: 87 57 23 26, e-mail: svostrup@svostrup-kro.dk, www.svostrup-kro.dk.