Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Jens Helmbak


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Jens Helmbæk (f. 1957) er tredje generation i en vinhandlerfamilie og i dag medejer og direktør i Vintappergaarden, et agentur- og grossistfirma med salg af vin og spiritus til specialforretninger, grossister, duty-free og dagligvaresektoren.
    Efter endt akademi-uddannelse i økonomi opholdt Jens Helmbæk sig hos førende producenter i Bordeaux, Bourgogne og Portugal suppleret med studier i Schweiz, hvorefter han i 1985 indtrådte i familiefirmaet Jens Helmbæk Fransk-Dansk Vinimport. Firmaet var hovedsaglig specialiseret i salg til hoteller og restauranter på Sjælland.
    Efter i en årrække at have udvidet salgsaktiviteterne til hele landet valgte han i 1991 at afhænde firmaet til Vingaarden, hvor han i et par år som direktør havde ansvaret for en række salgsselskaber.
    I 1994 etablerede han WineSelection, der med udenlandske vinagenturer i løbet af en årrække gjorde sig bemærket med kvalitetsvine fra især den nye vinverden.
    I 1998 indledte WineSelection et samarbejde med firmaet Carl Wandel, der i 2001 resulterede i en egentlig sammenlægning. I dag repræsenterer firmaet kendte producenter som Beringer Vineyards (Californien), Louis Latour (Bourgogne), Cune (Rioja), Cloudy Bay (New Zealand), Martinez (portvin) og Glenmorangie (whisky).
    Jens Helmbæk sidder i bestyrelsen for Den Danske Vinhandler Forening og er medlem af V.S.O.D.
    Privat er han gift med Pernille, der er cand. med., og med hvem han deler sin tid med fire børn (2-12 år), ferier i sommerhus og glæden ved at se gode venner til afslappet samvær. Formem holder han vedlige med fodbold, ski og løbeture - også gerne i forhåndenværende vinmarker.
    Adresse: Vintappergaarden A/S, Lyngbyvej 485, 2820 Gentofte, tlf.: 45 88 40 20, fax: 45 88 40 25, e-mail: jh@wineselection.dk.