.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Frank Nielsen (f.1954) har ordnet mange rør og vandhaner i sit virke som blikkenslager – først på Bornholm og siden hen i København, hvor han slog sig ned i 1981.
    Det var her, hans interesse for vin blev vakt via en række aftenskolekurser.
    I 1987 åbnede han sammen med sin kone, Sanne, vinimportfirmaet Le Papillon.
    I første omgang blev hylderne fyldt med Provence-vine, og salget gik til venner og familie. Men Frank Nielsen begyndte også snart at holde vinsmagninger i firmaer og vinklubber.
    Sortimentet af franske vine voksede, og i 1995, efter en rejse til Piemonte, fik han også øjnene op for de italienske vine.
    I dag finder man derfor vine fra Toscana, Veneto og Sicilien side om side med de franske i Le Papillons lagerlokaler. Og netop nu er de tyske vine også på vej ind i varmen.
    Frank Nielsen passer stadigvæk sit job som blikkenslager og holder samtidig mere end 50 vinsmagninger om året. Så det er Sanne, der tager sig af den daglige drift i vinimportfirmaet.
    Adresse: Le Papillon, Vesterbrogade 184, kld, 1800 Frederiksberg C, tlf.: 36 30 37 05, e-mail: le-papillon@mail.tele.dk.