.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Henrik Schjøtt Lund (f. 1972) begyndte allerede under gymnasietiden at interesse sig for vin. Undervisningen om jordbundsforhold i geografitimerne blev kædet sammen med druetyper og vinsmagning i fritiden. Det var spændende at smage og ikke bare tylle …
    Efter et år som værnepligtig i Livgarden var der ikke tvivl om det videre forløb. Karrieren skulle have noget med salg at gøre, og det skulle være i kombination med den alt overskyggende hobby, vin.
    I 1994 kom Henrik Schjøtt Lund i lære hos Knud Jørgensens Vinhandel – et fantastisk sted, syntes han, der gav ham en god vin- og handelsmæssig uddannelse. Et ophold på Château de Haux i Bordeaux blev det også til.
    Efter endt læretid blev han i vinfirmaet – nu med ansvar for firmaets erhvervskunder. Han fulgte også med, da det i 1998 blev fusioneret med vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.
    Tre år senere fik han job hos ARC Quality Foods, hvor han solgte italienske specialiteter og Lindt chokolade. I forbindelse med sidstnævnte fik han en uddannelse udi chokoladens verden hos Lindt & Sprüngli i Zürich.
    Henrik Schjøtt Lund kunne dog ikke undvære vinbranchen, så snart var han at finde hos Chris-Wine, hvor han var med til at starte en Horeca-afdeling op.
    I 2002 fik han sit nuværende job hos Sigurd Müller Vinhandel med ansvar for salg til virksomhedens Horeca- og erhvervskunder i København og på Bornholm. Jobbet er krydret med mange besøg hos de vinproducenter, hvis gode flasker findes på vinfirmaets hylder.
    Sideløbende med sit arbejde har han fået tid til at supplere sin merkantile uddannelse med en akademimerkonom.
    Vin fylder også meget i fritiden, og den store passion deles med vinøse venner gennem adskillige smagninger.
    Derudover går tiden med løb og sejlsport på Øresund, en frisk tur på motorcyklen og ferieture med kæresten Mette til diverse vindistrikter.
    Adresse: Sigurd Müller Vinhandel, Otto Mønsteds Vej 2, 9200 Aalborg SV, tlf.: 98 18 50 99, mobil: 20 84 03 63, www.smv.dk.