Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Isabel Tofte


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Isabel Maria Tofte (f. 1974) stammer fra Portugal. Hun blev født i Vila Real i hjertet af den historiske Douro-region, der er berømt for fremstillingen af portvin. Hun fik allerede tidligt et indblik i vinens verden, da hendes bedsteforældre i Murca, der også ligger i Douro, havde omkring 150 hektar jord med vin- og olivenmarker.
    Isabel Maria Tofte blev uddannet som HR konsulent på Universitet i Porto. Hun begyndte sin karriere hos Lafitte Cork Portugal, hvor hun fik sin første professionelle indsigt i køb og salg inden for vinbranchen. Efter et par år gik turen videre til bankverdenen og et job i en erhvervskonsulentafdeling (Caixa Geral de Depositos).
    I 2002 rejste Isabel Maria Tofte til Genève, hvor hun mødte sin danske mand, Lars Tofte, der arbejdede i den schweiziske by. Efter to år valgte parret at rykke teltpælene op og slå sig ned i Danmark.
    Isabel Maria Tofte ønskede at benytte sig af sin portugisiske baggrund, og i 2004 åbnede hun VinPort – et firma, der importerer nogle af de bedste og særligt udsøgte vine og delikatesser fra Portugal. Firmaet, som hun driver sammen med sin mand, sælger en gros til vinhandlere og restauranter, samt til private gennem forretningen i Espergærde og via webshoppen på
    Vinport.dk
    Ægteparret er i dag stolte over at have vinene fra Domingos Alves de Sousa, der to gange er kåret til Portugals bedste vinproducent, i deres forretning.
    Isabel tager sig af indkøb, fragt og logistik, medens Lars Tofte står for salg og marketing. Når de travle vinimportører har fyraften, bliver der tid til at hygge sig med døtrene Clara og Sofia på henholdsvis ni og fem år.
    Adresse: VinPort, Gl. Brovej 1, 3060 Espergærde med fysisk forretning på hjørnet af Ny Strandvej, tlf.: 49 26 00 72, e-mail: info@vinport.dk, www.vinport.dk. (Opdateret 2014).