Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Jan Reimer


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Jan Reimer (f. 1943) startede for 25 år siden i det gamle og velrenommerede Ernst A.Husman som ansvarlig for firmaets vinafdeling og duty free handel. Derefter var han et par år hos Carl Wandel & Søn og herefter hos Charles Klem, som senere blev en del af Consiva Wine & Spirits. I dette firma var han i næsten ti år.
    Lige fra hans entré i vinbranchen i 1978 har Jan Reimer haft et tæt samarbejde med firmaer som Taylor’s (portvin), Henriques & Henriques (madeira), Paul Jaboulet (Rhône) og Yvon Mau (Bordeaux) - et samarbejde, der fra og med maj 2002 kom ham til gode, idet han blev leder i det nyt vinfirma Best Selection A/S, der er en del af Amka-koncernen i Randers.
    Best Selection har en særlig profil, idet dets primære salg sker til specialhandelen, B-t-B (business-to-business), duty free / travel value, grænsehandelen og eksport, og med Jan Reimer fik firmaet en leder, der kendte den danske vinbranche ud og ind.
    I 2010 gik han på pension. Privat er han gift med Jette, der er regnskabsmedarbejder i et større firma, og sammen har de en voksen søn. Fritiden bruger de til ridning på islandske heste, der efter deres mening er den bedste måde, hvorpå man kan nyde den danske natur. (Opdateret 2010).